Et eksempel fra STX 2.g
Analyse af bevægelsen "hop på stedet med armsving"
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Idræt C og fylder 5 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Indledning
I denne rapport vil vi lave en bevægelsesanalyse af et hop på stedet med armsving. Udfra de tilføjede tegninger vil vi analysere bevægelserne anatomisk hvilket indebærer at vi vil se på hvilke led der bevæges, hvor bevægelsen foregår, hvilke muskler der arbejder og til sidst hvordan de aktive muskler arbejder. For at opnå en bedre forståelse af henholdsvis koncentrisk og excentrisk arbejde har vi yderligere valgt at beskrive hvor de pågældende muskler henholdsvis udspringer og hæfter. Vi har udarbejdet hele rapporten i fællesskab.
Teori Koncentrisk arbejde er når musklen forkorter sig under arbejde. Excentrisk arbejde er når musklen forlænges under arbejde og statisk arbejde er når musklen ikke ændrer længde under arbejde. Bevægelsesanalysen STX 2.g I position A til B bevæges bl.a. skulderleddet, ved en extension idet armen føres tilbage. Skulderleddet er et kugleled hvor overarmsknoglen (humerus) danner ledhovedet og skulderbladet (scapula) danner ledskålen. Af muskler benyttes bl.a. den bredde rygmuskel (Muskulus latissimus dorsi) som udspringer fra de bredde sener langs rygsøjlen og hæfter med en snoet sene på bagsiden af overarmsknoglen. Denne muskel arbejder dynamisk koncentrisk.
Den bagerste del af deltamusklen (muskulus deltoideus)benyttes også til at føre armen fremad. Den udspringer fra skulderbladet hvor den fæstner på kanten rundt over selve leddet. Senerne samler sig til en stor sene inden den hæfter midt på overarmsknoglen. Denne muskel arbejder også dynamisk koncentrisk.
Hofteleddet benyttes også i position A til B ved en fleksion idet hoften bøjes. Hofteleddet er ligesom skulderleddet et kugleled. Den øverste del af lårbenet (femur) udgør ledhovedet mens 3 andre tilstødenden knogler udgør ledskålen el. hofteskålen. Tyngdekraften gør at lårmusklens ene hoved (det ”hoved” som hæfter på hoften) ikke arbejder ved denne bevægelse. Det er sædemusklerne (muskulus gloteus, maximus, medius, minimus) som arbejder så vi ikke falder til jorden i position A til B. Sædemusklerne udspringer som en bred vifte fra bagsiden af hoftenbenet (os coxae) og hoftekammen og fæstner med stærke sener på ydersiden af lårbenet (femur) sædemusklerne arbejder her dynamisk excentrisk. Også lændehoftebensmusklen (muskulus Ilipsoas) benyttes når hoften bøjes, denne arbejder dynamisk koncentrisk. Idet der sker en sammenbøjning i hoften bliver lændehoftebensmusklen kortere hvorved bøjningen forekommer. Lændehoftebesmusklen udspringer dels fra nederste lændehvirvel og dels fra hofteskålen og hæfter igen foran på lårbensknoglen, efter at muskelsenerne har samlet sig til en.
Knæleddet benyttes også i bevægelsen fra . Knæleddet er et hængselled.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.