Et eksempel fra STX 3.g

Wingate cykeltest | Rapport

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Idræt C 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find testen eller træningsprogrammet. Står der, hvordan der blev målt?

  2. 4 min

    Find resultaterne. Bliver de sammenlignet med normer eller med en måling fra før?

  3. 4 min

    Find diskussionen. Hvilke fejlkilder bliver nævnt, og hvad betyder de?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad målte du i din egen test, og hvad vil du gøre anderledes ved næste måling?

Skal du selv lave test eller træningsprojekt? Metoden står her: Træningsprojektet i idræt B

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt C, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 1

Wingate cykeltest – anaerob arbejde

Formål: At teste hvor mange watt der kan trædes på en kondicykel. Dette bruges som mål for musklernes maksimale arbejdsevne pr. tidsenhed. Desuden måles laktat, der giver et kvantitativt

mål for forsøgspersonens ophobning af mælkesyre, samt hvor god han/hun er til at presse sig selv.

Teori

Hvis en idrætsudøver ønsker at løbe hurtigere på en 100 meter eller forbedre sin spurt i landevejscykling, så skal han træne anaerob effekt [1]. Ligeledes kan boldspillere også have brug for at træne deres sprinterevner. Træning af den anaerobe effekt stimulerer de hvide muskelfibre til at danne flere af de enzymer, der spalter kreatinfosfat og glukose. På den måde dannes der mere ATP pr. sekund, hvilket betyder at musklerne kan præstere mere arbejde pr. sekund.

Træning af den anaerobe effekt skal få musklerne til at arbejde så hurtigt, de overhovedet kan.

Det kan kun foregå i korte intervaller på fx 30 sekunder som i denne test. Pauser mellem arbejdet skal være lange. Denne metode forhindrer musklerne i at udtrættes og sikrer, at de i kort tid kan arbejde maksimalt. Korte arbejdsperioder på 5-10 sekunder aktiverer hovedsagelig spaltningen af kreatinfosfat, mens intervaller på 30-40 sekunder i højere grad træner spaltning af glukose.

Laktat i blodet er et udtryk for at musklerne er presset til at dække en del af deres energibehov ved anaerob energiproduktion. Her bliver glukose omdannet til laktat (mælkesyre). Under moderat arbejde er iltforsyningen til musklerne tilstrækkelig, og energiproduktionen foregår derfor næsten udelukkende aerobt, det vil sige via respirationsprocessen.

Som nedenstående tabel viser, kan der arbejdes anaerob helt op til 150 sek.

Metode og materialer:

Testen foregår på cykelergometer (kondicykel), der kan måle effekten i watt. Testen måler den maksimale anaerobe effekt, som forsøgspersonen kan præstere. Det gøres ved at testpersonen træder flest muligt omgange i pedalerne på 30 sekunder. Belastningen er konstant, og fastlagt på grundlag af personens vægt (tabel 1). Det er vigtigt at personen i hele arbejdsperioden gør sit yderste for at holde maksimal hastighed.

• Indstil cyklens sadelhøjde og belastning (tabel 1). 10Nm på cyklen ~ 90watt ved 90 rotationer pr. minut (Rpm).

• Når testpersonen er klar startes til tiden 0, og der køres med maksimal hastighed (all out).

• 3 hjælpere styrer et stopur og noterer effekten i watt hvert 5. sekund (tabel 2).

• Lige efter forsøget måles laktatkoncentrationen. Dette gøres vha. et lille prik i fingeren, der giver 1 bloddråbe. Blodet overføres til en laktat-teststrimmel, der analyseres i Accutrend

plus^{2} laktatmåleapparatet.

• Verbal opmuntring er afgørende for et godt resultat.

1

Troels Wolf mfl.: ”C – det er idræt“ s. 46. Gyldendal - 2008

2

www.skolebutik.dk/show_article.php?catid=57&articleid=4376

Side 2

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 2

Tabel 1

Vægt i kg | Belastning i watt | Belastning i Nm | RPM
(joule/sek.)
40-44.9 | 195 | 21 | 90
45-49,9 | 216 | 24 | 90
50-54,9 | 240 | 27 | 90
55-59,9 | 270 | 30 | 90
60-64,9 | 300 | 33 | 90
65-69,9 | 330 | 36 | 90
70-74,9 | 360 | 40 | 90
75-79,9 | 390 | 42 | 100
80-90 | 420 | 42 | 110
90-100 | 450 | 42 | 120

Tabel 2

Tid i sekunder Watt (joule pr. sek.) Noter og kommentarer

5 450 Dette tal er ikke helt optimalt, da jeg ikke havde nået min max omdrejning.

10 | 690
15 | 600
20 | 520
25 | 460
30 | 409
Angiv laktatmængden i blodet: 6,5 mmol/L
Angiv den maksimale anaerobe kapacitet: 690 / 85 = 8,12 Watt/kg legemsvægt
1. Hvad er den gennemsnitlige arbejdsintensitet i watt? / Hvad er watt-tallet i W/kg for

hver forsøgsperson? (se ” Idræt B – idrætsteori” s. 254)

Min gennemsnitlige arbejdsintensitet i watt er:

450 + 690 + 600 + 520 + 460 + 409 = 3129 watt.
3129 watt / 6 tidtagninger = 521,5 watt pr. tidtagning.

Side 3

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 3

521,5 watt pr. tidtagning ligger meget tæt på gennemsnittet hos de drenge/mænd der

lavede forsøget. Se tabellen under!

Grafen nedunder viser watt tallet-tallet i W/kg for hver forsøgsperson:

Ud fra ovenstående tabel ses det tydeligt at alle forsøgspersonerne mere eller mindre ligger på et jævnt niveau. På trods af Tobias er den der yder klart flest watt, er han også den tungeste og derfor er han den der yder færrest watt pr. kilo.

Stig Brahe [3], en meget veltrænet, dansk triatlon yder omkring 12,4 – 12,7 watt pr. kilo, så vi må sige at alle i vores klasse har et godt stykke vej op til dette.

3

http://www.stigbrahe.dk/testresultater.htm

Side 4

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 4

2. Tegn en kurve der viser udviklingen i watt i løbet af de 30 sekunder.

3. Kommentér grafen samt de øvrige resultater. Hent gerne referenceresultater fra nettet, men husk kilder.

Kurven ovenover viser udviklingen i watt i løbet af 25 sek. Jeg valgte, ikke at tage den sidste måling med, da denne ikke var oplyst hos flere. Dette giver, efter min mening, det mest præcise billede af udviklingen.

Først og fremmest ses det tydeligt ud fra alle grafer, at drengene yder langt flest watt, men at alle forsøgspersonerne næsten yder samme antal watt pr. kilo.

4. På hvilke måder foregår den anaerobe ATP-resyntese i muskelfiberen (her er gode muligheder for uddybende forklaringer)?

ATP har en afgørende betydning for 3 faser i kontraktionsprocessen. For det første er det energi fra spaltningen ATP, som bliver til mekanisk arbejde, når myosinhovederne drejes.

For det andet må ATP bindes til myosinhovederne for at disse kan slippe taget i aktinfilamenterne. For det tredje er energi fra ATP nødvendig for at calcium-pumpen kan fjerne calcium fra sarkoplasmaet så kontraktionen afsluttes (muskelrelaksation).

Hvis der mangler ATP, vil tilbagetransporten af calcium og frakoblingen af myosinhoveder fra aktinmolekylerne ikke kunne ske. Denne situation opstår nogen tid efter dødens indtræden, hvor muskelstofskiftet og dermed ATP-dannelsen går i stå. De ubrudte tværbroer viser sig som dødstivhed.

Side 5

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 5

Bruttoligningen for energioverførelsen til ATP ved anaerob spaltning af fx glukose til

mælkesyrekan lyde således skrives: glukose+2P+2ADP->2mælkesyre+2ATP

Resyntesen af ATP ved glykolyse er altså en ret "uøkonomisk" proces når man sammenligner energiindholdet i den dannede ATP (ca100Kj) med energiindholdet i 1 mol glukose (2875Kj) Man må dog være opmærksom på at der findes meget energi bundet i mælkesyren. Ved forbrænding af mælkesyre (via pyrodruesyre) vil der kunne frigøres energi til resynesen af ca 15 mol ATP pr mol forbrændt mælkesyre (altså 2x15mol ATP pr mol glukose.)

Fordelen ved glykolysen er, at det er en meget hurtig proces, der kan genopbygge store mængder ATP pr tidsenhed, fx under kortvarigt, maksimalt muskelarbejde.

Ulempen ved anarobe nedbrydning af glukose og glykogen er, at ophopningen af mælkesyre i løbet af kort tid (få minutter) vil hæmme alle processer, fx i den arbejdende muskelfiber.

5. Hvilket stof omdannes pyrodruesyre til, hvis der er ilt tilstede? Forklar hvordan dette stof indgår i den aerobe energiomsætning. Hvor i musklerne foregår processerne?

Den aerobe proces sker udelukkende i musklernes mitochondrier hvor ATP-resyntese kan ske med udgangspunkt i tre forskellige substrater; Kulhydrater, fedtsyrer eller aminosyrer.

Den aerobe forbrænding af kulhydrater begynder når den anaerobe spaltning af glukose og glykogen afsluttes. Disse spaltede substrater bliver til pyrodruesyre og det transporteres ind i muskelfibrenes mitochondrierne. Under denne transport omdannes pyrodruesyre til Acetyl-CoA, hvorefter molekylet indgår i en proces, kaldet Krebs cyklus.

6. Kommentér laktatkoncentrationen.

Birgit: 14,2 mmol/L blod
Tobias: 5,2 mmol/L blod
Undertegnet: 6,5 mmol/L blod

Vores test af laktaktkoncentrationen er svær at konkludere noget ud fra, da vi kun er tre der er testet, samt prøven var meget ustabil og usikker. Derudover er Tobias og min laktatkoncentration utrolig lav. Tallet viser at vi ikke gav os fuldt ud, men det kan jeg personligt modbevise.

Jeg har søgt diverse steder, men kan ikke finde ud af hvad din normale laktatkoncentration er, så kan ikke drage nogen konklusion ud fra vores data.

Side 6

WINGATE CYKELTEST – ANAEROB ARBEJDE

8. marts

2010

Lasse Brandt Side 6

7. Tidligere mente man at laktatophobningen hæmmede musklerne, så de blev trætte og tunge, men hvad viser den seneste forskning?

Det eneste jeg kunne finde frem til, er at nogle udtalelser, fra en privatperson, om en undersøgelse der viser at laktat beskytter mod den øgede koncentration kalium som hæmmer musklen.

8. Planlæg en anaerob produktions-træningsøvelse der kan bruges som spiløvelse i fodbold, basket eller volley. Vi afprøver nogen af øvelserne i praksis på idrætsholdet og vurderer virkningen af dem.

En god træning, særligt i basket og fodbold er accelerationstræning. En god øvelse er at spillerne skal fra stående stilling tilbagelægge en strækning på 5 - 20 m. Hurtigst muligt.

Øvelsen kan sættes i gang ved signal, eller spilleren kan selv bestemme hvornår der løbes.

Pausernes længde kan varieres, men er målet at forøge accelerationshastigheden bør de ikke være under 1 minut.

Denne øvelse kan også lavet med alm. Løb hvor der sprintes over 20 m., så luntes over 20

m. og så fremdeles. Dette skal gerne gentages mindst 5 gange.

På samme måde kan dette gøres i alle boldspil. Eks:

To hold af 3-6 (eller hvad der passer) fordeles i et afgrænset område. Det handler om at have mest mulig boldbesiddelse. Ved boldbesiddelse må den enkelte ikke bevæge sig, men når der afleveres skal en ny position tages. På den måde kommer der meget bevægelse fra holdkammerater såvel som modstandere.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.