Et eksempel fra STX 3.g
Watt-max test | Rapport
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find testen eller træningsprogrammet. Står der, hvordan der blev målt?
- 4 min
Find resultaterne. Bliver de sammenlignet med normer eller med en måling fra før?
- 4 min
Find diskussionen. Hvilke fejlkilder bliver nævnt, og hvad betyder de?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad målte du i din egen test, og hvad vil du gøre anderledes ved næste måling?
Skal du selv lave test eller træningsprojekt? Metoden står her: Træningsprojektet i idræt B
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt C, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Testning af VO max
2
1
Testning af maksimal iltoptagelse
Formål
At sammenligne forskellige test til bestemmelse af den maksimale iltoptagelse.
Hypotese
Jeg antager at watt-max testen er den mest pålidelige.
Teori
Konditionen er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og udnytte ilt. Det er den maksimale aerobe kapacitet pr. kilo legemsvægt.
Den maksimale iltoptagelse er en måde hvorpå man kan bestemme en persons træningstilstand. Det går kort sagt ud på, hvor meget ilt man maksimalt kan indtage per minut. Enheden for den maksimale iltoptagelse også kaldt VO
2
OL
2
max er:
min( )
, som jeg også tager udgangspunkt i min
rapport, men det kan også udtrykkes i kondital^{⎛_{⎜_{⎜}}}_{⋅ )(min}_{legemsvægtkg}^{OmL_{2}}.( ) ⎞_{⎟_{⎟}}⎝ ⎠
Det er en lang række fysiologiske faktorer der er med til at afgøre ens VO max. Det kunne f.eks.
2 være den blodmængde man indeholder i blodbanerne eller mængden af røde blodlegemer, der jo binder ilten og transporterer den med blodet. Forholdet mellem netop blodlegemer og blod-volumen kaldes hæmatokritværdi. Når man får bedre kondition kommer der flere røde blodlegemer, samtidig med at volumen af blodet stiger og derfor vil hæmatokritværdien være nogenlunde det samme ved træning.
En anden faktor for en persons kondition er hjertets maksimale slagvolumen. Slagvolumen er et udtryk for den mængde blod som hjerte pumper rundt hver gang det trækker sig sammen. Når intensiteten af et arbejde stiger, stiger pulsen ligeledes, indtil man når ens makspuls, der ca. er 220 – alder. Altså kan man ikke ændre ens makspuls, og man forbedrer derfor kun sin slag- og dermed også sin minutvolumen, når man træner.
En kapacitetsanalyse for en idrætsudøver på eliteplan vil ofte indeholde en test af udøverens arbejdsøkonomi, anaerobe tærskel (mælkesyretærskel), maksimale pulsfrekvens og iltoptagelse, samt kondital, og giver derfor et ganske klart billede af en idrætsudøvers fysiske formåen. I stedet for en almindelig vurdering får man her et helt klart billede af en idrætsudøvers formåen i form af et tal. Ud fra en sådan analyse vil man kunne tilrettelægge et træningsprogram, således at man får optimalt udbytte af træningen.
Side 2
Testning af VO max
2
2
Med henblik på en specifik sportsgren er det vigtigt at fastlægge arbejdskravene for den pågældende sport, f.eks. hvilken type energiomsætning der er fremherskende eller hvilke muskler der hyppigt bliver anvendt. Jo mere præcis disse arbejdskrav er, jo lettere er det at beskrive hvordan udøverens flytter sig fra sit nuværende niveau mod det optimale inden for sportsgrene. Herefter sammenligner man så de opstillede arbejdskrav med udøverens aktuelle kapacitet på det pågældende område, hvilket netop gøres ved en kapacitetsanalyse. Og ved denne kapacitetsanalyse sikrer man at træningen tager udgangspunkt i udøveren og tilpasses det nuværende niveau og de arbejdskrav der er for sporten.
Materialer
Biptest:
En cd med biptesten eller en computer med internetadgang ().
Et målebånd
Kegler
Watt-max test/Åstands konditonstest
Ergometer cykel
Stopur
Pulsmåler
Udførelse
Biptest
I biptesten, måler man først en strækning på 20 meter op, og placere så herefter nogle kegler i hver ende. I vores tilfælde var vi så heldige at basketball-banen, i hallen er 20 meter lang, og derfor var dette ikke nødvendig. Efter en mindre opvarmning gør forsøgspersonerne sig klar og computerprogrammet eller cd’en bliver sat i gang. Herefter løber forsøgspersonerne frem og tilbage mellem keglerne, således at de vender på bippet, og bliver så ved til at de ikke kan mere. Herefter vil man så kunne regne forsøgspersonens VO -max og kondital.
2
Ud fra et computer-program får vi opgivet et kondital, som vi regner om til VO max ved hjælp af
2 følgende formel.
1000
VO_{2} max =⋅ legemsvægtkondital
Side 3
Testning af VO max
2
3
Watt-max test
I watt-max testen, starter man med at indstille sadlen og lader forsøgspersonen køre lidt rundt i pedalerne således at personen får lidt føling med cyklen, og kan mærke om sadlen er indstillet korrekt. Herefter starter man forsøger på 100 eller 70 watt alt efter om det er en dreng eller pige, og personen kører så de første 5 minutter minut på dette niveau. Herefter sætter man niveauet op med
35 watt hver andet minut, og det bliver man så ved indtil at forsøgspersonen ikke kan mere.
Efterfølgende regner man så ens VO max vha. følgende formel:
2
L
⎛
VO ⋅+= max W ( ) 0117,016,0
max2
min
⎝⎜ ⎟
⎠
⎞
Hvor
⎜ ⎟
⎜ 35 WniveauegennemførtSidsteW ⋅+= ⎟
⎝ ⎠
⎛ int ervalpå begyndtesidstepåsekAntal ⎞
120 sek max
Åstrands konditionstest
Ligesom Watt-max testen foregår denne test også på en kondicykel. Her kører man i 5 minutter på et niveau, hvilke medfører at ens puls ligger mellem 120 og 170 slag i minuttet, og efter de 5 minutter måler man så den stabile puls man har fået opbygget i de minutter testen varer. Herefter aflæser jeg så tabellen og ganger med korrektionen for en 18-årig (ca. 1,05)
Resultater og databehandling
Åstrand Seneste hele 2 Effekt i fra sidste Bib - Vægt min periode påbegyndte test interval (W)
Jonas 100 W = 146 240 W 18 s på 275 W – 48 65 kg slag/min puls v udmattelse =
191
Niels 100 W = 141 240 W 29 s på 275 W – 51,7 60 kg slag/min puls v udmattelse =
199
Maiken 70 W = 124 210 W 32 s på 245 W– 41,8 68 kg slag/min puls v udmattelse =
188
Ditte 70 W = 160 175 W 40 s på 210 W– 30,2 56 kg slag/min puls v udmattelse =
190
Jeppe 100 W = 140 275 W 60 sekunder på 310 59,4 64 kg slag/min W– puls v udmattelse = 199
Side 4
Testning af VO max
2
4
Åstrand
Aflæser tabellen og ganger med alderskorrektionsfaktoren 1,05.
(se bilag)
Watt-max
Benytter førnævnte formel.
Eks. (Jonas)
⎜ 35240 ⋅+= sekWW ⎟ = 25,245
120
⎛ 18 ⎞ max
⎜ ⎟
⎝ ⎠
VO_{2} max_{⎝}^{⎛} ( ) =⋅+= 03,325,2450117,016,0min
⎜ ⎟
⎠
⎞
L
Gentages herefter med resten af forsøgspersonerne
Bip-test
Benytter førnævnte formel.
Els. (Jonas)
VO_{2} max = = 12,31000
⋅ 6548 kg
Gentages herefter med resten af forsøgspersonerne
Åstrand Watt-max Bip
Jonas | 2,63 | 3,03 | 3,12 Niels | 2,73 | 3,07 | 3,10 Maiken | 3,20 | 2,73 | 2,84 Ditte | 1,89 | 2,34 | 1,69 Jeppe | 2,75 | 3,58 | 3,86
Side 5
Testning af VO max
2
5
Afvigelse
Tager udgangspunkt i watt-max testen da jeg antager at det er den mest pålidelige.
Regner den gennemsnitlige afvigelse i procent:
testÅstrands = =⋅ %74,11%100 ++++)75,289,120,373,263,2(
++++−++++)75,289,120,373,263,2()58,334,273,207,303,3(
Biptest = =⋅ %95,0%100 ++++)86,369,184,21,312,3(
++++−++++)86,369,184,21,312,3()58,334,273,207,303,3(
Dog skal det her nævnes at Dittes resultater medfører at bip-testen og watt-max testen ser ud til at ligge meget tæt, men når man ser på grafen er det tydeligt at watt-max testen generelt ligger lavere end bip-testen, og hermed vil afvigelsen fra de to tester være negativ, og ligge betydeligt længere fra hinanden, hvis man ser på de fire andre personer
Ser man bort fra Ditte er afvigelsen ca. -4 %.
Diskussion
Det er svært at sige hvorfor der er forskel på watt-max og biptest, men jeg vil umiddelbart mene at bip-testen ligger lidt højere fordi at forsøgspersonerne, på nær Ditte, dyrker en sportsgren der stiller krav til ens løbeevner, Derfor mener jeg at 4 ud af 5 forsøgspersoner er mere vant til at løbe end at cykle, og derfor gør de det en smule bedre i bip-testen.
Åstrands test ligger så langt fra de andre fordi at det er en et-punkts sub-maksimal test, hvor forsøgspersonen ikke yder sit max, og derfor heller ikke når VO
2 max. og derfor er de ikke nær så præcis.
Dog vil jeg mene at de alle tre er ganske brugbare, da de ligger forholdsvis tætte, men watt-max eller bip-test vil nok være at fortrække, da Åstrands, som nævnt, ikke får personen til at yde sit max.
Konklusion
Forsøget må siges at være ganske vellykket i og med at vi har været i stand til at sammenligne de tre test, og samtidig komme med et reelt bud på hvilken test der er mest pålidelig.
Konkluderende, vil jeg mene et watt-max testen er den mest pålidelige i og med at den giver VO
2 max resultater der ligger i mellem de to andre. Samtidig mener jeg også at den har mindre variabler end bip-testen, hvor både udstyr og underlag spiller ind.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.