Et eksempel fra STX 2.g
Type 2 diabetes | Rapport
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Idræt C og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Indledning
Vi lever i en tid med stigende velfærd, meget arbejde og mindre tid at give af. Motion og sund mad er ikke altid punkter som er placeret øverst på ”to do”-listen hos en gennemsnitsdansker i dagens Danmark. I takt med at erhvervene bliver mindre fysiske krævende, og mere tidskrævende ses en stigning i antallet af diabetikere, så vel i Danmark som i resten af verden.
På nuværende tidspunkt skønnes det, at 5 % af verdens befolkning er ramt af diabetes, hvor man forventer at antallet af diabetikere i fx Indien vil være vokset med ca. 100 % om 15 år. Det er muligt at kategorisere folk i befolkningsgrupper efter risiko for at blive ramt af diabetes, da der ses en stærk sammenhæng mellem gode livsvilkår og forekomst af diabetes. Gode livsvilkår STX 2.g fysisk aktiv.
Manglende fysisk aktivitet kan resultere i fedme og derfor insulinresistens, hvilke er afgørende faktorer i risikoen for at få diabetes.
Diabetes, også kaldet sukkersyge, kan kategoriseres i 2 typer. Type 1-diabetes og type 2-diabetes. Type 2 diabetes, som jeg vil koncentrere mig om, skyldes hos nogen en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion i bugspytkirtlen, og mest af alt en nedsat følsomhed i cellerne for insulin.
Fedts betydning for udvikling af Type 2 diabetes Når et rask menneske indtager mad, fx pasta der indeholder kulhydrater bestående af stivelse, skal stivelsen først nedbrydes til monosakkaridet glukose, før glukosen kan optages i blodet og senere transporteres ud til musklerne. Blodsukkeret stiger da. Med kredsløbet kommer glukosen til bugspytkirtlen, hvor bugspytkirtlen stimuleres, til at danne hormonet insulin. Insulinens funktion er, at sørge for, at glukose kan optages i cellerne. Mængden af insulin afhænger af hvor højt blodsukkeret er.
Når insulinen er dannet, binder insulinen sig til insulinreceptorer i cellemembranen. Insulinreceptoren kan deles i en A- og en B del. Insulinen binder sig da til A-delen, hvorefter et enzym i B-delen aktiveres, og et kemisk signal sendes ind i cellen. I cellen findes insulinpåvirkelige glukosetransportør GLUT4, hvis funktion er, at transportere glukosen ind i cellen. Idet det kemiske signal sendes fra insulinreceptoren og ind i cellen, aktiveres og transporteres GLUT4 ud til cellemembranen, og smelter sammen med den ved exocytose. Glukosen kan nu bindes til GLUT4 og dermed transporteres det ind i cellen ved en faciliteret diffusion. Blodsukkeret falder igen. På et døgn falder og stiger blodsukkeret i takt med at man indtager og forbrænder energi.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.