Forbedring af kondition | Træningsprogram

Formål Formålet med projektet er at forbedre min kondition. Dette skal ske gennem et 9-uger langt træningsforløb, jeg selv planlægger. Planlægningen skal både baseres på samt udvide min teoretiske viden om kondition. Som mål for min kondition bruges konditallet, som kan findes ved fx en cooper- eller intervalløbstest. Teori Vores celler har brug for ilt så længe vi lever, men når vi dyrker motion er behovet ekstra stort. Ved hård fysisk aktivitet går ilten især til muskelcellerne. Disse skal bruge ilt til forbrændingen af kulhydrater og fedtstof, der leverer den energi, vi bruger til at bevæge os. Når man dyrker motion, vil man først bruge af cellernes egne energilagre i en anaerob (ikke iltkrævende) proces. Cellernes egne energilagre er dog meget små rækker kun i 6-10 sekunder. Samtidig begynder kroppen at gøre sig klar til at skulle arbejde hårdere, for at kunne levere tilstrækkelig ilt til cellernes aerobe (iltkrævende) energiomsætning. Denne justering kan imidlertid tage nogle minutter, så fra cellernes egne energilagre er opbrugt til kroppen er helt justeret arbejder cellerne med iltunderskud. Denne ”iltgæld” skal betales tilbage, og er med til at gøre en endnu mere forpustet under og efter fysisk aktivitet. Se evt. figuren nedenfor.

Kondition er et udtryk for hjertet og kredsløbets evne til at transportere ilt rundt i os. Denne kan basalt set måles i kondital, der er defineret som ml O vi kan føre ud til vores celler per kg vi vejer per minut, . En person med et kondital på  kan altså føre 45 ml ilt ud til sine celler per kilo vedkommende vejer per minut.

Ilt er bundet til de røde blodlegemer i blodet når det transporteres gennem vores kredsløb, derfor er mængden af blod hjertet formår at pumpe per minut afgørende for vores iltomsætning og dermed vores kondition. Denne kaldes minutvolumen og defineres som: Minutvolumen (l/min) = Puls (slag/min) x slagvolumen (ml/slag) Kroppen justeres til hård fysisk aktivitet ved blandt andet at sætte pulsen i vejret. Idet pulsen stiger, vil der strømme mere blod i gennem vores kredsløb per minut, som det fremgår af ligningen foroven. Slagvolumen kan dog også forøges. Dette sker ved træning, hvor hjertet presses. Hjertet, som er en muskel, vil blive stærkere og i stand til at pumpe hårdere, dette resulterer netop i en øget slagvolumen. Figuren forneden til venstre viser forskellen mellem hjertets slagvolumen hos en trænet og hos en utrænet ved forskellige belastninger.