SRO om ekstremsport i idræt C og samfundsfag A

Side 1

STX 2.g
Ekstremsport

14/04-2011

2011

STX 2.g

Ekstremsport

Side 2

SRO

Abstract:

The study examines in extreme sport – more actually an ironman, and why so many people, want to jump out in this insane achievement. Many years ago we lived in traditional society where your heritage was born with you. You couldn’t decide who you wanted to be, but that have changed.

Our society gives you a chance to become anyone you want to be. The paper tries to find an answer, why so many people choose an ironman. The study discusses which doping preparations that give the ironman competitions an illegal advantage. Why so many choose ironman with involvement of some sociologists, last a description of an ironman and the training it requires. This paper gives a clear answer on what could motivate the athletes to implement an ironman. It shows that the social background has an important significant.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………1

Ironman og træning dertil………………………………………………………………………….2

- Fysisk træning……………………………………………………………………………….2

- Mental træning……………………………………………………………………………...3

Det senmorderne samfund………………………………………………………………………….4

- Ronald Ingleharts omvendte behovspyramide…………………………………………....4

- Kulturel frisættelse………………………………………………………………………….5

Dopingpræparater…………………………………………………………………………………..6

Konklusion…………………………………………………………………………………………..7

Litteraturliste………………………………………………………………………………………..7

Side 4

Ironman og træning dertil

En ironman har oprindeligt sine rødder i triatlon, som opstod på Hawaii i slutningen af 1970’erne.

En ironman består henholdsvis af svømning, cykling og løb og tager for den professionelle 8 timer, men der hvor ironman adskiller sig fra triatlon er distancen. Triatlon inddeles i mange forskellige undergrupper, men en general triatlon er cirka halv distance af en ironman. En ironman består af

               1
følgende længder:

• 3,8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb

Ønsker man at springe ud i denne ekstreme udfordring, kræver det stor fysisk form, men man skal nu ikke glemme det mentale. For når man er alene, pulsen er høj, og du ikke kan se nogen ende på lidelserne, så får den mentale del en meget stor rolle. Den skal få en på andre tanker og opbygge en

                           2
selvtillid, som holder en kørende.

Oppe i hjernen sidder vores nervesystem. Nervesystemet kan udsende nogle signalstoffer bestående af dopamin, noradrenalin og serotonin. Disse stoffer er kroppens opium, altså stoffer, som giver kroppen en form for rus. Denne rus gør det lettere for udøverne at gennemfører deres mål, da disse stoffer holder dem oppe [3]. Men at gennemfører en ironman har dog også nogle bivirkninger i ens hverdag, for dem som medvirker i disse ekstremer, har sværere ved at få tilfredsstillet deres store trang til udfordringer i samfundets almindelige hverdag, idet vores hverdag ikke ligefrem bygger på

                  4
utallige faremomenter.

Som ovenstående skrevet, kræver det stor fysisk og mental råstyrke, at gennemføre en ironman, men hvordan sætter man så sin krop op til disse ekstreme udfordringer?

Fysisk træning:

Det første man skal vide når man træner ens fysik, er at under en ironman bruger musklerne den aerobe energiomsætning, det har den betydning, at under ens træning er det væsentligt at fokuserer på netop aerob træning.

1

http://rasmushenning.com

2

Idrætspsykologi – Side 172

3

Idrætspsykologi – Side 175

4

Idrætspsykologi – Side 175

Side 5

Når vi bruger vores muskler kan kroppen benytte 2 forskellige slags energiomsætninger; nemlig den aerobe og anaerobe energiomsætning, men idet den anaerobe benyttes på korte distancer og foregår uden ilt, er den udelukket under en ironman. Derfor ønsker vi at koncentrerer os om en aerobe altså energiomsætning med ilt.

Den energi som vi bruger dannes når ATP(AdenosinTriPhosphat) fraspalter en phosphatgruppe og danner ADP(adenosinDiPhosphat). Det kommer til at se således ud:

• ADP + P + kulhydrat/fedt + ilt -> ATP + vand + Co^{5}

2

Derudover kræver det en træning som bygger op om en langsom kontinuerlig træning, der er en træning med lav belastning, og bearbejder de røde muskelfibre, som benyttes under langtidsarbejde, samt indeholder de indeholder enzymer, der fremmer iltoptagelsen. [6]

En general fysisk træning til gennemførselen af en ironman er bestående af 5 dele: cykling,

svømning, løb, styrketræning og atletisk træning. Man tager som regel 2/3 hårde uger med maks.

træning og så en hvileuge hvor man træner 60 %. [7]

Mental træning:

Nu kommer vi til det mentale, som også udgør en vigtig del af gennemførelsen af en ironman. Man inddeler den mentale træning i 4 dele: afspænding, målsætning visualisering og modelarbejde.

• Afspænding: som ordet antyder, går det ud på at spænde af i ens sanser og sindet, derudover omfatter det en bearbejdelse af ens åndedræt og håndteringen af den.

• Målsætning: Her gælder det først om at sætte sig nogle delmål og så til sidst et slutmål.

Disse mål skal være realistiske, så der er en real mulighed for at opnå dem.

• Visualisering: Nu gælder det om at skabe nogle mentale billeder af sig selv inde i hovedet, hvor man visualiserer nogle forskellige situationer, og derudover skabe et positivt idealbillede hvor man f.eks. gennemfører en ironman.

• Modeltræning: Her gælder det om skabe konkurrencesituationen, hvor man ser sig selv, og hvordan man vil håndterer de forskellige ting. [8]

5

Idræt C – Side 43

6

Krop og træning – side 21, 85

7

http://rasmushenning.com/

8

Krop og træning – side 107-112

Side 6

Dog er der folk, som går så meget op i sin træning at det går fra trang til tvang. Denne risiko er ifølge nogle idrætspsykologer stor, og derved går hen og bliver neurotisk. For nogle bliver træningen en pligt, som bygger deres livs’ indhold op på træning. [9]

Det senmoderne samfund

Et endegyldigt svar på hvorfor ekstremsporten er blevet så populært findes ikke, men derimod er der nogle faktorer, som spiller ind når det gælder deltagelse i ekstremsporten.

Vi lever et samfund som ikke ligefrem er præget af fare. Et samfund som går med livrem og seler.

Trygheden giver befolkningen lyst til at fremme faren, og få den helt tæt på. Nogle opsøger døden og faren og derved vender de dagligsagens tryghed ryggen. Denne måde at leve på underbygger

sociologen Ronald Inglehart som har teorien om Maslows’ omvendte behovspyramide.^{10}

Ronald Ingleharts’ omvendte behovspyramide:

9

Ekstremsport bliver nemt for ekstrem – side 1

10

Sociologisk set – side 53

Selvrealisering

Egobehov

Sociale behov

Tryghedsbehov

Fysiske behov

Side 7

Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi aldrig bekymre os om vi kommer til at gå sulten i seng, for vi tager mad som en selvfølge. Men derimod har vi stor behov for at nå de mål som vi sætter os for livet. Vi lever i et samfund hvor vi mest er optaget af indfrielse af vækstbehov og selvrealisering.

Denne teori bekræftes af idrætsforskeren Verner Møller, der mener vi lever i et samfund som oser af både økonomisk og fysisk overskud [11]. Dette økonomiske overskud giver os den mulighed at opsøge de mest eksotiske steder, og derved udsætte os selv for ekstremsporten.

Vi lever et samfund, hvor vi mennesker mangler fysiske udfordringer og farer i livet. De mennesker som dyrke ekstremsport er mennesker, der er trætte af det alt for trygge samfund, og dermed udsætter sig selv for ekstrem fare og gøre døden mere virkelig i stedet for abstrakt.

Kulturel frisættelse

Et andet svar kan findes hos sociologen Thomas Ziehe, som har teorien om kulturel frisættelse, der omhandler individet, som er blevet frigjort fra de traditionelle fællesskaber og normer. Dette medfører at man i højere grad kan afsøge grænser – altså ekstremsporten. Slægten har mistet sin gamle betydning, og derved har jeg’et fået en meget større rolle. Ifølge Thomas Ziehe er der sket en udvikling hvor den enkeltes skæbne var fastlagt, til et samfund hvor alt står åbent og individet har mulighed for at vælge mellem de mange muligheder at leve sit liv på. Thomas Ziehe ser dette som ambivalens for på den ene side har vi de endeløse række af muligheder, men på den anden side tynget af et forventningspres som medfølger disse utallige valg [12].

Vi lever i det senmoderne samfund hvor vi kan skabe vores egen identitet. Det at signalerer overfor andre at man kan nå sine mål og at man har kontrol over sit liv. Ifølge den tyske bjergbestiger Ulrich Aufmuth så ser han dyrkelsen af ekstremsport, som en identitetsproblematik, der er et udtryk for menneskets kamp for at finde sin identitet. [13]

Han mener desuden at årsagen kan findes i ens ungdomsår, fordi de mennesker som aldrig finder et svar på identitetsspørgsmålet, vælger ekstremsporten som sidste udvej, og derved bygger deres identitet op på sporten. For andre kan ekstremsporten være en udvej for hverdagen mange problematikker. Et frirum hvor de kan være dem selv, uden at skulle tænke på regninger, arbejdet eller konen. Ifølge en tysk undersøgelse viser at 66% vælger ekstremsport for morskab, 63% for flugt fra kedsomhed, 55% for trang til udfordre

11

Vi presser os mod ekstremer – side 1

12

Sociologisk set – side 43

13

Idrætspsykologi – side 175

Side 8

og 59% for oplevelsen af ultimativ kick [14]. De som dyrker ekstremsporten kompenserer for uklare grænser, normer og værdier i det moderne samfund og dermed kreerer deres egne. [15] her kan man igen tage fat i Thomas Ziehes’ teori om kulturel frisættelse. Vi har mulighed for selv at definerer vores normer og værdier, og dermed leve som vi ønsker.

Der findes mange psykologiske teorier om svaret på den konstant stigende interesse inden for ekstremsporten: Nogle mener det er kampen mod smerten, andre overvindelse af egne grænser, nogle problemer med identitetsdannelse, andre mangel på udfordringer i det samfund vi lever i. [16] Dopingpræparater

Doping er ikke noget nyt i vore samfund. Lige siden anden verdenskrig har doping hjulpet mennesker fysisk, men først i midt i 60’erne fik vi for alvor øjnene op for dopingens virkninger. I en udgave af det franske etapeløb deltog engelsk cykelrytter ved navn Tom Simpson. Han havde indtaget amfetamin for at kunne holde smerten ud, og derved få et bedre resultat, men denne beslutning, fik en drastisk slutning da Simpson midt på et bjerg omkom af udmattelse.

Et af de dopingpræparater som springer mig i øjnene, når man snakker ironman er erythropoietin også kaldt EPO. EPO bliver oprindeligt brugt til patienter med lav mængde røde blodlegemer, men er med tiden blevet misbrugt af adskillige idrætsudøvere. EPO er et stof som giver hjernen signal om at lave nye røde blodlegemer. De røde blodlegemers opgave er at transporterer ilten rundt til organerne. Det vil sige jo flere røde blodlegeme jo mere ilt i hjertet og lungerne. Og idet en ironman er en ekstremsport, som strækker sig over mange timer, hvor musklerne konstant skal bruge store mængder ilt, vil EPO være et optimalt dopingpræparat til udførelsen af en ironman. [17] Derudover ville narkotiske stoffer også kunne fremme præstationen, idet det virker smertestillende.

Når deltagerne i en ironman virkelig presser dig selv til det yderste vil det være en ubeskrivelig smerte, som det narkotiske stof ville kunne lindre på, og derved holde længere.

Et tredje stof som jeg tror der vil hjælpe fremmende for udøveren er væksthormoner.

Væksthormoner går ind i leveren og stimulerer peptidhormonet IGF. IGF påvirker

14

Idrætspsykologi – side 178

15

Idrætspsykologi – side 179

16

Idrætspsykologi – side 181

17

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/EPO.aspx

Side 9

fedtforbrændingen og derved forbrænder fedtet på kroppen. Dette ville hjælpe udøverens vægt, og

dermed gør ham hurtigere da det overskydende fedt på kroppen forbrændes.^{18}

Konklusion

Ud fra mit arbejde med ekstremsport – mere nøjagtigt ironman, har givet et bedre indblik i hvad det kræver for at gennemfører sådan en bedrift; En ironman er en sport som kræver vanvigtig fysisk besiddelse, men det er nemlig ikke nok at man kun fokuserer på den fysiske træning. Det er også vigtigt man får trænet det mental. Derudover kan jeg konkluderer at deltagerne i en ironman ofte har en social baggrund for udførelsen af denne, da der ofte ligger noget bag, det at sætte sig nogle mål og gennemfører dem. Det har vidst sig ud fra min undersøgelse, at der blandt andet inden for ironman findes adskillige dopingpræparater, som vil fremme ens præstation markant.

Litteraturliste

Andreasen, Stinne: Vi presser os mod ekstremer, Berlingske Tidende 3. august 2010

Bruun, Maria, Bundgård, Evald, Secher, Thomas: Sociologisk set, Systime 2009

Dannemand, Henrik: 40-70årige vilde med ekstremsport, FRI.dk 17. oktober 2008

Estrup, Claus; Holm, Jette; Sig, Ellen; Sørensen Jan: Idræt C, Systime 2006

Henriksen, Kristoffer; Hansen, Morten; Hansen, Jakob: Idrætspsykologi, Gyldendal

Nielsen Susanne: Vanvidssporten, politikken 12. september 1999

Rubin, Jakob: Ekstremsport bliver nemt for ekstrem, www. Fnp.dk 11. september 2008

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte: Krop og træning, Gyldendal uddannelse Ingen udgivelsesår

18

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/Vaeksthorm

on.aspx