Et eksempel fra STX 3.g

Bevægelsesanalyse af smash i badminton og analyse af afsæt

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Idræt C 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find faseinddelingen af bevægelsen. Står hver fase med en beskrivelse af, hvad musklerne gør?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor analysen bruger billeder eller video. Kan du se det, teksten beskriver?

  3. 4 min

    Find biomekanikken. Bliver begreber som kraft og tyngdepunkt brugt til at forklare bevægelsen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken fase af din egen bevægelse afgør resultatet, og hvilke muskler arbejder der?

Skal du selv lave en bevægelsesanalyse? Noterne står her: Noter til idræt

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt C, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

- 1 -

Badminton: Analyse af afsæt og smash

1) Bevægelsesanalyse af forspringshoppet fra spillecentrum i badminton.

Led Ledtype Bevægelse

Hofteled Ægte led. Kugleled Hofteleddet bøjes, her bruges lændehoftebens-musklen og det lige hoved på den firhovede knæstrækker (billede 2-3). Her strækkes hofte-leddet, sædemusklen laver en koncentrisk kontraktion (4-5). Kugleledet kan bevæges i tre akser.

Knæled Ægte led. Hængselled Knæleddet strækkes (1-2). Det bøjes (2-3), og strækkes igen (4-5). Hængselsleddet bevæges omkring en akse, der står vinkelret på knoglen.

Ankelled Ægte led. Hængselled Ankelled i venstre fod strækkes (1-2). Bøjes (2-3).

Strækkes (4-5).

Muskel | Udspring | Fæste | Virkemåde
Den tohovede | Over knæet på lårbenets | Fortsætter i | Dynamisk ekscentrisk
lægmuskel | bagside. | achillessenen, som | kontraktion (1-2).

fæster i hælbenet. Koncentrisk (2-3)

Ekscentrisk (3-5)

Den firhovede | ”Hovedet” fæster på | På skinnebenet under | Dynamisk koncentrisk
knæstrækker | hoftebenet. De tre andre, | knæet. | kontraktion (1-2).

på lårbenet. Ekscentrisk (3-4).

Koncentrisk (4-5).

Den store sædemuskel På bagsiden af hofte- og På ydersiden øverst Dynamisk koncentrisk lårbenet. på lårbenet. kontraktion (1-2).

Ekscentrisk kontraktion

(2-3). Koncentrisk kontraktion (4-5)

Den brede rygmuskel | Trontappene på de 6 | På overarmsbenets | Koncentrisk (1-2)

Side 2

- 2 -

nederste brysthvirvler, | forside. | Excentrisk (3-4)

lændehvirvlerne samt Koncentrisk (4-5) bækkenkanten.

Lænde- Lændehvirvlens inderside Øverst på lårbenets Ekscentrisk (1-2).

hoftebensmusklen forside Koncentrisk (2-3).

Ekscentrisk (4-5).

Hasemusklerne Hoftebenets underside og Hæfter med to Den får knæleddet til at

bagside | kraftige sener på | bøje sig.
underbenet. | Ekscentrisk (1-2).

Koncentrisk (2-3).

Ekscentrisk (3-4).

Koncentrisk (4-5)

Flyndermusklen Bagsiden af skinnebenet Den smelter sammen Dynamisk ekscentrisk

og spoleben. | med den tohovede | kontraktion (1-2).
lægmuskel i | Koncentrisk (2-3)
achillessenen, som | Ekscentrisk (3-5)

fæster i hælbenet.

2) Forspændingens betydning for musklernes kraftudvikling:

Forspænding er når en muskel spændes i en modsatrettet bevægelse, denne bremses lige inden den egentlige muskelbevægelse udføres. Forspændingshoppet (1.a) indledes med et lille hop bagud, hvor der sættes af på venstre ben (billede 1-2), hvorefter knæ og hofte bøjes. Dette er en modbevægelse i den modsatte retning af hvad man ønsker, nemlig at lave et afsæt der strækker knæet i fremadrettet bevægelse. Man får pga. forspændingen mere kraft på bevægelsen. I forbindelse med Smashslag (1.b), lægges kroppen vægt og kraft bagud, for herefter at blive brugt i en bevægelse fremad.

Et afsæt eller et smash er ydre mekaniske forhold. For at opnå en maksimal ydre effekt, er det vigtigt også at tilpasse og kombinere de indre mekaniske forhold optimalt. De indre forhold er musklernes kontraktionshastighed, musklens egen udgangslængde før kontraktion, vinklen musklen arbejder ved, denne har betydning for vægtstangsforholdet.

Ved en forspænding udnyttes en kombination af hastighed, ekscentrisk arbejde og forhøjet udgangslængde. Vi kan udfra figuren i bilag 2, se at den største kraft opnås når musklen er strakt til

Side 3

- 3 -

120 % af sin udgangslængde, det vil sige lidt over ligevægtslængden. Derfor har forspændingen betydning for musklens kraftudvikling, den bliver altså højere hvis den eksempelvis har været strakt umiddelbart før den trækker sig sammen, end i sin ligevægtslængde.

3) Grundtræningsprogram i vægttræningscenter på ugentlig basis, for at forbedre afsæt og smashslag:

• Hvordan skal Jesper træne?

For at forbedre afsæt og smashslag, vil jeg mene at det er vigtigt at have fokus på at forbedre muskelstyrke og eksplosiv styrke. Eksplosiv styrke er særlig vigtigt, for at kunne lave et hurtigt afsæt og dermed et bedre smash. Her skal belastningen være ml. 70-75 %, øvelserne skal gentages

2-5 gange, man har 3-4 sæt og pauserne varer 4 min. Men eksplosiv styrke er ikke nok alene, det er også vigtigt at øge muskelstyrken. Muskelstyrken er vigtig i forhold til at have et godt og kraftfuldt afsæt. Her træner man kun over 1-3 gentagelser, men til gengæld med en belastning på 80-100 %,

2-3 sæt og pauser på 3 min. For ikke at risikere belastninger af muskler og led, skal han kun træne

2-3 gange om ugen. Hvis han træner ved høj intensitet skal han træne i ca. 60 min. (figur 2.2.10).

• Pausernes længde:

Ved træning af muskelstyrke og eksplosiv styrke, ligger pauserne mellem 3-4 min. Man har her fået

opbygget sine iltlagre og ATP + CP lagre, så man igen har energi til at fortsætte træningen (figur

1.1.30).

4) Hvilke fysiologiske forbedringer vil Jesper opnå på sigt?

Ved at have fokus på muskelstyrken, forbedrer Jesper sin evne til at udvikle en maksimal kraft ved sammentrækning af muskelfibrene. Efter længerevarende træning vil muskelfibrene begynde at vokse, og deres koncentrationen af de proteiner, som laver en sammentrækning øges, så de kan udvikle mere kraft. Desuden opnår han en kraftigere signalering fra nervesystemet til musklerne.

Og ved at forbedre hans eksplosive styrke, dvs. evnen til at accelerere gennem en bevægelse, opnår han en hurtigere aktivering af muskelfibrene.

5) Alternativ træning af hoppehøjde til hopsmash. Fordele og ulemper ved træning i vægttrænings-center:

Side 4

- 4 -

For at forbedre Hoppehøjen udenfor et vægttræningscenter, kan man benytte sig af funktionel styrketræning. Funktionel styrketræning er tilpasset den enkelte personen, i forhold til idrætsgren, alder, køn, og tid.

Hoppehøjden kan øges ved at belaste benmusklerne. Dette vil eksempelvis kunne gøres ved at binde en lang elastik til nogle ripper, man kan nu holde fast i elastikken og sætte fra på ripperne.

Ved at træne i et vægttræningscenter, vil man effektivt kunne træne musklerne over forholdsvis kort tid. Men er man ikke opmærksom på hvilken belastning musklerne maksimalt kan klare, vil der være stor risiko for at musklerne bliver overbelastet og skadet, i forhold til alternative og mere skånsomme træningsmetoder.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.