Et eksempel fra STX 2.g
Bevægelsesanalyse af en svømmestart/startspring
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find faseinddelingen af bevægelsen. Står hver fase med en beskrivelse af, hvad musklerne gør?
- 4 min
Find et sted, hvor analysen bruger billeder eller video. Kan du se det, teksten beskriver?
- 4 min
Find biomekanikken. Bliver begreber som kraft og tyngdepunkt brugt til at forklare bevægelsen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken fase af din egen bevægelse afgør resultatet, og hvilke muskler arbejder der?
Skal du selv lave en bevægelsesanalyse? Noterne står her: Noter til idræt
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Idræt C, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
Bevægelsesanalyse
STX 2.g også kaldet et startspring er starten på 4 af de 5 stilarter indenfor svømning:
Frisvømning, brystsvømning, butterfly og IM(individuel medley). Et startspring er en kombination STX 2.g på de korte distancer som 50 og 100 metrene, men på en 200m fx, kan man nemt indhente de manglende hundreddele man taber. Et godt startspring er hurtigt, langt og godt ”sat i vandet”, det betyder en hvis kombination af alle muskler og led. Der findes 2 måder at lave et startspring på:
Det ”gamle” startspring er hvor man står med begge fødder, samlet eller lidt spredt, ud over skamlen. Og det ”nye” startspring, også kaldet en ”track” start, hvor det stærkeste ben står med tæerne ud over skamlen od en anden stående bagerst på skamlen.
Når man laver den gamle start reagere man normalt lidt langsommer end trackstarten, men man er tætter på vandet. Jeg vil i denne analyse kigge på slutningen af den ”gamle” start.
Beskrivelse af bevægelserne i ledende:
I denne bevægelse skubber man kraftigt kroppen ud mod vandet, armene bringes lige frem så hurtigt så muligt. Hovedet skal bevæge sig frem ad så hurtigt som muligt. Kroppen skal i slutningen STX 2.g
Skulderledes bevægelser fra a-c:
Fra a-b: Skulderleddet føre armene op så de kommer op omkring ørene.
Fra b-c: forsætter bevægelsen, armene føres ud i en ”streamline” hvor armene samles tæt om ørene og hænderne samles.
Side 2
2
Skulderleddet er et kugleled, det er et tre-akset led, hvilket betyder at armen kan både føres frem og tilbage, indad og udad og rotere. Skulderleddet er mellem skulderbladet og overarmsknoglens ledhoved.
Skulderleddet bliver styret af nogle muskler:
Løfter Sænker Trækker indad Trækker udad Roterer
Kappemusklen X X X X
Rhombemusklen X
Den savtakkede X
Brystmuskel
+
Bøjer Strækker Udadføring Indadføring Udadrotation Indadrotation
(fremadføring) (bagudføring)
Deltamusklen X X X X X
Den store X X brystmuskel
Den brede X X X rygmuskel
Kilde : Idræt - teori og træning s. 23+25
Hofteleddet:
Fra a-c: Hoften strækkes så den næsten er i en vandret position men som beskrevet før skal hoften holdes lidt højere så overkroppen laver et lille knæk ned mod vandet.
Hofteleddet er som skulderleddet et kugleled mellem hoftebenet og lårbensknogle.
Hofteleddet bliver styret af disse muskler: (X) Angiver at musklen medvirker
Bøjer Strækker Indadføring Udadføring Indadrotation Udadrotation
Lænde- X hoftebensmusklen
Sædemusklerne X (X) (X) X
Indadføreren X (X)
Kilde : Idræt - teori og træning s.30
Knæleddet:
Fra a-b: knæleddet går fra en ca. 100° vinkel til ca. 90° vinkel, dette gør at der kommer mere kraft i springet senere
Side 3
3
Fra b-c: Knæleddet strækkes helt ud.
Knæleddet er et hængselled, det betyder det kun kan bevæges om 1 akse, bøjes og strækkes.
Skinnebenet danner to ledskåle som passer til lårbenets todelte ledhoved.
Muskler der bevæger knæleddet: (X) angiver at muskler medvirker
Bøjer Strækker
Den firehovede knæstrækker X
Hasemusklerne X
Den tohovede legmuskel (X)
Skræddermusklen (X)
Kilde : Idræt - teori og træning s. 32
Ankelleddet:
Fra a-c: Ankelleddet strækkes helt ud i forlængelse af resten af benet.
Der findes 2 knogler i underbenet, skinnebenet og lægbenet. De danner tilsammen en gaffelformet ledskål omkring den største af fodrodsknoglerne.
Muskler der bevæger ankelleddet:
Bøjer Strækker
Den tohovede lægmuskel X
Flyndermusklen X
Den forreste skinnebensmuskel X
Kilde : Idræt - teori og træning s. 33
Bevægelsernes vigtigste muskler:
Skulderleddet:
For at føre armene frem bruger vi flere muskler,
Kappemusklen, delta musklen og den store brystmuskel er de vigtigste i denne bevægelse.
Kappemusklen arbejder koncentrisk for at løfte skulderbladet op om ørene.
Delta musklens forreste del arbejder koncentrisk for at føre armene op i en streamline.
Den store brystmuskel arbejder koncentrisk sammen med delta for at føre armen op.
Hofteleddet:
For at strække hofteleddet bruger vi mest 2 muskler, den store sædemuskel og hasemusklerne.
Side 4
4
Den store sædemuskel arbejder koncentrisk for at stække hoften, hasemusklerne hjælper her, den arbejder lige så koncentrisk.
Knæleddet:
Knæleddet fra billede a-b bøjer en lille smule før det kraftfulde afsæt, for denne bevægelse bruger vi hasemusklerne med hjælp fra den tohovede lægmuskel og skræddermusklen. De arbejder alle tre koncentrisk.
Fra b-c strækker man knæleddet bruger man den firehovede knæstrækker der arbejder koncentrisk.
Ankelleddet:
Ankelleddet strækkes fra a-c her bruger vi 2 muskler, den tohovede lægmuskel og flynder musklen.
Disse to muskler arbejder koncentrisk.
Beskrivelse af:
a. 1 muskel, som er vigtig for skulderleddets bevægelse
b. 2 muskler, der vigtige for hofteleddets bevægelser
c. 1 muskel, som er vigtig for knæleddets bevægelser
d. 1 muskel, som er vigtig for ankelleddest bevægelser
a. 1 muskel, som er vigtig for skulderleddets bevægelse:
Delta musklen udspringer fra skulderbladet og den yderste del af kravebenet, den fæster på den øverste del af overarmsknoglen. Deltamusklen er delt op i 3 dele, den forreste -, midterste – og bagerste del. Den forreste del føre en løftet arm fremad og rotere den indad, den midterste del løfter armen ud til siden, mens den bagerste del rotere armen udad og føre armen bagud.
b. 2 muskler, der vigtige for hofteleddets bevægelser:
Den store sædemuskel er en samlet betegnelse for tre muskler, den store(maximus), den mellemste(medius) og den lille(minimus) sædemuskel. Den udspringer fra bagsiden af hoftebenet og hæfter på bagsiden af lårbenet. Sædemusklen strækker hofteleddet, dan kan også rotere hoften udad.
Side 5
5
Hasemusklerne består også af tre muskler, den tohovede, den halvsenede og den halvhindede hasemuskel. Hasemusklerne udspringer fra bagsiden af hoften og fæster på bagsiden af skinnebenet og lægbenet. Hasemusklerne er en to-ledsmuskel, den bøjer knæleddet og strækker hofteleddet.
c. 1 muskel, som er vigtig for knæleddets bevægelser: den firehovede knæstrækker har fire hoveder der fæster på en sene ved knæskallen, det lige, det indre, det ydre og det dybe hoved. Det en hoved udspringer fra hoftebenet, mens de andre tre udspringer fra lårbenet. Den firehovede knæstrækker bøjer både knæleddet og hofteleddet, så den er ligesom hasemusklerne en to-ledsmuskel.
d. 1 muskel, som er vigtig for ankelleddest bevægelser:
Den tohovede lægmuskel er som hasemusklerne og den firehoved knæstrækker en to-ledsmuskel.
Den har sit udspring fra bagsiden af lårbenet, forsætter i achillessenen der fæster i hælbenet. Den tohovede lægmuskel strækker fodleddet og bøjer knæleddet.
Billede liste:.
Side 2: http://swim.ee/models/_free_start2.html + http://swim.ee/models/_but_start1.html
Kildeliste:
Lars H. Nielsen m.fl. Idræt - teori og træning s. 12-35 , Systime
Udleveret kopiark i undervisningen.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.