Novo Nordisk | Emneopgave i VØ

Side 1

Emneopgave 3.1 - Novo Nordisk A/S

Opgave A: Foretag en redegørelse for begreberne produktivitet, effektivitet og nøgletal

Når man bruger ordet produktivitet i daglig tale menes der ofte “hvor meget får man lavet”. I sammenhæng med virksomhedsøkonomi har det en mere specifik definition. Helt præcist betyder det sammenhæng mellem inputtet af produktionsmidler og outputtet af salgbare varer og ydelser.

Altså hænger udtrykket i virksomhedsøkonomi mere sammen med effektivitet i og med, at en effektiv produktion også betyder en god produktivitet. Produktivitet belyses også som et nøgletal der ser sådan her ud:

Produktivitet=Output (mængde)/Input (mængde)

Altså vil en produktiv virksomhed have et stort output ud fra et småt input. Her konkluderes, at produktivitet og effektiv produktion betyder det samme, når man har de virksomhedsøkonomiske briller på.

Det er dog svært at måle, hvornår en virksomhed er effektiv nok, da dette er meget relativt. Derfor skal produktiviteten stilles op mod virksomhedens mål. Herudfra kan man se, om produktionen lever op til krav, virksomheden har stillet for at kunne nå deres mål.

Produktiviteten er bare et af mange nøgletal man gør brug af i forbindelse med virksomhedsøkonomiske analyser. Et nøgletal beskriver jo bare forholdet mellem et eller flere variabler. Dækningsgraden er for eksempel også et nøgletal.

Opgave B: Foretag en redegørelse for en regnskabsanalyses formål og indhold.

Når man udarbejder en regnskabsanalyse, så foretager man helt basalt en grundig undersøgelse, analyse og vurdering af en given virksomheds nøgletal. Disse nøgletal er oftest at finde i virksomhedens årsregnskab, og her tages der naturligvis hensyn til hvilke relationer der er mellem de forskellige nøgletal for yderligere at kunne analysere deres udvikling. Formålet med udarbejdelsen af sådan en regnskabsanalyse er helt grundlæggende at få et overblik over virksomhedens økonomiske situation og udviklingen i denne.

Side 2

En regnskabsanalyse kan overordnet opdeles i to grupper: intern & ekstern. En intern regnskabsanalyse vil sige, at den er udarbejdet af virksomheden selv, oftest som et led i dens økonomistyring. En ekstern, derimod, er udarbejdet af eksterne interessenter som f.eks. diverse bankfolk, eksterne revisorer eller investorer. Den interne regnskabsanalyses formål er oftest at sammenligne virksomheden med dens konkurrenter i samme branche, mens den eksternes formål for det meste er, at virksomhedens eksterne interessenter skal bruge noget information til at beslutte sig for, om de vil samarbejde med virksomheden. Der er altså flere forskellige formål ved udarbejdelsen af en regnskabsanalyse. Udover førnævnte er der endnu en grund: den såkaldte tidssammenligning, hvilket vil sige, at virksomhedens økonomiske udvikling analyseres for at vurdere dens fremtid.

Overordnet set bør en virksomheds regnskab bestå af følgende hovedelementer:

• Hoved- og nøgletal

• Ledelsesberetning

• Selve virksomhedens årsregnskab i detaljer

• Noter til virksomhedens årsregnskab

• Evt. CSR mm.

Ud fra disse elementer er det så muligt at foretage en regnskabsanalyse, som bør bestå af følgende elementer:

• En analyse af virksomhedens rentabilitet

• En analyse af virksomhedens indtjeningsevne

• En analyse af virksomhedens kapitaltilpasningsevne

• En analyse af virksomhedens likviditet og soliditet

Desuden bør der tages hensyn til, om regnskabsanalysen er en virksomhedssammenligning eller en tidssammenligning, da man ved en virksomhedssammenligning undersøger virksomhedens økonomiske udvikling i forhold til de andre konkurrenter i branchen, mens man ved en tidssammenligning på basis af 3-5 års udvikling søger at vurdere virksomhedens fremtid.

Side 3

Opgave C: En analyse af rentabiliteten i en selvvalgt dansk virksomhed, herunder en forklaring på de anvendte nøgletals betydning og sammenhæng. Du skal vælge en virksomhed, hvor nettoomsætningen fremgår af årsrapporten.

Opgave c:

Der vil nu foretages en analyse af Novo Nordisks rentabilitet. For først at beskrive rentabiliteten, benyttes der nøgletallene: Afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning. Tallene fra Novo Nordisks årsregnskaber, for årene , ligger til grund for den kvantitative behandling. (jf.

Bilag 1).

Kilde: Egne udregninger + Årsregnskaber for år

Som det fremgår af kurven ovenfor, har der over hele perioden været en stigning i afkastningsgraden, på i alt på 47,08%. Det er en flot tilvækst til en afkastningsgrad som i forvejen er utrolig høj. Hvis man kigger på hvorfor det kan være at Novo har så høj en afkastningsgrad, skal man ned og kigge på hvad det egentlig er man udleder afkastningsgraden af, nemlig Novo Nordisks resultat af primær drift og deres gennemsnitlige aktiver. Netop ved en virksomhed som Novo Nordisk, er der som regel ikke så høje omsætningsaktiver. Størstedelen af omkostningerne hos

Side 4

denne type virksomhed, går til salg og distribution, og forskning og udvikling. Disse poster er ikke oplyst som et aktiv i balancen, men som en omkostning i resultatopgørelsen. Så deres aktiver er ikke ligeså store, som dem hos andre typiske produktionsvirksomheder. Novo Nordisk er altså ikke

sammenlignelig med en produktionsvirksomhed som f.eks. Haribo A/S, som har langt større

omsætningsaktiver [1]. Vi kan også se, at bruttomarginen ligger på 83,1% i 2013 [2] hvilket betyder at

83,1 øre af hver omsatte krone bliver tilbage som bruttoprofit. Denne faktor spiller ind og har en positiv indvirkning på afkastningsgraden. Dette tegner altså et meget godt billede af hvor gode Novo Nordisk er til at forrente den investerede kapital. Man kan sammenligne afkastningsgraden med markedsrenten, for at give et billede af hvor god en investering det har været, at investere i Novo Nordisk. Markedsrenten ligger på omkring 3-4%, det vil altså sige at den investerede kapital, er investeret meget bedre i Novo Nordisk, end f.eks. en statsobligation med en rente på 4%.

Når man kigger på egenkapitalens forrentning, kan man igen se at dette både er en post som ligger meget højt, og en post som de seneste år har været i meget stor vækst. I år 2013 lå egenkapitalens forrentning på 78,21%(jf. Bilag 1). Dette vil sige, at ejerne af Novo Nordisk har opnået en meget høj forrentning af den investerede kapital. Ejerne af Novo Nordisk har, som det fremgår af beregningerne, i år 2013 opnået et overskud på 78,21 øre pr. investerede krone, endnu engang ligger dette langt over markedsrenten på 4%. Når man analyserer egenkapitalens forrentning og hvorfor at den ser ud som den gør, skal man have fat i den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler på sin gæld, nemlig gældsrenten. Denne er beregnet til at være 2,48%(jf. Bilag 1). Afkastningsgraden for 2013 viser, at hver investeret krone har givet et afkast på 48,81 øre, mens gældsrenten viser at Novo Nordisk kun har betalt 2,48 øre i rente for hvert lånte krone. Af det kan man udlede, at der er opnået en fortjeneste på 46,33 øre (48,81-2,48) pr. lånte krone. Denne fortjeneste påvirker således virksomheden egenkapital positivt, og denne opnår derved en forrentning, som er større end

48,81%. Det viser at virksomheden tjener stort på at arbejde med gæld, og dette påvirker, som beskrevet ovenfor, naturligvis egenkapitalens forrentning positivt. En anden faktor som spiller ind når man har med egenkapitalens forrentning at gøre, er forholdet mellem egenkapitalen og virksomhedens gældsforpligtigelser, nemlig gearingen. Gearingen er udregnet til at være 0,63 g i år

2013(jf. Bilag 1). Hvis Novo Nordisk havde haft en større gearing, ville deres egenkapitals

1

http://top1000.borsen.dk/virksomheder_old/564/reports/2009.pdf

2

Årsrapport for år 2013, side 14.

Side 5

forrentning naturligvis værre større, men samtidig ville de opnå en større finansiel risiko, og deres soliditetsgrad ville falde. Vi kan altså slutte at virksomhedens egenkapitals forrentning er rigtig attraktiv, posten ligger højt og dermed opnår ejerne af virksomheden en stor forrentning af den investerede kapital.

Opgave D: En analyse af indtjeningsevnen i samme virksomhed, herunder en forklaring på de anvendte nøgletals betydning og sammenhæng.

For at analysere indtjeningsevnen skal vi ind og undersøge overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed. Hvis der tager udgangspunkt i virksomhedens overskudsgrad, som er udregnet til 39,72%(jf. Bilag 1), kan man se at denne ligger meget højt i forhold til andre sammenlignelige virksomheder, og dette giver også god mening i forhold til den høje bruttomargin.

Det vil altså sige, at virksomheden har 39,72% af sin omsætning tilbage, efter driftsomkostningerne er dækket. Denne post vurderes igen til at være rigtig god, en overskudsgrad på 39,72% betyder at virksomheden er utrolig dygtig til at tilpasse omkostningerne til indtægterne og dermed opnå overskud. Hvis man bevæger sig videre til aktivernes omsætningshastighed, er det regnet ud at denne ligger på 1,22 g i år 2013. Det er en utrolig høj omsætningshastighed, hvis også man tager højde for hvor høj overskudsgraden er. Men eftersom man kender afkastningsgraden (48,81%) og overskudsgraden (39,72%) kan man regne sig frem til at aktivernes omsætningshastighed ligger

Side 6

hvor den skal. (48,81/39,71=1,22) Alt i alt viser denne analyse af afkastningsgraden, at denne er

rigtig attraktiv hos Novo Nordisk.

Opgave E: En analyse af soliditeten og likviditeten i samme virksomhed, herunder en forklaring på de anvendte nøgletals betydning og sammenhæng.

Likviditet og soliditet

Soliditetsgraden

Soliditetsgraden hos Novo Nordisk lå i regnskabsåret 2009 på 65,28%. Siden da har den haft en svingende udvikling, hvor den skiftevis er faldet og steget. Der har altså over de seneste 5 regnskabsår været både nedgang og fremgang i soliditetsgraden. I det senest afsluttede regnskabsår

- 2013 - lå soliditetsgraden på 60,52%. Det svarer til et fald på 4,76 procentpoint over 5 regnskabsår, hvilket er negativt.

At det er negativt med en faldende soliditetsgrad skyldes, at Novo Nordisks evne til at modstå tab er blevet forringet, da færre af virksomhedens aktiver er finansieret af egenkapitalen. Dette kan også ses på deres årsrapport i analyseperioden. Hvis der tages udgangspunkt i årene 2012 til 2013, så vil man kunne analysere hvorfor soliditeten, af Novo Nordisk, er faldet. Antallet af aktiver er steget fra en værdi af 000 kr. i 2012, til en værdi af 000. kr. 2013. Dog er deres egenkapital steget fra en værdi på 000 kr. i 2012, til en værdi på 000 kr. Så både aktiver i alt og egenkapitalen er steget. Dog er aktiverne i alt steget med 7,11%, mens egenkapitalen er steget med 4,75%. Dette betyder altså at aktivernes værdi er steget med mere end egenkapitalen, og derfor er der mindre aktiver der er finansieret af egenkapitalen. Så kan man altså konkludere at dette er grunden til, at soliditet hos Novo Nordisk er forringet.

På trods af faldet er Novo Nordisks soliditetsgrad meget tilfredsstillende, da den ligger over det anbefalede niveau for en veletableret virksomhed. At virksomheden har en soliditetsgrad på 60,52% betyder at Novo Nordisk kan tåle at tabe 60,52% af dets aktivers værdi før långiverne lider tab.

Hvis man sammenligner med Novo Nordisk peer-group, så ligger den meget solidt. Konkurrenten Sanofi har en soliditetsgrad svarende til 48%, Eli Lilly har en soliditetsgrad svarende til 57%. Dette svarer altså til et gennemsnit på 53%. Da Novo Nordisk har en soliditetsgrad over dette, så er den meget tilfredsstillende.

Likviditet

Side 7

Likviditetsgraden hos Novo Nordisk lå i regnskabsåret 2009 på 243,50%. Siden da har den lidt en forringelse for hvert år. Der har altså over de seneste 5 regnskabsår været nedgang i likviditetsgraden. I det senest afsluttede regnskabsår - 2013 - lå likviditetsgraden på 173,61%. Det svarer til et fald på 69,89 procentpoint over 5 regnskabsår, hvilket er negativt.

At det er en negativ udvikling skyldes at virksomhedens evne til tilbagebetale dens kortfristede gældsforpligtelser er blevet forringet. Hvis der tages udgangspunkt i årene 2012 og 2013, så vil man kunne analysere hvorfor forringelsen fandt sted. I år 2012, der var de kortfristede forpligtelser på en værdi af 000 kr., hvor omsætningsaktiverne, havde en værdi på 000 kr. I

2013, der var de kortfristede forpligtelser på en værdi af 000 kr., hvor omsætningsaktiverne havde en værdi på 000 kr. Så både de kortfristede gældsforpligtelser og omsætningsaktiver er steget. Dog er de kortfristede gældsforpligtelser steget med 11,96%, hvor omsætningsaktiverne er steget med 4,72%. Dette betyder altså at der er kommet flere gældsforpligtelser, end at der er dannet omsætningsaktiver, hvilket leder til en forringet likviditetsgrad

Selvom Novo Nordisk har haft denne her negative udvikling, så er deres likviditetsgrad meget positivt. En veletableret virksomheds likviditetsgrad skal gerne skal ligge et godt stykke over 100

%, sågar over 150 %, så det er muligt at tilbagebetale dens kortfristede gældsforpligtelser. Dog er dette ikke nok til at konkludere, om Novo Nordisks likviditetsgrad er positivt. Man er nødt til at inddrage virksomhedens peer-group. For Novo Nordisk er dette Sanofi og Eli Lilly. Gennemsnittet af deres likviditetsgrad er 199%. Så Novo Nordisks likviditetsgrad på 173,61%, er under gennemsnittet. Derfor kan man nu konkludere at Novo Nordisks likviditetsgrad er dårlig i forhold til virksomhedens peer-group.

Opgave F: En forklaring på eventuelle forskelle mellem de nøgletal, som du har beregnet i spørgsmålene C til E, og de nøgletal, der fremgår af virksomhedens årsrapport.

Der er enkelte forskelle mellem beregninger af de nøgletal, der er fremført i denne regnskabsanalyse og Novo Nordisks årsrapport. For det første er der en forskel på, hvordan EKF

(Egenkapitalens Forrentning) er beregnet i denne analyse og virksomhedens årsrapport. I

Side 8

årsrapporten tages der nemlig udgangspunkt i årets resultat, mens der i denne analyse tages udgangspunkt i resultat før skat. Det giver altså nogle forskelle på nøgletallene.

Derudover er der også forskel på, hvordan OG (overskudsgraden) er beregnet. I denne analyse tages der udgangspunkt i resultat af primær drift, mens der i årsrapporten er beregnet to forskellige former for overskudsgrad. Den ene er beregnet med udgangspunkt i resultat af primær drift, ligesom i denne analyse, mens den anden er beregnet med udgangspunkt i årets resultat.

Bilag:

Bilag 1:

Se vedhæftede Excel ark.

Bilag 2 - Kilder:

1. http://www.proff.dk/firma/sanofi-aventis-denmark-as/hørsholm/engroshandel-og-detailhandel-
herunder-også-firmaer-der-udfører-reparation-af-motorkøretøjer-og-motorcykler/4/
2. http://www.proff.dk/firma/eli-lilly-danmark-as/herlev/engroshandel-og-detailhandel-herunder-
også-firmaer-der-udfører-reparation-af-motorkøretøjer-og-motorcykler/3/

3.