Et eksempel fra HHX 2. år
Rockwool A/S | Logistik
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?
- 4 min
Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?
- 4 min
Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?
Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Virksomhedsøkonomi A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder virksomhedsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Logistik Malene, Karina, Kenneth, Louise og Line
Side 2
Side 2 af 12
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 1 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Problemformulering ............................................................................................................................. 3 Logistik ................................................................................................................................................ 4 Virksomhedens organisering................................................................................................................ 4 Intern logistik ....................................................................................................................................... 5 Eksternt samarbejde ............................................................................................................................. 6 Transport .............................................................................................................................................. 7 Logistikomkostninger .......................................................................................................................... 8 ABC-analyse ........................................................................................................................................ 9 Lager .................................................................................................................................................... 9 Lagerservice ....................................................................................................................................... 10 Leverandør og indkøb ........................................................................................................................ 10 Konklusion ......................................................................................................................................... 11 Evaluering .......................................................................................................................................... 12
Side 3
Side 3 af 12
Indledning
Vi har i faget logistik valgt at beskæftige os med virksomheden Rockwool A/S, som er en produktionsvirksomhed der producerer materiale til isolering. Rockwool A/S er en danskejet
virksomhed med 800 medarbejdere. De leverer isolering af stenuld til bl.a. bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme. Deres produktion baserer sig på højteknologi, og de har omfattende forskning i såvel processer som produkter. Deres væsentligste indsatsområder for de kommende år er fortsat udvikling af miljø og kvalitet, øget internationalisering samt IT. En stor del af deres produkter eksporteres til især østeuropæiske lande.
Vi har valgt denne virksomhed da den er stor og giver anledning til nogle spørgsmål, der kan bruges til formulering af undernævnte problemformulering.
Problemformulering
I forbindelse med opgaveløsningen har vi nogle spørgsmål så vi gerne vil have besvaret. Dertil vil vi vurdere om vi finder virksomhedens strategi og logistik optimal. Vi vil først og fremmest beskrive hvad begrebet logistik omfatter og derefter beskrive hvordan dette ser ud hos Rockwool
A/S. Vi vil finde ud af hvordan virksomheden organisering er opbygget og hvor logistik funktionen
er placeret. Herefter vil vi vurdere om en anderledes placering af denne funktion vil kunne optimeres ved en redigering. Udover det vil vi gerne vide hvordan virksomhedens eksterne samarbejde med leverandører og aftagere fungerer. Vi vil herefter vurdere om det eventuelt kan forbedres.
Udover de ting som allerede er nævnt vil vi undersøge følgende:
• Har virksomheden et sikkerhedslager for at undgå restordre og opnå kundetilfredshed?
• Har virksomheden eget eller lejet transport?
• Hvad består logistikomkostninger af?
• Bruger virksomheden en form for ABC-analyse/ 80/20-regel til at rangordne sine varer?
• Hvordan fungerer lagerets indretning? Fast eller flydende?
• Hvordan vælger virksomheden sine leverandører, ud fra leveringssikkerhed eller prisen?
• Hvordan indkøbes der i virksomheden?
• Kunne en anden bestillings – og indkøbsmetode optimere lagerfunktionen?
Side 4
Side 4 af 12
Efter vi har undersøgt og fundet svar til ovennævnte spørgsmål, vil vi beregne hvor store virksomhedens lager- og ordreomkostninger er og om virksomheden indkøber den optimale indkøbsstørrelse. Sidstnævnte beregnet ved Wilsons formel.
Logistik
Begrebet logistik stammer fra militæret og dækker over levering af materiale. Logistik omfatter godstransporter, lagring, emballage samt dertil koblede informationssystemer og administrative processer. Derfor beskæftiger man sig inden for logistik med materialernes vej gennem hele behandlingskæden fra råvarer via forskellige produktionsskift til anvendelse, genanvendelse eller genoptagelse.
Virksomhedens organisering
Rockwool A/S Danmark er ejet af Rockwool International A/S. Dette gør at de har en meget
kompliceret og uoverskuelig organisationsplan. Vi har valgt at forenkle organisationsplanen, så den bliver mere overskuelig. På trods af at har vi forenklet den, har vi taget nogle internationale afdelinger med, så det giver et billede af hvor stor virksomheden er.
Organisationsplanen er vedlagt som bilag nr. 1.
Rockwool International har en koncern direktør under hovedbestyrelsen. Derunder har de nogle stabsfunktioner, som er teknologi, økonomi, salg og personale. Under koncern direktøren er der
nogle afdelinger/divisioner, for de forskellige markeder i verden. Grunden til uddelegeringen, er at
der er stor forskel på hvilke produkter der kan markedsføres og aftagernes krav og behov rundt omkring i verden.
Vi har valgt kun at beskrive den gren hvor Rockwool A/S Danmark er med. I Danmark sidder der
igen en bestyrelse og en adm. Direktør, som styrer de tre fabrikker, samt de 800 ansatte der er i landet. Direktøren har en sekretær, som er som stabsfunktion i organisationsplanen.
Under det er det delt ind i afdelinger, som varetager funktionerne salg/marketing, logistik, økonomi/indkøb, personale og produktion.
I Danmark tager logistik funktionen sig af opgaver som transport og produktions planlægning.
Hvis man skulle komme med kritik til organisationsplanen kunne man stille spørgsmål til hvorfor
man ikke hos Rockwool A/S har lavet en logistik afdeling på et højere plan. De kunne have været
en del af den internationale organisation. Det kunne gøre at der gik en rød tråd gennem alle
Side 5
Side 5 af 12 afdelingerne i verden, så de alle vil have samme betingelser med hensyn til transport, planlægning af produktionen, med videre. De andre afdelinger, som markedsføring, økonomi, indkøb, kan kun varetages af det enkelte land. Da der er stor forskel på hvor meget der skal indkøbes i forhold til forbruget og bruges på markedsføringen af de enkelte produkter der er behov for.
Intern logistik
Figuren ovenfor kunne vise en produktionsvirksomheds interne interessemodsætninger.
En produktionsvirksomhed kan rumme alle logistik problemer.
Den skal koordinere den konstante strøm af råvarer, samt af færdigvarer. Den største del af koordineringen i virksomheden består i, at de forskellige afdelingers interessemodsætninger.
I salgsafdelingen ønsker man for eksempel at imødekomme så mange af kundernes ønsker som muligt. Derfor vil de have at virksomheden har et meget bredt varesortiment. Samtidig ønsker de at kunne levere alle varerne til aftagerne med det samme.
Dette kan give konflikt, da produktionsafdelingens ønske er at producere få produktvarianter. Ved det opnår man en jævn produktion.
Salg Økonomi
Produktion
Indkøb
Lager
Mange Varianter Få
Kort Leveringstid Lang
Store Store
Store Små
Kort leveringstid lang
Små indkøbsmængder Store
Side 6
Side 6 af 12
Den stabile produktion gør det nemmere at udnytte produktionsapparaterne optimalt. Det medfører lavere produktionsomkostninger, da produktionsafdelingen ikke så ofte skal omstille maskinerne til at producere flere forskellige varianter og størrelser.
Indkøbsafdelingen har et ønske om at købe store partier hjem ad gangen, da de der kan opnå store mængerabatter og lavere ordreomkostninger.
De kan komme i konflikt med lagerafdelingen, da de ønsker at begrænse lageromkostningerne.
Eksternt samarbejde
Rockwool bruger meget eksternt samarbejde til at planlægge produktionen, da man fra kunder laver ordrerne lang tid før varerne skal bruges. I dette tilfælde kan de f.eks. være projekt DOKKEN på Esbjerg havn. Allerede når tegningerne bliver tegnet af arkitekter laves der udregninger på hvor meget der skal bruges. Denne ordre vil være kendt af virksomheden.
Men når byggemarkederne bestiller er ordren ukendt for Rockwool da byggemarkederne ikke kan vide hvor meget de skal bruge. De ved det først når deres kunder kommer ind i butikken.
Planlægningen hos Rockwool forgår på et strategisk niveau, hvor det er administrationen og ledelsen tager nogle væsentlige beslutninger som ligger langt ude i fremtiden.
Byggemarkedernes ordre kan leveres inden for forholdsvis kort tid, da virksomheden har et
minimum/maksimumlager.
Hvis en afdeling eventuelt kunne producere mere en der afsættes, sendes det til en af de andre afdelinger, hvor varen så vil kunne sælges. Sæsonen for den slags varer er primært om sommeren i et land som Danmark, hvor det er koldt om vinteren og derfor starter man ikke nye byggeprojekter.
En forbedring af den eksterne logistik kunne være at de store byggemarkeds kæder blev direkte opkoblet til Rockwool. Det kan eventuel give øgede personaleomkostninger da der skal være personale til at kontrollerer dataene, men dog færre til at ekspedere og imødekommende indkommende ordre fra aftagerne.
Side 7
Side 7 af 12
Transport
Rockwool bruger fragtmænd til at transportere deres produkter til aftagerne. Deres princip lyder på, at de hellere vil bruge deres kræfter på det de er gode til, frem for på transport og andre ting, som eventuelt kan forringe produkterne. Hver mand er ekspert inden for sit eget område, og hos Rockwool er man god til at producere isoleringsmateriale. Hvis man havde sin egen transport afdeling, ville det være nødvendigt at investere i transportmateriel og det vil sprede virksomhedens ekspertiser.
Uden at være direkte skeptisk vil vi godt sætte spørgsmålstegn ved hvorfor Rockwool ikke har deres egne biler.
Vi mener at når et transportfirma kan have overskud, trods deres drift omkostninger, måtte Rockwool kunne spare penge på at have sine egene biler. Så argumentet med at det er dyrt at starte op, mener vi ikke holder da det i det lange løb ville kunne betale sig. Og da de mennesker der i forvejen tager sig af logistik ikke er eksperter i isolering, så det er heller ikke et særlig godt argument, at de kun vil arbejde indenfor deres ekspertise område.
Virksomheden bruger transportfirmaer så meget at statistikerne viser at der kører en bil fra Rockwool over Storebæltsbroen hver 20 min.
På den anden side er det fornuftigt nok at koncentrere sig om sit kerneområde/know how. Og hvis
Rockwool skulle købe biler, ansætte personale til at stå for sin egen transport ville de på verdens plan bliver et stort transportfirma, og igen transport er ikke deres kerneområde. Dette ville også være en meget stor investering.
Side 8
Side 8 af 12
Logistikomkostninger
Omkostninger forbundet med en virksomheds logistik er omfattende. Hovedposterne for omkostningerne kan opdeles i disse punkter:
• Lageromkostninger
• Emballage og pakkeomkostninger
• Transportomkostninger
• Administrative ordreomkostninger
• Mangelomkostninger
Lageromkostninger omfatter de omkostninger, som er forbundet med at holde et lager. Som det første kan her nævnes renter af den kapital der er bundet i lageret. Herefter kan nævnes husleje, lys, varme og lønomkostningerne.
Disse omkostninger kan dog også indgå under andre poster f.eks. andre eksterne omkostninger.
Emballage og pakkeomkostninger indgår til sorteringsanlæg, pakke og emballagemaskine, pakkematerialer og lønomkostninger. Igen kan nævnes at disse også kan indgå under andre omkostnings poster.
Transportomkostninger består til dels af interne transportomkostninger mellem de afdelinger, som der nu må være i den pågældende virksomhed og til dels af eksterne omkostninger. De eksterne transportomkostninger omfatter de fragtomkostninger som er forbundet med varekøbet hos leverandørerne.
Transportomkostningerne omfatter også de omkostninger, der er forbundet med at levere varer til kunderne.
Administrative ordreomkostninger omfatter planlægnings og kontrolomkostninger i forbindelse med materialegennemløbet, herunder hører behandlingen af kundeordre, planlægning af indkøb, produktion og distribution. Der er også store omkostninger forbundet med udvikling og drift af IT-systemer.
Mangelomkostninger er de omkostninger der opstår, når virksomheden ikke kan overholde sine
aftaler om f.eks. leveringstidspunkt/sted. Det kan også være omkostninger forbundet med
Side 9
Side 9 af 12 meromkostninger til fragt med fly i stedet for skibsfragt, afhjælpning af fejl hos kunde og erstatning til kunde i forbindelse med manglende leveringsoverholdelse.
ABC-analyse
Rockwool bruger ikke den pågældende ABC analyse og de benytter sig heller ikke af 80/20 reglen,
til at rangordne sine varer. Rockwool stræber efter at få en ens dækningsgrad på alle deres produkter. Dette kan dog ikke lade sig gøre hvilket virksomheden også er fuldt ud klar over.
I stedet, ofrer virksomheden så mere opmærksomhed på de varer, som ikke kan opretholde en høj dækningsgrad.
Der vil dog stadig være fokus på de varer som sælger godt og stabilt og har en høj dækningsgrad.
Lager
Rockwools færdige varelager fungerer flydende, det vil sige, at varen lægges på lager, der hvor der er plads. Varen får et lokationsnummer, som så fremstår i et lokationsregister, der gør at varen er tilgængelig ved at slå op i det pågældende register.
Når man bruger flydende lager, udnytter man pladsen optimal, og dermed opnår man færre lageromkostninger. Nogle af ulemperne kan være, at hvis varen ikke er på den plads, som fremgår af lokationsnummeret. Man skal derfor være meget omhyggelig med registreringerne af varerne når man placerer det på et flydende lager.
Da fabrikken kører døgnet rundt, og da man ikke bygger huse om vinteren, opbygger Rockwool et stort lager om vinteren. Det betyder at der om vinteren, kan det være et pladsproblem på lagerne og derfor må Rockwool tage dele af deres p-plads i brug, på tros af den optimale lagerløsning.
Når så foråret kommer og sæson for Rockwoolen går i gang bliver p-pladsen tømt og lagrene mindre, der vil dog stadigvæk være et sikkerhedslager.
Et sikkerhedslager er når man som en virksomhed har et minimumslager og når man virksomheden når ned til bestemt antal, bestiller man hjem hvis man er en detailvirksomhed, men hvis man som Rockwool er en produktionsvirksomhed øger man sin produktion. Dette gør man for at undgå at gå i restordre.
I det at Rockwool er en produktions virksomhed, har de også et råvarelager. Råvarelageret fungerer som et fast lager. Alle de råvarer, som bliver benytter, har egne haller. Det at de tunge materialer
Side 10
Side 10 af 12 har egne haller betyder også, at virksomheden er fri for at spekulere over, hvilke vare skal have hvilke pladser.
Når man taler om fast lokation, betyder det at råvarerne har en fast plads på henholdsvis de haller de er tilknyttet. Dette gør at varerne er let tilgængelige. Det kan dog være et problem med fast lokation, i det at der bliver tomme pladser med det samme råvarerne bliver brugt, og man kan ikke efter fast lokation princippet stille andre varer ind på den tomme plads.
Lagerservice
Leveringstid er den tid der går fra virksomheden modtager/ekspedere ordren til den fysiske vare står
på det aftalte sted. Rockwool levere inden for 48 timer, men hvis ordren er indgivet inden kl.12 middag er tiden 24 timer.
Lageservicegraden er et udtryk for hvor mange af de modtagende ordrer en virksomhed er i stand til at behandle fra virksomhedens færdigvarelager. En lagerservicegrad på 80% fortæller at virksomheden er i stand til at ekspedere 80% af de modtagende ordrer.
Rockwool har en meget høj lagerservicegrad, da de har mulighed for at ekspedere ordrer hurtigt i det de året rundt har et stort lager. Derved undgår Rockwool også at gå i restordre.
Leveringsfleksibiliteten er virksomhedens evne til at håndtere uforudsete ændringer vedrørende levering. Her kan der eks. være tale om ændringer i mængde eller aftalt leveringstidspunkt.
Virksomheden har en udmærket fleksibilitet i det de igen har et stort lager og ikke har behov for stor omstillingstid.
Leveringsoverholdelse og leveringsinformation er et udtryk for hvor pålidelig en virksomhed er til at overholde og informere sine kunder om evt. ændringer i form af indgåede leveringsaftaler.
Leverandør og indkøb
Rockwool vælger sine leverandører med stor omtanke. Desuden benytter de kun leverandør, som er godkendte. Rockwool har en gruppe leverandører som de benytter fast. Dette hænger sammen med at Rockwool er en ”ældre” virksomhed og derved har haft en del år, til at opbygge et godt og stabilt samarbejde med diverse leverandører og derved kan indhente gode tilbud, både mht. pris, kvalitet og mængde.
Mange af de råvarer som indgår som en del af produktionen af Rockwoolen kommer fra mange forskellige verdensdele. F.eks. benyttes der sten fra Sverige. Leverandørerne af disse sten er få, og der er derfor ting som spiller ind i processen af valg af disse leverandører. I dette valg spiller prisen
Side 11
Side 11 af 12 på varen ikke den væsentligste rolle, derimod er leveringsservicen en vigtig ting, da man jo ikke kan producere Rockwool uden sten.
Når der indkøbes de mere tilgængelige varer, f.eks. emballage, er det en mere rutinepræget opgave.
Her kan man indhente tilbud mere åbent, og her spiller prisen en mere central rolle, da det jo er muligt at finde andre udbydere af varen. Så her kan indhentes mere formidable tilbud. Igen er der dog taget hensyn til pris, kvalitet og mængde.
Rockwool bruger den meste optimal indkøbs metode, da de på forhånd ved hvor mange råvarer der skal til for at fabrikken kan køre på 100 % hele året rundt. Det betyder at de kan planlægge strømmen af varer for en længere periode. Det kræver dog revidering i planerne ind i mellem. Så kan man nemlig se om man har fulgt den tilrettelagte plan.
Konklusion
Vi har mens vi har arbejdet med projektet om Rockwool, fundet svar på de fleste af vores spørgsmål fra problemformuleringen.
Begrebet logistik stammer fra militæret og dækker over levering af materiale.
Rockwool A/S Danmark er ejet af Rockwool International A/S. Dette gør at de har en meget
kompliceret og uoverskuelig organisationsplan.
Da det er en produktionsvirksomhed, er det en virksomhed, som kan rumme alle interne logistik problemer. Rockwool rummer ikke alle interne problemer.
Rockwool bruger meget eksternt samarbejde til at planlægge produktionen, da man fra kunder laver store ordrer lang tid før varerne skal bruges. De bruger fragtmænd til at transportere deres produkter til aftagerne.
Omkostninger forbundet med en virksomheds logistik er omfattende. Hovedposterne for omkostningerne kan opdeles. Lageromkostninger, emballage og pakkeomkostninger, transportomkostninger, administrative ordreomkostninger samt mangelomkostninger.
Rockwool bruger ikke den pågældende ABC analyse og de benytter sig heller ikke af 80/20 reglen,
til at rangordne sine varer.
Virksomhedens færdigvarelager fungerer flydende, det vil sige, at varen lægges på lager, der hvor der er plads. Hos Rockwool har man en god og struktureret lagerservice.
Dog har vi ikke kunne lokker tal ud af virksomheden, hvilket gør at vi ikke har kunnet beregne diverse omkostninger og optimale indkøbsstørrelse hos virksomheden.
Side 12
Side 12 af 12
Evaluering
Da vi modtog opgaven fredag, gik vi i gang med at søge efter virksomheder der ville hjælpe os med nogle informationer. Vi havde ikke meget held oh gik hjem til weekend, med stor skepsis. Da vi mødte mandag morgen tog vi hurtigt et møde i gruppen og fandt endelig en virksomhed, der havde tid til at snakke med os.
Herefter kunne vi komme i gang med at formulere en problemstilling.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.