Opgaveeksempel i Afsætning A
Omverdensmodellen
Se, hvordan omverdensmodellen er brugt i en opgave. Brug eksemplet til at undersøge struktur og metode, ikke som kilde til din egen virksomhed.
Kort fortalt
Hvad opgaven viser om omverdensmodellen
Opgaven er fra 1. år på hhx. Den forklarer forskellen på virksomhedens afhængige og uafhængige omverden og svarer derefter på syv spørgsmål med eksempler fra mange forskellige virksomheder. Den bruger ikke modellen trin for trin på én virksomhed.
Selve modellen samler de forhold uden for virksomheden, der kan påvirke virksomheden og dens marked: nærmiljøet (kunder, konkurrenter, leverandører og mellemhandlere) og fjernmiljøet (politik og lovgivning, økonomi, demografi, kultur, teknologi, miljø, medier og interesseorganisationer), som virksomheden især må tilpasse sig. Guiden til omverdensmodellen forklarer delene og viser analysen trin for trin på én virksomhed med et caféeksempel.
I Afsætning A på hhx hører modellen til kernestoffet om virksomhedens eksterne situation. UVM's vejledning fra 2025 nævner den sammen med PESTEL.
Sådan bruger du opgaven
- Opgaven bruger også ordparret afhængig og uafhængig omverden om nærmiljø og fjernmiljø. Brug de ord, din lærebog bruger, og hold dig til dem.
- Se, hvor opgaven placerer Arlas problemer i Mellemøsten i 2006: under kulturelle forhold. Overvej, om politik også hører med. Den slags gråzoner er gode at diskutere.
- Opgaven skriver, at virksomheden ingen påvirkningsmuligheder har i fjernmiljøet. Guiden siger mere forsigtigt, at virksomheden især må tilpasse sig. Kan du forklare forskellen, viser du, at du kender modellens forudsætninger.
- Eksemplerne om konjunkturer er fra 2009 og 2010. Brug nye tal og kilder i din egen opgave.
Læs videre på Studiekompasset
Kilder til indledningen (2)
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 1. år, Afsætning A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Forskellen på en virksomheds afhængige og uafhængige omverden
- Hvorfor skal en virksomhed være opmærksom på sine konkurrenter?
- Find eksempler på at demografisk udvikling kan være relevant for en virksomhed
- Giv eksempler på sager, hvor massemedierne har haft stor fokus på en virksomhed
- Hvorfor bliver mange virksomheder nødt til at interessere sig for miljøproblematikker?
- Giv eksempler på brancher, hvor den teknologiske udvikling har stor relevan
- Kilder
Uddrag fra materialet
Indledning
I denne opgave vil jeg komme nærmere ind på omverdensmodellen og besvare følgende spørgsmål: 1. Hvorfor skal en virksomhed være opmærksom på sine konkurrenter? 2. Find eksempler på at demografisk udvikling kan være relevant for en virksomhed. 3. Argumenter for hvor du vil placere ”stigende interesse for Valentinsdag” i omverdensmodellen.
4. Giv eksempler på sager, hvor massemedierne har haft stor fokus på en virksomhed. 5. Hvorfor bliver mange virksomheder nødt til at interessere sig for miljøproblematikker?
6. Nævn nogle virksomheder som har været meget påvirket af de dårlige økonomiske konjunkturer i 2009/2010.
7. Giv eksempler på brancher, hvor den teknologiske udvikling har stor relevans.
Forskellen på en virksomheds afhængige og uafhængige omverden
Forskellen i en virksomheds afhængige og uafhængige omverden er hovedmæssigt, hvor meget kontrol de har over de forskellige grupper, og hvor tit der er ”kontakt” med dem. I den afhængige omverden, også kaldet nærmiljø, er der følgende grupper: Kunder, mellemhandlere, konkurrenter og leverandører.
Alle disse grupper er noget, som virksomheden har mere elle mindre daglig kontakt med, og derfor har en direkte påvirkningsmulighed. Et eksempel på dette kunne være, at sende ”Mystery shoppers” ud til ens virksomheds konkurrenter, for at se hvad de forskellige ting koster, og ud fra det, sætte nogle nye og mere konkurrencedygtige priser. Det er selvfølgelig vigtigt at have lavere priser end ens konkurrenter, men der er ingen grund til, at priserne er for lave og desuden ikke for høje, så folk tænker, at det de sparer er så lidt, at det kan være lige meget hvilken butik de køber varen i! kort sagt, er den afhængige omverden noget virksomheden har en høj kontrol over, og kan påvirke så det kommer dem selv til gode.
I den uafhængige omverden, også kaldet fjernmiljø, er der følgende grupper: Miljø, teknologiske forhold, internationalt miljø, massemedier, interesseorganisationer, kultur, demografi, økonomi, politik og lovgivning. I disse grupper er kontakten ikke særlig hyppig, og der er ingen påvirkningsmuligheder. Det eneste en virksomhed kan gøre hvis der for eksempel kommer en ny tendens eller en ny trend, er at ”ride med på bølgen”, og derefter gå tilbage til deres kernekompetencer, når den nye tendens er forbi. Kort sagt kan man sige, at virksomheden ikke har kontrol over disse grupper.
Det bedste eksempel jeg kan komme på med en dansk virksomhed der har haft problemer med sin uafhængige omverden er Arla: I 2006 oplevede Arla et kæmpe dyk i deres omsætning …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.