Pension | Fagprøve (Finanselev)

Side 1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................... 2

2. Problemformulering ...................................................................................................... 2

2.1. Afgrænsning .......................................................................................................... 3

2.2. Metode .................................................................................................................. 3

3. Kulisse .......................................................................................................................... 4

4. IDA-modellen ................................................................................................................ 5

4.1. Livsløbsfase set i forhold til IDA-modellen ............................................................. 5

5. Invaliditet ...................................................................................................................... 6

5.1. Offentlige ydelser ................................................................................................... 6

5.1.1. Sygeløn .......................................................................................................... 6

5.1.2. Sygedagpenge ............................................................................................... 6

5.1.3. Revalidering ................................................................................................... 6

5.1.4. Fleksjob .......................................................................................................... 7

5.1.5. Ledighedsydelse ............................................................................................ 7

5.1.6. Førtidspension ................................................................................................ 7

5.2. Kundernes ønsker og behov.................................................................................. 7

5.3. Tab af erhvervsevne (TAE) ................................................................................... 8

5.4. Invalidesum ......................................................................................................... 10

5.5. Kritisk Sygdom ..................................................................................................... 10

5.6. Aktuel dækning .................................................................................................... 10

5.7. Behovsafdækning ................................................................................................ 10

6. Død ............................................................................................................................. 11

6.1. Offentlige ydelser ................................................................................................. 11

6.1.1. Særlig Pensionsopsparing (SP) ................................................................... 11

6.1.2. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ..................................................... 11

6.1.3. Begravelseshjælp ......................................................................................... 12

6.2. Kundernes ønsker og behov................................................................................ 12

6.3. Aktuel dækning .................................................................................................... 12

6.4. Behovsdækning ................................................................................................... 13

7. Alderdom .................................................................................................................... 14

7.1. Offentlige ydelser ................................................................................................. 14

7.1.1. Efterløn ......................................................................................................... 14

7.1.2. Folkepension ................................................................................................ 15

7.2. Kundernes ønsker og behov................................................................................ 15

7.3. Aktuel dækning .................................................................................................... 16

7.4. Behovsafdækning ................................................................................................ 16

8. Lånefinansieret pension .............................................................................................. 17

9. Løsningsforslag .......................................................................................................... 21

10. Perspektivering ....................................................................................................... 24

11. Procesanalyse......................................................................................................... 26

12. Litteraturliste ........................................................................................................... 27

Side 2

Pension 2 2

1. Indledning

X kommer fra Harlev og arbejder i Djurslands Bank som finanselev.

X kommer fra Århus og arbejder i Aarhus Lokalbank som finanselev.

Vi har valgt at skrive om pension, fordi det er et utroligt spændende emne, med masser af muligheder. Det er også et emne, der for tiden bliver behandlet meget i dagspressen. Endvidere er det et emne, der ofte bliver skubbet lidt til side, især af de unge, muligvis fordi de ikke kan tage stilling til noget, der ligger så langt ude i fremtiden.

Derudover vil vi med denne opgave prøve at løse vores kunders overvejelser om hvorvidt de har sparet nok op til pension og om deres forsikringer er tilstrækkelige. De selv har set pensionsopsparingen som noget mindre vigtigt fra de var unge og til nu. De har dog selv fundet frem til at hvis det fortsætter på samme måde når de ikke at spare om til de behov og ønsker de har til pensionsalderen. Vi vil også gerne prøve at regne på om det kunne være en mulighed at tage et afdragsfrit lån hjem i boligen (lånefinansieret pension), for at optimere økonomien og derved få råd til at spare mere op til pensionen.

Folk har aldrig haft så høje forventninger til dem selv som nu. Ferieboliger i udlandet, store biler og masser af luksusprægede fritidsinteresser er alt sammen behov, der er svære at få dækket med offentlige ydelser alene. Derfor er betydningen af privattegnede pensionsordninger større end nogensinde.

2. Problemformulering

Vi vil gennem tænkte kundemøder med udgangspunkt i vores kulisse se på, hvordan vi, som rådgivere i banken, kan finde frem til kundernes pensionsønsker, og på den måde få afdækket behovet.

Efterfølgende vil vi udarbejde et kvalificeret løsningsforslag, hvor kundernes behov vil bliver dækket af, med opsparing til alderdom samt forsikringsdækninger. Vi vil samtidig fokusere på kundernes økonomiske situation, og om det vil kunne lade sig gøre at opnå dækning af deres behov. Her vil vi blandt andet komme nærmere ind på lånefinansieret pension.

Ovenstående vil blive belyst igennem følgende uddybende spørgsmål:

• Hvilke behov har familien, i forhold til invaliditet, død og alderdom?

o Hvordan er de dækket? Hvordan ønsker de at være dækket? Hvordan er deres forventninger til deres liv som pensionister?

• Hvad er lånefinansieret pension?

o Vi vil redegøre for, hvad lånefinansieret pension omhandler. Vi vil belyse fordele og ulemper. Kan det betale sig for familien at tage et afdragsfrit lån, for at indskyde på pension?

Side 3

Pension 3 3

• Hvilke løsninger kan vi foreslå familien?

o Ud fra familiens behov og ønsker vil vi analysere og konkludere, hvilke løsninger der er bedst for familien. Hvad har de råd til?

Afslutningsvis vil vi ud fra de konklusioner, vi har erfaret os, perspektivere og redegøre for familiens fremtid, i forhold til aktuelle debatter.

Løsningsforslaget vil vi udforme, som en envejsdialog da vi har vurderet at det vil blive for svær og rodet at beskrive den som en kundesamtale. Den skal gerne give kunden et overblik over de relevante dækninger af pensioner og personforsikringer, som vi ud fra vores samtale vurderer dækker deres behov. Besvarelsen skal endvidere redegøre for indbetalingernes betydning for kundernes økonomi.

2.1. Afgrænsning

I vores løsningsforslag til kunderne vil vi tage udgangspunkt i de produkter, som vores respektive pengeinstitutter og samarbejdspartnere tilbyder, og derfor ikke berøre forsikringsselskabers eller andre pengeinstitutters produkter. I opgaven vil vi ikke komme ind på selve placeringen af pensionsmidlerne.

Dette skyldes, at det i sig selv ville fylde for meget, hvorved inddragelse af det ville blive alt for overfladisk.

Angående arve- og skilsmissereglerne vil vi kun gøre kunderne opmærksomme på disse. Derfor har vi valgt ikke at inddrage de tekniske betydninger ved reglerne.

Selvfølgelig skal de sociale ydelser inddrages, når vi taler pension, men vi holder os til de almene grundsatser. Vores kunder opfylder endvidere de normale udbetalingskriterier, og det forudsættes, at disse satser fastholdes.

2.2. Metode

Vi vil opstille en kulisse med beskrivelse af Bo og Tove der er fiktive kunder. Herefter vil vi tage stilling til deres behov og de problemstillinger de har i forhold til at tegne de rigtige forsikringer og manglende opsparing på pensionsområdet. Indledningsvis vil vi afholde et møde med kunderne, hvor vi behovsafdækker dem, derefter regne på behovene, hvorefter vi fremlægger vores løsningsforslag for

kunderne. Vi vil så vidt muligt anvende HV-spørgsmål angående fremtid, forventninger, egne ønsker/behov

og planer mv. Budget og behovsanalysen har vi lavet som en beregningsmodel i Excel. Til analyse af

kundernes behov vil vi bruge behovsanalyse-modellen/IDA-modellen. Vi vil desuden bruge X-portalen til

beregning af kundernes rådighedsbeløb nu og efter deres behov er dækket af. Vi vil i rådgivningen af kunderne tage udgangspunkt i regler gældende pr. 1.1.2008, hvad angår bl.a. offentlige ydelser og skatteregler.

Side 4

Pension 4 4

3. Kulisse

Bo Iversen, 49 år og hans kone Tove Iversen 49 år, har været gift i godt 30 år, og lever stadig højt på deres

30 års bryllupsdag, som sidste år blev fejret sammen med børnene på Maldiverne.

De har sammen to børn, Ulrik på 19 og Anne på 17. Ulrik flyttede hjemmefra sidste år, og Anne regner også med at flytte i lejlighed med en veninde ikke lang tid efter, hun begynder at få SU.

Både Bo og Tove er opvokset i Vestjylland, og de startede med at være kærester i gymnasietiden og har været sammen siden. Bo arbejder som marketingschef hos INGO-design, hvor han efterhånden har været i over 10 år, og har en løn på kr. 440.000,- Tove arbejder som bogholder hos en lokal entreprenør. Tove har en årsløn på kr. 300.000,-

De købte for godt 8 år siden deres hus, som nok er steget en del i værdi siden, sammen med resten af boligmarkedet. De vil selv mene at huset er godt 3.000.000,- værd, da et hus nede af vejen er solgt til den pris, selvom det er noget mindre. De købte bl.a. huset fordi Tove arvede en del penge, og de derfor havde råd til så dyrt et hus. De skylder godt 1.200.000,- i huset, og har derfor en pæn friværdi. De arbejder, ifølge eget udsagn, på at få gælden bragt ned.

De blev kunder i banken for 8 år siden i forbindelse med huskøbet, hvor de tog tilbud hjem fra flere forskellige pengeinstitutter. Vi er i dag meget glade for, at de valgte os.

De elsker at rejse, og de glæder sig til Anne flytter hjemmefra, for så bliver der endnu mere tid til en masse rejser. Bo og Tove nyder livet, og kan godt lide at forkæle sig selv med en god bøf og en flaske rødvin på en fredag aften. Bo har en Mercedes fra 2006 (bil1) som har en værdi på ca. kr. 400.000,-. De skylder i dag

200.000 på, og de regner med, at den kan kører i hvert fald 5 år endnu før den skal skiftes ud. Tove har en Opel Astra fra 1998 (bil2), men som hun selv siger, kører den, som den skal og hun bruger den nu heller ikke så meget, da hun er begyndt at cykle på arbejde, men kun når solen skinner.

Bestående pensions og forsikringsordninger:

Bo har igennem sit arbejde en god pensionsordning, synes han selv. Han betaler selv 4 % af sin løn, og arbejdsgiveren betaler 8 %. Hans pensionsordning indeholder ifølge indleverede papirer i dag:

K211 Opsat livsvarig livrente Kr. 150.000,- i årlig ydelse

K415 Ophørende invaliderente Kr. 150.000,- i årlig ydelse

K810 Ægtefællepension Kr. 50.000,- i årlig ydelse

K115 Ophørende livsforsikring Kr. 250.000,- som engangssum

Tove har ikke altid arbejdet som bogholder, men har ingen pensionsopsparing fra sine tidligere arbejdspladser. Derfor har Tove ikke en særlig opfattende pensionsordning, men har dog været på forkant med en privattegnet kapitalpension.

K211 Opsat livsvarig livrente Kr. 60.000,- i årlig ydelse

K415 Ophørende invaliderente Kr. 30.000,- i årlig ydelse

Side 5

Pension 5 5

K810 Ægtefællepension Kr. 10.000,- i årlig ydelse

K115 Ophørende livsforsikring Kr. 80.000,- som engangssum

Hendes privattegnede kapitalpension i banken er på godt 200.000 kr.

4. IDA-modellen

IDA-modellen er en skabelon/værktøj, der illustrerer, at for at fuldende en behovsanalyse om pension, så

skal man have gennemgået tre behov nemlig invaliditet, død og alderdom. De kan ikke stå alene, men skal ses som en helhed. Vi vil i de kommende afsnit kommentere, hvordan kunderne er dækket i dag, hvordan de ønsker at være dækket og senere i rapporten give et konkret løsningsforslag på alle behovene.

Når vi i behovsanalysen sammenligner kundernes behov og ønsker med de ordninger, som de allerede har contra deres økonomiske situation, er det med det formål, at finde ud af, om der er en passende sammenhæng set i forhold til deres alder og forpligtelser holdt op imod deres evne og vilje til at betale for det, de ønsker.

4.1. Livsløbsfase set i forhold til IDA-modellen

Tabellen viser hvilke behov, der burde have størst fokus alt efter, hvilken livsløbsfase kunden befinder sig i.

Jo flere smiley der er, jo mere fokus skal lægges i de enkelte behov. Bo og Tove, er under 3. livsløbsfase.

Der er fokus på invaliditet og død, men mest på alderdom. De ligger lige i slutningen af denne livsløbsfase, da begge deres børn snart er flyttet hjemmefra. Skemaet er et godt værktøj til rådgiverne, når de sidder med kunderne.

Figur 1

Ja flere smileys, jo større Forsikring til udbetaling ved… Opsparing til…

relativ fordeling Invaliditet Død Alderdom

Ung enlig

Yngre par, evt. med børn

Par uden børn eller med mellemstore børn

Par uden hjemmeboende børn

Ældre enlige

Farven illustrerer hvilken fase Bo og Tove befinder sig i.

I de efterfølgende afsnit vil vi gennemgå behovene ud fra IDA-modellen.

Side 6

Pension 6 6

5. Invaliditet

Det første emne, vi vil behovsafdække for kunderne, er dækning i tilfælde af, at den ene forsørger bliver invalid og mister sin erhvervsevne. Hvis Bo eller Tove mister dele af eller hele deres erhvervsevne, kan det betyde en eller anden grad af reduktion i deres indkomstniveau. Man kan sige, at der selvfølgelig ikke er så mange år til de forlader arbejdsmarkedet, men med de forholdsvis store indkomster, er der et stort gab mellem løn og eventuel udbetaling af førtidspension.

5.1. Offentlige ydelser

Hvis uheldet er ude, og man bliver syg eller kommer ud for en ulykke, vil der være lidt hjælp at hente fra det offentlige i en svær tid. Ydelserne ændres efterhånden som sygdomsforløbet eventuelt forlænges.

Processen fra, i første omgang, at være sygemeldt fra sit arbejde til at få tilkendt en eventuel førtidspension, kan være meget langsommelig og hård at komme igennem, blandt andet på grund af den store uvished om, hvad man kan holde til, og hvordan man kan blive hjulpet.

5.1.1. Sygeløn

Mange overenskomster giver ret til løn under sygdom – der kan dog forlanges en lægeerklæring.

Arbejdsgiveren har efter 15 kalenderdage ret til refusion fra kommunen på de sygedagpenge, som den sygemeldte ellers ville have ret til. Inden 8. sygeuge skal kommunen have en samtale med den sygemeldte, for at få et indblik i forventet sygdomsforløb. Der vil være tæt kontakt mellem arbejdsgiver, kommune og sygemeldte for at finde en løsning, således sygemeldte eventuelt kan starte op på deltid eller få en anden arbejdsfunktion.

5.1.2. Sygedagpenge

Hvis sygdomsforløbet viser sig at være længerevarende, kan sygemeldte overgå til sygedagpenge fra

kommunen, eksempelvis hvis personen er blevet enig med arbejdsgiveren om, at han/hun ikke vil være i
stand til at varetage det job, han/hun hidtil har gjort, eller at personen simpelthen er blevet fyret. Denne
ydelse er altså en erstatning for tabt/mistet indkomst ved sygdom, så man ikke kan passe sit arbejde. Man

kan få udbetalt sygedagpenge i op til 52 uger (inklusiv de ydelser, der er refunderet til arbejdsgiver). Der er i visse tilfælde mulighed for forlængelse, eksempelvis hvis revalidering anses som en sandsynlig måde at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men dette ikke er påbegyndt. Sygedagpengemaksimum udgør højest

3.515 kr. pr. uge (2008) = 183.780 pr. år. Supplerende ydelser fra forsikringer bliver ikke modregnet

sygedagpengene.

5.1.3. Revalidering

Kan man ikke fortsætte sit hidtidige job på grund af helbredet, er der mulighed for hjælp til revalidering – dvs.

hjælp til at fastholde og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der skal derfor laves en ressourceprofil, som består af 14 punkter, der skal belyse borgerens: drømme og ønsker, uddannelse, indlæringsevne, intelligens, arbejdsmarkedserfaring, arbejdsidentitet, præstationsforventninger, konfliktberedskab, sociale kompetencer, omstillingsberedskab, støtte i netværk, fritidsinteresser, bolig og økonomi samt

Side 7

Pension 7 7 helbredsforhold. Konklusionen herpå kunne være omskoling. En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, man kan få som arbejdsløs. Det vil sige 15.232 kr. per måned (2008). Hvis man er under 25 år, får man dog normalt kun den halve revalideringsydelse. Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en eventuel ægtefælles indkomst og formue.

5.1.4. Fleksjob

Hvis arbejdsevnen er nedsat permanent, kan der være mulighed for et fleksjob. Betingelsen er, at man ikke kan revalideres eller omskoles til andet arbejde på normale vilkår. Kommunen yder så et tilskud på ½ eller

2/3 af den udbetalte løn til den pågældende arbejdsgiver. Tilskuddet fastsættes efter en vurdering af

arbejdsevnen i det konkrete job. På denne måde modtager medarbejderen en skattepligtig løn, som måske

er større end hvad han/hun kunne få fra i ydelser, og ikke mindst har personen noget at stå op til om

morgenen. Der er heller ingen modregning af forsikringsydelser her.

5.1.5. Ledighedsydelse

Hvis man er berettiget til et fleksjob pga. nedsat arbejdsevne, men for tiden ikke har/kan få et fleksjob, kan

man få udbetalt ledighedsydelse. Hvilket i dag svarer til 91 pct. af højeste dagpengesats, dvs. kr. 166.400,- brutto om året i 2008, og heller ikke her sker der modregning, hvis man modtager en forsikringsydelse.

5.1.6. Førtidspension

Er alle støtteordninger og muligheder afprøvet, er den sidste mulighed at søge om førtidspension, da det så må formodes, at den generelle arbejdsevne er varigt nedsat. Som, nævnt under revalidering, skal der i et samarbejde mellem borgeren og sagsbehandleren også her laves en ressourceprofil, som tager udgangspunkt i 14 forskellige elementer, som er relevant på arbejdsmarkedet. Det er på baggrund af denne, der bliver afgjort, hvorvidt man har ret til førtidspensionen. Ydelsen udgør kr. 182.784,- om året for enlige og kr. 155.364,- for gifte eller samlevende (2008). Førtidspensionen beskattes som alle de andre ovenstående sociale ydelser som personlig indkomst, dog skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag (AMB). Denne proces kan være langsommelig, men der er en frist for afgørelsen på 3 måneder, ellers skal der redegøres for, hvorfor sagen ikke er afgjort. I mange tilfælde strækker kommunen sagen så lang tid, de kan, inden den sygemeldte søger førtidspensionen.

5.2. Kundernes ønsker og behov

Selvom Bo og Tove har forholdsvis gode lønninger, skal de stadigvæk være opmærksomme på, at de er afhængige af dem. Ikke mindst på grund af deres faste udgifter, men også set ud fra, at deres rådighedsbeløb ville falde meget i tilfælde af en ulykke eller sygdom, da de offentlige ydelser ikke vil modsvare deres nuværende lønninger. De er enige om, at det er specielt vigtigt, at Bo er dækket rigtig godt, da han står for størstedelen af husstandens indkomst. Men selvfølgelig skal Tove også være dækket.

Der er i realiteten stadigvæk en risiko for, at enten Bo og Tove bliver invalide, inden de går på pension, og dette kan jo indtræffe i dag eller i morgen for den sags skyld. Risikoen er selvfølgelig ikke så stor, som da de

Side 8

Pension 8 8 var 25-30 år, grundet at der ikke er så lang tid til de skal forlade arbejdsmarkedet. Derfor er der sat 2 smileys i figur 1. For at få Bo og Tove til at beskrive deres behov, vil vi stille dem nogle spørgsmål. Det er for os, som rådgivere, vigtigt, at vi er i stand til at stille de rette opklarende spørgsmål, så ordningen kan tilpasses Bo og Tove bedst muligt. Derudover ser vi gerne at kunderne selv kommer i snak, og at de selv tager beslutningerne (rådgiver-ansvar). Det gælder om at få kunden til at se nogle billeder for sig og på den måde bliver samtalen mere personlig. Billederne hjælper kunden til nemmere at sætte ord på sine ønsker, hvilket igen betyder, at kunden vil have nemmere ved at se betydningen af en pensionsordning eller forsikring:

• Hvilke udgifter falder bort, hvis I mister arbejdsevnen?

• Hvilke nye udgifter kunne I forestille jer, der kan komme til?

• Hvor stort et rådighedsbeløb vil/skal I have?

Bo fortæller, at de i tilfælde af invaliditet fortsat vil have de samme økonomiske muligheder. Hvis en af dem bliver invalid, ønsker de at have muligheden for at blive boende i ejendommen, da de har så mange minder derfra. Men hvis det er en meget svær grad af invaliditet, vil de måske alligevel sælge ejendommen og finde noget andet i nærheden, der er mere praktisk og ikke kræver så meget pasning. Det ville være en stor mundfuld for en enkelt person at skulle passe ejendommen alene, samtidig med at skulle passe og hjælpe en invalid. De mener derfor at kunne klare en lønnedgang på 20 % af deres nuværende indkomst, som er kr.

740.000 før (AMB). Der skal ikke betales (AMB) (8 %) af førtidspension og forsikringsudbetalinger, derfor skal de 20 % beregnes af 680.800 kr. Denne reduktion af indkomsten med 20 % vil måske harmonere med en reduktion af de faste udgifter. Kontingent til a-kasse og fagforening vil falde væk. De mener ikke, de har behov for opsparing, som primært er blevet brugt på børnene. Desuden vil transport og serviceudgiften på

bilen højst sandsynligt også falde^{1}. Men man kan jo også risikere at få flere udgifter så som medicin og
diverse behandlinger. Derudover ønsker de en sum udbetalt til diverse komplikationer/hjælpemidler, der kan

opstå ved at være invalid. Det kunne eksempelvis være en rullestol eller nye installationer i huset

Behovene for Bo og Tove er opstillet i vores behovsberegning.^{2}

5.3. Tab af erhvervsevne (TAE)

For at dække Bo og Toves behov, kan vi tilbyde dem en (TAE) forsikring gennem vores samarbejdspartner PFA. (TAE) forsikringen opfattes tit som en dyr forsikring af kunderne. Men hvad kan prisen gå hen og blive, hvis kunderne ikke tegner denne forsikring? Man kan spørge dem, om de har råd til at lade være? Det er de færreste, som ønsker og kan leve af en førtidspension, som i Bo og Toves tilfælde vil være maks. 155.364 kr. om året, da de er gift. For vores kunder ville det betyde en meget stor ændring i deres indkomst. En

(TAE) forsikring vil gå ind og supplere den udbetaling, man måtte få fra det offentlige, så de ikke bliver tvunget til at sælge ejendommen og skulle tænke på flytning osv. oven i en tid der er svær nok i forvejen.

1

Bilag 1 – Budgetberegning ved invaliditet

2

Bilag 2 - Behovsberegning

Side 9

Pension 9 9

Man kan tegne forsikringen, hvis man er under 50 år, og kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvorfor det er vigtigt, at Bo og Tove får tegnet forsikringen, mens deres helbred er til det og inden de fylder

50 år.

Det skal naturligvis nævnes, at selskabet vurderer ens skadessituation nøje, før udbetalingerne påbegyndes.

Men de vurderer selvstændigt om – og i hvilket omfang – den generelle erhvervsevne er nedsat. Det vil sige, at man kan stå i en situation, hvor man ikke bliver tilkendt førtidspensionen, men får tilkendt udbetaling fra sit forsikringsselskab – disse to ting følges altså ikke ad, da de hver især bruger forskellige tilkendelseskriterier.

Bo og Tove kan vælge mellem to dækninger, enten hel udbetaling ved 2/3 mistet erhvervsevne eller hel

udbetaling ved ½ mistet erhvervsevne. Vi råder næsten i alle tilfælde hel udbetaling ved ½ mistet erhvervsevne. Den er lidt dyrere, men den kommer væsentlig oftere til udbetaling end den anden dækning.

Hvis man får tilkendt udbetaling fra (TAE) forsikringen, sker det som månedlige udbetalinger, altså et månedlig supplement til de offentlige ydelser, således lønnedgangen ikke er så mærkbar. Hvis man kun har mistet sin fagrelaterede erhvervsevne og ikke kan fortsætte i sit hidtidige erhverv, er der også mulighed for en midlertidig udbetaling, så får man hel udbetaling i op til 6 måneder. Så har man en chance for at finde et andet erhverv, genoptræne osv. i den periode, uden at skulle tænke på, om man kan betale sine faste udgifter. Der kan også udbetales økonomisk supplement i op til 3 år, hvis man er tilkendt revalidering.

Mange mennesker er af den opfattelse, at hvis de mister erhvervsevnen, så får de dækning fra deres ulykkesforsikring. Statistikkerne fortæller os, at kun 3 ud af 100 tilfælde af mistet erhvervsevne skyldes en ulykke. Det er kun ved pludselig opstået hændelser, altså ulykkestilfælde, at ulykkesforsikringen træder i kraft. Men det er selvfølgelig altid en god ide at have en ulykkesforsikring, hvis uheldet er ude, grundet de gode tillægsdækninger, som f.eks. tandskade. Det er tankevækkende, at næsten alle har en ulykkesforsikring, men derimod ikke mange, der har en forsikring, som dækker, når tab af erhvervsevnen

skyldes sygdom – hvilket sker i ca. 97 ud af 100 tilfælde.^{3}

Vælger de ikke at tegne en (TAE), kan det have alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude. Dette kan betyde, at de måske vil skulle finde et billigere sted at bo, skære ned i faste udgifter, ikke kan komme ud at rejse osv. I og med, at der ikke vil være råd til opsparing, vil der heller ikke blive mulighed for at opfylde de ønsker de har til deres alderdom. Generelt set må de nedsætte deres privatforbrug og dermed levestandard.

Dette er kunderne jo formentlig ikke interesserede i, derfor er det meget vigtigt, at deres dækninger lever op til deres forventninger, hvilket kan være svært at få til at fungere på f.eks. førtidspension.

3

Pensionsbogen, Lokale Pengeinstitutter side 16

Side 10

Pension 10 10

5.4. Invalidesum

Risikoen for, at man mister erhvervsevnen og bliver invalid pga. sygdom er altså stor. Så hvis uheldet er ude

og man bliver min. 2/3 invalid, så har man mulighed for, udover det månedlige supplement, som ovennævnte

forsikring giver, at få en sum penge. I nogle tilfælde vil du dog også kunne få udbetaling, hvis din erhvervsevne nedsættes med 50 pct. Denne sum kan f.eks. bruges til ombygning af huset, så man bedre kan befærde sig. Der er de samme tegningsregler, som for (TAE).

5.5. Kritisk Sygdom

Hvis man rammes af en kritisk sygdom som f.eks. kræft, blodprop i hjertet osv^{4}, kan man ikke være

garanteret at modtage noget fra sin invalidesum. Årsagen hertil er, at det ikke er sikkert sygdommen medfører en generel (TAE) – dette kan først fastlægges, når sygdomsforløbet er overstået. Hvis man bliver ramt af kræft, er der en chance for via kemoterapi osv. at blive behandlet, således at sygdommen ikke har ændret noget på din erhvervsevne. Kritisk sygdom sikrer en engangssum ved en dækningsberettiget diagnose, som udbetales 1 måned efter diagnosen er stillet, hvis man er i live. Summen kan bl.a. bruges til personlig pleje, behandling i udlandet eller økonomisk supplement til familien i en hård følelsesmæssig og økonomisk tid. Tegningsregler er ligesom de andre dækninger, og der er ikke ret til fradrag, så der skal heller ikke betales afgift af udbetalingen.

5.6. Aktuel dækning

Bo og Tove har hver især ordninger gennem deres arbejder. I begges tilfælde er der tale om en ophørende invaliderente, som gør, at de ved invaliditet vil få udbetalt en løbende dækning indtil de bliver 65 år. Bo er sikret en løbende udbetaling på kr. 150.000,- før skat, og Tove er sikret kr. 30.000,-. Begge ordninger løber til de bliver 65 år, hvorefter de har mulighed for at få udbetaling fra livrenten. Fælles for Bo og Tove er, at ingen af dem er dækket ved kritisk sygdom og invalidesum.

5.7. Behovsafdækning

Som det kan ses i behovsanalysen, mangler Bo kr. 18.476 og Tove kr. 35.436 årligt^{5}, for at de når den

ønskede maksimale dækning på 80 % af deres nuværende løn. Man skal dog være opmærksom på, at behovsanalysesystemet beregner størrelsen på førtidspensionen ud fra de valgte forsikringsydelser, da man jo får nedslag i førtidspensionen ud fra, hvor meget man får udbetalt fra diverse forsikringer, og hvor meget ens samlever eller ægtefælle tjener. Til at dække Bo og Toves behov foreslår vi, at de begge tegner en

(TAE) forsikring gennem PFA. For at de begge er dækkede efter deres egne ønsker, skal de tegne en forsikring, der giver dem en årlig udbetaling på kr. 51.250. Det er den mindste dækning, der kan tegnes gennem PFA, og rammer cirka det indtægtsgrundlag, som Bo og Tove har ønsket. Man kan eventuelt overveje, om det er nødvendigt for Bo at tegne den for at blive dækket af, når ikke der mangler mere. Vi vurderer, at det er bedre at være dækket af med lidt for meget end lidt for lidt. Bo og Tove ønsker begge en

4

www.pfa.dk/sw5536.asp og PFA brochure ”Familiesikring”

5

Bilag 2 - Behovsberegning

Side 11

Pension 11 11 sum på kr. 250.000 udbetalt ved invaliditet. Det mener de kan dække deres behov for evt. ombygninger, og hvis de skulle trænge til en ekstraordinær ferie i den hårde tid. For at de kan få kr. 250.000 i sum ved invaliditet, kan vi lave en dækning på kr. 410.000 som tilnærmelsesvis dækker deres bruttobehov på kr.

416.667.

6. Død

Hvis uheldet er ude og den ene ægtefælle skulle dø, er der kun ringe hjælp at hente i form af offentlige ydelser. Dette stiller selvfølgelig endnu større krav til, at ens forsikringer er i orden. Derudover er man normalt stadig afhængig af den afdødes indtægt, hvilket gør livsforsikringen super vigtig.

6.1. Offentlige ydelser

Ved død er den efterlevende berettiget til nogle offentlige ydelser, som kommer til udbetaling i form af nogle lovpligtige pensionsordninger.

6.1.1. Særlig Pensionsopsparing (SP)

SP er et tillæg, danskerne indbetalte til i årene 1999 til 2004 med 1 % af deres løn. Ordningen er nu suspenderet fra 2004 til 2008. Ved død får man det opsparede beløb udbetalt, fratrukket 40 % afgift.

6.1.2. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

(ATP) er en lovpligtig pensionsopsparing, som omfatter alle lønmodtagere i Danmark. Der er tre kriterier, man skal opfylde, før man skal indbetale til (ATP). Man skal være lønmodtager, være mellem 16 og 65 år og arbejde mindst 9 timer om ugen. Indbetalingen er ikke en procentdel af lønnen som den (SP), men derimod

et fast beløb, der i 2008 udgør kr. 2.926,80. Lønmodtageren indbetaler 1/3 og arbejdsgiveren indbetaler 2/3.

(ATP) er tænkt som en pensionsopsparing, men der er også en dækning i form af et engangsbeløb i tilfælde af død til de efterladte. For at blive berettiget til en udbetaling, skal man have indbetalt til (ATP) med det, der svarer til 2 års fuld indbetaling. Som hovedregel vil alle berettigede efterladte få udbetalt et engangsbeløb på kr. 45.000 før afgift, som udgør 40 %.

IDA-modellen Bo´s ønsker (brutto) Dækning i forvejen Førtidspension Manglende dækning

Invaliditet årlig 323.840 kr. 150.000 kr. 155.364 kr. 18.467 kr.

Invaliditet sum 416.667 kr. 0 kr. 0 kr. 416.667 kr.

IDA-modellen (brutto) Dækning i forvejen Førtidspension Manglende dækning

Tove´s ønsker

Invaliditet årlig 220.800 kr. 30.000 kr. 155.364 kr. 35.436 kr.

Invaliditet sum 416.667 kr. 0 kr. 0 kr. 416.667 kr.

Side 12

Pension 12 12

6.1.3. Begravelseshjælp

Efterladte kan endvidere søge om begravelseshjælp, som i 2008 maks. udgør kr. 8.850 for personer over 18 år. Men begravelseshjælpen kan reduceres eller helt bortfalde som følge af formue, så det kan være en lille hjælp i visse situationer.

6.2. Kundernes ønsker og behov

Ligesom vi gjorde ved invaliditet, har vi her stillet følgende spørgsmål til død:

• Hvordan vil I sikres hinanden i tilfælde af dødsfald?

• Hvor store årlige udgifter har I, der skal dækkes?

• Er der nogle af husstandens udgifter, der falder bort, hvis den ene dør?

• I hvor mange år vil I sikre hinanden?

• Hvor stort et rådighedsbeløb har den efterladte brug for?

Vi spurgte Bo og Tove om, hvordan de gerne ville have det økonomisk, hvis den ene part døde. Det havde de svært at forholde sig til, men det er vigtigt, at kunderne er realistiske og prøver alligevel. De blev enige om, at de gerne vil kunne betale halvdelen af realkredit gælden ud. Det vil give den tilbageværende person en tilstrækkelig økonomisk frihed.

For at få et hurtigt overblik over, hvordan udgifterne kommer til at se ud ved den enes død, har vi lavet en

udgiftsberegning for både Bo og Tove^{6}. De ønsker at indfri halvdelen af gælden, hvis den ene falder bort. Ud

fra beregningerne kan de se, at der forsvinder en del af de andre udgifter. Tove, der i starten var lidt kritisk indser dog, at mange af de andre ”store” poster, som biludgifter på den ene bil og boligudgifter mv. vil forblive de samme. Selvfølgelig vil de nok sælge den ene bil, og grundet sum udbetalingen få reduceret deres ydelse på realkreditlånet væsentligt. Men det kunne være rart alligevel at være dækket lidt, mener Tove. Bo og Tove kommer derfor hurtigt til enighed om, at der for dem begge vil være behov for at kunne betale de samme udgifter. Dog mener de, at den ønskede årlige dækning til ægtefælle ville passe fint med

50% af den afdødes løn, da gælden i boligen bliver reduceret på grund af den udbetalte sum, de samtidig ønsker.

Angående hvor mange år den efterladte skulle sikres, så mener både Bo og Tove, at en periode på 10 år ville være passende. Deres børn er ved at være gamle nok til at kunne klare sig selv, derfor mener Bo og Tove ikke der er grund til at dække dem ind.

6.3. Aktuel dækning

Bo og Tove har i forvejen begge en ophørende livsforsikring. Bo har en forsikring, der dækker 250.000 og Tove en, der dækker 80.000 plus hendes kapitalpension på 200.000 kr.

6

Bilag 1 - Budgetberegning ved død

Side 13

Pension 13 13

Hvad angår løbende dækning i tilfælde af død, har Bo en ordning, der sikrer Tove et løbende beløb på kr.

50.000 om året før skat i 10 år. Tove har en tilsvarende dækning på kr. 10.000 om året før skat.

Bo og Tove er, som beskrevet tidligere, også dækket igennem (SP-opsparingen) og (ATP). Deres (SP) har de ikke givet os indblik i, og vi har derfor ikke taget dem med i beregningen. (ATP) har de begge betalt til siden de startede på arbejdsmarkedet mener de, hvorfor vi har regnet med en udbetaling på 45.000 kr. i tilfælde af død.

6.4. Behovsdækning

Da deres ønske ved død netop er at få indfriet ægtefællens halvdel af gælden i huset, skal dækninger suppleres med en anden dækning. Den bedste løsning vil være at tegne PFAs kundegruppelivsforsikring.

Man kan også tegne dem, så de bliver betalt over ens kapitalpension og derved få fradrag for indbetalingen, men som det senere vil vise sig rammer både Bo og Tove loftet for, hvad man må sætte ind på kapitalpensionen årligt, hvorfor det vil være dumt at tære på deres opsparing for at få forsikringsdækningerne, hvis det er muligt at undgå det.

Ved PFAs kundegruppelivsforsikring får man ikke fradrag for præmien, og der betales ikke afgift ved

udbetaling. Ifølge behovsanalysen vil Bo have et behov på kr. 573.000,- og Tove kr. 555.000.- netto^{7}. For at

dække dem af bedst, kan vi tegne en PFA Kundegruppeliv på kr. 820.000,- til dem hver. Herved bliver de overdækket, for at vi kan bruge en del af summen til at supplere de løbende udbetalinger. Ved at gøre dette har Tove et behov for løbende udbetaling på kr. 61.750. Her har vi muligheden for at dække hende af med en PFA rateudbetaling på kr. 67.149. Bo har et behov på kr. 90.650, som vi også dækker af med den maksimale rateforsikring på kr. 89.532.

Som nævnt tidligere beslutter de sig for ikke at tegne børnerente fra PFA. Børnerenten vil give en årlig udbetaling til børnene bliver 21 år på 26.600 kr. Men børnene er gamle nok til at varetage sig selv, som Bo siger.

7

Bilag 2 - Behovsberegning

IDA-modellen Bo´s ønsker (brutto) Dækning i forvejen sumdækning Manglende dækning

Overskydende

Død årlig 202.400 kr. 50.000 kr. 61.750 kr. 90.650 kr.

Død sum 1.250.000 kr. 295.000 kr. 0 kr. 955.000 kr.

IDA-modellen (brutto) Dækning i forvejen sumdækning Manglende dækning

Tove´s ønsker Overskydende

Død årlig 138.000 kr. 10.000 kr. 66.250 kr. 61.750 kr.

Død sum 1.250.000 kr. 325.000 kr. 0 kr. 925.000 kr.

Side 14

Pension 14 14

7. Alderdom

Den nye velfærdsreform trådte i kraft Det mest essentielle i reformen er, at for alle, der ikke er fyldt 48 år pr. og som betaler efterlønsbidrag, hæves det tidligste tidspunkt for efterløn gradvist til

62 år fra Folkepensionsalderen hæves tilsvarende gradvist, så den er 67 år pr. For dem, der er fyldt 48 år pr. , vil efterlønsalderen fortsat være 60 år og folkepensionsalderen 65 år.

Endvidere er betalingsperioden til efterlønsordningen forlænget med 5 år, således den nu er 30 år, dvs. de unge i dag skal starte indbetaling senest som 30-årige. Dog kan de, der er fyldt 29 og 30 år ved udgangen af

2006, vente til de bliver 32 år^{8}.

7.1. Offentlige ydelser

De fleste er berettiget til følgende offentlige ydelser enten ved 62 eller 67 år: efterløn, folkepension, (ATP) og

(SP). Derudover kommer selvfølgelig de private pensionsopsparinger og eventuelle personforsikringer til udbetaling samt den arbejdsgiveradministrerede ordning.

7.1.1. Efterløn

Efterlønnen er en ydelse, man er berettiget til at modtage i op til 5 år; i Bo og Toves tilfælde fra det 60. til det

65. år på trods af den nye velfærdsreform, (De er begge født i slutningen af 1958^{9}.) Man indbetaler til

efterlønnen gennem sin A-kasse, og der er nogle helt klare krav til indbetalingerne, før man er berettiget til efterlønnen. For at kunne modtage efterlønnen skal man være medlem af en A-kasse – også i efterlønsperioden, bo i Danmark, have indbetalt til efterlønsordningen i min. 30 år og senest påbegynde dette ved det 30. år. Derudover skal man have ret til dagpenge og ikke modtage social pension.

Når Bo og Tove bliver 60 år, vil de modtage et såkaldt efterlønsbevis, der virker som et ”gavekort” til efterlønsordningen, men der er flere måder, det kan bruges på. Hvis de vælger at bruge det med det samme, vil de påbegynde udbetalingen af deres efterløn, hvilket i dag svarer til 91 pct. af højeste dagpengesats, dvs. kr. 166.400 kr. brutto om året i 2008. Der betales indkomstskat af ydelsen, men ikke

(AMB). Vælger man først at gå på efterløn senere end to år efter, man har fået udstedt ens efterlønsbevis, så kan man få et beløb, der svarer til fuld dagpengesats (i 2008 højst kr. 182.780,- før skat). Beløbet vil

være uændret i hele efterlønsperioden^{10}.

Bo og Tove er enige om, at de gerne vil trække sig fra arbejdsmarkedet, når de bliver 62, men hvis de ombestemmer sig, og de har overskuddet, kræfterne og helbredet til at fortsætte, så kan de faktisk gemme beviset i alle fem år og bytte det til en skattefri præmie alt afhængig af, hvor mange timer de har arbejdet.

Bo og Tove skal også gøres opmærksom på modregningsreglerne inden de bestemmer sig helt, da det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser. Det er nemlig i grove træk sådan, at når 2-års reglen ikke er

8 www.lpmedlemsnet.dk

9

Bilag 3 - Hvornår kan man gå på efterløn og folkepension

10

http://www.sampension.dk/composite-1829.htm

Side 15

Pension 15 15 opfyldt, sker der en nedsættelse af efterlønnen for både private og arbejdsgiverbetalte ordninger, uanset om disse samtidig udbetales med efterlønnen eller ej. Hvis 2-års reglen derimod er opfyldt, er der ingen modregning for kapitalpensioner uanset, hvornår denne udbetales og der er kun modregning for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som udbetales sammen med efterlønnen og som har

                                              11
løbende udbetalinger, dvs. ratepension eller livrente .

7.1.2. Folkepension

Når man ikke længere kan modtage efterløn, kan man få folkepension, hvilket vil være fra 65. år i Bo og Tove tilfælde. Folkepensionen er delt op i et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er en fast sats,

som udgør kr. 61.152,- om året, uanset om man er enlig eller gift/sammenlevende.

Pensionstillægget udgør for enlige kr. 61.560,- om året og for gifte/samlevende kr. 28.752,-. Der betales

også indkomstskat af folkepensionen, men ingen (AMB).

7.2. Kundernes ønsker og behov

Når det skal afgøres, hvilken pensionsordning, der er mest velegnet til kunderne, skal de tage stilling til nogle forskellige aspekter omkring alderdom. Det er, for os som rådgivere, vigtigt, at vi er i stand til at stille de rette opklarende spørgsmål, så ordningen kan tilpasses Bo og Tove bedst muligt.

• Hvad skal I bruge tiden på som pensionist?

• Hvilke offentlige ydelser forventer I eksisterer, når I skal pensioneres?

• Hvordan vil I gerne leve, når I skal på pension?

• Hvor længe havde i forestillet Jer at blive boende i huset?

• Har I planer om at komme ud at rejse eller f.eks. købe ny bil?

• Hvilke udgifter forventer I kommer, når pensionsalderen nås?

• Hvor stort et rådighedsbeløb ønsker I ved pensionsalderen?

• Hvornår regner I med at gå på pension?

• Hvordan ønsker I pengene udbetalt? - Skal det være løbende udbetalinger/rater, eller ønsker I en

engangssum, eller måske en kombination?

Bo og Tove kan gå på efterløn som 60-årige, men ønsker at venter yderligere to år, derved får de en højere efterløn og mildere modregning i pensionsopsparingerne. Så hvis I holder fast i at I først vil stoppe på arbejdsmarkedet som 62-årige, er der den lille bonus ved det. Det kunne muligvis tænkes, at der opstår et ønske om at bygge om eller få nyt køkken eller badeværelse. Måske er der kommet børnebørn, som man gerne vil have nogle særlige oplevelser sammen med. Som pensionist får man mere fritid, den kan bruges på mange forskellige måder. Fælles for næsten dem alle er desværre, at ingen af dem er gratis. Et af Bo og Tove store ønsker er, at de rigtig gerne vil betale deres realkreditlån ud, selvom de samtidig synes, det lyder

11

Bilag 4 - Modregning i Bo og Tove´s efterløn

Side 16

Pension 16 16 overilet. I deres pensionsalder regner de med, at de kan leve for 70 % af deres nuværende løn, og så stadig have til sus og dus. Som de selv siger, mener de ikke det hele går så hurtigt til den tid, så pengene bruger de nok heller ikke helt så hurtigt. De mener også, der er en del udgifter, som falder væk.

7.3. Aktuel dækning

Bo og Tove har i dag, igennem deres arbejdsgiverordning, en opsat livsvarig livrente. Livrenten gør, at hvis Bo og Tove er i live, når de fylder 62, vil de løbende få udbetalinger så længe de lever. Bo har en dækning på kr. 150.000,- og Tove en på kr. 60.000,-. Der betales indkomstskat af udbetalingerne. Herudover har de begge betalt ind til efterløn, og de forventer begge, at der er noget til dem både i folkepension og fra (ATP).

Tove har i banken også en kapitalpension på kr. 200.000,-

7.4. Behovsafdækning

For at Bo og Tove kan få afdækket deres behov på pensionsområdet, kan de vælge mellem en kapital- og

en ratepension^{12}. Vi foreslår, at kunderne tegner både kapital- og ratepension med baggrund i, at kundernes

behov taler både for en sum og løbende udbetalinger (rater). Der vil dog for Bo være større skattemæssig fordel på en ratepension frem for en kapitalpension, idet han betaler topskat.

Bo og Toves ambitioner om at kunne betale deres realkreditlån ud ved hjælp af store pensionssummer ser umiddelbart ikke ud til at kunne løses igennem indbetaling til en kapitalpension. Ifølge behovsanalyseskemaet skal Bo indbetale 95.981 og Tove 80.624 for at kunne opnå det. Der findes dog en grænse for, hvad man må betale ind på en kapitalpension på kr. 43.500,- (2008) som gør, at det simpelthen ikke er muligt.

12

Bilag 5 – Kapitalpension/Ratepension

IDA-modellen Bo´s ønsker (brutto) Dækning i forvejen Offentlige ydelser Manglende dækning

Alderdom årlig 5.100.480 kr. 2.700.000 kr. 1.491.198 kr. 909.282 kr.

Alderdom sum 1.250.000 kr. 0 kr. 0 kr. 1.250.000 kr.

IDA-modellen (brutto) Dækning i forvejen Offentlige ydelser Manglende dækning

Tove´s ønsker

Alderdom årlig 3.477.600 kr. 1.080.000 kr. 1.639.560 kr. 758.040 kr.

Alderdom sum 1.250.000 kr. 200.000 kr. 0 kr. 1.050.000 kr.

Side 17

Pension 17 17

8. Lånefinansieret pension

Huspriserne har været stigende over en periode på 10 år, men frem til midten af 2006 steg priserne unormalt meget nogle steder i landet. Det var især i København og Århus, de eksplosive prisstigninger foregik.

Forklaringerne på dette var en meget lav rente, højkonjunktur, et skattestop og nye lånemuligheder i form af afdragsfrie kreditforeningslån. Men midten af 2006 blev slutningen på de store prisstigninger både i København og Århus. Her havde man oplevet de højeste prisstigninger, og her startede prisfaldene. Frem til nu har man oplevet begyndende prisfald i København og Århus på eksklusive boliger, som dyre parcelhuse og ejerlejligheder i centrum. Dette betyder, at de danske boligejere kan miste deres store friværdier, som de har fået gennem det sidste årti. Derfor er der kommet et begreb frem, som hedder lånefinansieret pension.

Det går ud på, at man tager et afdragsfrit kreditforeningslån hjem i huset, for derved at flytte noget af formuen fra boligen over i en pensionsopsparing. Hvordan dette hænger sammen, og hvordan lånefinansieret pension foregår i praksis vil blive gennemgået i de følgende afsnit. Herudover vil vi gennemgå lidt teori omkring rentens betydning for boligprisernes udvikling, og de mulige sammenhænge der er mellem renten, udlån i form af forskellige realkreditlån og boligpriserne. Dette gøres for at give en forståelse af boligprisernes udsving, og hvorfor priserne i perioder er stigende og herefter faldende.

Hvis renten begynder at stige markant, kan stigningen i værste fald føre til en udhuling af friværdien i huset.

Det er dog muligt at undgå denne problemstilling ved at flytte noget at friværdien i mursten over til en anden form for opsparing, her tænker vi på pensionsopsparingen. Flere banker eller sparekasser tilbyder i den forbindelse en pensionskredit, denne kredit kan bruges til at ”frigive” friværdien i huset, så den eksempelvis kan investeres. Herved er man mindre sårbar, hvis ens indkomst går under topskatte-grænsen. Ulempen ved kreditten er, at renten højst sandsynlig er højere end ved at låne dem i kreditforeningen.

Der er dog nogle valg man skal tage. Idéen er, at man enten optager et fast eller variabelforrentet lån i

                 13
realkreditinstituttet. Variable lån vil ikke være så fordelagtige ved lånefinansieret pension, da en

rentestigning hurtigt kan fjerne gevinsten og dermed ideen bag lånefinansieret pension.

Det vil derimod være fordelagtigt at optage et afdragsfrit fastforrentet obligationslån, hvis man har en periode med lavt renteniveau og samtidig forventer, at renten snart skal til at stige, da det dermed er muligt at sikre værdien af boligen ved udsving i renten. Dette skyldes, at en rentestigning teoretisk vil medføre et fald i boligpriserne, eftersom det bliver dyrere at låne penge. Samtidig med, at det bliver dyrere vil rentestigningen også medføre, at en boligejer, der allerede har et fastforrentet lån, kan indfri lånet til en lavere kurs. Dette skyldes, at kursen på en obligation er omvendt proportional med udviklingen i renten. Det vil altså sige, at en obligation med en varighed på 5, vil falde 5 kurspoint hvis renten stiger med 1%.

13

Et variabelforrentet lån/flekslån giver den laveste ydelse men øger samtidig ydelsesrisikoen afhængig af

renteudviklingen.

Side 18

Pension 18 18

Hus 1 Hus 2

Hus med 5 % obligationslån Gældfrit hus

Værdi: 2.000.000 Værdi: 2.000.000

Pris e. rentestigning: 1.900.000 Pris e. rentestigning: 1.900.000

Bruttotab: -100.000 Nettotab: -100.000

Lån i huset: 1.600.000

Indfrielse: -1.400.000

Nettogevinst: 100.000

Ovenstående eksempel er baseret på 2 helt ens huse, begge huse har en værdi af kr. 2.000.000,- men i hus

1 er der netop optaget et 5 % obligationslån på kr. 1.600.000,- til kurs 98 med en varighed på 5 og hus 2 er gældfri. Der sker nu det at renten stiger fra 5 til 7 % hvilket medfører at huspriserne falder med kr. 100.000,- da nye ejere vil komme til at sidde dyrere i forbindelse med optagelse af et lån til 7 %. På grund af rentestigningen vil ejeren af hus 1 kunne indfri 5 % lånet ved at opkøbe obligationerne bag lånet til markedskursen, der på grund af rentestigningen er faldet til kurs 88. Dermed er det muligt at indfri lånet med kr. 1.400.000,-. Ud fra eksemplet ses det, at man ved at hjemtage et afdragsfrit fastforrentet lån i sit hus, gør det muligt at sikre sin friværdi imod værditab, da aktiv gældspleje både kan anvendes til at skære af restgælden i tilfælde af rentestigninger, men også til at begrænse ”skaderne”, hvis renten falder, da et lån altid kan indfries til kurs pari. I eksemplet herover vil det være muligt at foretage en opkonvertering, da det i forbindelse med en rentestigning fra 5 -7 % vil være muligt at optage et nyt lån til en højere rente, men da der nu kun skal afdrages på en mindre gæld, vil ydelsen ikke blive væsentligt anderledes, selvom det bliver til en højere rente. I tilfældet med hus 2 kunne det sågar være fordelagtigt at optage et lån for at sikre friværdien i huset, men da huset er gældfrit, er det nettopenge, de taber ved dette scenarium. Vælger man at flytte de lånte penge over i en pensionsordning, kan man opnå en skattemæssig fordel. I følgende eksempel vil vi komme lidt nærmere ind på, hvordan Bo og Tove kan opnå en skattebesparing ved at sætte de lånte penge ind på en pensionsordning.

I Bo og Toves tilfælde er det sådan at de p.t. ikke har råd til de dækninger, som der skal til for, at de kan få deres pensionsønsker opfyldt. Lånefinansieret pension kan være rigtig godt investeringsmæssigt, jævnfør ovenstående. Men i Bo og Toves tilfælde kan det være en god ide at tage et afdragsfrit lån for at få noget likviditet i dagligdagen, så de kan have råd til at blive dækket af, som de gerne vil være det. De har så stor en formue til at ligge i huset, som gør, at det ikke udgør nogen risiko for dem at bruge afdragsfrihed. I deres tilfælde har vi også vurderet, at det rent økonomisk kan betale sig at tage et provenu ud til inddækning af billånet. De betaler på denne måde dog ikke af på billånet, og nogle synes heller ikke, det er klogt at betale af på en bil i 30 år, når man måske kun har den i 5-6 år. Man kan dog vende den om og sige, at når de har så mange penge til at stå i huset, hvorfor skal de så betale den høje rente på billånet, og så store afdrag!?

Side 19

Pension 19 19

Især nu, hvor vi taler dækninger i tilfælde af død, invaliditet og alderdom, mener vi, det er vigtigere at få dækket disse, frem for at betale af på billånet.

Indbetalingen på ratepensionen er risikofri, da det er muligt at hæve en ratepension før tid mod en afgift til staten på 60%. Dermed skal man blot betale samme topskat, som man ellers søgte at undgå. For at indbetalingerne på en ratepension skal være fordelagtige, skal man i forbindelse med indbetalingen betale en højere marginalskat end den forventede marginalskat ved udbetalingen. Eksempelvis topskat i forbindelse med indbetalingen og forventning om, at der skal betales mellemskat i forbindelse med udbetalingen.

Opsummering

Det vil altså sige, at hvis man betaler topskat, kan penge fra et afdragsfrit lån indbetalt på en ratepension være en gunstig genvej til at spare op til at forsøde sin alderdom på. Nogle taler om et decideret hul i skattelovgivningen. Mange benytter sig af det, men endnu flere kunne få glæde af det. Man får nemlig fuldt skattefradrag af indbetalingerne på en ratepension. Den skattemæssige fordel afhænger dog af, hvor meget ens skatteprocent lyder på, når man engang skal have udbetalt raterne. Det kan være svært at spå om, men chancerne for, at man kommer til at betale væsentligt mindre end ca. 60% i skat som pensionist må formodes at være gode. Dertil kommer, at man på en god pensionsordning med stor sandsynlighed vil få et større gennemsnitligt afkast af pengene, end det man betaler i rente for at have lånt dem.

Lånefinansieret pension kan anbefales i følgende situationer:

• Væsentlig friværdi i huset

• Kunderne har en positiv nettokapitalindkomst i opsparingsperioden

• Kunderne skal ligge over topskatte-grænsen i opsparingsperioden, og helst under topskatte-grænsen ved pensioneringen

• Det forudsættes, at man får en positiv nettokapitalindkomst ved pensioneringen. Eksempelvis som følger af store engangsudbetalinger fra kapitalpensioner

I forlængelse af ovenstående, er det vigtigt at se på skatteforholdene i forhold til, hvornår det kan betale sig:

Topskat ved Mellemskat ved Bundskat ved udbetaling udbetaling udbetaling

Topskat ved * + +

indbetaling

Mellemskat ved % * +

indbetaling

Bundskat ved % % * indbetaling

(Der er ikke taget højde for offentlige ydelser)

Side 20

Pension 20 20

(+)

Hvis man betaler højere marginalskat af indkomsten, mens man er på arbejdsmarkedet end i pensionsalderen, er det en god forretning.

(%)

Hører man til de meget få, der kommer til at betale højere marginalskat i pensionsalderen end mens man er på arbejdsmarkedet, er det en dårlig forretning.

(*)

Hvis man har samme marginalskat i de to livsperioder, er gevinsten så beskeden, at selv en mindre ændring i forudsætningerne kan føre til et samlet negativt resultat.

Overordnet set kan lånefinansieret pension betale sig, hvis man betaler højere marginalskat i opsparingsperioden end i udbetalingsperioden. Det gælder også, hvis man blot sparer op på normal vis af din løbende indkomst. Men der findes ingen standardløsninger, derfor skal hver enkelt kunde vurderes nøje.

Ændringer af forudsætningerne

Jo længere tid der er, til man skal på pension, jo større er sandsynligheden for, at forudsætningerne kan ændre sig. Ændres blot én af forudsætningerne, kan pensionsformuen blive mindre end restgælden på realkreditlånet. Der kan f.eks. ske det, at skatteværdien af pensionsfradraget falder, fordi ens indkomst bliver lavere, eksempelvis i forbindelse med barsel eller arbejdsløshed. På den anden side kan resultatet naturligvis også blive bedre end forudsat.

Det gælder blandt andet, hvis:

• Skatteværdien af pensions- og rentefradraget sættes op.

• Skatten af pensionsafkast og pensionsudbetalinger sættes ned.

Her har vi opstillet en stikordsliste til fordele og ulemper ved lånefinansieret pension:

Fordele Ulemper

⮚ Værdi af rentefradrag (realkreditlån) ⮚ Rentebetalinger på realkreditlån

⮚ Skattebesparelse pga. lavere skat på ⮚ Reduktion i folkepensionstillæg udbetalingstidspunket end ved ⮚ Skattebetaling af ekstra pension indbetalingen ⮚ Forøget restgæld på realkreditlånet

⮚ Øget pensionsudbetaling fra privat pensionsordning ændret i beskatningen på

⮚ Reduceret skat pga. reduceret udbetalingstidspunket folkepensionstillæg ⮚ Mindre fleksibilitet her og nu, pga. at man

⮚ Beskatning af afkast i binder pengene på ens pensionsordningen er kun 15 pct. pensionsopsparing

⮚ Opnår større risikospredning da alle ⮚ Udgifter til lån aktiverne ikke kun er placeret i boligen

⮚ Risiko for skatteændring, hvis der bliver

Side 21

Pension 21 21

9. Løsningsforslag

Efter vores første møde med Bo og Tove, hvor vi fik klarlagt deres ønsker og behov, har vi ved hjælp af dette og kundernes eksisterende dækninger og økonomi nu fundet frem til et løsningsforslag. Det tager udgangspunkt i de tre emner invaliditet, død og pension, altså IDA-modellen. Løsningsforslaget og den økonomiske betydning præsenteres for Bo og Tove ved et kundemøde, hvor man normalt ville have en dialog med kunderne om, hvorvidt de er tilfredse med dækningerne, og om det har levet op til deres forventninger. – Denne dialog har vi vurderet er svær at beskrive på en ordentlig måde, så det bliver en envejskommunikation overfor kunderne.

Hej Bo og Tove, tak for sidst. Er I spændte på, hvad vi har fundet frem til? Vi har siden det sidste møde undersøgt, hvordan jeres forskellige ordninger og forsikringer, lever op til jeres forventninger, ønsker og behov. Vi vil derfor ud fra vores behovsanalyse vise jer, hvordan I er dækket i dag, og hvad vi vil foreslå, I kan gøre for at få opfyldt jeres ønsker og behov. Meningen er jo, at I skal kunne gå fremtiden trygt i møde og få en tilfredsstillende tilværelse, hvis der skulle ske jer noget. Vi vil lige bekræfte jer i og rose jer for, at I tager fat på sådan et vigtig og alvorligt emne.

De første dækninger, vi vil gennemgå for jer, er de dækninger, som skal sikre jer i tilfælde af, at den ene af jer bliver invalid og mister erhvervsevnen. I er i dag begge sikret en løbende udbetaling gennem jeres

nuværende arbejdsgiverordning, som I får udover den offentlige førtidspension på årligt ca. kr. 155.364^{14}.

Førtidspensionen indtægtsreguleres dog ud fra samlevers indkomst og løbende udbetalinger fra (TAE) forsikringen. Jeres nuværende dækninger opfylder dog ikke helt jeres ønske om at få 80 % i årlig lønerstatning, samt en netto udbetaling på kr. 250.000 til diverse nye installationer i ejendommen.

Derfor har vi taget udgangspunkt i at tegne en forsikring, som kan dække 80 % af jeres løn i dag, hvilket er det, man højst kan tegne igennem PFA, som vi samarbejder med. Dette vil nemlig stille jer nogenlunde uændret i sådan en situation, da der ofte vil være nogle udgifter, der falder væk eller mindskes eksempelvis fagforening, benzinudgifter m.m. Tove, du vil derfor have brug for at tegne en ekstra forsikring, der vil, hvis den kommer til udbetaling, sikre dig yderligere kr. 51.250 om året. Bo, du er bedre dækket i dag, men for at dække det hul, der mangler op til 80 % af din nuværende løn, kan du tegne en ekstra dækning på kr. 51.250.

Forsikringen kommer i månedlige ydelser, så det føles som et supplement til den offentlige ydelse, således lønnedgangen ikke er så mærkbar for Jer.

En (TAE) forsikring, er utrolig vigtig at have, og pengene er givet godt ud, hvis man netop vil leve nogenlunde uændret, hvis uheldet skulle være ude. Forsikringer bliver betalt over en pensionsopsparing, dermed bliver indvirkningen på jeres daglige økonomi mindre, da I så får et fradrag. Desuden er det nu, I skal tegne forsikringen, da I for det første er sunde og raske, og I skal give tilfredsstillende helbredsoplysninger.

14

http://www.sampension.dk/composite-78.htm

Side 22

Pension 22 22

Udover den løbende ydelse, ville I også gerne begge have en sum på 250.000 kr. til diverse forbedringer af huset og måske til at komme væk på en ferie, hvis det skulle være tiltrængt. Ingen af jer har i dag en nogen dækning. Derfor anbefaler vi, at I dækkes af med en sum på 410.000 kr. Grunden til summerne på dækningerne er højere end det, I selv har sagt I har brug for, er at vi i beregningerne tager højde for den afgift, man skal betale ved udbetaling.

Så er vi igennem første del, hvor vi igennem disse forsikringer kan dække jer af mod de tab, I kan få, hvis en af jer mister jeres erhvervsevne. Vi vil nu se, hvordan vi kan dække jer af i tilfælde af den ene af jer skulle afgå ved døden.

På vores første møde blev I enige om, at I gerne ville have halvdelen af jeres gæld indfriet i tilfælde af, at den ene af jer døde. Vi har kigget jeres eksisterende ordninger igennem, hvor I begge har noget gennem jeres arbejdsgiver. I får jo også noget fra de lovpligtige pensionsopsparinger, som (ATP) og (SP). Men I mangler begge yderligere dækning for, at det kan lade sig gøre at indfri gælden. Hvis Bo dør mangler Tove kr. 573.000, og hvis Tove dør, mangler Bo kr. 555.000. Vi foreslår derfor, at I tegner nye kundegruppelivsforsikringer, der kan dække ægtefælle i tilfælde af, at en af Jer skulle falde bort, så ville I have nok til at indfri alt jeres gæld, og den efterladte dermed er mere økonomisk uafhængig oveni en svær tid. Dækningen lyder på kr. 615.000, så den er lidt større end jeres behov egentlig er til, men hellere lidt for meget end at stå og mangle pengene, ikke sandt?!

Udover summen vil I også gerne dække hinanden af, så der ikke vil komme alt for store økonomiske problemer oveni alt det andet, som følger med, når ens kære dør. I blev enige om, at I gerne vil have 50% af den efterladtes indkomst i 10 år efterfølgende. For at Tove kan få det, hvis Bo skulle dø, mangler der en dækning på 152.400 kr. Den højeste dækning, vi kan tilbyde, er på 89.532 kr, som efterlader et hul på

62.868 kr. som I eventuelt kan dække af igennem en individuel forsikring. For at Bo kan være dækket af, som I gerne, vil med 50% af Toves indkomst, mangler der 128.000 kr. Så ligesom ved Bo, kan vi tilbyde en dækning på 89.532 kr. hvilket medfører, at der mangler yderligere 38.468 kr. til Bo, hvis Tove dør.

Så skal vi til det sidste punkt, nemlig pension, som vi har vægtet højt på grund af jeres behov. I har begge pensionsopsparinger gennem jeres arbejde og I betaler begge ind til efterlønnen. I har udtrykt ønske om, at I ønsker at få 70 % af Jeres løn, når I går på pension, og at I vil have betalt Jeres gæld i boligen ud, når I trækker jer tilbage. Med hensyn til at trække sig tilbage, vil vi gerne gøre opmærksom på, at der er noget, der hedder to-års-regel i efterlønnen.

I har i dag nogle udmærkede arbejdsgiverordninger, men I har bare ikke sparet nok op i forhold til jeres behov indenfor pension. I kan med fordel oprette en ekstra opsparing her i banken, hvor I har flere

Side 23

Pension 23 23 muligheder. I kan her se forskellen mellem en kapital- eller ratepension, som er de muligheder vi kan tilbyde

jer^{15}.

Da vi talte om behov, talte vi jo i drømme, og I gav derfor udtryk for, at I måske godt kunne tænke jer at indfri alt gælden i huset, samtidig med I gerne vil have 70 % af jeres nuværende løn. Det er gode drømme, dog har det for os været svært at finde en løsning, hvor vi kan se muligheder for at få disse ønsker kommer til at opfylde alle jeres ønsker lige på det her punkt.

Ved at I indbetaler disse beløb, vil I altså have en tilfredsstilende opsparing, når I skal på pension, således I har penge til at forkæle familien lidt, og ikke mindst jer selv. Man kan sige, at I er kommet meget sent i gang med pensionsopsparingen, og det er klart, at det havde været en bedre ide at starte for 20 år siden, for nu skal i indbetale meget, da der ikke er særlig mange år indtil pensionen. De ønsker, I er kommet med er jo drømmescenarie, hvor man kan sige, at i forhold til hvor mange af jeres udgifter der nok vil falde væk ved pensionering så har I sat målet højt. Det vi kan gøre for, at løsningen her ikke bliver alt for dyr for jer, er at tage afdragsfrihed i jeres hus, og så bruge de penge, som I ellers havde brugt på afdrag, på at skyde ind på pension. På grund af det skattefradrag, der ligger på pensionsopsparinger kan det være en økonomisk rigtig god løsning, da I får fradrag for renteudgifter og indbetalingerne på pensionen. Det månedlige beløb er godt nok bruttobeløbet, da det er bestemt at der skal være fordele ved at spare op til sin pensionsalder, derfor får I fradrag for pensionsindbetalingerne til jeres private pensionsopsparinger, så indvirkningen på jeres daglige økonomi vil være mindre, end det I reelt indbetaler.

Nu tænker I sikkert, ”Men hvad kommer det til at koste os alt det her?” Og for at kunne give jer et retvisende billede på det, så vil vi sammenligne jeres nuværende rådighedsbeløb, altså de penge I har til f.eks. mad, tøj, ferier osv., med jeres nye rådighedsbeløb, efter I har fået alle de dækninger, som I har ønsker og har behov for. Som I kan se i rådighedsberegningen, har I nu godt 13.500 kr. til jer selv om måneden, hvilket er

et rigtigt flot rådighedsbeløb til to voksne og et barn (da Ulrik er flyttet hjemmefra)^{16}. Mange af Jeres penge

har jo også været brugt på børnene, og eftersom de flytter hjemmefra, vil der jo altid blive mindre udgifter. Bo mener også, at der det sidste år har været rigtig mange penge at bruge af, men så har I jo også fået nye møbler, fladskærm og meget andet. Desuden hjalp I også Ulrik med indskud til hans lejlighed, plus nyt inventar til hans lejlighed. Tove nikker og supplere ved at sige at de sagtens kunne leve for mindre, men har tænkt meget på deres børn, og at de ikke skulle mangle noget.

Her kan I se et samlet overblik over vores løsningsforslag til Bo og Tove:

Løsningsforslag Bo | Behov | Dækning | Pris
Invaliditet årligt | 18.476 kr. | 51.250 kr. | 2.604 kr.
Invaliditet sum | 416.666 kr. | 410.000 kr. | 1.776 kr.

15

Bilag 5 - Stikordsliste om kapital- og ratepension

16

Bilag 6-7 - Rådighedsberegning før og efter løsningsforslag

Side 24

Pension 24 24

Død årligt | 90.650 kr. | 89.532 kr. | 1.536 kr.
Død sum | 573.000 kr. | 820.000 kr. | 1.476 kr.
Pension årligt | 909.282 kr. | 909.282 kr. | 69.819 kr.
Pension sum | 1.250.000 kr. | 566.519 kr. | 43.500 kr.
Løsningsforslag Tove | Behov | Dækning | Pris
Invaliditet årligt | 35.436 kr. | 51.250 kr. | 2.604 kr.
Invaliditet sum | 416.666 kr. | 410.000 kr. | 1.776 kr.
Død årligt | 61.750 kr. | 67.149 kr. | 1.152 kr.
Død sum | 555.000 kr. | 820.000 kr. | 1.107 kr.
Pension årligt | 758.040 kr. | 758.040 | 58.206 kr.
Pension sum | 1.050.000 kr. | 767.300 kr. (har 200.000 | 43.500 kr.

på privat kapitalpension) (37.500 + 6.000)

Hvis I ønsker at acceptere vores løsningsforslag, så vil jeres nye rådighedsbeløb være godt 12.300 kr. om måneden – altså ca. 1.200 kr. mindre, og dette kan I se ud fra den nye rådighedsberegning. Så I vil altså få lidt færre penge til jer selv om måneden, men for de penge køber I nogle dækninger, som kan opfylde jeres behov, hvad enten I mister erhvervsevnen, den ene af jer dør, og selvfølgelig når I skal på pension.

Bo og Tove synes det lyder fornuftigt og accepterer vores løsningsforslag, da de virkelig føler, de har fået en god rådgivning, som har taget højde for lige netop deres ønsker og behov. De mener godt, at de kan undvære kr. 1.200 om måneden til pensionsopsparing og forsikringsydelserne. Så nu føler de, at de virkelig kan gå fremtiden trygt i møde, uden at der kommer nogle ubehagelige økonomiske overraskelser.

Det her resultat tror vi, at I bliver meget glade for. Vi vil lave en opfølgning på jeres behovsanalyse senest om 5 år, hvor vi kigger på om behovene har ændret sig, da I kan have skiftet arbejde og fået nye ordninger.

Men det løsningsforslag, vi har givet jer i dag, vil give jer den dækning og tryghed, som I har givet udtryk for.

Jeres nuværende situation kan selvfølgelig ændre sig, men nu har vi da noget at gå ud fra. I tilfælde af, at jeres behov og forhold ændrer sig, vil vi naturligvis gerne høre fra jer, så vi kan dække jer tilstrækkeligt.

10. Perspektivering

Det er selvfølgelig godt, at Bo og Tove accepterer vores løsningsforslag nu, så kan de trygt gå pensionstiden i møde uden, at de er tvunget til at skulle ændre deres levestandard, da de nu har fået dækket deres behov på områderne invaliditet, død og alderdom, der indgår i IDA-modellen.

Men man burde spørge sig selv, om de ikke i virkeligheden burde have tegnet forsikringerne for flere år tilbage, da de var unge, selvfølgelig ikke med samme dækninger, da deres behov nok så anderledes ud

Side 25

Pension 25 25 dengang, end de gør nu. Desuden burde de endvidere, have fokuseret lidt mere på deres pensionsopsparing. Det er ikke alle kunder, der sidder så godt i det som Bo og Tove, og de er trods alt heldige, at de stadigvæk kan nå at spare en del op til de forventninger, de har til deres pensionsalder. Hvad vil det betyde, hvis flere og flere unge mennesker begynder at forstå vigtigheden af pensionsopsparingen?

Det vil selvfølgelig betyde en del for de unge selv, da de er mere uafhængige af de eventuelt offentlige ydelser, men det har i særdeleshed også en stor betydning for samfundet.

Der har gennem de sidste år været en del debat omkring den fortsat voksende ældrebyrde her i Danmark, som vil skabe en del ubalance i samfundet, hvis der ikke allerede nu tages højde for problemet. Det er jo ikke gratis at få flere ældre – tværtimod! For der skal udbetales mere i diverse pensioner, og der vil være et større behov for pleje af de ældre. Der hvor problemet rigtigt opstår, er at de aldersgrupper, der skal betale for disse øgede udgifter ikke vokser tilsvarende, og derved vil der blive en negativ balance mellem indtægter og udgifter for staten. Det kan sammenlignes med en privat husholdning, hvor der bruges mere end der tjenes, og der går overtræk på kontoen. Løsningen på dette er selvfølgelig, enten at få flere penge i kassen eller skære på udgifterne.

Hvis der skal flere penge i kassen, vil det alt for ofte skabe mere ubalance i samfundet. Fordi dem, der i dag ikke har så meget at gøre med, vil så få endnu mindre. Der er selvfølgelig flere muligheder for at skabe en øget indtjening, eksempelvis ved at lave brugerbetaling og øget skat i det offentlige system på eksempelvis plejehjem. Dette vil ramme de ældre hårdt.

Den anden mulighed er at skære i udgifterne, hvor det oplagte ville være pensionen. Dette er et meget følelsesbetonet emne, som politiker at rode sig ud i, da det vil skabe et ramaskrig fra befolkningen. Tænk

engang, hvis statsministeren/folketinget gik ud og proklamerede, at de om 20 år ikke længere så nogen

grund til at der skulle være offentlige pensioner, eller i hvert tilfælde ikke særlig mange. Hvis de så samtidig gjorde det mere fordelagtigt for de unge at lave private pensionsopsparinger nutidens unge forstår vigtigheden af og ændrer holdning til pensionsopsparingerne.

Generelt må man sige, at arbejdsmarkedspensionerne nærmer sig et rigtig fornuftigt niveau for det danske arbejdsmarked og specielt for de ansatte, men der er ofte behov for at supplere ordningen egne opsparinger og forsikringer.

Fordi det med at få en tvungen arbejdsgiveradministreret pensionsordning kan lige netop være det, der gør, at flere unge kommer i gang med pensionsopsparingen i tide, da det altså ikke kun er bruttolønnen, der er alfa omega. For der er noget psykologisk i at spare op ”på lønsedlen”, så vil de nemlig ikke på samme måde opleve, at de skal af med pengene. Derfor handler det også for os rådgivere om, at kunderne bliver gjort opmærksomme på, at de har denne mulighed, og kan vælge at gøre brug af den. Både når de bliver ansat et nyt sted, men i særdeleshed også, hvis de selv skal ud at forhandle løn ved arbejdsgiveren.

Side 26

Pension 26 26

Generelt må vi håbe, at vores unge generation følger med og lytter efter. For hvis de overhører debatten i medierne omkring fremtidens pensionsordninger, såvel fra det offentlige, arbejdsgiver og private pensionsopsparinger, kan de risikere, at de bliver sat tilbage økonomisk, når tiden til pension nærmer sig.

Denne holdning skal vi helst forsøge at ændre., så kunne det måske fungere optimalt alligevel. Det er netop her, at det har stor betydning, at

11. Procesanalyse

Projektplanlægningen startede allerede i starten af oktober måned. Her fik vi planlagt emne, mål, metode og forventninger. Vi mødtes i den efterfølgende tid, hvor vi fik styr på ovenstående. Vi skulle blandt andet koordinere vores fridage, så vi kunne skrive med hinanden.

Efter godkendelse af problemformulering kom vi hurtigt i gang med opgaven. Der var god effektivitet lige fra starten. På den måde fik vi et forspring. Vi måtte dog senere erkende, at vi havde lidt svært ved at fastholde gejsten og effektiviteten på vores gruppemøder. Til gengæld fik vi i samme omgang også klarlagt, hvordan vi skulle bruge disse møder. I stedet for, at vi begge skrev hele opgaven sammen, blev møderne mere brugt til en slags opsummering på, hvad vi hver især har lavet, og hvad der skulle laves til næste gang, altså en slags statusmøder. Selvom om vi delte noget af opgaven op, så har vi begge rettet og tilføjet i hinandens tekster, således at det blev en sammenhængende tekst.

Strukturen i vores rapport har været meget svingende, og specielt i starten gik vi i gang med at skrive før vi var helt sikre på, hvordan strukturen skulle være. Vi brugte det første lange stykke tid på at skrive en masse, der viste sig at være løsning i stedet for analyse, og vi var tvunget til at lade det ligge.

Dette har medført en masse spildtid og vores tids/projektplanlægning skred lidt for os, men på grund af den

meget sikre tidsplan har det på ingen måde betydet, at vi har følt os direkte presset. Arbejdsklimaet har generelt været fint.

Vi har været gode til at gøre brug af hinandens ressourcer, men kunne nok i højere grad have trukket på vores arbejdsplads. Modsat synes vi, at det er godt at kunne aflevere en rapport, som er skrevet af os, uden ret meget indblanding fra arbejdspladserne. Samlet set har arbejdet fungeret fint uden de store gnidninger.

Side 27

Pension 27 27

12. Litteraturliste

Bøger

▪ Sociale Ydelser 2008

▪ Pensionsbogen, Lokale Pengeinstitutter

▪ Personforsikring, Finansuddannelsen

▪ Grundlæggende personforsikring og pensionsopsparing, forsikringsakademiet

Brochurer:

▪ Familiesikring, PFA Pension

Internetsider:

▪ www.social.dk

▪ www.borger.dk

▪ www.pfa.dk

▪ www.aarhuslokalbank.dk

▪ www.djurslandsbank.dk

▪ www.lpmedlemsnet.dk

▪ www.bm.dk

▪ www.sampension.dk

▪ http://www.lederne.dk/lho/A-kassen/Efterloenor.htm
▪ http://e-learning-fronter.dk/fronter/