Et eksempel fra Universitet el. Videregående 2. år
Hovedopgave om pension
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i Universitet el. Videregående 2. år i Andet og fylder 101 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. PROBLEMSTILLINGER
- 1.1. MOTIVERET PROBLEM
- 1.2. PROBLEMFORMULERING
- 1.2.1. AFGRÆNSNING
- 2. INDLEDNING
- 3.1. RENTEFALDETS PÅVIRKNING PÅ BOLIGPRISERNE
- 3.2. LINEÆR REGRESSION, BOLIGPRISERNE
- 3.3. LINEÆR REGRESSION, RENTEUDVIKLINGEN
- 3.4. MULTIBEL REGRESSION
- 3.5. BOLIGPENSION
- 3.5. DELKONKLUSION
- 4. PENSION OG NYKREDIT
- 4.2. HVORFOR PENSIONSKUNDER
- 4.2. HVAD KAN NYKREDIT TILBYDE DERES KUNDER
- 4.2.1. INVESTERINGSPRODUKTER
- 4.3. CASE, FORMUEOVERBLIK
- 4.4. DELKONKLUSION
- 5. HVILKE BEHOV OPFYLDER PENSION
- 6. MARKEDSANALYSE
- 6.1. VALG AF ANALYSEDESIGN
- 6.1.1. VALIDITET
- 6.1.2. RELIABILITET
- 6.2. DATAINDSAMLING
- 6.3. UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER
- 6.4. VALIDITET OG RELIABILITET POST
Uddrag fra opgaven
2. INDLEDNING
I tidligere tider ventede bedstemor med nybagte boller og varm kakao når børnene kom hjem fra skole. Det var forholdsvis almindeligt, at bedsteforældre hjalp med at passe børnene hvis de var gået på pension. I dag skal de ældre ud og opleve verden i deres tredje alder, springe faldskærm, rejse, i det hele taget nyde deres otium. Behovet, som de ældre i dag har, koster mange penge, og hvis de ikke har sparet op til pensionsalderen, er det svært at få råd til det hele. Dog kan der være flere, som har en hel del friværdi i deres bolig og mange vælger at tage pauselån for at realisere deres drømme.
I Juni 2006 blev velfærdsreformen vedtaget i folketinget, det medførte at efterløns- og pensionsalderen blev sat op . Baggrunden for dette var, at der i fremtiden vil være færre til at forsørge flere. Velfærdsreformen har fået folks forventninger til at modtage sociale ydelser, som efterløn og folkepension, til at falde. Endvidere har samfundsnormen ændret sig radikalt på bare få generationer. Vi er ikke længere interesserede i at efterlade så meget som muligt til evt. arvinger, hvilket før i tiden betød, at man skulle dø gældfri. I stedet er det blevet mere almindeligt at låne i den stigende friværdi, som er fremkommet af de skyhøje boligpriser, enten for at have mere til forbrug eller for at indskyde den på en pensionsordning.
I de sidste 10 år har der været en stærk økonomi i Danmark, færre ledige, større forbrug og høje boligpriser. Samtidig er der kommet større fokus på pension. Det større fokus og den ændrede indstilling til pensionslivet har gjort pension til et lukrativt produkt for udbyderne.
De høje boligpriser, man har set på boligmarkedet de sidste år, kan have haft deres baggrund i, at mange har valgt at tage afdragsfrie lån. Der har da også i den seneste tid været diskusioner om at forbyde de afdragsfrie lån, da man mener, de har medført tårnhøje boligpriser og dermed skabt et usundt boligmarked . Der har da også i år været en stigning på tvangsauktioner på 10 % siden sidste år. Folk kan komme i problemer, hvis deres privatøkonomi ændrer sig. Har man valgt afdragsfrie lån fra starten, kan man have belånt huset til mere end dets reelle værdi .
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.