Et eksempel fra HHX 2. år

PESTEL-analyse af Brasilien | Afsætning A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Afsætning A 10 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?

  2. 4 min

    Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?

  3. 4 min

    Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?

Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Afsætning A, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

L y n g b y K ø b e n h a v n N o r d

PESTEL af Brasilien

Side 2

Side 2 af 10

Indholdsfortegnelse

E – ECONOMIC FACTORS ........................................................................................................................... 4 DELKONKLUSION ................................................................................................................................................... 5 S – SOCIAL AND CULTURAL FACTORS .................................................................................................. 6 T – TECHNOLOGICAL FACTORS .............................................................................................................. 7 DELKONKLUSION ................................................................................................................................................... 7 E – ENVIROMENTAL FACTORS ................................................................................................................ 8 DELKONKLUSION ................................................................................................................................................... 8 L – LEGAL FACTORS .................................................................................................................................... 9

Side 3

Side 3 af 10

P – POLITICAL FACTORS

- Brasiliens Nationalkongres indeholder 26 delstater og 81 sæder, er 8 år gammelt

- Deputeretkammeret indeholder 513 pladser og er 4 år gammelt

Brasiliens regering

- Magten er tredelt, i den lovgivende, udøvende og dømmende

- Dilma Rousseff er præsident, okønom og politiker i Brasilien

- Michel Temer, var tidligere præsident

DELKONKLUSION

På nogle punkter ligner Brasilien Danmark, da de har en tredelt magtfordeling, men måden præsidenten bliver valgt på og perioden er meget anerledes.

Side 4

Side 4 af 10

E – ECONOMIC FACTORS

2012 2013 2014 2015 2016

BNP | 4.805.912 | 5.316.455 | 5.687.310 | 5.900.885,5

Vækst i BNP 1,9% 3,0% 0,1% -3,7% -3,2%

Vækst i inflation 5,4% 6,2% 6,3% 9,0% 7,9%

Valutakursudvikling | 1,95 | 2,16 | 2,35 | 3,33
Udlånsrente | 36,6 | 27,4 | 32,0 | 43,2

Kilde Euromonitor Brazil: Country Profile

• Brasilien har jf. artiklerne set stor fremgang ind til 2012, hvor artiklerne er fra.

• Brasilien var i vækst, og arbejdsløsheden var stærkt faldene frem til 2012.

• Arbejdsløsheden nåede ned til næste 4.5% før det så begyndte at gå dårligere for landet igen.

• Omkring 2015 begyndte landet at gå ind i en krise, hvilket kan ses i tabellen herover, hvor væksten faldt med 3,7%, og er forventet at falde forsat gennem 2016 med 7,9%.

• Derudover ramte en kraftig inflation, hvilket gav en øget udlånsrente og øget valutakurs.

• Tilsammen har de forskellige faktorer betydet en forringelse af landets konkurrenceevne og dermed svækket eksport, hvilket har medført et land i kraftig tilbagegang.

Grafen herunder viser sammenhængen mellem Brasiliens befolknings indtjening og forbrug.

• Grafen viser overraskende nok, at befolkningen gennemsnitligt tjente mere gennem krisen end før.

• Dette kan dog være grundet den øgede inflation, som har medført prisstigningerne.

Der kan altså være tale om et fald i købekræften hos forbrugerne, da deres penge ikke er lige så meget værd.

Side 5

Side 5 af 10

Til sidst i den økonomiske del har vi valgt at inddrage aldersfordeling i Brasilien. Dette gør vi på baggrund af aldersfordelingen kan være vigtig hvis IKEA ønsker at påbegynde eksport til Brasilien.

• Som det kan ses på grafen, er der flest personer i alderen 10-35 år. IKEA bør derfor inddrage denne info, når de skal f.eks. reklamere, da de ved at have denne aldersgruppe som målgruppe, vil ramme flest mulige potentielle kunder.

• Forholdet mellem mænd og kvinder minder meget om hinanden.

DELKONKLUSION

Brasilien er økonomisk gået tilbage efter de var begyndt at være i stærk fremgang. De første tal som er kommet fra 2016 viser dog, at landet er i gang med at vende denne tilbagegang, og forhåbentlig kan de få dette vendt hurtigt, og skabe vækst igen. Hvis IKEA vil påbegynde salg i Brasilien, bør de tage højde for den pt. høje kraftige stigning i inflation. Dog er det sket en stigning i valutakursen, hvilket kan give flere penge til virksomheden når de skal veksels.

Aldersmæssigt bør de tage højde for at der er flest i aldersgruppen 10-35 år, og tage højde for det når de f.eks. skal reklamere og producere varer.

Side 6

Side 6 af 10

S – SOCIAL AND CULTURAL FACTORS

• I Brasilien findes alt, lige fra det, man betegner som styrtende rige mennesker, til de mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Dermed sagt er der stor økonomisk ulighed i landet.

• Den årlige disponible indkomst ligger på 17.000BRL pr. indbygger i 2012, og er steget til 18.000BRL pr. indbygger i 2014.

• Købekraften blandt middelklassen i Brasilien er steget merkant som følge af en kraftig stigning i reallønnen. Dette gør det brasilianske marked mere attraktivt Dette har medført en styrket valuta og bedre kreditmuligheder.

• Et af de sociokulturelle problemer i Brasilien er uddannelsessektoren. I Brasilien skal

2/3 af medarbejderne i en virksomhed med over tre ansatte være Brasilianere. Det er

derfor vigtigt for IKEA at kunne finde medarbejdere med de rette og tilstrækkelige kompetencer.

• Geografisk set ligger Brasilien lang fra Danmark, men de kulturelle forskelle er ikke så store endda. Landet er i vidt omfang bygget op omkring indvandring, og der eksisterer i dag et værdifællesskab mellem europære og brasilianere. Dette fællesskab kommer til udtryk i forretningskulturen, forbrugsmønstre og produktpræferencer.

• Brasilianerne ligger stor vægt på, at man som europæisk forretningsmand viser respekt, på den måde at møde op i et mørkt jakkesæt.

DELKONKLUSION

Brasiliens købekraft er stigende, hvilket gør det mere attraktivt for IKEA at implementere sig på det Brasilianske marked. Forbruget er dermed stigende, da indbyggerne har flere penge

mellem hænderne. Det er også vigtigt for IKEA at få de ”rigtige” medarbejdere, da 2/3 ar

medarbejderne på en arbejdsplads, skal være brasilianere.

Side 7

Side 7 af 10

T – TECHNOLOGICAL FACTORS

• Brasilien midt i et teknologisk udvidelse, i Sao Paulo da der er mange web baseret virksomheder som rykker til Brasilien. Brasilien har det 5. største antal af mobiltelefoner og internetbrugere i verdenen. Ifølge EE Times, er der 189 millioner mobiler, og kæmpe efterspørgsel efter computere, hvilket vil øge generelt internetforbruget i Brasilien. Og med det tredje største børsmarked er det ikke underligt at virksomheder som Google, Freescale og Intel rykker til Brasilien.

• med nye teknologiske forhold gør mange industrier bedre udviklet. Både sekundær og tertiære erhverv, da det skaber bedre kontakt med udlandet, og vil gøre produktionen mere effektiv.

• Kontorarbejde og salg til udlandet bliver forbedret ved bedre kommunikation med udlandet, samt generel udvikling af e-business.

• Kunderelationer vil ligeså blive øget, da man som sagt vil få bedre kommunikation med udlandet.

DELKONKLUSION

Ud fra disse oplysninger, kan vi konkludere at de teknologiske forhold ikke ville være et større problem, da det går godt, og bliver ved med at stige.

Side 8

Side 8 af 10

E – ENVIROMENTAL FACTORS

Som der står skrevet i artiklen, er Brasilien begyndt at gå op i deres miljø og CSR.

• De indsatte for eksempel politikker, der stoppede skovafrydning, dette formindskede emissionen med 70% i 2010.

• Flere virksomheder bruger økonomi-venlig forbrænding

• Brasilien er en af de største udleder af drivhusgasser

DELKONKLUSION

Som en konklusion kan man sige at Brasilien går meget op i deres miljø, og de gør meget for at forbedre miljøet, dog har de stadig problemer med at holde deres udledning af drivhusgasser nede.

Side 9

Side 9 af 10

L – LEGAL FACTORS

• Lovgivning om produktansvar og produktsikkerhed

Lovlige forbruger relationer i Brasilien er reguleret af Consumer Protection Code ("CDC") CDC skelnes mellem to former for ansvar. Ansvar med hensyn til selve produktet og ansvar for en fejl i produktet. Ansvar for så vidt angår selve produktet er relateret til begrebet en ulykke forbrug.

Som hovedregel kan forbrugeren anlægge sag mod alle involverede i produktionskæden.

Kilde:

                                                           th
The international Comparative Legal Guide to: Product Liability 2015 13 edition

• Konkurrence- og monopollovgivning

Hvis vi snakker FDI” Foreign direct investment”, der som real ingen begrænsninger i Brasilien, med nogle par undtagelser. Den brasilianske forbundsregering monopol har nogle aktiviteter, som forskning af olie og naturgas, raffinering af olie, import og eksport af derivater, såvel som dets transport.

Kilde:

Overview of Competition Law in Brazil, http://www.slideshare.net/nielsleidecker/innovations-og-

forskningspotentialet-i-brasilien-2010

• Lovgivning om arbejdsmarkedsforhold

Brasilien har en lovgivning, som regulerer forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det inkluderer regulering af arbejdstid, pauser, ferier. Den brasilianske lov giver ansatte et krav på 50 % ekstrabetaling for overarbejde, og de 44 timer som er den normale arbejdstid per uge. Man må max være to timers overarbejde dagligt. Man kan vurdere at flere end fire millioner kvinder arbejder som ubetalte arbejdere i landbrugssektoren. Brasiliens arbejdsmiljølovgivning lever meget op til gældende internationale standarder. I 2003 var der næsten 400.000 arbejdsulykker og flere end

2.000 med dødelig udgang. Brasiliansk lovgivning tillader kun en fagforening indenfor hvert fagområde i hver geografisk region.

Kilde:

http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Marked/CSR/Brasilien.pdf

• Eksport og importregulering

Bevægelsen af varer på tværs af grænserne er underlagt love og regler med forfaldne sanktioner for manglende overholdelse. Import regler har det formål at afskrække indrejse af ulovlige og farlige produkter. Med brug af afgifter og gebyrer.

Den brasilianske regering styrer udenrigshandel transaktioner gennem en integreret edb-system kendt under forkortelsen, SISCOMEX.

Det meste, behøver importerede varer ikke kræver en importlicens og er underlagt automatiske licenser inden for systemet. Dokumentation fremskyndet fortoldning inden for ti arbejdsdage fra datoen for registreringen af DI.

Kilde:

http://www.rosalienebacchus.com/articles/UnderstandingBrazilsImportRegulations_012910.html

Side 10

Side 10 af 10

KONKLUSION

Brasilien har efter år med vækst haft tilbagegang. Men seneste tal viser at landet igen er på vej frem, og er både fremme teknologisk såvel som kulturelt, hvor miljøafstanden til Danmark er forholdsvis kort. Ønsker IKEA at påbegynde salg i Brasilien, bør de tage højde for staten har monopol på nogle aktiviteter. Derudover har de pt. høj inflation og en øget valutakurs. Det er derudover vigtigt for landet, at virksomhederne i landet er miljøopmærksomme.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.