Et eksempel fra HHX 3. år

Pandora - Købsadfærd, internationalisering m.m.

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Afsætning A 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?

  2. 4 min

    Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?

  3. 4 min

    Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?

Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Afsætning A, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

2. aflevering i afsætning

Pandora

Opgave 1.

Redegør for købsadfærden for Pandoras målgruppe

For at starte, og vide hvad jeg skal gå ud fra, vil jeg hurtigt segmentere for at finde Pandoras målgruppe. De primære kriterier er køn, indkomst og livsstil. Kønnet vil være kvinder, da det er dem som de laver smykker til, dernæst vil det være en middel eller høj indkomst, da smykkerne de sælger, er til en rimelig pris, dog er der også nogle til en lidt højere pris. Den sidste er livsstil, og her vil det være kvinder, som godt kan lide at benytte sig af smykker, og se lidt godt ud for omverdenen.

En sekundær målgruppe, ville være dem som køber produkterne fra Pandora til en anden kvinde, her snakker vi højest sandsynligt mænd eller kvinder, som køber det i gave.

Storytelling

Det som Pandora ønsker at få ind i købsadfærden hos kunden, er storytelling, dog er det ikke som andre firmaers storytelling, med at man bygger en historie op omkring firmaet, som man kan huske det på, men derimod personlig storytelling. Det er især i forbindelse med salg ”moments” smykker, som er et lille smykke man kan tillægge en større kæde. Så man ender med at have en smykkeled der hver især fortæller sin egen historie om i hvilken sammenhæng man har fået det, fx en bryllupssmykkeled, 40 års fødselsdagsled. På den måde er Pandoras smykke med til at skabe en personlig storytelling, hvilket helt sikkert påvirker købsadfærden i forbindelse med købet af Pandora produkter. Hvilket også kan ses i deres TV reklamer, hvor de skaber denne storytelling via

sloganet ”unforgetable moments”^{1}.

1

http://www.youtube.com/watch?v=0ixj-esq7IE

Side 2

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 2 af 9

S-O-R i forbindelse med tv reklame (www.youtube.com/watch?v=0ixj-esq7IE)

Tager vi fat i S-O-R modellen når man ser fx reklamen fra Youtube, vil jeg lave et lille eksempel, med en opfunden pige. Charlotte ser denne reklame i TV, hvor hun vil blive stimuleret (S), dette sætter gang i spejlneuronerne i hjernen på hende, og fortæller hende, dette kunne være hende der var pigen, som stødte ind i fyr på gaden der kunne være den eneste ene. På grund af disse spejlneuroner, hvor hun får fornemmelsen af at hun ser sig selv i reklamen, ligger hun også mærke til at pigen i reklamen har smykker på fra Pandora, og hvis Charlotte fik disse smykker, ville det samme kunne ske for hende. Denne fornemmelse af lighed med pigen i reklamen skaber stimuli.

Derfor vil Charlotte i organisme (O) finde dette interessant, begynde at vurdere om det ikke var det rigtige at gøre, at købe dette produkt, så hun selv kan skabe sig sine egne ”unforgetable moments”.

Til sidst vil responsen blive at hun enten går ind og køber sådan nogle smykker, eller ønsker sig sådan nogle smykke i forbindelse med en ting i sit liv hun gerne vil huske.*

Somatiske markører i forbindelse med køb

Hvis man som pige, igennem livet er blevet opdraget med at i forbindelse med fødselsdage eller andre erindringsøjeblikke, er normalt at ønske sig eller give smykkeled fra Pandora, vil dette skabe en somatisk markør i hjernen på personen. Dette vil ikke kunne forklares som en rationel ting, men det dannede minde om produktet i den situation, vil gøre at man ønsker sig eller køber netop Pandora, fremfor andre smykkemærker.

Denne følelsesmæssige relation til produktet, vil ikke kunne forklares med rationelle forklaringer, det er bare sådan man er opdraget. Alt dette er kommet via Pandoras meget smarte smykkeled, som gør det muligt at skabe den personlige storytelling, og igennem årende har skabt de somatiske markører i hjernen. **

Købemotiver ved køb af Pandora

Når vi snakker om købemotiver ved Pandora, vil det være et socialt købemotiv, hvilket er gået hen og blevet band waggon effekten, da det er blevet noget som størstedelen af kvindelige forbruger køber eller ønsker sig. Leddene til smykkerne kan fås i flere prisklasser, så derfor er der plads til at alle næsten har råd til at købe sådan nogle. Det er nærmest blevet en norm i samfundet, at man

Side 3

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 3 af 9 skal have en eller anden form for Pandora smykke, og derfor er det blevet et band waggon produkt.

Købadfærdstype

Da vi snakker om et smykke, som enten bliver købt af brugeren selv, eller ønsket i gave, vil dette være enten ”kompleks adfærd” eller ”adfærd rettet mod en acceptabel løsning”. Dette afhænger af hvor høj prisen er. Hvis det er et dyrt smykke til 1000 kr. eller derover, vil der være stor forskel på mærkerne og hvordan smykket skal se ud, hvorimod hvis det er et af smykkeleddene til en Pandora kæde, vil det stadig være overvejende, men da det kun er muligt at få led til Pandora kæder hos Pandora, giver det sig selv hvor man skal kigge. Begge steder vil der dog være tale om overvejelseskøb, da man overvejer situationen først før man tager en beslutning.

Beslutningsprocessens faser

Vi tager udgangspunkt i smykkeleddene fra Pandora. Til at starte med har vi problemerkendelsen, og det er i det her tilfælde, at hun mangler et smykke, måske til at huske den situation hun står i

(unforgetable moments).

Dernæst laver hun en informationssøgning, hvor hun forsøger at finde information om produktet, hvor det i det her tilfælde nok vil være gennem personlige kilder, egne erfaringer og kommercielle kilder som udgør største delen af søgningen. Der vil nok her være en mellem informationssøgning, da prisen ikke er så stor, som andre smykker måske har, men samtidig skal det være det rigtige smykkeled for at kunne skabe den personlige storytelling.

Derefter vurderer hun om der vil være andre produkter der ville kunne ”fortælle historien” bedre end det produkt hun har kigget på. Her kommer også kriterierne sociale og personlige forhold i spil, da hun jo gerne vil opretholde en status og et image af hende selv, som hun kan stå inde for.

Når hun har besluttet om det skal være et Pandora smykke eller et andet smykke, tager hun beslutningen om hun skal købe eller ej. Hvis hun køber kommer der en efterkøbsadfærd, hvor hun vil søge bekræftelse ved den sociale omgangskreds, om at det var rigtige smykke hun valgte at købe.

Så for at opsummere købsadfærden, vil der i forbindelse med køb af en Pandora smykke være mange ting der spiller ind, lige meget om man ønsker det i gave, eller om man selv går ud for at

Side 4

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 4 af 9 købe produktet. Der vil altså være en høj involvering, samtidig med at det skal symbolisere noget personligt og gerne med en historie bag.

* Neurospejl (spejlneuroner) – Ting man ser på andre og tænker det er lige sådan jeg skal se ud,

eller hvis man ser en person med fx en IPod og tænker den bliver jeg nød til at eje. Man gør som andre. Fx hvis man ser en person smile, har man større tendens til at gøre det samme. Ser man en person gabe, begynder man selv at gabe helt ubevidst. Samtidig er det bevist at det er lettere at huske navnene på folk som er glade og smiler, end folk som har et nedtrykt ansigt. [2]

** Somatiske markører – Ting man køber fordi man har en historie man forbinder med selve

produktet. Fx har man i sin barndom altid fået Kelloggs cornflakes, og derfor fravælger man som voksen andre cornflakes mærker. Man har en følelsesmæssig relation til selve produktet. [3] Opgave 2.

Giv en kvalificeret vurdering af den informationsindsamling Pandora bør foretage inden de lancerer en ny markedsføringskampagne, samt fremsæt forslag til hvordan informationsindsamlingsproceduren kan struktureres for løbende at sikre

Pandora er i besiddelse af opdateret viden om deres markeder.

Pandora bør inden de laver deres nye markedsføringskampagne, lave en analyse af deres adfærdsanalyse, for at se hvordan folk reagerer på deres produkt, i hvilken situation de bruger produktet, og hvor ofte det sker. Derudover bør de lave en motivanalyse af produktet, så de finder ud af hvorfor folk køber deres produkt, hvilket ting der påvirker dem, så de kan benytte det i deres nye kampagne. De to sidste analyser der vil være gode at have med er en imageanalyse og en effektmåling. Imageanalysen skal bruges til at se, hvordan kunderne ser på Pandoras produkter overfor andre smykkevirksomheders produkter. Effektmålingen skal bruges til at se om den

2

Buyologi af Martin Lindstrøm kap. 3

3

Buyologi af Martin Lindstrøm kap. 7

Side 5

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 5 af 9 kampagne man laver, har en effekt på forbrugerne, om de rent faktisk køber flere Pandora produkter, eller om man har fået fat i flere kunder, som ikke tidligere har købt produkter ved netop dem. Altså hvis man laver en form for integreret markedskommunikation, hvor man laver ændringer i fx emballagen, så det passer til resten af kampagnen, eller generelt bare hvordan de reagerer på kampagnen. Disse analyser foreslår jeg bliver gennemført via ny teknologi, nemlig hjernescanninger med fMRI scannere, via nogle af de laboratorier der er specialiserede i dette.

Da Pandora er en stor virksomhed, som har en stor omsætning og overskud, vil det være muligt for dem at lave større og mere omfattende markedsundersøgelser. Derfor vil det være muligt for dem at gå videre udover spørgeskemaer og interviews, og derfor ville jeg foreslå dem, at benytte sig af den nye teknik, fMRI scanninger, hvor man analyserer hjernen imens man stiller dem de spørgsmål man ønsker svar på. Dette vil give dem en mere sandfærdig undersøgelse, da spørgeskemaer og interviews er meget usikre, da folk ikke siger deres oprigtige holdninger, men derimod lader sine svar afhænge meget af, hvad de tror, er det ”rigtige” svar. Altså det som de tror at intervieweren gerne vil høre. Gennem fMRI scanningen vil de kunne aflæse de forskellige centre i hjernen, som giver det sandfærdige svar når de fx ser en reklame, et produkt eller anden ting

man gerne vil have reaktion på.^{4}

Altså vil det være muligt i forbindelse med en motiv analyse at få svar på hvilke center i hjernen der reagerer når de ser Pandora produkter, og det samme med image analysen. Dette vil være det langt mest effektive for dem. Dog vil det også være lidt dyrere, men det kan ende med at komme dem selv til gode, hvis de får tilrettelagt den rigtige markedsføringskampagne. Eller ved en adfærdsanalyse, vil man kunne se hvor kunderne vil foretrække at købe deres produkter.

For at de kan holde øje med alle deres markeder, er det vigtigt at de udtager folk fra deres forskellige markeder til undersøgelsen, og folk som er med i deres målgruppe. Grunden til at de skal have folk med fra deres forskellige markeder, er at kulturen og måden at opfatte ting, er forskellige fra nation til nation. Hvis man kun tager med fra en nation, vil det give et helt forkert billede af hvordan det ser ud på de andre markeder, altså det vil sige at man benytter sig af kvoteudvælgelse.

4

Buyologi af Martin Lindstrøm kap. 1

Side 6

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 6 af 9

For at virksomheden i fremtiden skulle kunne holde sig opmærksom på hvad der sker på deres forskellige markeder, vil det være en god idé løbende at lave undersøgelser, dog for at mindske omkostninger, kan man udtage færre personer til scanningen end man gør første gang. Man kan på den måde holde sig opdateret om omverdenen.

Opgave 3.

Redegør for Pandoras internationalisering. På baggrund heraf bedes du analysere og vurdere Pandoras etablering på det internationale marked.

Pandoras internationalisering, er en Uppsala internationalisering, og en anelse reborn global.

Tidsintervallet passer bedst til reborn global, men trinene som virksomheden har taget passer bedst til Uppsala. Virksomheden blev stiftet tilbage i 1982, men først i 2003 begyndte de at sælge til USA, og året efter begyndte de at sælge til Tyskland og Australien [5]. I dag er Pandora på over 50 forskellige markeder, på 6 forskellige kontinenter.

Det at de startede med USA, Tyskland og Australien, som deres første markeder at eksportere til, passer meget godt til det meget sporadiske og tilfældige markedsvalg der er ved Uppsala.

Markederne ligger på 3 forskellige kontinenter, hvilket vil betyde at det er meget forskellige kulturer, og forskellige måder at takle tingene på ved indtrængningen på markederne. Dette kommer sig nok af at de brugte eksterne formidlere, som fx gennem KASI Group, som stod for salget i Tyskland, Østrig og Schweiz [6], indtil de blev opkøbt af Pandora i forbindelse med Pandoras børsnotering. Som man også kan se er et kendt tegn ved Uppsala, er at Pandora selv at vil stå for eksporten, fremfor at benytte sig af eksterne distributører, og er derfor begyndt at lave vertikal integration, ved at opkøbe deres distributører, så de selv kan styre det led.

Størstedelen af Pandoras produktion foregår i Thailand, hvilket det har gjort siden 1989, men fra

2005 fik de deres egen fabrik dernede, og i 2008 åbnede de endnu en fabrik.

5

http://www.pandora.net/da-DK/pandora-company/about-pandora/the-pandora-story

6

http://kasigroup.dk/visProdukter.jsp?sprog=da&id=9

Side 7

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 7 af 9

I forhold til at se på selve Uppsala modellen [7], ligger Pandora på yderste trin internationaliseringsprocessen. De har næsten gennemgået samtlige trin af internationaliseringen, det eneste trin de ikke er fuldkommen på er opkøbet af distributørerne, men efter de er kommet på børsen, er de i gang med det, og regner med at de er opkøbt indenfor en kort tidshorisont. [8] Størstedelen af Pandoras salg foregår i udlandet, eller for at være mere præcis, foregår 99 % af deres salg i udlandet [9], hvilket gør at virksomheden er temmelig godt etableret på det internationale marked. Som tidligere nævnt er virksomheden etableret på over 50 markeder på 6 forskellige kontinenter, og har 260 Pandora brandet koncept butikker verden over. Dette giver os et klart billede af at det er en virksomhed, som er veletableret på verdensmarkedet.

Selvom smykker er noget der er meget modebetonet, er virksomheden ikke påvirket på samme måde som andre smykkeproducenter, fordi de har en vare som er historiebetonet, og som ikke handler så meget om moden som de andre. De har et koncept der tiltaler folk rundt om i verden, og som man også i fremtiden vil kunne sælge på denne måde gennem deres ”moments and stories kollektion”

Udover at de er på 50 markeder, ønsker virksomheden stadig at ekspandere, hvilket også en virksomhed som er veletableret internationalt set. Det er en virksomhed som har fundet et godt fundament at arbejde ud fra, og som gør det muligt at sælge smykker på tværs af lande og kulturer.

Ved at de er blevet så store som de er, kan de også skærpe deres brand endnu mere verden over, ved at køre en integreret markedskommunikation på alle deres markeder. Det vil sige at Pandora butikkerne man går ind i, i enten Tyskland eller USA fx vil se ens ud, eller at emballagen er ens. På den måde ved folk hvad de skal forvente og hvad de kan få, og kan skabe trofaste og loyale kunder. Dette er noget kun veletablerede internationale virksomheder kan gøre, og derfor har Pandora muligheden for det, hvilket også er deres intentioner. [10]

7

http://www.trojka.dk/afs2006B/Afs_b_fig_5_3.pdf

8

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191597/pandora_regner_med_stor_interesse_fra_udlandet.html

9

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191597/pandora_regner_med_stor_interesse_fra_udlandet.html

10

http://www.pandoragroup.com/About-Pandora/Business-Strategy

Side 8

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 8 af 9

Denne massive tilstedeværelse på det internationale marked, kommer også en virksomhed som Pandora til gode, da de vil kunne sikre sig stordriftsfordele. Nu styrer de selv produktionen, men de vil kunne udnytte stordriftsfordelen til at presse leverandørerne på priserne på råvarer, og vil kunne styre hvordan deres varer bliver solgt, fordi det er en attraktiv vare for butikkerne at have stående på hylderne.

Som opsummering på deres internationalisering, er de en typisk Uppsala virksomhed, som er på yderste del af internationaliseringsprocessen, men igen på grund af den korte tidsramme, skal reborn global også nævnes. Næsten hele deres salg foregår på eksportmarkedet, hvilket de kan udnytte til flere fordele for deres forretning.

Opgave 4.

Diskuter og vurder Pandoras fremtidige strategier for at kunne sikre fortsat vækst.

Allerede nu er Pandora i vækst, og de haren øget omsætning hvert år, men for at de skal kunne opretholde dette, er det vigtigt at de fortsat har vækststrategier, så de ikke finder sig til rette med hvad de allerede har opnået.

Pandora er på mange markeder, men de har ikke lige stor markedsandel på alle markeder. På de markeder hvor markedsandelen er relativt lav, er det vigtigt at det benytter sig af markedspenetrering og underpunktet ”øge forbrug hos nuværende kunder” og ”få flere fra målgruppen til at bruge produktet”. Måden de skal komme ud til disse kunder, er ved at øge opmærksomheden omkring produktet via en markedsføringskampagne, som hænger sammen med resten af brandet Pandora. Altså en intensiv integreret markedskommunikation, hvor de gør opmærksom på den storytelling der ligger bag deres produkt, og som allerede nu har tiltrukket en masse forbruger til at købe deres produkt.

På grund af deres dybe sortiment, bliver det muligt for flere klasser i sociale samfundslag at blive kunder hos Pandora, da prisniveauet varierer rimelig vidt. Dette er noget de skal udnytte til at øge deres markedsandel på de markeder hvor den ikke er så lav.

Netop på grund af dette dybe sortiment vil det også være en god idé at fokusere mere på at rykke frem i forsyningskæden, og åbne deres egne butikker via forlæns integration.

Side 9

Afsætning Esbjerg Handelsskole

HH3a

Side 9 af 9

Der vil dog også være markeder, hvor alt potentialet er udnyttet, og det ikke længere er muligt at øge forbruget eller markedsandelen, så derfor vil det også være nødvendigt at kigge på andre vækststrategier.

Der vil det være oplagt at benytte sig markedsudvikling, herunder geografisk ekspansion. Som man har set på mange af de andre markeder de er til stede på, har de et produkt som relativt let bliver interessant for forbrugerne ligegyldigt nationalitet eller kultur. Det vil det derfor være en god grund til at indtræde på nye markeder, og nu især hvor de har gennemført deres børsnotering.

Efter børsnoteringen har de fået en øget kapital, hvilket gør at de har flere penge at rykke rundt med. Disse penge kunne bruges disse til at få produkterne ind på nye markeder, og bruge nogle penge på at få markedsført det brand som de har fået opbygget i andre lande, i de nye lande. Der kunne de også bruge forlæns integration, og oprette Pandora stores, så hele konceptet bliver lanceret på en let og tilgængelig måde på de nye markeder.

Så længe de stadig kan finde vækst ved at udbygge forretning via ekspansion, forlæns integration og intensivering, bør de fortsætte med dette, så de ikke sætter for mange ting i værk. Hvis de har for mange jern i ilden på en gang, vil det ikke blive en helhjertet indsats over hele linjen, og da de i forvejen har en innovativ produktudvikling, og fint dybt sortiment, er der ingen grund til at begynde at fravriste ekspansion, forlæns integration og intensivering den opmærksomhed, som på nuværende tidspunkt er nødvendig for at øge deres vækst.

Afrunding af Pandora

Den vækst Pandora har oplevet i det nye år tusinde, hvor de er indtrådt på over 50 markeder, og har et eksportsalg på 99 %, gør at de er blevet virksomhed, som har muligheder andre smykkevirksomheder muligvis ikke har. Med et overskud på 671 millioner i 2009, og en børsnotering der lige er gået igennem i 2010, giver det dem midlerne til at benytte en mere effektiv informationssøgning til tilpasning af deres markedsføringskampagne, og mulighed for at arbejde med vækststrategier, som skal være med til at sikre virksomheden i fremtiden.

Alt i alt ser fremtiden lys ud for Pandora.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.