Et eksempel fra STX 3.g

Smertekemi | Undersøgelse af lidokain | SRP

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPFysik AKemi A 55 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik A, Kemi A, 55 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Abstract
  • Indledning
  • Lidokain
  • Alifatisk nukleofil substitution
  • N
  • 1-reaktionen
  • 2-reaktionen
  • Hvornår
  • 1 og hvornår
  • substratets struktur
  • Stabilitet af carbeniumion
  • solvent
  • udgående gruppe
  • Nukleofilen
  • Amiddannelse
  • Spektroskopiske metoder
  • UV/vi
  • IR
  • H-NMR
  • Eksperimentielle arbejde
  • Anvendte eksperimentielle metoder
  • Fremstilling af lidokain
  • Syntese trin 1
  • Syntese 2
  • Syntese trin 3
  • Sikkerhed og risici
  • Databehandling
  • Udbytte beregninger
  • 3.N
  • Analyser

Uddrag fra materialet

INDLEDNING

Vi lever i en verden i dag, hvor smerte ikke kan tolereres, hvorfor det er nødvendigt med medicinske præparater, som kan hjælpe på smerterne. Det er vigtigt at have den bedste medicin som muligt, hvor der helst ingen bivirkninger skal være. Lidokain er et lokalbedøvende lægemiddel, der bruges til smertelindring f.eks. i forbindelse med myggestik. Historisk set er lidokain en efterkommer til kokain, som har kokains bedøvende virkning, men er knap så giftigt. Det illustrerer derfor meget godt, hvorfor det er vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på god medicin, hvor vi fortsætter med at udvikle bedre produkter, men også at forske i nye lægemidler. Der kan være uudnyttede potentialer. Jeg vil gennemgå lidokain som smertestillende grundigere. I produktionen af lidokain indgår nogle meget anvendelige substitutionsreaktioner, hvor jeg vil gå i dybden med S 1 og S 2 reaktioner og specielt amiddannelsen.

Baggrunden for de spektroskopiske metoder UV/Vis, IR og H-NMR er grundlæggende fysik, hvor jeg specielt vil kigge på H-NMR. Der findes et generelt samarbejde mellem disse 2 fag, hvor specielt de fysiske metoder bliver udnyttet til kemiske analyser.

Eksperimentelt vil jeg syntetisere lidokain i laboratoriet, hvor jeg generelt beskrive noget om sikkerheden, forklaring af syntesen og analyse af data. Jeg vil slutte af med en konklusion.

LIDOKAIN

Lidokain er et lokalt-virkende smertemedicin, som første gang blev syntetiseret i 1943 og kom på markedet i 1949, som var det første lokalt-virkende aminoamidtype.

Virkningen af stoffet blokerer nervecellers evne til at fyrre et aktiveringspotentiale, som kan oversættes til, at nerven bliver lammet og ikke kan sende impulser afsted til hjernen om, at det gør ondt. Typisk vil man ikke bruge stoffet alene, men sammen med præparater som virker sådan, at blodkarrene trækker sig sammen, så man undgår spredning til resten af kroppen, da det kan give bivirkninger. Ved en normal dosis er det kun smertesansen, der lammes og ikke hele nerven. Som sagt er lidokain en efterkommer til kokain, som blev indført som lokalt bedøvelsesmiddel i 1884. Man begyndte at undersøge molekylet og fandt ud af dets opbygning, samt hvilke dele af molekylet, som havde den bedøvende virkning, så man kunne undgå den store giftighed, som var forbundet med kokain.

ALIFATISK NUKLEOFIL SUBSTITUTION

Jeg vil i dette afsnit behandle substitutionsreaktioner, som kaldes alifatisk nukleofil substitutionsreaktioner. I organisk kemi findes der to typer af kemiske forbindelser, som er enten aromatiske eller alifatiske.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.