SRO: Arla Foods

Side 1

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering: ................................................................................................................................. 2 Metode .............................................................................................................................................................. 3 Regnskabsanalyse .............................................................................................................................................. 4 Analyse af Arla Foods’ strategiske situation ...................................................................................................... 6 SWOT-analyse: ............................................................................................................................................... 6 Omverdensmodellen: .................................................................................................................................... 7 HHX 2. år

Uafhængig omverden ................................................................................................................................ 7 Værdikæde af Arla Foods: ............................................................................................................................. 8 Primæraktiviteter. ..................................................................................................................................... 9 Analyse og vurdering. ................................................................................................................................ 9 Branche analyse. .......................................................................................................................................... 10 Porter’s 5 forces: ..................................................................................................................................... 10 Analyse af kundeforhold.............................................................................................................................. 10 Købsadfærdsanalyse: ............................................................................................................................... 11 Konklusion: ...................................................................................................................................................... 11 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 12 Bøger: .......................................................................................................................................................... 12 Internetkilder: .............................................................................................................................................. 12

2011

Arla Foods

René

Studieretningsopgave

(SRO)

Side 2

1 af 13

Bilag: ................................................................................................................................................................ 13 Bilag 1: ..................................................................................................................................................... 13

Side 3

2 af 13

Indledning

Problemformulering:

Med udgangspunkt I en virksomhedskarakteristik af en selvvalgt virksomhed, bedes du lave en regnskabsanalyse af virksomheden.

Foretag en analyse af virksomhedens strategiske situation, herunder interne og eksterne forhold samt efterspørgselsforhold (kundeforhold) og konkurrenceforhold.

Jeg blev stillet til opgave, at vælge en virksomhed, som jeg derefter skulle arbejde med, og derfor har jeg har valgt at arbejde med Arla Foods, på grund af deres succes på både det Danske marked, men også det internationale marked. På nuværende tidspunkt er Arla Foods den 9. største virksomhed [1] i Danmark. Arla Foods beskæftiger sig hovedsagligt med produktion og salg af: Mælk, ost, smør, diverse yoghurter, desserter samt andet slags drikkelse (Deriblandt: Milk shakes, kakao og protein drikke). Arla Foods er et andelsselskab, og det har det været siden oprettelsen af det første andelsmejeri i 1881, i Västmanland. Arla Foods har generelt vokset meget, og er nu markedsledere inden for deres område i flere lande. Igennem finanskrisens forløb klarede Arla Foods sig rigtigt godt, de oplevede næsten ingen tilbagegang i antal af ansatte, dog et forholdsvist stort fald i årets resultat fra årene , årsresultat i 2010 var dog det største beløb de nogensinde har haft. Da virksomheden er et andelsmejeri, er de ikke påvirket af aktionærer da de ikke er et aktieselskab. De bruger dog et demokratisk system, til at vurderer og bedømme fremtidige forslag og vedtagelser. Dette system er meget simpelt, hver andelshavere har en stemme, som de skal bruge hver gang, noget med relation til virksomheden skal vedtages. Arla’s produkter bliver solgt i over 100 lande, hvoraf de har produktion i 13 af landene. Virksomhedens nuværende CEO er Peder Tuborgh, som han har været siden år 2005.

1

Ifølge hjemmesiden: www.top1000.dk

Side 4

3 af 13

Metode

Jeg blev stillet til opgave at foretage en regnskabsanalyse af virksomheden jeg valgte, for at kunne gøre dette har jeg hentet de nødvendige oplysninger og informationer fra Arla Foods’ hjemmeside, deriblandt deres nøgletal og deres årsrapport fra de seneste år. Regnskabsanalysen viser b.la det økonomiske niveau i virksomheden, den økonomiske udviklingsretning i virksomheden samt udviklingshastigheden. De kalkulationer samt informationer man for ud af regnskabsanalysen kan bruges til at finde ud af hvordan virksomheden klarer sig på nuværende tidspunkt og hvordan det vil komme til at gå for virksomheden i fremtiden. Jeg har desuden hentet informationer og oplysninger fra statistikbanken. Dette var informationer som: Ud- og indlånsrenten, pris af foder, køb af mælk og lignende, disse tal vil jeg gøre brug af i min regnskabsanalyse af virksomheden, Arla Foods.

Jeg har desuden valgt at arbejde med Arla Foods’ årsregnskaber fra årene , da årsregnskaberne kun indeholder tal for 2 år, var jeg nødsaget til at finde et af årsregnskaberne fra år , men da Arla ikke gemmer gamle årsregnskaber på deres egen hjemmeside, fandt jeg årsregnskabet fra år inde på www.top1000.dk .

Jeg blev også stillet til opgave at foretage en analyse af virksomhedens strategiske situation, og derfor har jeg anskaffet baggrundsviden, for at kunne lave en god analyse. Jeg har derfor lånt diverse bøger som specificer sig med især men ikke begrænset til: Mælkeproduktion, osteproduktion, fodring af kvæg samt mejeriets udvikling, for at kunne danne et bedre billede af hvad Arla Foods beskæftiger sig med. Jeg har desuden hentet relevante informationer og oplysninger fra både Arlas hjemmeside, samt andre informative hjemmesider.

I min analyse af virksomhedens strategiske situation vil jeg gøre brug af forskellige modeller samt analysemetoder som hovedsagligt stammer fra afsætning bind 1 bogen, deriblandt indgår de følgende analysemidler og modeller:

- Omverdensmodellen, da den danner et utroligt godt indblik i virksomhedens eksterne forhold.

- SWOT-analysen da den skaber indblik i virksomhedens interne og eksterne forhold.

- Jeg vil se nærmere på Arla Foods’ værdikæde, da den kommer tæt på Arla Foods’ interne forhold.

- Jeg vil se nærmere på deres konkurrenceforhold ved brug af brancheanalysen (Porter’s 5 forces).

- Jeg vil analysere virksomhedens efterspørgsel på B2B-markedet, ved at lave en købsadfærdsanalyse af konsumenterne, da det er konsumenterne der bruger produkterne.

Side 5

4 af 13

Regnskabsanalyse

I min regnskabsanalyse af Arla Foods, har jeg valgt at gøre brug af tallene fra deres årsrapporter af årene

, da det danner et indblik i hvordan det har gået for Arla i den seneste tid.

                2
I regnskabsanalysen valgte jeg først at arbejde med nogle af Arla Foods’ vigtigste nøgletal, ved at gøre brug

af indekstal, så jeg kan se dets udvikling.

Andelshaverne i virksomheden Arla Foods er mælkeproducenterne (landmændene), og nøgletallene viser en klart negativ udvikling af antal af andelshavere i løbet af årene I år 2008 er indekstallet sat til

100, som så faldt til 90 i år 2010, faldet tyder på at mange landmænd har haft det hårdt igennem finanskrisen, grundet stigende priser på foder, svært at få lån samt rentestigninger inden finanskrisens udbrud, og har derfor ikke kunne indtjene de nødvendige penge for at betale de diverse omkostninger, derfor har mange landmænd set sig nødsaget til at sælge deres gård, og opgive deres profession. Dette tyder også på at have påvirket prisen for andelshavermælk. Prisen pr. kg andelshavermælk faldt fra 2,82 kroner i år 2008, til 2,14 kroner pr. kg andelshavermælk i 2009. I 2009 steg prisen dog, hvilket den har gjort både fordi udbuddet af mælk er faldet, men også fordi forbruget (og dermed efterspørgslen) er steget i perioden 2009 (1. kvartal) til 2010 (4. kvartal).

Arla Foods’ omsætning pr. omkostningskrone har haft en generel positiv udvikling, da tallet har været stigende i en længere tidsperiode, som tyder på at Arla Foods’ er gode til at effektivisere sig.

Omsætningen pr. lønkrone samt omsætningen pr. medarbejder har sammen udviklet sig negativt fra året

, hvilket tyder på at Arla Foods’ blev påvirket af finanskrisen, hvilket også kan ses i årsrapporten, da omkostningerne generelt var stigende i årene I årene steg nøgletallene positivt for både omsætningen pr. lønkrone samt omsætningen pr. medarbejder, det er sket grundet stigende omkostninger samt fald af nettoomsætning, hvilket tyder på at Arla effektiviserede sig i årene I denne periode med finanskrise, tab af andelshavere samt stigende omkostninger, har antallet af fuldtidsansatte været meget tæt på det samme antal, tallet af fuldtidsansatte fra faldt kun med

18 fuldtidsansatte.

I årene har nettoomsætningen været faldende. Nettoomsætningen faldt mest i årene 2008-

2009, og steg igen i årene , dog ikke nok til at overgå året 2008. Grunden til følgende er bl.a.

stigende personaleomkostninger, selvom der ikke har været en stigning i antal fuldtidsansatte, samt stigende udgifter i forhold til aktiver. Noget tyder dog på at Arla Foods har effektiviseret sig, da årets

2

Se bilag 1.

Side 6

5 af 13 resultat har mere end fordoblet sig fra årene Dette tyder Arla Foods’ bruttoavanceprocent også på, da den fra årene er steget med ca. 2,76 % procentpoint.

Afkastningsgraden hos Arla Foods har været stigende.. Afkastningsgraden hos Arla Foods lå på ca. 6 % i år

2010. Den gennemsnitlige indlånsrente hos ikke-finansielle selskaber lå på 0,9 % i år 2010, 4. kvartal, nationalbankens indlånsrente ligger desuden på 1 %, derfor ligger afkastningsgraden på et meget tilfredsstillende niveau.

Overskudsgraden er steget fra år I år 2008 var den på 2,74 %, og i 2010 endte den på 3,73 %.

Det er en stigning på ca. 36 %, hvilket er en meget god stigning, som også kan ses på årets resultat.

I år 2010 lå egenkapitalens forrentning på 16,5 %, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau. I perioden år har egenkapitalens forrentning været højere end afkastningsgraden, hvilket betyder at Arla

Foods har tjent penge på at arbejde med gæld i pågældende periode.

Aktivernes omsætningshastighed har været faldende i årene , dog med en stigning i årene 2009-

2010, dog ikke nok til at overgå år 2008, hvilket betyder at virksomhedens kapitaltilpasningsevne er blevet forringet i pågældende periode.

Gældsrenten for virksomheden har været faldende i årene , hvilket er positivt. Arla Foods’ gældsrente lå på ca. 2,3 %, hvorimod den gennemsnitlige udlånsrente til ikke-finansielle selskaber lå på 4,2

% i år 2010 (4. kvartal), hvilket betyder at virksomhedens gældsrente ligger betydelig lavere end den gennemsnitlige udlånsrente til ikke-finansielle selskaber, hvilket er meget positivt.

Virksomhedens soliditetsgrad har været stigende i årene Soliditetsgraden viser virksomhedens evne til at modstå tab. I år 2010 lå virksomhedens soliditetsgrad på 28,5 %, selvom den burde ligge imellem

30-40 %, for etablerede virksomheder, som Arla Foods. Jeg kan dog forestille mig at soliditetsgraden er faldet i perioden , grundet finanskrisens negative påvirkning. Soliditetsgraden har dog været stigende, og jeg vil tro at den kommer op over de 30 % i løbet af år 2011, da virksomhedens egenkapital har været stigende lige siden.

Virksomhedens likviditetsgrad viser hvor meget omsætningsaktiverne udgør i procent af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser, og bør ligge over 100 %. En tommelfinger regel siger at den bør udgøre mindst 150 %. Arla Foods’ likviditetsgrad lå på ca.109 % i slutningen af år 2010, hvilket betyder at den lå meget lavere end hvad den burde ligge på. Grunden til faldet af likviditetsgraden i årene er fordi de kortfristede gældsforpligtelser er steget, og omsætningsaktiverne er faldet i pågældende periode.

Side 7

6 af 13

Analyse af Arla Foods’ strategiske situation

Arla Foods’ er som bekendt en produktionsvirksomhed. Alle de produkter Arla producere bliver kun solgt videre til grossister samt detailhandlere, som oftest er diverse indkøbsbutikker samt brugser, men dog også til tankstationer, bagere og lignende. De sælger og handler derfor kun med B2B-markedet.

SWOT-analyse:

SWOT-analysen giver et godt indblik i både virksomhedens interne og eksterne forhold.

SWOT-Analyse

Interne forhold.

Stærke sider. Svage sider.

• Lav gældsrente i forhold til den gennemsnitlige udlånsrente. kan have svært ved at modstå tab.

• Stigende overskud. • Virksomheden er et andelsselskab, og skal derfor

• Dets afkastningsgrad ligger på et meget tilfredsstillende niveau. • Forholdsvis lav likviditetsgrad, efter finanskrisens

• Forsat øget ekspansion, hovedsagligt i Europa. forløb.

• Velkendt og stor virksomhed.

• Produkter placeret i størstedelen af alle danske butikker.

• Lav soliditetsgrad, som tyder på at virksomheden komme til enighed før der kan vedtages noget.

• Stigende gældsforpligtelser, faldende omsætning.

Eksterne forhold.

Muligheder. Trusler.

• Stigende mælkepriser. • Stigende foderpriser.

• Faldende udbud, grundet landmænd der er • Faldende mælkepriser.

nødsaget til at forlade erhvervet.

• Øget forbrug og efterspørgsel af mælk

(Danmark). • Fremtidige økonomiske kriser.

• Stadig mulighed for ekspansion i internationale lande. kvægende.

• Forskning i kloning af dyr, deriblandt kvæg.

• Forskning i forbedring og effektivisering af nuværende produktions maskiner.

• Landmænd som på nuværende tidspunkt har det økonomisk hårdt (Må opgive deres erhverv)

• Epidemier af sygdomme, som kan ramme

• Færre andelshavere af økonomiske grunde.

• Hård konkurrence på det udenlandske marked

• (Ustabile mælkepriser)

Side 8

7 af 13

Omverdensmodellen:

Omverdensmodellen giver et indblik i virksomhedens eksterne forhold.

Afhængig omverden

Kunder: Arla Foods’ kunder er detailister og grossister, og derfor handler virksomheden kun med B2B-markedet. Kunderne (efterspørgslen) er med til at bestemme prisen for den mælk de for leveret. Kunderne køber ofte Arla’s produkter da mange kunder til grossisterne og detaillisterne ønsker produkter fra Arla.

Virksomheden benytter sig meget af analysere af kundernes ønsker og behov, så de kan opfylde dem, og derved få så mange kunder som muligt.

Konkurrenter: De ledende fra virksomheden har sagt at konkurrencen er meget hård på dets markedet, dog mest i udlandet. Arla er på nuværende tidspunkt markedsleder indenfor salg af dets produkter, i Danmark. Virksomheden er mest udsat for konkurrence i udlandet, især på de nye markeder, virksomheden oplever dog ikke meget konkurrence i Danmark, Arla er generelt et velkendt og købt mærke i Danmark.

Mellemhandlere: Arla gør ikke brug af mellemhandlere. Virksomheden sælger og laver aftaler med grossisterne samt detaillisterne, uden nogen mellemhandler.

Leverandører: Virksomhedens leverandører er dets andelshavere, altså landmændene. Mange landmænd har set sig nødsaget til at sælge deres gård og kvæg, og derved opgive deres profession, da de er blevet ramt af både finanskrisen, men også faldende mælk priser samt stigende foder priser, som har gjort det umuligt at kunne klare det økonomisk, for nogle landmænd. Hvilket har påvirket Arla negativt, da de har færre leverandører.

Uafhængig omverden

Politik og lovgivning: Virksomheden skal overholde sikkerhedskravene med henhold til produktion af deres produkter, fødevarestyrelsen har specielle forholdsregler som skal overholdes, for at undgå mulige bakterier og lignende i produkterne. Virksomheden skal desuden betale de forskellige afgifter og skatter.

Økonomi: Virksomhedens produkter er som oftest billige produkter, som bruges til dagligt, og er svære at substituere. En økonomisk krise vil selvfølgelig påvirke virksomheden, især dets andelshavere, men produkterne vil der som sådan ikke blive solgt mindre af, det vil dog påvirke Arla så snart flere af deres leverandører og andelshavere går konkurs.

Demografi: Virksomhedens kernemarkeder består af: United Kingdoms, Sverige, Danmark, Finland, Holland og Tyskland. Deres vækstmarkeder består af landene: Rusland, Polen, USA, Kina og Mellemøsten & Nordafrika. De har også diverse værdimarkeder, hvor af følgende lande indgår: Canada, Spanien,

Side 9

8 af 13

Grækenland, Brasilien, Norge og eksportmarkeder. Arla’s produkter bliver hovedsagligt solgt til alle kundegrupper, unge som gamle, de har forskellige produkter som tilpasser kundens behov (Bl.a. laktosefri mælk).

Kultur: Kultur har ikke den store betydning for salg af Arla’s produkter.

Teknologi: Teknologien indenfor især produktion og fremstilling af virksomhedens produkter er meget vigtig. Teknologien er med til at skabe og producere Arla’s produkter, samt give produkterne den smag og konsistens som de skal have. Teknologien er med til at gøre både tapningen, produktionen samt fremstillingen af deres produkter bedre og simplere samt hurtigere. Des hurtigere produktionen er, des mere kan de producere og derved sælge.

Miljø: I løbet af de sidste par år er forbrugerne blevet meget mere bevidste om især miljø, og deriblandt økologiske produkter. Arla har fokuseret meget på det seneste, med produktion af økologiske produkter, samt for mindskning af deres CO2-udslip. Arla’s økologiske produkter er blevet velmodtaget, og har haft stigende salg.

Interesseorganisationer og massemedier: Virksomheden har ikke været i interesseorganisationer samt massemediernes søgelys, de har indtil nu ikke har nogen skandale sag, eller i det hele taget negativ omtale.

Arla har været gode til at invitere skoler til at se de forskellige gårde, hvor produktionen af mælk starter, som har skabt et positivt billede af Arla Foods.

Internationalt miljø: Arla er især påvirket af internationalt miljø, da de producere og sæler til mange internationale lande. Arla har 3 brands, som de bruger i alle lande, og som er begyndte at blive meget velkendte. De brands er følgende: Arla, Lurpak og Castello. Lurpak smørret er især blev taget godt imod.

Værdikæde af Arla Foods:

Arla Foods’ værdikæde.

Støtteaktiviteter.

Infrastruktur: Arla Foods’ har i alt 31 datterselskaber, hvor af mange af dem er små mejerier som er blevet opkøbt. Virksomheden har lagt meget fokus på ekspansion til internationale lande, og er godt i gang.

Menneskelige ressourcer: Arla’s CEO er Peder Tuborgh. Arla beskæftiger cirka 16.200 fuldtidsansatte, verden rundt. Heriblandt har de landmænd, produktionsmedarbejdere, forskere,

Side 10

9 af 13 udvikler osv.

Teknologi: Virksomheden har fokuseret meget på effektivisering igennem teknologi, og derved skabe bedre og hurtigere produktions mulighedere.

Indkøb: Arla har ofte opkøbt mindre mejeri og etablerede nye mejeri, ikke kun i Danmark, men også på et internationalt plan. De har for nyligt afsløret at de vil opføre et kæmpe mejeri i England, som kommer til at koste omkring en milliard kroner. De har også indgået fusion med et tysk mejeri, under navnet Hansa-Milch.

Primæraktiviteter.

Indgående logistisk: Arla producerede i alt 8,713 milliarder kilo mælk i år 2010. Tallet har været stigende siden år 2008, og Arla regner med at producere endnu mere, nu hvor de har fusioneret med det tyske mejeriselskab Hansa-Milch samt deres opførelse af et nyt kæmpemejeri i England.

Produktion: Arla’s produktion starter hos landmændene, hvorefter de forskellige råvarer bliver transporteret til nærmeste mejeri, hvor selve produceringen af produktet starter. Arla’s produktion er lokaliseret i de forskellige lande, hvor de har aktiviteter i.

Udgående logistik: Arla sælger til detailister og grossister, og derfor kun til B2B-markedet. Arla’s produkterne sælges derfor i dagligdagsbutikker samt hos tanke og bagere.

Markedsføring og salg: Virksomheden markedsfører dets produkter i TV reklamer, avis annoncer, i kataloger, samt på internettet. Arla har lavet hjemmesider til de forskellige produkter, hvor der kan findes informationer om produktet, samt historie og i nogle tilfælde små film. De har desuden lanceret en helt masse opskrifter (hvor ingredienserne er produkter produceret af Arla), som er blevet taget godt imod.

Service: Arla producere produkter som tilpasser sig til kundernes behov, de sælger bl.a. laktose fri mælk, til de kunder der ikke kan tåle laktose, samt økologiske og fedtfattige produkter, og meget mere.

Analyse og vurdering.

Ved at analysere og vurdere Arla Foods’ værdikæde kan jeg konkludere følgende:

• Mejeriets konkurrencemæssige kompetencer er placeret i up-stream funktionerne; Da

Side 11

10 af 13

Arla vil skabe produkter som tilfredsstiller deres kunders behov og krav. Arla har lagt meget vægt på oprettelse samt køb af mejerier (ekspansion), for at kunne få så stor en kundegruppe som muligt.

• I down-stream aktiviteterne er der blevet fokuseret meget på hovedsagligt markedsføring og branding af virksomhedens mange produkter, deriblandt designet af deres produkter, for at kunne tiltrække flere kunder.

Branche analyse.

Arla’s produkter appellere hovedsaligt til det homogene marked, da mange af deres produkter, så som mælk, ikke skaber præferencer som sådan, det kan dog diskuteres hvorvidt flere og flere kunder vælger at købe produkterne fra virksomheden, på grund af deres brand.

Porter’s 5 forces:

Truslen fra leverandører: Da Arla er et andelsmejeri, og deres leverandører er andelshavere af virksomheden, vil jeg mene at truslen fra leverandører er minimale, der er desuden mange som kan udbyde de nødvendige råvarer, så derfor kan Arla, hvis nødvendig, afskedig en eller flere af dets leverandører.

Truslen fra nye udbydere: Nye udbydere vil altid være en trussel, da de kan gå hen og tage markedsandel og dermed kunder fra virksomheden. Men på markeder, hvor Arla allerede er markedsleder (Så som Danmark), vil det være svært for et nyt mejeri at nå indtil Arla, og derved være en trussel for Arla. Arla har flere gange opkøbt konkurrenter.

Truslen fra købere: Køberen vil næsten altid være en trussel, i forhold til Arla Foods’ er det ofte omhandlende mælke priserne, da de har haft det med at svinge utroligt meget. Jeg tror personligt ikke at, især danske detailister, vil nægte at købe produkter fra Arla, da Arla’s produkter har en stor efterspørgsel, og sælger derfor godt.

Truslen fra udbydere af substituerende produkter: Jeg vil mene at truslen fra substituerende produkter er minimale, af følgende begrundelse: Arla producere allerede mange produkter som kan substituere deres allerede eksisterende produkter, de sælger bl.a. mælk, kakao, proteindrikke, og lignende produkter.

Analyse af kundeforhold.

Arla Foods’ sælger dets produkter til mellemhandlermarkedet, som så sælger det videre til konsumenten.

Mellemhandlerne ønsker kun at købe produkter, som de ved konsumenterne vil købe, derfor er det vigtigt for Arla at tilpasse sig kundernes behov og derved skabe efterspørgsel fra mellemhandlerne. Derfor har jeg valgt at lave en købsadfærdsanalyse af konsument markedet.

Side 12

11 af 13

Købsadfærdsanalyse:

Produkterne Arla producere er hovedsagligt produkter som bliver købt efter fysiske behov, simpelthen fordi produkterne er nødvendige for at få dækket menneskets fysiske behov, altså mad og drikkelse, og derfor er købsmotivet bag købene af Arla’s produkter som oftest også funktionelle dog kan thrifty-effekten også være pågældende for mange af Arla’s produkter, da de hovedsagligt er billige i pris.

Købsbeslutningen ved køb af produkter fra Arla er som oftest meget kort, fordi at Arla’s produkter er en nødvendigheds vare, for vores fysiske behov. Arla’s produkter er blevet til noget man køber hver gang man enten mangler produktet, eller når man køber ind. Influenten i denne sammenhæng, kan og vil ofte være den person der ligger mærke til at man snart ikke har mere tilbage af det pågældende produkt.

Konklusion:

Efter at have lavet en regnskabsanalyse samt flere analyser som relaterer til virksomhedens strategiske situation, kan jeg konkludere det følgende:

Virksomheden, Arla Foods, oplevede en større tilbagegang i finanskrisens forløb, især i år 2008, hvor de mistede et stort antal af andelshavere, hvilket påvirkede virksomheden negativt. Man kan dog se i årsregnskabet at virksomheden er godt i gang med at komme sig over finanskrisen.

Fremtiden for Arla Foods’ ser lys ud. Virksomheden har store planer om ekspansion til nye markeder, deriblandt deres fusion med Hansa-Milch som fik dem godt ind på det tyske marked. Arla har desuden oprettet flere mejerier, deriblandt gigant mejeriet i England, som de skal til at bygge, som vil gavne deres fremtidige indtjening.

Både nøgletallene samt årsregnskaberne tyder på at virksomheden vil indhente det tabte fra årene 2007-

2008 (Finanskrisen) i løbet af år 2011, selvom de har investeret en enorm mængde af penge i mejeriet i England.

De stigende foderpriser er dog stadig en trussel for mange af Arla’s andelshavere, og derfor også Arla, det er derfor umuligt at vide om flere af deres andelshavere ser sig nødsaget til at forlade deres erhverv, de stigende mælke priser fra årene ser dog positive ud, men mælkepriserne er utrolig ustabile, og svinger meget.

Jeg vil mene at virksomheden vil have indhentet det de tabte under finanskrisen, i løbet af enten år 2011 eller år 2012. Hvis virksomhedens planer for ekspansion holder stik, vil jeg tro at Arla kommer til at indtjene meget mere, end hvad de førhen har gjort, især efter fusionen med den tyske virksomhed Hansa-Milch.

Side 13

12 af 13

Litteraturliste:

Bøger:

Dam, Ingrid. ”Ost smør og surmælksprodukter til husbehov”. Skarvs bøger, 1986.

Turner, Dorothy. ”Mælk”. Åløkke A/S, 1991.

Hyldtoft, Ole. Askgaard, Helle og Christiansen, Finn Niels. ”Det industrielle Danmark ”. Systime

A/S, 1981.

Rasmussen, Per. ”Kvægets fodring”. 4. udgave, DSR, år 2002.

Madsen Bisgaard, Christian. ”Træk af dansk mejeribrugs udvikling”. Rabøl A/S, Farsø.

Internetkilder:

Arla, “Finansielle nøgletal”.

http://www.arlafoods.dk/om-arla/virksomheden/nogletal/ .

Arla, ”Årsregnskab fra år ”.

http://top1000.dk/virksomheder/arla-foods/%C3%A5rsregnskab

Arla, ”Årsregnskab fra år ”.

http://www.arlafoods.dk/upload/global/publications/pdf/arla2010dk_web.pdf

Nationalbanken, ”Officielle rentesatser”

http://www.nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/side/Officielle_Rentesatser ,

Statistikbanken, ”Gennemsnits ud- og indlåns renter”

http://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=MPK18&PLanguage=0&PXSId=0

(www.statistikbanken.dk -> Penge- og kapitalmarked -> Rente- og kursudvikling -> Gennemsnitsrenter i

pengeinstitutterne (pct pa) efter sektor og ud-/indlån (2002K1-2011K2) )

Statistikbanken, ”Forbrug af mælk pr. indbygger”.

http://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=FVF11&PLanguage=0&PXSId=0

(www.statistikbanken.dk -> Landbrug og fiskeri -> Fødevareforbrug -> Fødevareforbrug af animalske produkter efter type og enhed (kvartaler) (1995K1-2010K4) (FVF11), marker derefter tidsperioden samt ”MÆLK I ALT”)

Statistikbanken, ”Priser for foder”.

http://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=FODER4&PLanguage=0&PXSId

(www.statistikbanken.dk -> Landbrug og fiskeri -> Råstofanvendelse -> Købspriser for gødning, foderkorn, kraftfoder og fuldfoder efter fodertype (2000M01-2011M08) (FODER4)

Business.dk, “Arla Opfører kæmpe mejeri I England”. http://www.business.dk/foedevarer/arla-opfoerer-

kaempemejeri-i-england , 24. september 2011.

Side 14

13 af 13

Bilag:

Bilag 1:

Nøgletal År 2010 År 2009 År 2008

DKK. DKK. DKK.

Omsætning pr. lønkrone 7,8 7,6 7,4

Indeks af overstående | 95 | 92 | 100

Omsætning pr. medarbejder 3.023.743,45 2.848.253,34 3.047.434,24

Indeks af overstående | 99 | 93 | 100

Omsætning pr. omkostningskrone 1,023 1,016 0,995

Indeks af overstående | 103 | 102 | 100

DKK pr. kg andelshavermælk 2,52 2,14 2,82

Indeks af overstående | 89 | 76 | 100

Andelshavere 7.178 7.625 7.996

Indeks af overstående | 90 | 95 | 100

Fuldtidsansatte 16.215 16.231 16.233

Indeks af overstående | 100 | 100 | 100

Bruttoavanceprocent 20,143 % 19,853 % 17,387 %

Nettoomsætning 000,00 000,00 000,00

Indeks for nettoomsætning | 99 | 93 | 100

Årets resultat 00,00 0,00 0,00

Indeks for årets resultat | 228 | 175 | 100

Personaleomkostninger -00,00 00,00 00,00

Indeks for personaleomkostninger | 104 | 102 | 100

Aktiver 000,00 000,00 000,00

Indeks for aktiver | 103 | 103 | 100

Aktivernes omsætningshastighed 1, 1,5 1,7

Finansielle indtægter 0,00 0,00 0,00

Afkastningsgraden 6,08 % 5,58 % 4,62 %

Overskudsgraden 3,73 % 3,63 % 2,74 %

Egenkapitalens forrentning 16,469 % 14,491 % 7,554 %

Gældsrente 2,271 % 2,548 % 5,536 %

Soliditetsgrad 28,508 % 27,517 % 26,629 %

Likviditetsgrad 108,566 % 113,120 % 122,58 %