Multikulturalisme i England | SRO

Side 1

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

1

SRO. Samfundsfag/Engelsk

Kulturmøde.

[navn fjernet]

2.F

Stenhus Gym. & HF.

STX 2.g

Vejlederer:

Problemformulering 1:

Redegør for multikulturalismen i England og dennes baggrund. Giv dernæst en analyse og fortolk-ning af Monica Ali: Dinner with Dr. Azad (Roman-uddrag fra Brick Lane, i What´s Up, Britain? 2003) med særligt henblik på personerne og de problemer de møder i det multikulturelle England. Disku-ter de fordele og ulemper, der er knyttet til et multikulturelt samfund og minoriteters muligheder og modstand i henholdsvis Danmark og England.

Side 2

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

2

Abstract of “Multiculturalism in England”

The main subject which the class was given was cultural encounters. It’s about what happens when two different cultures meet, and how the people react. Out from this subject I have exam-ined the multiculturalism in England. I started with explaining the history of multiculturalism in England. Then I analyzed the text “Dinner with Dr. Azad”, which deals with immigration in England seen from the immigrant, Nazneen’s, view. Eventually I discussed the advantages and disad-vantages in a multicultural society, and compared England with Denmark. In the end this should give me a new and clearer picture of what the immigrants situation are in England, and given me knowledge of how multiculturalism work. The results from this analysis of multikulturalismen in England, shows that the idea about two cultures living side by side, doesn’t work as well as people had hoped. The locals and the immigrants do not live together in one big, well-functioning society, but in two (or more) parallel societies. This courses the two cultures to work against each other instead of whit each other. The locals feel invaded and the immigrants feel neglected of the socie-ty. Therefor I have concluded that the multicultural society is a great idea, but it does not work in real life.

Side 3

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

3

Indholdsfortegnelse

Forside. .............................................................................................................................................................. 1 Abstract of ” Multiculturalism in England” ........................................................................................................ 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for multikulturalismen i England og dennes bagrund. ........................................................... 4 Analyse af ”Dinner With Dr. Azad” ............................................................................................................. 5 Diskussion omhandlende det multikulturelle samfund. ............................................................................. 8 Konklusion ......................................................................................................................................................... 9 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 11

Side 4

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

4

Indledning

Jeg vil i denne opgave fortælle om multikulturalismen i England.

Dette vil jeg gøre ud fra en historisk- og samfundsfaglig redegørelse, om multikulturalismens bagrund. En analyse af romanuddraget ”Dinner with Dr. Azad”, hvor der er fokus på personerne, deres integration og den multikulturelle bagrund. Til sidst har jeg diskuteret fordele og ulemper ved det multikulturellesamfund, samtidig med at jeg har sammenlignet Danmark og England på dette område. Dette har jeg gjort ved hjælp af forskellig empiri som hjemmesider, bøger, tabeller og Noveller.

(Da det har været svært at finde materiale der udelukkende handler om England, vil noget af min empiri være hentet fra kilder der omhandler Great Britain.)

Dette skulle til slut have givet mig et nyt og klart billede af hvordan indvandre-situationen er i England, samt give mig et varieret indtryk af hvordan det multikulturelle samfund fungere.

Redegørelse for multikulturalismen i England og dennes bagrund.

Et multikulturalistisk samfund fokuserer på at to eller flere kulturer ud fra et gruppeperspektiv, skal kunne leve og fungere side om side, med en indbyrdes respekt og forståelse af hinanden.

Når vi snakker om multikulturalismen i England, må vi begynde helt tilbage da England/Storbritannien var

                 1
en kolonial stormagt.

England var et enormt imperium i mange år, med kolonier bestående af bl.a. Afghanistan, Bangladesh, De

                                              2
Vestindiske Øer, Guldkysten, Egypten, Hongkong, Nigeria

og mange mange flere. Specielt i slut 1800-tallet ekspanderede det britiske imperium, og erobrede store dele af Afrika. Denne ekspansion skyldes pres fra

              3
Tyskland og USA, som gjorde at briterne mente at det var vigtigt at udvide Storbritanniens markeds- og

investeringsmuligheder.

Men allerede i 1920’erne begyndte det mægtige imperium at falde fra hinanden. Efter anden verdenskrig, særligt i 1960'erne, fik de tidligere kolonier, som Asien, Afrika, Vestindien og Stillehavet, deres selvstændig-

hed.^{4}

1

Hjemmeside 1. afs. 4.

2

Hjemmeside 2.

3

Hjemmeside 3. I afs. ”Imperialismens storhedstid”

4

Hjemmeside 1. (afs. 4) og 3(afs: Afvikling af kolonierne).

Side 5

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

5

Sideløbende med det britiske imperiums voksen og aftagen, skete der en indvandring af folk fra kolonierne til England. En del af menneskerne var nogen som havde arbejdet tæt sammen med det britiske kolonistyre

                                                            5
i deres hjemlande, og som derfor følte sig truede efter selvstændigheden. Specielt i 1960’erne oplevede

England et boom af immigranter. I første omgang var der mest tale om indvandring fra Australien, New

Zealand og Canada^{6}, men grundet den stigende efterspørgsel på arbejdskraft, kom der hurtigt indvandre fra

andre områder også. Der er her specielt tale om folk fra Englands fem største minoritetsgrupper - Indere

(Hinduer, Sikher og muslimer), Pakistanere, Bengalere, sorte fra Caribien og sorte afrikanere (muslimske og

      7
kristne) .

Disse immigranter kom i kølvandet af afkoloniseringen, og kom enten som flygtninge eller for at arbejde.

Senere hen er der kommet flere immigranter til, som af forskellige årsager er flygtet fra deres hjemlande.

Bland andet på grund af krig, økonomiske vanskeligheder og jagten på et bedre liv.

I begyndelsen skete dette forholdsvist gnidningsfrit, fordi der ikke var tale om så store mængder af indvan-dre, og immigranterne og briterne levede side om side uden de store problemer. Men efterhånden som indvandringen fra Asien og Afrika tog til, og antallet at indvandre steg drastisk, begyndte der at opstå pro-blemer. Dette viste sig i sommeren år 2000, hvor der opstod massive ”raceuroligheder”. De etniske grupper

                                            8
følte sig undertrykte og overset af det britiske system.

Den multikulturelle ideologi om, at indvandrere skal integreres i deres nye land med størst mulig hensyn til deres egen kultur, gik altså ikke.

Nu står det britiske samfund med et stigende problem. 1. At multikulturalismen nærmere har opmuntret til indvandrernes udelukkelse af det britiske samfund, end deres integrering i det. Immigranterne lever altså parallelle liv i samfundet, i stedet for som en del af det. 2. Ved at leve de her parallelle liv, bevarer minorite-

terne deres etniske værdiger og adfærd, som stadig er i modstrid med det engelske/britiske samfunds. Og

3. disse parallellsamfund giver grobund for radikalisering, som blandt andet var med til at skabe proble-merne i år 2000.

Analyse af ”Dinner With Dr. Azad”

Romanen Brick Lane er udgivet i år 2003, af forfatteren Monica Ali. Monica er født i Bangladesh, men er opvokset i Bolton, Nord England, og har studeret politik, filosofi og økonomi på Oxford Universitet.

5

Hjemmeside 1. afs. 4

6

Bog 1, s. 50 øv.

7

Hjemmeside 4. afs. 3

8

Hjemmeside 1. afs. 5

Side 6

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

6

Kort fortalt, handler dette uddrag af romanen om en lille bengalsk familie der bor i London. Den unge ben-galske pige Nazneen er flyttet til England for seks måneder siden, fordi hun er blevet gift med den noget ældre og overvægtige forretningsmand, Chanu. Ægteskabet er blevet arrangeret af Nazneens far da hun var meget ung. Vi hører om hverdagen og Chanu fra Nazneens perspektiv, og vi møder også Chanus bedste ven, Dr. Azad, i novellen.

Romanen finder sted nogenlunde nutidigt, i et lejlighedskompleks i London. Novellen strækker sig over en dag i Nazneens liv. Denne dag er dog mere speciel en mange andre, fordi i dag kommer Dr. Azad og spiser aftensmad med Chanu og hende.

Udraget foregår i Chanu og Nazneens lejlighed der er prop fyldt med ting. Der bliver beskrevet hvordan der i soveværelset er et pinkt makeup-bord, et spejl, en seng og et kæmpe, sort tøjskab der fylder det meste af rummet. I stuen er det endnu værre. Her er det beskrevet hvordan Chanus bøger og papirere ligger i stakke under spisebordet og at sofaen og sofastolene er ko-lort-farvet. Der er der udover to fodskamler, et lille bord med glasplade og orange ben, tre tæpper på gulvet og så et reelt gulvtæppe, en bogreol, et hjørne-skab, en række til aviser, en trolly med flere papirere og foldere, seks spisestole, et TV og et udstillingsvin-due.

Hele rummet beskrives som grimt, men Nazneen virker ikke til at have noget i mod det. Snarere virker hun til at give alle de mange ting en form for værdig. Som om at de er velhavende, fordi de har mange ting. Ud over selve lejligheden beskrives miljøet som et tætliggende og gråt lejlighedskompleks.

Hovedpersonen i historien er Nazneen. Derefter kommer Chanu og Dr. Azad som en form for ”store” biper-soner. Udover de tre bliver der nævnt ”The tattoo lady” og en fra Chanus arbejdsplads, ”Wilkie”.

Nazneen er beskrevet som en ung, uspoleret pige fra den bengalske landsby.^{9} Hun er hverken smuk eller

grim, men har et specielt ansigt med en stor pande og tætsiddende øjne. Omkring 157 cm høj med smalle hofter. Hun er virker til gerne at ville lære det engelske sprog, og at hun ønsker andet end at bo i lejlighe-den med Chanu. Hun virker fascineret af Dr. Azad og den måde han behandler hende på, men også af den måde han ser verden. Nazneen er meget lige frem, i hvert tilfælde overfor hende selv og i hendes tanker.

Chanu beskrives som en overvægtig mand i fyrrende. Han går meget op i sig selv og sit arbejde. Han virker meget selvfed og er meget stolt af hvad han har opnået i livet. Han lever derudover efter en blanding af hans egen kultur (den bengalske kultur) og den engelske. Han behandler Nazneen meget efter de normer

9

Dinner with Dr. Azad. s. 148 øv.

Side 7

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

7 der er i deres hjemland (taler og svarer for hende, overlader alt arbejdet til hende, mener ikke at hun behø-ver at lærer engelsk, mener at hun skal blive hjemme osv.). Samtidig forventer han af omverdenen at se ham som en engelsk mand.

Dr. Azad beskrives som en lille mand, som taler meget lavt.^{10} Han enten arbejder, eller ejer, en klinik. Han

virker intelligent og meget bedre integreret end Chanu og Nazneen. Han behandler Nazneen mere efter engelske normer end bengalske. Derudover lyder han til at leve efter meget faste rammer (to glas vand før han spiser, altid i seng kl 22:30 og før det læser han altid en halv time).

Alle personerne, bortset fra Nazneen, beskrives gennem handlinger eller ting de siger. De er alle runde ka-raktere, der beskrives med sider der både kan tolkes godt og dårligt.

Der er et tydeligt modsætningsforhold mellem Chanu og Dr. Azad. Chanu virker bombastisk og meget selv-ophøjende, hvor i mod Dr. Azad virker mere ydmyg og neutral. Dette er også tydeligt i den måde de be-handler forskellige ting og emner som Nazneen, det at rejse hjem igen og arbejdet.

I teksten bliver temaerne indvandring, kultur og integrering, taget op flere gange. Det bliver fremhævet når vi hører om Nazneen og Chanus forhold, og hvordan han behandler hende. Her hører vi om hvordan dem der kommer til England, sagtens kan leve parallelle liv, og holde fast i de normer de har fra deres egne lan-de. Den måde deres lejlighed er indrettet, fortæller også noget om hvilke samfund de kommer fra. I ”hvi-de”, lokale hjem vil der oftest være en naturlig udskiftning af møbler og ting gennem årene. Avisen smides løbende ud og der holdes en form for orden i papirerne. Men i novellen hører vi om hvordan der bare er en masse ting, der ikke passer sammen, presset ind i et rum, som i forvejen er fyldt med rod. Det hvor Chanu og Nazneen kommer fra, er ting lig med status, og derfor skiller de sig ikke af med noget. Der er også en anden norm i forhold til at bruge tingene til de er slidt op, end der er i England og Danmark.

Temaerne bliver også bragt på banen når Chanu beskriver hvordan det fungere på hans arbejde. Hvordan at selvom at han er mere egnet til jobbet, har en længere og bedre uddannelse, så ser det alligevel ud til at det er Wilkie der løber med jobbet.

Chanu forklarer at det er underklassen (som Wilkie) der er mest bange for dem/indvandre. Han siger at folk

som Wilkie, ser indvandre som værende under sig, og derfor bliver utrygge, krænket og vrede når det går

                                                                                   11
godt for dem. Middelklassen er mere sikker, derfor er de mere afslappede omkring emnet indvandring.

10

Dinner with Dr. Azad. s. 148 ned.

11

Dinner with Dr. Azad. s. 153 øv/mid.

Side 8

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

8

I denne tekst kan man også læse lidt om hvordan de oprindelige englændere reagere på indvandrende.

Dette kan man ud fra de to ”små” bipersoner. Partier som National Front skyder op på grund af personer som Wilkie, der ser nedladende på Chanu. Men der er også folk som er ligeglade, som ”the tattoo lady”.

Dette beskriver hvordan England er delt op i to grupper. En som er mod indvandring, og en som ikke har noget i mod det multikulturelle samfund.

Diskussion omhandlende det multikulturelle samfund.

Når man snakker om det multikulturelle samfund, vil man altid kunne finde fordele og ulemper. Men for at kunne forstå disse, skal man kunne forstå hvad det multikulturelle samfund er. Når man gør det, så kan man også se at der er langt fra den gode tanke bag, til den faktiske virkelighed.

Et af problemerne i England er det samme som andre steder f.eks. i Danmark eller Malmø. Her har man taget flere indvandrere ind end samfundet umiddelbart har kunnet absorbere. Derved opstår de parallelle samfund, som har deres egne regler og love. Dette skaber splid i samfundet, som senere førere til en kultu-rel segregation.

Nu spørger man så sig selv: Hvor meget af fremmede kulturer kan accepteres, uden at et samfund går op i limningen og måske ender i vold? Her er episoder som den i England i år 2011, hvor lidt over 1000 demon-stranter blev anholdt, et godt eksempel. Det der ellers startede som en mindre, fredelig demonstration over drabet på en 29-årrig familiefar- og bandeleder, endte i en helt anden boldgade. Politiet greb ind og det fik flere, nu vrede, demonstranter til at gå på gaden. Det fik demonstrationen til at ændre formål. Nu handlede det ikke kun om drabet, men om deres undertrykkelse og situation.

Nogle immigranter kommer også til England for netop at arbejde og være en del af den vestlige kultur som lovlydige borgere. Men fordi der er så mange uroligheder mellem de to kulture, så bliver de smidt i den samme ”kasse” som uromagerne, dem der altså ikke kan assimilere med samfundet. Dette er enormt ær-gerligt, for på den måde går der god arbejdskraft til spilde, men det forstøre også til immigranternes følelse af ikke at blive hørt og overset af samfundet.

Der er også dem der går den stik modsatte retning. De knuger sig fast til deres engen kultur og religion og bliver til såkaldte ekstremister. Dette har de lokale beboere svært ved at acceptere, fordi de igen føler sig invaderet af den her nye kultur, og derfor begynder at svare igen ved at blive enormt nationalkærlige.

Den voksende mængde af indvandre, der specielt findes i hovedstadsområdet, begynder også at få de op-rindelige englændere til at svare igen. En undersøgelse der blev lavet af meningsmålingsinstituttet YouGov,

Side 9

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

9

udgivet af tidsskriftet Prospect i juni 2012, fortæller om hvad, der ifølge briterne, er det bedste/dårligste

ved Storbritannien. Her svarer hele 53% at mængden af indvandre er et problem. ydermere ønsker 40 % af

                                          12
briterne at der vil være færre indvandre i fremtiden.

Man kan også se en stigning af tilhængere til de mere nationalkærlige partier, så som British National Party

(BNP) og National Front. Denne proces ses også her hjemme hvor partier med en mere konservativ indvan-dre politik, vinder stemmer på netop denne.

Vi ser altså at det engelske samfund (og til dels også det danske) har problemer med at assimilere den en-gelske kultur med de udefrakommende kulture. Dette fører til flere forskellige samfund som lever side om side, men med mistro og uden forståelse for hinanden.

Denne tilstand opstår specielt i områder hvor der er en stor koncentration af indvandre. Her vil der opstå et nyt parallelt samfund, hvor det er vanskeligt at assimilere de to kulture (engelske og udefrakommende), og det vil igen puste lidt mere til den kulturelle segregation.

De samme tilstande opstår også i Danmark, hvor vi bestemt ikke er vilde med ideen om et multikulturelt samfund. En undersøgelse lavet af Ålborg universitet i år 2008, viste at hele 77 % af danskerne foretrækker en monokultur. Derudover er 75 % uenige i at indvandre skal have offentlige støtte til at bevare deres egen

kultur.^{13}

Konklusion

Ud fra denne viden, kan man altså konkludere flere ting. Det multikulturelle samfund er en god ide, som desværre ikke fungere så godt i praksis som den gør på papiret. Det tager tid at integrere folk så godt i det

engelske/vestlige samfund, som der er brug for. Denne tid bliver der ofte ikke givet og dette har altså kon-

sekvenser. Antallet af indvandre er for højt, eller i hvert tilfælde for koncentreret på bestemte steder. Her er der specielt tale om storbyerne hvor de fleste slår sig ned. Dette giver problemer med både lokalbefolk-ningen, der føler sig invaderet, men også for assimilationen, der gerne skulle foregå lige så stille.

Dette fører til konflikter mellem den oprindelige befolkning og immigranterne, som føler sig udstødte og trådt på. Nu bliver de parallelle samfund skabt i ghetto-områderne. Dette spreder sig og langsomt bliver landet delt i to. Dette skaber altså en kulturel segregation, hvilke er det modsatte af hvad den multikultura-listiske ide går ud på.

12

Bog 1. s. 42 se tabel.

13

Artikel 1 øv.

Side 10

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

10

Altså, hvis man skal have det multikulturelle samfund til at fungere, skal man altså have en god udspredning af immigranterne, og omvæltningen fra en kultur til flere må ikke gå for stærkt. Hvis dette sker, som man kan se i England, så vil man få en kulturel segregation i stedet for den assimilation man ønsker.

Side 11

[navn fjernet] 2f. SRO eng/samf Afl. 06-12-13 kl 14.

11

Litteraturliste

Hjemmeside 1.

http://www.herning-gym.dk/Default.aspx?ID=8&PID=4&M=NewsV2&Action=1&NewsId=110

Hjemmeside 2.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Forhenv%C3%A6rende_britiske_kolonier

Hjemmeside 3.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonw
ealth/Det_Britiske_Imperium

Hjemmeside 4.

http://www.theguardian.com/commentisfree/2012/aug/10/multiculturalism-uk-research

Bog 1.

Ole Helmersen, Broken Britain: Stat, marked og civilsamfund. Udgivet af forlaget Columbus i 2013 Tekst: Dinner with Dr. Azad

Artikel 1.

af HT)