SSO om Aboriginere i Australien og "Den stjålne generation"

Side 1

HF-enkeltfag 2. år

Generation

SSO

Side 2

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 1 af 24

Abstract

This paper investigates the background of generations of the Aboriginal people of

Australia. You will read the journey of generations’ background history and a detailed examination of the short story Flight, in which the focus is upon the characters and their relations to one another as well as how the aboriginals are treated by the community. In the end there is a relevant perception of the true story movie Rabbit Proof Fence. All these works describes the world into which the children of generation were born. I have analyzed and compared these works to each other as well as to the history of generations, which this paper focuses on at the beginning. My conclusion will partly focus on the great question: “Does these actions continue

                              th
today?” During the first half of the 20

century thousands of so-called half-blood children were taken away from their homes in Aborigine families to live a “worthy” life, become Christians and marry white British Australians to eventually become totally assimilated to the British culture.

Today some people do believe it still goes on in a more legally acceptable manner, just ten times as many Aborigine children has been taken away from their biological family for various reasons as other children in 2012.

Side 3

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 2 af 24

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Den stjålne generations historie ....................................................................................................................... 4 Hvornår skete det og hvad skete der? .......................................................................................................... 4 Hvordan er vilkårene for de stjålne aboriginere i dag? ................................................................................. 7 ”Flight” af Katharine Susannah Prichard ........................................................................................................... 8 Analyse og fortolkning ................................................................................................................................... 8 Personer og personrelationer ..................................................................................................................... 11 Fremstilling af de samfundsmæssige forhold for Aboriginals ..................................................................... 14 Vurdering og perspektivering .......................................................................................................................... 15 Filmen ”Rabbitproof fence” efter en bog af Doris Pilkington Garnimara ....................................................... 18 Resumé ........................................................................................................................................................ 18 ”Rabbit Proof fence” om generations ........................................................................................ 20 ”Flight” og ”Rabbit Proof fence” ................................................................................................................. 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Kilder ................................................................................................................................................................ 23 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 23

Side 4

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 3 af 24

Indledning

I slutningen af 1800-tallet blev det lovligt for den australske regering at tvangsfjerne børn, hvis de var en blanding af en hvid brite og en aborigin australier. Årsagen til tvangsfjernelserne var officielt at undgå, at børnene levede amoralske liv eller var udsatte for fare. Denne generation af blandede menneskeracer, som blev tvangsfjernet, kaldes den stjålne generation. Det interessante ved den stjålne generation er børnenes historie, deres kultur og levemåde samt levevilkår. Det er især interessant at se på hvilke historiske begivenheder, der har været baggrund for det liv, de lever i dag, og hvilke samfundsmæssige påvirkninger, de har haft. Jeg vil derfor helt basalt finde ud af, hvad den stjålne generation er, hvad der var af væsentlige faktorer for, at den stjålne generation opstod, og hvad der egentlig skete. Dertil vil jeg analysere teksten Flight om den stjålne generation, hvor jeg bl.a. vil se nærmere på personkarakteristikker og personrelationer.. Derudover vil jeg lave en perspektivering til filmen Rabbit Proof fence, hvor jeg både vil perspektivere til emnet og til den analyserede tekst med henblik på både indhold og form.

Dette kan koges ned til følgende:

Hvad er den historiske baggrund for generation?

Herunder:

- Der kigges nærmere på novellen Flight, med det formål, at lave en analyse.

- Hvordan fremstilles de samfundsmæssige forhold for Aboriginals i novellen Flight?

- Hvordan er personerne og personrelationerne i novellen?

- Hvordan kan filmen Rabbit Proof Fence relateres til emnet og novellen Flight?

Side 5

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 4 af 24

Den stjålne generations historie

Den stjålne generation betegner de australske aborigine generationer af halvblodsbørn(en hvid forælder og en aborigine forælder), som blev tvangsfjernet fra deres forældre af regeringen. De hvide australiere, nærmere briterne mente at aborigine folk ikke var kloge nok til at opfostre deres egne børn, generelt var de ligefrem uintelligente, ifølge briterne. Andre daværende forklaringer var, at de ville hjælpe børnene til et bedre liv, hvor de blandt andet skulle lære at læse og skrive, for at blive veluddannede. Realiteten var imidlertid sådan, at de forsøgte at ”udrydde arten”, ved at skære børnene fra deres aborigine forælder og give dem en ny identitet som hvid med kristne værdier, for så ville aboriginerne ikke kunne lære deres viden om the dreamtime, som i deres religion er skabelsesberetninger som sange eller små historier videre. En anden ting var rødderne. Hvis børnene lærte om deres rødder og de forskellige sprog, ville de ikke leve et værdigt liv, mente

         1
regeringen.

Hvornår skete det og hvad skete der?

Tvangsfjernelsen af børn startede omkring århundredeskiftet mellem det 19. og det 20. århundrede, hvor The Aboriginal Protection and Restriction of the Sale of Opium Act (Queensland) [2] i 1897 tillod lokale ”chief protector”, eller chefprotektor, at fjerne lokale aboriginere på og mellem reservater og holde børn i sovesale. Lovgivningen blev efterfølgende efterlignet i Southern Australia og Northern Territory. I 1911 blev chefprotektoren gjort til den lovlige værge for alle aborigine og halvblodsbørn, hvilket gav ham magt til at tvangsfjerne børn uden reelt grundlag.

Denne magt blev overført til The New South Wales Aborigines Protection Board i 1939, der nu fik beføjelsen til at fjerne aborigine børn uden et retsmøde. Tvangsfjernelsesmagten blev ophævet i

1940, da bestyrelsen blev omdøbt til the Aborigines Welfare Board. I tidsrummet 1939 til 1971 besad direktøren for Native Welfare værgemagten, der blev ophævet helt i 1962. Indtil 1965 var direktøren dog formelt set stadigvæk værge for alle aborigine børn, uanset om deres forældre var levende eller ej.

1

http://www.nsdc.org.au/stolen-generations/history-of-the-stolen-generations/the-history-of-the-stolen-generations

2

Lovgivningsakten blev dannet, da regeringen satte Archibald Meston til at finde en løsning på problemet med de udsultede, sygdoms og opiumsplagede aboriginere, hvortil han kom med et lovforslag til regeringen, hvilket regeringen så som en midlertidig løsning, men lovgivningskomiteen havde bagtanker om at kontrollere de indfødte.

Side 6

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 5 af 24

Der skete først virkelig noget i 1994, hvor der blev afholdt Going Home-konference i Darwin, hvor over 600 mennesker der blev fjernet som børn fra forskellige stater mødtes og udvekslede erfaringer. Her afslørede de historien om fjernelsen af børnene, og hvordan politikken påvirkede aboriginerne. Dette førte til, at The National Inquiry into the Separation of Aboriginal and Torres Strait Islander [3] Children from Their Families blev etableret d. 11. maj 1995 for at undersøge virkningerne af separationen, identificere, hvad der burde gøres i modsvar til tvangsfjernelserne, finde en måde at gøre det godt igen, og se på lovgivningen i den tid, der påvirkede børneseparation.

Folkene bag undersøgelsen afholdt høringer i alle stater mellem december 1995 og oktober 1996 og modtog 777 henvendelser, hvoraf 69 % af dem var fra indfødte folk, 6 % fra kirker og 1 % fra regeringen, hvilket er interessant, da det måske kan sige noget om hvem der er ofre og hvem der er skyldige. Ofrene kommer selvfølgelig med mange henvendelser, mens kirken, der har været medskyldig indrømmer lidt, og regeringen stort set intet indrømmer. D. 26. maj, 1997 blev rapporten om the Separation of Aboriginal and Torres Strait Islander Children from Their Families offentliggjort, almindeligt kendt som Bringing Them Home-rapporten. En forkortet version kaldes "Bringing Them Home – Community Guide”. Folkene bag undersøgelsen lavede 54 anbefalinger til regeringen, for eksempel erstatningstilbud til de ramte og en undskyldning til det oprindelige folk.

De vigtigste resultater:

• 10-33 % af aborigine børn blev fjernet fra deres familier mellem 1910 og 1970.

• De stjålne aborigine børn blev ofte udsat for fysisk og seksuelt misbrug og offentlige ansatte har undladt at beskytte dem.

• Mange aborigine børn blev aldrig betalt for det arbejde, de gjorde(’Stjålne lønninger’).

• Ifølge folkeretten, fra ca 1946 blev politikken for tvangsfjernelse sidestillet med folkedrab^{4}.

• Fjernelsen af indfødte børn fortsætter i dag.

Australiens statslige regering undskyldte formelt til det oprindelige folk;

I slutningen af maj 1997 undskyldte Richard Court, daværende premierminister i Western Australia som den første politiske leder for den stjålne generation. Herefter fulgte en række officielle undskyldninger i alle de andre delstater med delstaten Northern Territory som den sidste i oktober

2001.

3

Børn fra Torres Strait øerne, som hører under Australien, som også var påvirket af stjålne generationer.

4

Det at udvaske deres sorte farve og deres kultur kan sidestilles fordi dette svarer til at udrydde et folkelag.

Side 7

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 6 af 24

“They can't give me back my mother, my lost childhood... but when Bob Carr gave his apology it was a removal of all my mother's guilt, the secret she bore alone... the apology set her free.”

- Aunty Nancy de Vries om den officielle undskyldning af premierminister i New South

Wales, Bob Carr. De Vries blev fjernet fra sin familie 14 måneder gammel.

Premiere minister John Howard nægtede at undskylde til de stjålne generationer på nationalt plan i yderligere ti år. I det føderale valg 2007 blev at han tvunget ud af kontoret, stadig uden at have undskyldt, som den eneste.

I januar, 1998 lancerede Australians for Native Title (ANT) [5]

The Sorry Books Campaign, fordi den føderale regering nægtede at sige undskyld til de stjålne generationer. Kampagnen fungerede som en underskriftsindsamling for at få fokus på problemet og få delt sandheden, så regeringen ville blive presset til at sige undskyld. D. 26. maj 1998 frigav HREOC [6]

The Social Justice Report, som indeholdt et resumé af kirkernes og de hvides samfund svar på Bringing Them Home-rapportens anbefalinger, samt en implementerende statusrapport. Samme år lancerede Australiens nationale arkiv Bringing Them Home Indexing Project. Projektet var fokuseret på identifikation og bevarelse

af Commonwealth^{7}, som er en sammenslutning af britiske og tidligere britiske kolonier, relateret til

aborigine folk og deres lokalsamfund.

Tiltrædelsen af Sorry Day skete i forbindelse med The Bringing Them Home report, som havde foreslået "at mindes historien om tvangsfjernelser og dens virkninger" den 26. maj (anbefaling #

7a). Sorry Day har været en årlig begivenhed siden.

Aborigine folk over hele Australien hørte med chok kommentarerne fra Aboriginal Affairs Minister Senator John Herron, som sagde, at historierne om udbredt fjernelse af aborigine børn fra deres familier var overdrevne, og at flytningerne, der fandt sted, var af lovlige grunde, som stadigvæk ses under børnevelfærdspolitikken i dag.

D. 26. august 1999 meddelte det føderale parlament en dyb og oprigtig beklagelse over tvangsfjernelsen af aborigine børn fra deres familier.

5

Interesseorganisation som består af retfærdighedsforkæmpere, som beskæftiger sig med humanitære rettigheder,

retfærdighed og bærdygtighed. Har til formål at påvirke regeringen og befolkningens mening.
6

Human Rights and Equal Opportunity Commission er grundlagt af Australiens regering, men handler uafhængigt. De

har ansvaret for at undersøge påståede overtrædelser af Australiens anti-diskriminations lovgivning.
7

Union om samarbejde med tidligere britiske kolonier.

Side 8

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 7 af 24

I 2007 blev der valgt en ny premierminister, Kevin Rudd, som bl.a. lovede en officiel undskyldning til den stjålne generation. Dette resulterede i en kendt tale, der fandt sted d.13. februar 2008, som dengang fik stor støtte fra både regeringen og oppositionen. Dette var dermed den tekniske

                    8
afslutning på problemet.

Hvordan er vilkårene for de stjålne aboriginere i dag?

Efter den officielle undskyldning i 2008 fra det nationale regeringsoverhoved, Kevin Rudd, har det været bredt accepteret, at de stjålne generationer ikke længere er et aktuelt problem. Der er blevet oprettet organisationer, som hjælper stjålne generationer i dag, og som har fokus på forskellige områder eller måder at hjælpe på.

Hjælpeorganisationen Link-Up, der blev oprettet i 1980 hjælper de stjålne generationer med at finde sammen med deres familier og tilbyder desuden rådgivning til familiegenforeningerne. Underordnet har Link-Up oprettet en organisation, Family Link i 2009, som identificerer familiemedlemmer og finder slægtninge i pleje.

Organisationen Family Records Unit hjælper aborigine folk, især den stjålne generation, med at finde oplysninger om dem selv og deres familie. Organisationen styres af the Department of Aboriginal Affairs, som desuden er indehaver af Aboriginal Welfare Board’s register.

National Sorry Day Committee (NSDC) blev oprettet i 1998, efter Bringing Them Home-rapportens anbefaling om en national Sorry Day, som nu afholdes hvert år d. 26. maj for at mindes historien om tvangsfjernelserne og konsekvenserne heraf. Organisationen beskæftiger sig med de 54 anbefalinger, der blev givet i den førnævnte rapport. Her arbejder aborigine og ikke-aborigine mennesker sammen med medlemmer af den stjålne generation, aborigine samfund, regeringen, social retfærdighed og samfundsorganisationer, for at nå målene om opfyldelsen af de 54 anbefalinger.

Stolen Generations Alliance (SGA) blev oprettet i 2007 og har til formål at sikre, at sandheden bliver fortalt, og at retfærdigheden sker fyldest, samt at en omfattende helingsproces bliver støttet.

Der arbejdes med at forbedre rettighederne, og at behovene for de overlevende fra de stjålne

8

http://www.stolengens.org.au/our-history/57-stolen-generations-timeline.html

Side 9

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 8 af 24 generationer samt deres familiers behov bliver opfyldt ved at lobbye regeringen på alle niveauer og også overtale andre organisationer til at støtte deres sag.

Det er dog omdiskuteret, om det i virkeligheden er sandt, at de stjålne generationer er overstået, da staten stadig i begrænset omfang har mulighed for at tvangsfjerne børn og endnu benytter sig af denne mulighed, især over for aborigine familier. Ifølge den aboriginer-venlige weborganisation

            9
Creativespirits , er der i 2012 sket ti gange så mange tvangsfjernelser af aborigine børn som ikke-

aborigine i Australien. Dette kunne tyde på, at de stjålne generationer alligevel ikke har nået sin ende.

”Flight” af Katharine Susannah Prichard

En af de forfattere, som har været med til at belyse spørgsmålet om de stjålne generationer, var Katharine Susannah Prichard. Hun var en politisk aktiv kommunist og socialist, som var meget berejst og interesseret i aboriginerenes kultur og levevilkår. Denne interesse ses i op til flere af hendes noveller og romaner, bl.a. i novellen ”Flight”, som omhandler tre såkaldte halvblodspiger, som bortføres fra deres familie af den lokale politibetjent efter ordre fra regeringen. Med lidt ufrivillig hjælp fra politimandens godtroende kone, formår de at udføre et flugtforsøg, som dog ender med, at de støder på den grusomme ånd Gnarlu og flygter tilbage til deres kidnappere.

Analyse og fortolkning

Teksten ”Flight” af Katharine Susannah Prichard er en novelle, hvilket ses, af den korte énstrengede handling med et kort tidsforløb og de få personer der er på det afgrænsede sted. Dette kaldes også en kort afsluttet prosafortælling. Novellen er en beretning med både nogle replikker, se citat 1, indirekte tale og mange beskrivelser af steder og personer, både indre og ydre. Dette kan ses i alle tre citater. Det er en scenisk fremstilling med medsyn, se citat 2. Tekstens synsvinkel er i overpersonal position af en 3. persons fortæller. Fortælleren fortæller fra en kombineret indre og ydre synsvinkel og har derfor mange synsvinkelskift ind og ud af personerne, se citat 1 og 3.

9

http://www.creativespirits.info/aboriginalculture/politics/a-guide-to-australias-stolen-generations#toc1

Side 10

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 9 af 24

Fortælleren er alvidende og neutral, som om han bare er formidleren af følelser og tanker af og mellem karaktererne, se citat 3.

Citat 1: Anyhow, Mrs. O’Shea assured herself, she would not sleep a wink if she thought of those poor little scarecrows sitting there tied up, cold and miserable. She pulled a blanket from the bed and threw it on the floor for them. “There now”, she said cheerily, “you’ll be good girls, won’t you? You won’t try to run away? The Boss’d kill me if you did.”

Citat 2: The room was in darkness, except for that square of starlit sky framed by the window and crossed with barbed wire.

Citat 3: Mynie and Nanja did not need to talk. They wakened Coorin. She understood immediately why they had done so. One passion dominated all three. [10]

Fortælleren er pålidelig, da man ser beretningen fra flere sider af. Teksten præges af engelske

                                              11
dialekter, både britisk og den australske dialekt af engelsk

. Der forekommer mange tillægsord,

som hænger sammen med beskrivelserne og både sammenligning^{12} og meget billedsprog^{13}. Sproget

er stemningsskabende og skrevet i almindeligt stillag med talesprog [14] og sarkasme^{15} i replikkerne.

Sætningerne er opbygget enkelt med en sideordning, altså med paratakse. Da her ingen eller få bindeord forekommer, er der desuden tale om asyndese. Titlen på novellen ”Flight” indikerer enten en rejse eller en flugt, som ordet selv siger. Der kan her være tale om begge dele, da de er blevet taget fra deres mødre, og nu flygter fra deres kidnapper. Novellen starter in medias res og fortsætter

kronologisk frem med tankestrømme undervejs^{16}. Point of no return er i det øjeblik, hvor pigerne

                                                      17
forlader huset, og klimaks er, når de er midt i Gnarluens territorium

. Teksten er skrevet i datid, som en fortalt historie. Historien foregår blot over cirka tre dage i september eller oktober, hvor børnene skal udleveres d. 8., hvilket ses på side 75, l. 11. Den historiske tid er cirka 1930'erne, da

10

Citat 1: S. 80, l. 65-73, citat 2: s. 80, l. 79-81 og citat 3: s. 81, l. 68-71

11

S. 78, l. 61-62

12

S. 78, l. 52, l. 53-55

13

S. 76, l. 76-77, S. 78, l. 70

14

S. 78, l. 37-44: ”Daddy”, l. 61.

15

S. 78, l. 34.

16

S. 78, l. 10-16

17

S. 82, l. 49-67

Side 11

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 10 af 24

jævne folk har adgang til bil^{18}, men det tilsyneladende stadigvæk er normalt at bruge heste til

transport [19]. Stederne i teksten er som sagt få, her er kun tale om byen Movingunda, som er der, hvor pigerne bor med deres aborigine forælder, hvorefter de rejser til byen Lorgans, som er det andet sted, og sidst er der stedet i mellem de to; baglandet. Underordnet er der også tale om Gnarlu-landet, politistationen og familien O’Sheas bopæl. Der bliver nævnt i teksten, at pigerne skal sendes sydpå [20], hvilket indikerer, at de befinder sig nordligt i Australien. Staten, de befinder sig i, består af australsk ørken eller bush. Miljøet i teksten er fattigt, tørt og usselt. Pigerne har ikke været i bad i meget lang tid og er samtidig skrupsultne efter rejsen. I starten rider O'Shea rundt i den australske bush om eftermiddagen på en klar, kold dag. Det meste foregår i den australske bush, men senere når de til den lille by Lorgans, hvor O'Shea bor med sin familie. Da pigerne løber ud i Gnarluens territorie, omgives de af blå bakker med tæt bevoksning, som går børnene til livet, kun oplyst af stjernehimlen og "false dawn" [21], altså zodiacallys [22], som i Australien kun ses efter solnedgang i september og oktober.

Atmosfæren er for John O’Sheas vedkommende lidt blandet gennem historien, da han

                                                                 23
hovedsageligt er irriteret over, at han bliver nødt til at gøre "det beskidte arbejde" . Han tvivler

både på sin egen moral, statens håndtering af sagen, aboriginernes børn, der lever under "amoralske

           24
forhold", osv. For ham er det således en "arbejdsatmosfære", hvor han forsøger at opnå en

forfremmelse. For de tre piger er atmosfæren ekstremt trist og uhyggelig, og de er meget forskræmte. Faktisk er de så bange, at de tydeligvis frygter for deres liv og fremtid flere gange

gennem historien^{25}. I det lille hjem i Lorgans, er atmosfæren hos den hvide familie meget hyggelig

                                     26
og hjemlig, hvor familiesamværet er i centrum

. Derimod sidder de tre piger fanget i et mørkt og koldt lokale med en atmosfære som en blanding af en fængselscelle og et tomt haveskur med lys fra kun ét vindue, en låst dør, samt vægge bestående af råddent træ, pigtråd og rustne søm. I Gnarluens territorium er atmosfæren ekstremt utryg og skræmmende med en blanding af livlighed fra både vuggende træer og ukendte lyde og samtidig død og ondskabsfuldhed på grund af mørket, de

18

S. 76 l. 45

19

S. 74 l. 2: ”… as he rode away from…”

20

S. 79 l. 43: ”Tell them they’ve gone south…”

21

S.81, l. 77-82 og S. 82, l.

22

http://www.space.com/17997-rare-sight-zodiacal-light-observing-tips.html

23

S. 77. l. 43

24

S. 77. l. 13-18.

25

S. 82. l. 50-58.

26

S. 79

Side 12

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 11 af 24

                                                         27
rivende planter, de døde træer og især tilstedeværelsen af Gnarluen selv

. Da de tre piger kommer tilbage til det rum, de var indespærret i, er stemningen ændret markant. Pludselig er det en tryg omgivelse med lyden af den snorkende familie inde ved siden af og det varme tæppe midt i

rummet^{28}.

Der er nogle konflikter i historien, som både er indirekte og direkte. Der er den åbenlyse konflikt

mellem John og Nancy vedrørende hans job som kidnapper af halvblods børn.^{29} Dertil er også en

indre indirekte konflikt mellem John og The Aboriginal Department, som ses af hans refleksioner

                                                                           30
over sit arbejde, sine kollegaer og sin arbejdsgiver på rejsen mellem Movingunda og Lorgans .

John er også i konflikt med sig selv, da han føler skyld over, at kidnappe de stakkels børn, men

                                                                31
samtidig ikke vil gøre sig selv til grin blandt kollegaerne, hvis pigerne stikker af . Den fjerde og

unævnte konflikt er mellem The Aboriginal Department og aboriginerne samt deres halvblodsbørn.

Der er nævnt en del karakterer i novellen, som kan inddeles i hovedpersoner og bipersoner. Blandt hovedpersoner er der tale om politibetjent John O’Shea, hans kone Nancy og de tre halvblodspiger,

Mynie/Molly Anthill, Nanja/Polly McEachern og Coorin/Dolly Small. Blandt bipersonerne er The

Aborigine Department, aboriginerne, Fitz Murphy, McEachern, Mick Donovan, Charley

Ten(stifinder), O’Sheas tre børn, Emmalina fra Koolija station, The Gnarlu og the Nardadu.

Eksempler på temaer for denne novelle er den stjålne generation, menneskerettigheder, frihedsberøvelse og raceassimilation samt den menneskelige frygt for isolation.

Forfatteren vil gøre opmærksom på forholdene og de tragiske hændelser, aboriginere lever under og oplever i The Northern Territory. Regeringen fremstilles som den ”onde”, og læseren har sympati med de stakkels børn, men skal også indse, at kidnapperene bare er mellemmænd for The

Aboriginal Department. Hun vil gøre opmærksom på problematikken, og sprede budskabet om de dårlige levevilkår for at gøre verden til et mere humant sted.

Personer og personrelationer

27

S. 82, l. 33-49

28

S. 83, l. 6-9 og l. 13-15

29

S. 78, l. 51-80

30

S. 77, l. 5-22

31

S. 75, l. 1-7

Side 13

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 12 af 24

Karaktererne beskrives indirekte, gennem deres tanker og følelser. Vi har med både runde og flade personer at gøre.

Politimanden John O’Shea er ifølge ham selv en godt-udseende, venlig ung mand, der stolt udfører sit job samvittighedsfuldt, men uden hårdhed. Alligevel har han moralske problemer i forbindelse med jobbet og sin arbejdsgiver. Han er den eneste politimand i ca 100 miles omkreds i alle retninger, så assistance i nødstilfælde kan kun være fra stationsejere og minedirektører. Dette gør ham upopulær på stationerne, og han bliver derfor ofte gjort til grin. F.eks. bliver han nedgjort

på stationen i Movingunda af tre andre hvide mænd^{32}, da han har svært ved at fange pigerne. Han

reflekterer over sin livssituation og om, hvad han vil opnå. Der foregår en etisk og følelsesfuld konflikt i hans sind om kidnapningen af børn og hans frygt for at blive ydmyget. Han er barmhjertig af sind, men i praksis gør han hvad der er nødvendigt for at fuldføre arbejdet, dog uden unødig

ydmygelse og nedgørelse^{33}. Temperamentet kan godt være lidt kontant, men det ser ud til, at meget

af det skyldes dårlig samvittighed og irritation over jobbet. Han er meget forsigtig på jobbet med sikkerhedsforanstaltningerne, så pigerne ikke stikker af. Han ser situationen fra en mors vinkel om at få fjernet sine børn – og føler med dem. Reglementet er han også imod, i registreringen skal der nemlig fremstå nye navne og efternavne til halvblodsbørnene, som fungerer som mærkater til at skelne dem fra hinanden. Han er meget utilpas med at blive grinet af, selv når det er hans kone. I hjemmet er han familiefar, der holder meget af sin kristne familie. John gennemgår ingen udvikling, da han forbliver i uløst konflikt med sig selv og sine drømme.

De tre halvblodspiger, Mynie, Nanja og Coorin er henholdsvis 9, 8 og 7 år gamle. Mynies nye efternavn er opkaldt efter byen, de boede i, Movingunda, på engelsk Anthill. Nanja er opkaldt efter en af de hvide mænd på stationen, McEachern. Den yngste, Coorin, blev kaldt Small til efternavn.

De er alle meget tynde og benede/skeletagtige, har brune øjne og sortbrunt, filtret hår. Pigerne er

meget skræmte, sørgmodige og desperate gennem meget af hele teksten. Samtidig viser de god kommunikation hinanden imellem, hvor de for det meste bruger øjenkontakten som kommunikationsmiddel. De er meget modige, Mynie især, da hun er den ældste og tager ansvaret for de andre. Samtidig er Mynie også lederen af flokken og initiativ- og beslutningstager.

Derudover er de meget kvikke til at finde på flugtveje og muligheder herfor. De er meget forsigtige og opmærksomme på omgivelserne og følger deres instinkter. De er meget religiøse og tror på

32

S. 75, l. 19-29

33

S. 77, l. 34-37

Side 14

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 13 af 24

Gnarlu, som er en ond ånd – og som de er rædselsslagne for at møde. På flugten, da de formoder at se Gnarlu, flygter de ængsteligt, men hurtigt tilbage, hvor de kom fra. Tilbage i cellen føler de sig

                                                 34
denne gang trygge, og frygter nu fortiden mere end fremtiden

. Mynie er snu og listig, som ses, da hun forsegler vinduet med pigtråden igen. Dertil er hun kærlig og betænksom over for de yngre piger, da hun putter dem. Pigernes udvikling sker i forhold til deres syn på fremtiden og fortiden og på, hvad der venter dem. Langt det meste af teksten er de desperate for at komme hjem i tryghed, og alle nye indtryk skræmmer dem. Til sidst ser man dog, at de nu føler sig trygge ved den situation, de er havnet i, og accepterer nu mere deres fremtid, og har mere lysten til at gå fremad, end tilbage.

Nancy O’Shea er gift med John O’Shea, og de har sammen fire børn; tre piger og en lille dreng.

Nancy er en stor, barmfager ung kvinde med blond hår og et let humør. Hendes humor gør hende i stand til at acceptere levevilkårene i et sådant gudsforladt hul som Lorgans. Hun er både en god moder og husmor med et muntert humør og tolerant sind. Hun er godmodig, tillidsfuld og sorgløs til hverdag og desuden også moralsk og betænksom.

Nancy was a wonderful mother; always contrived to have the children looking clean and bonny for the evening meal, and everything bright and pleasant when he came back from one of these trips

            35
across country.

Det lykkedes hende altid at holde huset i god stand og have alle børnene iklædt pænt tøj til aftensmaden, som ses af ovenstående citat fra teksten. Da Nancy ser halvblodspigerne, bliver hun bekymret og urolig for både disse piger og forhenværende halvblodsbørn. Hendes mands job går hende på nerverne, og hendes humør bliver overskyet. I en diskussion bliver hun oprørt over, at hendes mand ikke vil gøre noget ved problemet. Der er også lidt viljestyrke i Nancy, og hun vælger derfor at tage loven i egen hånd og fjerne rem og reb fra deres håndled. Morgenen efter binder hun undskyldende pigerne sammen igen, så hendes mand ikke opdager noget. Nancys udvikling er i forhold til hendes personlighed, hvor hun normalt udholder mange ting, men denne gang trodser hun sin mand og gør, hvad hun selv synes er etisk korrekt, dog stadig hånd i hånd med underdanigheden overfor sin mand.

Personerne kan deles op i såkaldte gode personer og onde personer således:

34

S. 83, l. 4-6

35

S. 79, l. 20-28

Side 15

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 14 af 24

På den gode, etisk korrekte side har vi Nancy, pigerne, John og aboriginerne, mens vi på den ”onde” side har samfundssystemet, regeringen og de hvide mænd på stationen.

Ægteparret Nancy og John, er egentlige modsætninger, da Nancy normalt er letsindig og godtroende, men her følger sin morale. Altså handler hun på sin moral. Hvorimod John er vred og irriteret over at skulle gøre, hvad der bliver sagt, men selvom han også har god moral, handler han ikke herpå. Han gør, hvad der bliver bedt om, i stedet for hvad han mener, er etisk korrekt.

Fremstilling af de samfundsmæssige forhold for Aboriginals

De samfundsmæssige forhold for aboriginere fremstilles ringe. De bor i en lille by, som er overvåget af hvide mænd, der arbejder for The Aboriginal Department. Aboriginerenes halvblodsbørn kidnappes fra byen og sendes sydpå til regeringens institutioner for at lære at skrive

og læse og blive husholdersker for hvide mennesker^{36}. Deres aborigine forældre har intet at sige i

sagen om kidnapningerne og får aldrig deres børn at se igen. Det vil sige, at de frarøves deres basale rettigheder om frihed og egenvilje. Kort sagt, halvblodspigerne tages fra deres moder og får et nyt orden på, hvad der er hvad.

36

S. 79, l. 43-44, l. 54-57

Side 16

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 15 af 24

Vurdering og perspektivering

Debatten om den stjålne generation kan ses fra to synsvinkler; den britisk-australske regerings synsvinkel og den aborigine synsvinkel. Den britiske regerings forklaring på tvangsfjernelserne af børnene gik bl.a. på, at de blev fjernet lovligt, og at det var for børnenes bedste. De ønskede at redde børnene fra at leve uværdige liv, og hjælpe dem til et godt liv, hvor de blev integreret i det hvide samfund og opdraget kristent samt lærte at læse og skrive, altså blev de veluddannede.

Folk fra den stjålne generation så dog anderledes på det. I deres øjne var de blevet fjernet ubegrundet fra deres forældre på en måde, der mindede om kidnapning. Regeringsfolkene, der tog børnene, havde ikke givet forældrene en chance for at bevise, at de selv var i stand til at opdrage deres børn. Regeringen og dennes lovgivning tydede på, at man favoriserede den britisk-australske kultur frem for den aborigine.

I mine øjne er det de stjålne generationer, der er offeret her, hvor regeringen intet har at miste, men kun har fordele i billig arbejdskraft, samt at de åbenlyst har forsøgt at udvaske aboriginernes race og kultur. De personer, der blev tvangsfjernet, har mistet deres familie, deres kultur, deres religion og deres arv. De levede under slavelignende forhold i integreringsinstitutionerne og – bosættelserne, hvor de blev berøvet deres frihed. Af disse grunde virker det svært at sympatisere med den åbenlyst raceskelnende regering, mens det af samme grunde er nemt at føle med de stjålne generationer. Det kunne tænkes, at der var lavet for få love i mod racisme, da de hvide dominerede politikken, og der var sandsynligvis også en del huller i lovgivningen om tvangsfjernelse af børn, og der var for få begrænsninger og for lidt kontrol af tvangsfjernelserne. Der var simpelthen ikke nogen, der havde magten til at modsige chefprotektorens beslutning, og børnenes forældre fik ikke nogen mulighed for at bevise, at de godt kunne opfostre deres egne børn.

Mange politikere igennem hele det 20’ende århundrede havde muligheden for at gøre noget ved tvangsfjernelserne, men først i 2008 sagde den sidste politiske leder undskyld, og der kunne lægges låg på sagen. Har politikerne virkelig været så blinde og uvidende i over 100 år? Eller har de haft en interesse i at se den anden vej, altså ignorere problemet? Det kunne tyde på, at disse politikere har haft racistiske holdninger og ville udvaske den aborigine race og især deres kultur. Det kunne måske endda tænkes, at nogle ekstremt konservative politikere har set tvangsfjernelsen af aboriginske halvblodsbørn som en direkte afløser af slaveriet, så de hvide fortsat kunne dominere

Side 17

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 16 af 24 og udnytte ”de sorte”, uden at behøve at betale fuld løn for arbejdskraften, så de dermed kunne fremme landets konkurrenceevne.

Derudover kan man spørge sig selv, hvad der skete med de stjålne generationer, når de blev sendt ud i samfundet? Man kunne forestille sig, at der som i filmen Rabbit Proof Fence var faste rammer og regler på institutionerne, og adfærdsmønstrene var de samme hver dag. Der var ingen mulighed for selv at måle og veje temperaturen på stemningen, for der var altid samme stemning, og adfærden blev der også udleveret en ”opskrift” på i form af regler og normer på institutionerne. Men de bosættelser eller institutioner, de blev placeret på, var ligesom en lille boble afskåret fra en verden, hvor adfærden var en anden med andre regler og normer. På institutionerne eller bosættelserne samt i mange af værtsfamilierne, var der ikke måske meget kærlighed at hente. Dette kunne betyde, at den stjålne generation ikke voksede op med kærlighed og dermed havde svært ved at vise og videregive kærlighed til deres børn. Dette er en dominoeffekt, som kan vare selv mange generationer efter de berørte generationer. Dette betyder også, at både den stjålne generation og deres efterkommere har større sandsynlighed for at få identitetstab eller psykiske sygdomme, f.eks.

depression samt traumer, som kan føre til mistillid over for omverdenen, problemer med at være en god forælder, problemer med loven, alkohol, stoffer etc., som man bl.a. kender fra bydelen Harlem i New York.

Disse stjålne generationer havde ingen mulighed for at vide, hvad der var rigtigt eller forkert, og mange faldt også i unåde – både selvforskyldt og påtvunget. F.eks. er det på en måde selvforskyldt, at man ryger i fængsel for at slå et andet menneske, men samtidig har de jo begrænsede chancer for at vide, hvordan de skal begå sig i samfundet. Påtvungne unoder er f.eks. en værtsfamilie, hvor faderen er voldelig eller seksuelt krænkende. Her er det ikke selvvalgt, men samtidig har de måske svært ved at finde ud af hvordan de skal reagere, for de ved ikke, om det er rigtigt eller forkert. De er simpelthen blevet hjernevasket til at tro, at de hvide altid har ret og at alt, hvad de troede på før, var en løgn – der er blevet vendt op og ned på deres liv og livssyn.

Det skal i forhold til det historiske perspektiv tages i betragtning, at den britisk-australske regering gennem hele forløbet har været den stærke side og har haft muligheden for at ændre reglerne, så de kom i overensstemmelse med FN’s menneskerettigheder om, at alle har ret til at leve et frit liv. I stedet har de brugt deres magt på at legalisere racismen, samt efterfølgende at forsøge at bortforklare denne racisme som et forsøg på at ”hjælpe” de aboriginske halvblodsbørn, samtidig med at de har henvist til lovgivningen, der stemte overens med deres handlinger. Regeringen

Side 18

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 17 af 24 indrømmede dog længe ikke, at de havde bøjet eller misbrugt lovene med henblik på at udvaske den aboriginske kultur og race.

Hvis man ser tilbage på verdenshistorien, hvor europæiske kolonimagter gang på gang har udnyttet sorte mennesker som slaver, burde man have forudset, at et lignende fænomen kunne opstå, hvis ikke man decideret lavede love imod det. Slaveri blev forbudt i den sidste halvdel af 1800-tallet, men i de følgende 100 år havde raceassimilation og decideret racisme stadigvæk været udbredt i bl.a. USA, Sydafrika og Australien. Et konkret eksempel er USA, der i 90 år efter at have udråbt sig selv til ”The Land of the Free”, stadigvæk benyttede sig flittigt af slaveri. Selv efter, at slaveriet var blevet ophævet, fortsatte den politiske racisme i yderligere 100 år, før der for alvor kom fokus på problemet. Som eksempler kan nævnes, at hvide og sorte var adskilt i biografer, teater, skoler, toiletter og busser, samt at hvide mennesker havde førsteret til sæderne i bussen.

Desuden kan det diskuteres, om de stjålne generationer virkelig hører fortiden til. Dette spørgsmål diskuteres ofte i interesseorganisationer, og det er muligt, at de stadig eksisterer. Det er nemlig stadig muligt for regeringen at tvangsfjerne børn, hvis der er en mulighed for, at de vil blive forsømt på den ene eller den anden måde, og lovgivningen kan fortolkes, hvilket betyder, at der stadig er rig

                              37
mulighed for at ”stjæle” generationer

, og tallene viser, at det stadig i høj grad er aborigine børn, der tvangsfjernes. Måske mener regeringsfolkene rent faktisk, at de hjælper eller redder disse børn ved at uddanne dem og skaffe dem arbejde og en ægtefælle.

Jeg mener i hvert fald, at den stjålne generation var berettiget til noget hjælp til at lære at begå sig i de nye samfund og kulturer, at måle og veje temperaturer og selv vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, lovligt eller ulovligt. De burde simpelthen socialiseres igen, hvis de selv føler trangen til det. Men alle burde få muligheden for gratis at blive genintegreret i samfundet og få muligheden for at lære om forskellige kulturer, inklusive deres egen. De burde have valget om at snakke engelsk og at snakke deres eget sprog i de institutioner, de var på dengang. Og ikke mindst retten til genforening med sin familie.

Siden man ikke kan ændre på fortiden, synes jeg bestemt at vi burde ændre fremtiden, lade menneskerettighederne blomstre, lad mangfoldighed blomstre og lade det aborigine folk såvel som alle andre folkeslag leve deres liv som de vil, ligesom du og jeg lever vores, som vi vil det.

37

http://www.creativespirits.info/aboriginalculture/politics/a-guide-to-australias-stolen-generations#toc1

Side 19

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 18 af 24

Filmen ”Rabbitproof fence” efter en bog af Doris Pilkington

Garnimara

Resumé

Molly tænker tilbage på sit liv, hvor hun som 14-årig tilbagelagde en 2400 km lang rejse over 9 uger sammen med sin lillesøster, Daisy, på 8 år og sin kusine, Gracie, på 10 år. De tre halvblodspiger boede i Jigalong med deres mødre. I 1931 blev de taget til fange af politimanden Riggs, som havde fået ordre fra Mr. Neville, chefprotektor for de Vestaustralske aboriginere. Mr.

Neville førte et projekt, som gik ud på at civilisere og opdrage halvblodsbørn. De flygter fra institutionen, og på deres rejse mødte de mange mennesker, som hjalp dem med mad og husly for natten, men også nogle, som prøvede at lokke dem i en fælde. Det var ved et sådant tilfælde, at Gracie blev genfanget i Wiluna, Vestaustralien. Hun nåede aldrig hjem, men blev i stedet uddannet til husholdeske og blev senere gift med en hvid mand. Molly og Daisy er begge frie og gifte, og Molly har to døtre, hvoraf den yngste er blevet tvangsfjernet. Molly har ikke set hende siden.

Side 20

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 19 af 24

De tre kaninsikre hegn og et godt bud på den rute, de gik fra Moore River til Jigalong(sorte linje).

38

38

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/64/Rabbit_proof_fence_map_showing_route.PNG

Side 21

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 20 af 24

”Rabbit Proof fence” om generations

Rabbit Proof fence er et godt eksempel på emnet, da denne er en virkelig historie, som omhandler den stjålne generation. De tre piger Molly, Gracie og Daisy køres ud til Moore River, hvor der ligger en bosættelse til alle halvblodsbørnene, både drenge og piger. Drenge og piger er adskilt og har hver især én fælles sovesal, hvor de blot har én spand at tisse i, som de på skift går ud med.

Morgenen starter med at rede seng og så spise morgenmad, men før der må spises, skal der bedes en stående bøn til Vor Herre. Herefter er der kirkegang efterfulgt af lektioner om pligt og pli. Der bedes bøn før hvert måltid, og der tales kun engelsk. Der er absolut ingen kontakt med forældrene, og børnene får her i det nye hjem en ny identitet, og der er bare ingen kære mor. Hvis ikke man overholder regler, sengetider o. lign., er der fysisk afstraffelse, som udføres i et skur, der efterfølgende bruges som isolation. I tilfælde af, at de prøver at flygte, sendes opsporingsmanden efter dem, så de indfanges igen og behandles efterfølgende med straf.

”Flight” og ”Rabbit Proof fence”

Fælles for novellen ”Flight” og filmen ”Rabbit Proof fence”, er at der begge steder er tale om tre halvblodspiger, som prøver at flygte. Dertil kommer rollerne blandt børnene, hvor den ældste i begge tilfælde tager ansvar for og passer på de yngre. Historierne foregår begge i Australien, hvor de kidnappes af regeringen for at blive sendt væk fra deres forældre og få en ny identitet. Begge fortællinger er kronologisk fortalt med noget flashback. Pigernes navne minder om hinanden, hvor begge de ældste piger hedder Molly. Religion spiller en stor rolle, hvor spirituelle symboler er afgørende for historien, i novellen er her tale om ånden Gnarlu, og i filmen er her tale om ånden i ørnen, som passer på Molly. Karaktererene politimanden John O’Shea fra novellen og politimanden Riggs minder utrolig meget om hinanden på væremåden og på sin vis også deres tankegang. Der er også tale om en spormand, der kan spore halvblodsbørn, hvis det skulle blive nødvendigt.

De to historier skiller sig til gengæld fra hinanden ved bl.a. fremstillingsformen, hvor novellen er scenisk fremstillet og filmen er panoramisk fremstillet, hvilket er typisk for henholdsvis en novelle og en film. Der er desuden rejsen, når de bliver fjernet; her er der tale om rejse til hest i novellen og rejse med køretøjer i filmen. En væsentlig forskel er også både længden af historien og udfaldet af den. Novellen foregår blot over få dage, mens filmen foregår over mange uger. I novellen når de ikke så langt på flugten, før de ombestemmer sig, mens de i filmen når langt og har succes med

Side 22

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 21 af 24 flugten. De religiøse symboler er forskellige i og med, at der i novellen er tale om en ond ånd og i filmen om en god og beskyttende ånd. En anden vigtig faktor er det, at selve fortællingen starter og slutter brat i novellen, mens filmen er fortalt i en ramme med en introducerende begyndelse og en afrundende efterhistorie som afslutning. Der er også forskel på alderen af pigerne, hvor de i novellen både er yngre og er tættere aldersmæssigt, mens der i filmen er tale om en stor forskel i alderen, hvor den yngste er 8 og den ældste er 14. Derudover er der mere enighed blandt børnene i novellen, end der er i filmen, hvor den mellemste, Gracie er noget selvstændig. I fortællerforløbet er der også den forskel, at stort set hele filmen er et langt flashback, mens novellen ingen flashbacks har.

Konklusion

” generation” var et fænomen, der bestod i, at aborigine børn og halv-aborigine børn i første halvdel af 1900-tallet blev tvangsfjernet fra deres forældre for at blive integreret i det britisk-australske samfund. Formålet var at ”redde” børnene fra det ”uværdige, amoralske” liv, de ville få, hvis de voksede op hos deres aborigine forældre. Man ville også give børnene en kristen opdragelse, og flere ting tyder på, det også var et mål for regeringen at assimilere den aborigine menneskerace ved at gifte halvblodsbørn med hvide australiere og dermed ”udfase” både menneskeracen og kulturen.

Den australske regering har længe benægtet, at der fandtes en stjålen generation, bl.a. ved henvisning til, at børnene skulle have været i fare, eller at forældrene ikke var i stand til at tage sig af dem. I 1997 kom den første officielle undskyldning fra en australsk regeringsleder dog langt om længe, og i 2001 havde alle delstaterne undskyldt. I 2008 sagde Australiens nationale premierminister som den sidste undskyld på den nationale regerings vegne. Det kan dog diskuteres, om den stjålne generation er historie, da aborigine børn i dag er langt overrepræsenteret i antallet af tvangsfjernelser.

I novellen Flight af Katharine S. Prichard bliver de samfundsmæssige forhold for Aboriginals fremstillet meget dårligt, da de tre aborigine piger ikke alene bliver frarøvet deres frihed og tvunget til at blive fjernet fra sin familie og resocialiseret, men også bliver behandlet som genstande, der

Side 23

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 22 af 24 skal sættes i system, hvilket illustreres med deres tildelte engelske navne Molly, Polly og Dolly, som næsten kan anses for at være etiketter.

I novellen er der nogle personrelationer, der er meget stærke, herunder især de tre aborigine pigers forhold til hinanden. Derudover er der også et tæt sammenhold mellem O’Sheas familie på trods af, at hans kone er lidt trodsig og forsøger at forbedre forholdene for de tre piger imod O’Sheas vilje.

Personrelationen mellem pigerne og den hvide familie går fra at være præget af decideret dødsangst i starten af novellen, til at pigerne i sidste ende føler sig trygge i familiens nærhed, da de har fået en værre fjende i den ode Gnarlu.

Filmen Rabbit Proof fence er et godt eksempel på de stjålne generationer, fordi den er baseret på en virkelig historie. Den viser meget præcist hvad der skete og hvordan det skete. Filmen og novellen kan relateres fordi de handler om det samme emne i den samme tid, men samtidig har en del forskelle, i og med, at den ene fortælling er en film og den anden en novelle, hvilket betyder at de belyser emnet på hver sin måde. O’Shea fra novellen og Riggs fra filmen ”svarer til hinanden”, og begge værker har tre aborigine søstre i fokus. Den grundlæggende forskel er, at det i filmen lykkes dem at flygte, mens det ikke lykkes for pigerne i novellen.

Underskrift:

Side 24

VUC Århus kursist-nr.: [fjernet] Afleveret d. 20/12 2013

Engelsk B Louise H. van de Weerd SSO

Side 23 af 24

Kilder

Da jeg udvalgte mine kilder, tog jeg hensyn til deres troværdighed, bl.a. ved at kigge på afsenderen.

Fire af artiklerne er statsejede, hvilket styrker troværdigheden markant, og en, Creativespirits, har en interesse i at udstille regeringen dårligt og fremstille den aborigine historie. Troværdigheden for denne weborganisation styrkes ved dens klare kildehenvisninger, samt at der står, hvem der er citeret.

Troværdigheden for billedet med rejsen fra ”Rabbit Proof fence” styrkes, da der både er op til flere billeder, der minder om hinanden, og at ruten i forhold til hegnene passer med filmens beretning.

Desuden har jeg gjort det klart i teksten, at der bør tages forbehold for præcisionsproblemer.

Forsidebilledet er hjemmelavet i Photoshop og inspireret af 3 billeder, produceret af min nære bekendte, Kasper Hamle.

Litteraturliste

Statsejet: http://foundingdocs.gov.au/item-sdid-54.html
Zodiakallys: http://www.space.com/17997-rare-sight-zodiacal-light-observing-tips.html

Samlede Artikler

Statsejet: http://www.stolengens.org.au/our-history/57-stolen-generations-timeline.html
Anerkendt interesseorganisation: http://www.creativespirits.info/
Statsejet uddannelseshjemmeside: http://www.racismnoway.com.au/teaching-
resources/factsheets/52.html
Statsejet; National Sorry Day Committee’s hjemmeside: http://www.nsdc.org.au/stolen-
generations/history-of-the-stolen-generations/the-history-of-the-stolen-generations
Statsejet uddannelseshjemmeside; Forfatterbiografi: http://adb.anu.edu.au/biography/prichard-

katharine-susannah-8112

Billeder

Forsidebillede: Hamle, Kasper,

Kort over rejsen fra ”Rabbit Proof fence”:

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/64/Rabbit_proof_fence_map_showing_route.PN

G