SRO om velfærdsstaten og (u)lighed i USA i engelsk B og samfundsfag A

Side 1

Velfærdsstaten og spørgsmålet om

(u)lighed i USA?

Engelsk og samfundsfag

[navn fjernet], 2.c

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 2/11

This paper focuses on the question about social inequalities in the United States of America and sets out things and conditions that decide the class division in the United States. The paper analyses the characters in the short story “Class” by Sherman Alexie with focus on the main character Edgar Runner, a Native American who has fought his way to the top of the social heap and now works as a corporate lawyer, and it examines the inequalities between the different social classes that appear in the text by comparing the different characters and their environments. The paper discusses the American welfare model and its prospects to reduce class distinctions and equalize incomes with focus on the lack of welfare benefits.

Finally, the paper concludes that self-perpetuating elites, lack of social mobility, different incomes, occupations, religion and ethnical backgrounds all decide the class division in the

United States of America. It is shown that it is hard to ascend in society and that the gap between rich and poor has become a chasm and that the American welfare model not immediately can diminish the chasm.

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 3/11

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................. 4

2. Forhold der afgør klasseopdeling i USA ....................................................................................... 4

3. Analyse af novellen ”Class” ........................................................................................................ 5

4. Klasseforskelle og den residuale velfærdsmodel ......................................................................... 8

5. Konklusion ............................................................................................................................... 10

6. Litteraturliste ........................................................................................................................... 11

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 4/11

1. Indledning

Jeg vil i denne opgave vha. fagene engelsk og samfundsfag belyse emnet ”Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA?”. Jeg vil med udgangspunkt i teksterne ”Ever higher society – ever harder to ascend” og ”Class” indlede opgaven med at redegøre for forhold, der afgør klasseopdeling i USA. Dernæst vil jeg lave en litterær analyse af novellen ”Class” med særlig fokus på, hvordan teksten tematiserer sociale og kulturelle klasseforskelle. Til sidst i opgaven vil jeg perspektivere til teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend” samt diskutere, hvorvidt den residuale velfærdsmodel kan udjævne klasseforskelle. Jeg vil i redegørelsen primært arbejde inden for samfundsfag, men da en analyse af novellen ”Class” er en forudsætning for at kunne udtale sig om, hvilke forhold, der afgør klasseopdeling, må engelsk nødvendigvis også inddrages her. Ligeledes indeholder sidste del af opgaven et sammenspil mellem fagene, idet denne del både er perspektiverende og diskuterende.

2. Forhold der afgør klasseopdeling i USA

I princippet burde alle børn i USA - uanset hvilken social klasse barnet tilhører – have muligheden for at opnå titlen som præsident, eftersom man i USA følger det såkaldte meritocratic ideal, som er et princip, hvorefter samfundet skal belønne de dygtige. Dvs. jo mere man yder, desto mere opnår man, og desto højere op i systemet kommer man. Ifølge teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend” er denne idé, om at alle børn har lige muligheder, slet ikke en realitet, da det ikke er nok bare at yde, hvis man håber på at blive præsident - man skal helst være født ind i det amerikanske aristokrati, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at blive aktiv i den politiske elite. Med andre ord kan USA betragtes som et land med en selvsupplerende politisk elite forstået på den måde, at der er tendens til, at de amerikanske toppolitikere kommer fra de øverste sociale klasser og ikke de laveste. Men det er ikke kun den politiske elite, der er selvsupplerende. ”Everywhere you look in modern America - in the Hollywood Hills or the canyons of Wall Street, in the Nashville recording studios or the clapboard houses of Cambridge,

                                                              1
Massachusetts – you see elites mastering the art og perpetuating themselves

”, og dette viser, at de amerikanske eliter gør alt for at sikre fremtiden for sig selv netop ved at være selvsupplerende, og dette gør det sværere for de resterende at bevæge sig op i hierarkiet. De supplerende eliter, inkl. den politiske, medfører altså, at kløften mellem eliten og de almindelige arbejdere forbliver uændret eller forøges samt en forringelse af den sociale bevægelighed og dermed en klasseopdeling af USA.

1

Friisberg, 2006, s. 139

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 5/11

Den selvsupplerende elite og manglen på social bevægelighed er ikke de eneste forhold, som afgør klasseopdelingen i USA. Forskelle i realindkomst er også med til at opdele USA i forskellige lag. Ifølge teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend” er realindkomsten steget for alle samfundsgrupper, men stigningen i procent varierer i de forskellige grupper. I årene mellem 1979 og 2000 er husstandenes realindkomst i den laveste femtedel af familieforsørgere vokset med 6,4 %, mens husstandenes realindkomst i den øverste femtedel er vokset med hele 70 %. Så selvom realindkomsten er steget i både de øverste og nederste lag, så er afstanden mellem rig og fattig blevet større, og befolkningen inddeles derfor i endnu tydeligere klasser. Da realindkomsten afhænger af erhverv, må vi nødvendigvis også medregne dette forhold som afgørende for klasseopdelingen i USA.

Ifølge novellen ”Class” er det også forhold som religion og etnisk baggrund, herunder hudfarve, som er skyld i den amerikanske klasseopdeling. ”… she focused her blue eyes on me, really looked at me for the first

time in the one minute and thirty-five seconds we’d known each other, and asked me if I was Catholic^{2} ”.

Sådan beskriver fortælleren sit første møde med konen Susan, og det, at hun allerede efter bare et minut og femogtredive sekunder spørger ind til hans religiøse overbevisning, viser, at religionen spiller en afgørende rolle. Forskellige religioner tilhører forskellige klasser, dvs. man bærer en bestemt etikette alt efter, hvilken religiøs overbevisning man har. I novellen ”Class” fokuseres der på, hvor man kommer fra, og hvilken hudfarve man har. Der er altså stor forskel på, om man tilhører kategorien white Americans, quarter-bloods, half-breeds eller dark-skinned Indians. De hvide har højere status end de mørke, hvilket også tydeligt ses til Edgar og Susans bryllupsceremoni, idet hele Susans familie vælger ikke at deltage i protest mod Edgars hudfarve. Modsat er Edgars mor ubeskrivelig henrykt over hans valg af partner, da hun mener, at der er status i at gifte sig med en hvid kvinde frem for en mørkhudet.

3. Analyse af novellen “Class”

”When asked, my mother told white people she was Spanish, not Mexican, not Hispanic, not Chicana, and certainly not Spokane Indian with a little bit of Aztec thrown in for spice, even though she was all of these things.” Sådan skriver Sherman Alexie I sin novelle “Class”, som netop tematiserer de sociale og kulturelle klasseforskelle samt nogle af de afgørende forhold for klasseopdelingen i USA, der er redegjort for i kapitel

2. Sherman Alexies novelle handler om en indfødt amerikaner, en såkaldt Spokane Indian, som er gift med en hvid kvinde, og gennem hele novellen følger man indianerens kamp med daglige ægteskabsproblemer og spekulationer om, hvor han hører til. Den indfødte amerikaner er ’fanget mellem to verdener’ og

2

Friisberg, 2006, s. 140

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 6/11

allerede i starten af novellen får man en fornemmelse af, at han ikke rigtig passer ind nogen steder, men derimod befinder sig på grænsen mellem to klasser. Udover at man som læser får et indblik i forskellige sociale og kulturelle klasseforskelle, skildrer novellen også de forskellige klassekonflikter, som kan opstå i sammenstødet mellem to sociale klasser.

Novellens fortæller samt hovedperson, Edgar Runner, er som tidligere nævnt en indfødt amerikaner, hvis stamme lige så langsomt er ved at forsvinde. Selvom Edgar Runner er en Spokane Indian, har han kæmpet

                                                         3
sig op i klassehierarkiet og arbejder nu som advokat i et firma i Seattle

. Derudover gifter Edgar sig i novellen med en hvid amerikansk kvinde, hvilket også er et tegn på, at han opnår ny social status. Med andre ord befinder Edgar sig i et andet miljø end sit oprindelige, og derfor hører han ikke rigtig til blandt the Indians længere. Til bryllupsceremonien har Edgar ikke inviteret andre familiemedlemmer end sin mor,

                                                                       4
Velma, hvilket tyder på, at moderen er den eneste forbindelse, han har til sit ’gamle liv’ . Hans forlover er

                                                                5
en kollega, men deres venskab er ifølge fortælleren udelukkende professionelt

, og det viser, at han ikke har særlig mange nære venner, hvis han overhovedet har nogen. ”Surprisingly jealous of their camaraderie,

I turned away and looked around the bar^{6} ”fortæller hovedpersonen på et tidspunkt i novellen, hvor han

sidder på en bar og betragter to indfødte amerikanere hygge sig sammen, og dette tyder på, at han savner nærhed i sit liv; familie og venner. Selvom Edgar Runner er advokat, ligner han ikke stereotypen på en advokat pga. sine lange sorte fletninger. At Edgar på den ene side er advokat og på den anden side indianer, gør ham tvetydig. Og netop det, at han er tvetydig, går igen flere gange i novellen, f.eks. er han døbt, men ikke konfirmeret, hvilket i sig selv er meget modstridende. Denne tvetydighed kan ses som et tegn på, at der er et stort skel mellem de sociale klasser, som hovedpersonen er en del af.

Edgars kone, Susan McDermott, er modsat Edgar en meget specifik person forstået på den måde, at hun tilhører en bestemt klasse, en bestemt ’art’. Hun kommer fra en katolsk familie og lægger formodentlig stor vægt på de katolske værdier, eftersom hun allerede efter kun at have kendt Edgar i et minut og femogtredive sekunder spørger ham, om han er katolik eller ej. Hendes familie har så meget i mod Edgars

                                                                    7
hudfarve og formentlig også sociale status, at de ikke deltager i bryllupsceremonien

, hvilket tyder på, at familien er placeret i de øvre sociale lag i USA. At Susan kommer fra en lidt finere og mere civiliseret familie ses også i alle de arrangementer, hun og Edgar deltager i, i de første par år efter brylluppet. Som

3

Friisberg, 2006, s. 144

4

Friisberg, 2006, s. 145

5

Friisberg, 2006, s. 145

6

Friisberg, 2006, s. 150

7

Friisberg, 2006, s. 144

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 7/11

fortælleren beskriver det, så overværer de bl.a. syvogtredive cocktail parties og otte bryllupper, deltager i

                                                                      8
flere forskellige fødselsdagsfester, går på museum, i biografen, til operaer og balletter . Derudover har

Susan modsat sin mand en stor social omgangskreds bestående af både veninder og kolleger fra det arkitektfirma, som hun arbejder i.

At Edgar vælger at gifte sig med Susan, er Edgars mor henrykt over. ”She’d always wanted me to marry a white woman and beget half-breed children who would marry white people who would marry beget

                                                                    9
quarter-bloods, and so on and so on, until simple mathematics killed the Indian in us

” og dette viser, at moderen ikke er stolt af at være en dark-skinned Indian woman, men at hun derimod drømmer om et andet liv med en anden hudfarve og dermed også en anden social status. Modsat Susans familie er Edgars mor ikke særlig velhavende. Hun arbejder som social arbejder, og hendes årlige indkomst er mindre end

Edgars månedlige løn^{10}, hvilket tyder på, at hun ikke har særlig mange penge at gøre godt med.

Men Edgars mor er ikke den eneste i novellen, som repræsenterer indianernes miljø. Til sidst i novellen besøger Edgar en indiansk bar, som han op til flere gange har kørt forbi uden at gå ind, hvilket tyder på, at han længes efter sit gamle miljø, et fast ståsted, og netop denne bar er med til at skildre de indfødtes kultur. Møblementet i baren er mørkt, snavset og i en tilstand af konstant reparation, og selve baren er lille og indeholder ikke meget andet end en pinball maskine, et pool bord, en ødelagt jukeboks og to toiletter.

Med andre ord er stedet for de lavere klasser, som lever under beskedne forhold. Udover at barens udseende og indretning er et tegn på dårlige forhold, så peger indianernes sprog også på, at de er dårligt stillet. Deres sprog er ikke særlig ’rent’, og med det menes der, at indianerne bruger ordet fuck eller fucking adskillige gange i novellen. De tjener stort set ingen penge, og deres største bekymring er at overleve, dvs.

få nok at spise, og derfor ønsker de mere end noget andet at leve i den verden, Edgar lever i, nemlig the

white Americans’ world^{11}.

Sammen med jobbet er Susan Edgars ’forbindelse’ til de hvides verden. Det er sammen med de andre advokater Edgar i sit fine tøj besøger luksus hoteller og private klubber, og det er sammen med Susan han deltager i adskillige fester og går til ballet og opera. Da Edgar opdager, at Susan har en affære, begynder han at løsrive sig. Han begynder at opsøge prostituerede, og da han midt i novellen spørger efter en indiansk prostituerede frem for en almindelige prostituerede, får man fornemmelsen af, at han føler sig rodløs og desperat leder efter noget velkendt, noget Indian. Trods affæren får Edgar og Susan en dreng

8

Friisberg, 2006, s. 145

9

Friisberg, 2006, s. 144

10

Friisberg, 2006, s. 144

11

Friisberg, 2006, s. 153

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 8/11

sammen, men drengen dør kort efter fødslen – og det samme gør deres forhold og Edgars primære

’forbindelse’ til de hvides verden.

I novellen fremgår der flere forskellige symboler, som netop er med til at understrege klasseforskellene, og et af symbolerne er såkaldte ujævnheder. Både Susan og bartenderen har ujævnheder i ansigtet, og netop størrelsen på disse ujævnheder siger noget om, hvilken klasse man tilhører. Susan har tre pletter og en

                                                                             12
forhøjning i sit ansigt, mens bartenderen beskrives som an Indian woman with scars on her face .

Bartenderen er altså en fighter, som formentlig har kæmpet for at overleve hele livet igennem modsat Susan, som næsten er sluppet helskindet igennem tilværelsen. Derudover er øjet også med til at understrege forskellene mellem de to klasser, teksten omhandler. Susan og hendes bror (og formentlig også resten af hendes familie) har blå øjne, mens indianeren ved navn Junior (og alle de andre indfødte) har mørke øjne. Susans øjne er dog forskellige, idet hun er blind på det ene øje, hvilket godt kan være et tegn på, at hun har et andet menneskesyn end resten af sin familie og dermed skiller sig ud. Drengen, som Susan

og Edgar får sammen, har strange gray eyes^{13}, altså en blanding af blå og mørke øjne, og han kan dermed

ses som et resultat af sammenstødet mellem to forskellige klasser. At drengen dør tyder på, at klasseforskellene mellem Susan og Edgar er for store og skaber for mange konflikter, og dermed kan drengens øjne ses som et symbol på, hvor svært det er for en amerikaner at bevæge sig op i systemet; det er en hård og lang kamp, og chancerne for, at det lykkes i fuldkommenhed, er minimale.

4. Klasseforskelle og den residuale velfærdsmodel

Novellen ”Class” tematiserer sociale og kulturelle klasseforskellige ved at sætte to klasser op over for hinanden. Den beskriver, hvor klasseopdelt USA er, og hvor svært det er for de dårligst stillede amerikanere at bevæge sig op i hierarkiet, netop fordi de højere klasser ikke ’lukker nogen ind’. Samme problemstillinger belyses i teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend”. Ifølge teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend” er der en fastlåst klassestruktur i USA. Den sociale mobilitet er altså aftagende, selvom det netop er selv samme bevægelighed, USA profilerer sig med: ”Man kan opnå, hvad man vil - man skal bare yde en tilstrækkelig indsats”. Det burde altså i princippet være muligt at bevæge sig op i samfundet, idet samfundet belønner ’de dygtige’, dvs. dem som yder en stor indsats, men både teksten ”Ever higher society – ever harder to ascend” og novellen ”Class” sætter spørgsmålstegn ved den egentlige tilstedeværelse af den sociale mobilitet. Ingen af de to tekster kommer med løsninger på klasseopdelingen eller forslag til forbedringer af den residuale velfærdsmodel, som tilnærmelsesvis er det system, der

12

Friisberg, 2006, s. 149

13

Friisberg, 2006, s. 148

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 9/11

benyttes i USA. De skildrer begge forskellige forhold, som er skyld i klasseopdelingen, men uden nogen direkte normativ tilgangsvinkel. Jeg vil derfor i det følgende afsnit diskutere mulighederne for reducering af klasseforskelle i USA.

De ydelser, man som amerikansk statsborger har mulighed for at få tildelt, er beskedne, og de bortfalder

                                                      14
lige så snart, det vurderes, at man er i stand at kunne klare sig selv

. Med andre ord har man en såkaldt minimumlevestandard i USA, idet de svageste i samfundet får offentlige ydelser, i forsøg på at udjævne klasseforskelle. Spørgsmålet er så bare, om denne minimumlevestandard er høj nok til at mindske kløften mellem de højeste og laveste lag. De sociale ydelser finansieres primært over skatterne, men eftersom det

                                                                          15
amerikanske skatteniveau er lavt, er det begrænset, hvor store velfærdsydelserne kan være . Udover at

ydelserne er forholdsvis små, resulterer det lave skattetryk også i, at omfordelingen mellem rig og fattig bliver lille. Og når omfordelingen er lille, er muligheden for at reducere ulighed i indkomst også lille. Dette må nødvendigvis betyde, at den residuale velfærdsmodel ikke kan udjævne forskellene mellem rig og fattig, medmindre velfærdsydelserne forøges gennem højere skattetryk. Derudover er der også mulighed for at udjævne klasseforskelle ved at udvide velfærdsmodellen, så ydelserne ikke kun tildeles restgruppen, dvs.

de allersvageste, men et større omfang af de lavere stillede grupper.

Den residuale velfærdsmodel giver mulighed for et dynamisk samfund. Skatteniveauet er lavt, og derfor har borgerne mulighed for at tjene flere penge på kortere tid, og dermed opstår konkurrencen samt muligheden for at stige i hierarkiet. Spørgsmålet er så bare, om den residuale velfærdsmodel danner grundlag for, at alle amerikanerne kan blive rigere, eller om det kun er de rige, der har denne mulighed. I princippet har alle som udgangspunkt lige muligheder for at opnå deres mål. Det enkelte individ har stor frihed og skal kun sørge for sig selv, og som grundprincip skaber man selv sin egen lykke og velstand – man skal bare arbejde nok for det. Men som det ses i de to tekster ”Ever higher society – ever harder to ascend” og ”Class”, er muligheden for at arbejde sig op i systemet og skabe sin egen lykke ikke altid en realitet. At der er stor forskel i indkomst behøver ikke nødvendigvis at være et problem, så længe muligheden for social bevægelighed er stor, men idet den sociale bevægelighed er aftagende, forøges fattigdommen. En af ulemperne ved den residuale velfærdsmodel er den såkaldte fattigdomsfælde. Det primære ansvar for velfærden har individet selv, og når først man ’havnet’ i de nederste lag, er det svært at bryde fattigdommen pga. manglende hjælpemidler fra statens side. Den residuale velfærdsmodel er altså primært

14

Andersen, 1998, s. 126

15

Andersen, 1998, s. 127

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 10/11

en fordel for de velhavende i samfundet, og ikke for de laveste samfundsgrupper, og derfor må denne velfærdsmodels mulighed for at udjævne klasseforskelle betragtes som lille.

5. Konklusion

Ifølge teksterne ”Ever higher society – ever harder to ascend” og ”Class”, som redegjort for i kapitel 2, er det forhold som den selvsupplerende elite, manglen på social mobilitet, realindkomsten og erhverv samt etnisk baggrund og religion, der er skyld i klasseopdelingen i USA. Specielt de to sidste forhold, etnisk baggrund og religion, kommer til udtryk i novellen ”Class”, hvilket også fremgår i analysen af novellen i kapitel 3, idet der lægges særligt vægt på, hvilken etnisk baggrund hovedpersonen Edgar Runner har, og hvilken religion han bekender sig til. Derudover skildrer novellen klasseforskellene ved at sætte de to sociale klasser op mod hinanden; de hvides verden, hvor folk køber luksusvarer, arbejder som arkitekt eller advokat, og deltager i adskillige kulturelle arrangementer, sættes over for den verden, de indfødte amerikaner lever i, hvor den største bekymring er, at skaffe mad på bordet. Der er altså store sociale klasseforskelle i USA og dermed stor social ulighed. Den stigende forskel i indkomst og den aftagende sociale bevægelighed medfører, at den amerikanske samfundsstruktur bliver fastlåst samt en forstørrelse af kløften mellem rig og fattig. Med andre ord vokser forskellene mellem klasserne, og fordi velfærdsydelserne i den residuale velfærdsmodel er beskedne og omfordelingen mellem rig og fattig lav, så er den residuale velfærdsmodels mulighed for at udjævne disse klasseforskelle begrænset.

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsopgave: Afleveres d. 06.02.09

2.c – Egå Gymnasium Velfærdsstaten og spørgsmålet om (u)lighed i USA? side 11/11

6. Litteraturliste

Den følgende liste indeholder litteratur, som har dannet baggrund for opgaven:

Bøger:

- Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund I forandring, Columbus, 2. Udgave, 1998

- Friisberg, Gregers: Your society - check it out!, Columbus, 1. udgave, 2006

Internetadresser:

- Gräs, Flemming: ”Velfærd - stat, marked og det civile samfund”,

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne6/k_fg_velfaerd.pdf, 30.01.09