SRP om Farvestoffer i Fødevarer i Kemi A og Matematik A

Side 1

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

STX 3.g

__________________________________________________________________________________

1

Forside

Side 2

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

2

Abstract

This paper explores and examines the qualitative and quantitative content of colouring pigmentation in a soft, fizzy drink by Frem. In this paper, you will find that the method which has been used is the scientific approach. This has been done, primarily, by using to experiments. The first of these experiments is called “thin layer chromatography” and is used to find the qualitative content of the previously mentioned drink. After this follows the second experiment called “spectrometry” which is utilized in finding the quantitative content of the previously mentioned drink. As these experiments have been completed, the conclusion is now discernable. The thin layer chromatography-test reveals that there are two azo-colouring pigmentation chemicals in the drink: tartrazin and azorubin, respectively. Following this, the second experiment reveals that the soda contains approximately

10.3 milligrams/L azorubin and 5.3 milligrams/L tartrazin.

Side 3

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

3

Indholdsfortegnelse

Indhold

Forside ..................................................................................................................................................... 1 Abstract ................................................................................................................................................... 2 Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................ 3 Problemformulering ................................................................................................................................ 4 Indledning................................................................................................................................................ 5 Historie .................................................................................................................................................... 6 Hvad er farvestoffer? .............................................................................................................................. 7 Flere ligninger med flere ubekendte ....................................................................................................... 9 Tyndtlagschromatografi ........................................................................................................................ 13 Spektrofotometri ................................................................................................................................... 16 Farvestoffer i det danske samfund ....................................................................................................... 19 Konklusion ............................................................................................................................................. 22 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 23 Bilag ....................................................................................................................................................... 24

Side 4

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

4

Problemformulering

Farvestoffer i fødevarer

Redegør for de organiske forbindelser, der kan anvendes som farvestoffer i fødevarer, og forklar hvad i strukturen, der gør, at de er farvede. Herunder skal du forklare om konjugerede dobbeltbindinger og chromophore grupper.

Redegør for mindst to metoder til løsning af to ligninger med to ubekendte. Vis ved hjælp at et eksempel (efter eget valg), hvorledes man kan løse et ikke-homogent lineært ligningssystem med tre ubekendte ved at benytte Gauss- Jordan eliminationsmetoden.

Optag absorptionsspektre for udvalgte levnedsmiddelfarver og bestem såvel kvalitativt som kvantitativt indholdet af farvestoffer i en udvalgt læskedrik med mere end eet farvestof. Du skal benytte såvel tyndtlagschromatografi som spektrofotometri.

Forklar hvor man kan finde data om farvestofferne.

Diskuter anvendelsen af farvestoffer i levnedsmidler i lyset af din kemiske viden, mærkning af stofferne, som den lovgivning, der findes inden for området levnedsmiddelfarver. Inddrag vedlagte bilag.

Bilag:

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/

Indlæg angående azofarvestoffer i slik.

Side 5

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

5

Indledning

Går man ude en dag, hvor det lige har regnet, og hvor der stadig er vanddråber i luften, kan man være heldig at se en regnbue med farverne rød, gul, grøn, blå og violet. Det er sollyset der rammer vanddråberne i luften, hvor efter lyset reflekterer tilbage med forskellige bølgelængder, hvilket vil sige forskellige farver. Lige meget hvor man kigger hen er der farver, vi lever i en farvet verden, hvor vi sågar tilsætter farvestoffer til vores mad for at få det til at se mere delikat ud, men faktisk er det farlige farvestoffer, der har negativ virkning på vores børn.

Opgaven går ud på at finde de kvalitative samt det kvantitative indhold af farvestoffer i en rød sodavand fra Frem, samt at oplyse om, hvor man som forbruger kan få råd og vejledning omkring de farvestoffer, der bliver anvendt i vores levnedsmidler. Der udover består opgaven af oplysninger omkring mærkning og lovgivning på området. I opgaven arbejdes der kun med farvestofferne, der er i den røde sodavand. I kemidelen er der anvendt den naturvidenskabelige metode med eksperimentelt arbejde til at vise indholdet af farvestoffer i sodavand. I matematikdelen er der anvendt eksempler til at bevise, at en algebraisk løsningsmetode er sand.

Opgaven er bygget systematisk op med en redegørelse af, hvad farvestoffer kemisk set er, dernæst er der en teoretisk matematisk del, der ligger til grund for det følgende eksperimentelle arbejde, hvor der arbejdes med to ligninger med to ubekendte. Til slut er der en samfundsmæssig perspektivering af emnet farvestoffer i fødevarer.

Efter opgavens konklusion er der en alfabetisk litteraturliste over den anvendte litteratur, samt en liste over besøgte internetadresser, som er blevet anvendt i opgaven eller som der refereres til. Til slut er der 5 bilag, som der løbende igennem opgaven refereres til.

Side 6

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

6

Historie

Man har kendt til farvestoffer helt tilbage til adskillige årtusinder før vores tidsregning, hvor man udvandt farvestoffer fra bær, rødder og lignende. Farvestofferne blev hovedsagligt brugt til at farve tøj og til kropsudsmykning ved specielle ceremonier. Indtil midten af den nittende århundrede, hvor de første syntetiske farvestoffer blev fremstillet, har man anvendt planter, dyr og mineraler som den primære farvekilde. Priserne for farvet tøj var meget høje på grund af arbejdet med at udvinde farvestofferne. Et eksempel er purpur, der udvindes fra en snegl ved navn Murex Brandaris, der lever omkring middelhavet. Prisen for purpur var meget høj, da der skulle 10.000 snegle til for at få 1 g farvestof. På grund af den høje pris blev den kun anvendt til kongelige udsmykninger og ved religiøse ceremonier. Men farvestoffer har også i mange tusinde år været anvendt til levnedsmidler.

En romersk embedsmand ved navn Plinius den Ældre (23-79) beretter om, hvorvidt man har anvendt kunstig farvning af blandt andet vin fire hundrede år før vores tidsregning. Men ikke alle farvestoffer er uskadelig. En undersøgelse foretaget i Boston i USA viste at 50 % af samtlige bolsjer på daværende tidspunkt var farvet med giftige pigmenter. Den mest anvendte pigmentfarvning var blychromat,

PbCrO_{4}, men man anvendte også kviksølvsaltet cinnober, begge disse stoffer er særdeles farlige og

bør holdes langt væk fra levnedsmidler.

Det første syntetiske farvestof blev fremstillet ved et tilfælde. William Henry Perkin arbejde i 1856 på at syntetisere kinin, der på daværende tidspunkt var den eneste kendte middel mod malaria. Under hans arbejde fik han fremstillet en intens rødviolet opløsning. Perkin havde stor interesse i oliemalerier og begyndte derfor at isolere og opkoncentrere farvestoffet. Han foretog nogle forsøg med at farve tekstiler. Disse forsøg viste sig at forløbe særdeles godt, da det viste sig, at det nye syntetiske farvestof var mere vaskeægte og mindre følsomt over for lys end naturlige farvestoffer.

Perkin udtog som den første patent på sin opfindelse af et farvestof. Efter denne opdagelse kom der mange efter, og man gik mere og mere over til brugen at syntetiske farvestoffer

Side 7

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

7

Hvad er farvestoffer?

Uden lys, ingen farve! Menneskets øje er i stand til at registrere lysstråling med en bølgelængde mellem 400nm-700nm, hvilket kaldes synligt lys. Lyset påvirker menneskets øje forskelligt alt efter, hvilken bølgelængde det udsendes med. Der sker en gradvis ændring i farven, når bølgelængden ændres. Ved ca. 400nm er farven violet, derefter går den over i blå, grøn gul, orange og ender ved rød ved ca. 700nm. Lyset fra solen indeholder en blanding af alle bølgelængder. Menneskets øje opfanger denne blanding som hvid. Hvis en væg er hvid, vil alle bølgelængder inden for det synlige område reflekteres. Hvid opfattes således ikke som et farvestof. Alle farvestoffer absorberer synligt lys, dette medfører, at de yderste elektroner i farvestoffets molekyle eller ioner får tilført energi. Når et molekyle befinder sig i en tilstand, der er større end grundtilstanden, siger man, at den er exciteret. Den energi, der skal til at excitere et molekyle eller en ion, kaldes excitationsenergien.

Lyset absorberes, når excitationsenergien er lig med energien af det farvede lys, da lysets energi optages af stoffet. Farve opfattelsen opstår således ved, at materialet absorberer den komplementære farve til den farve øjet opfatter.

I denne opgave arbejdes der med farvestofferne tartrazin og azorubin, der begge er azofarvestoffer

(-N=N- = azogruppe), og som anvendes i Frems røde sodavand. Farvestofferne ser således ud.

Tartrazin:

Azorubin:

Side 8

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

8

Molekyler, der skiftevis holdes sammen af enkeltbindinger og dobbeltbindinger, er meget udbredt blandt farvestoffer. Dette fænomen kaldes konjugerede dobbeltbindinger. Når antallet af konjugerede dobbeltbindinger stiger falder excitationsenergien, hvilket medfører at bølgelængden stiger. Da

        c
E   = h* .
 foton
        λ

h er Plancks konstant, c er lysets fart og λ er bølgelængden. Carbon-atomet har fire elektroner i yderste skal. Tre af disse elektroner indgår i enkeltbindinger til de nabostillede atomer, men den fjerde elektron fra begge dobbeltbundet carbon bidrager til en elektronsky, der breder sig udover hele systemet af konjugerede dobbeltbindinger. Elektronerne i denne elektronsky hører ikke hjemme et bestemt sted og betegnes derfor som delokaliserede elektroner. Mange konjugerede dobbeltbindinger har sådanne systemer med delokaliserede elektroner, grupper af atomer med denne egenskab kaldes chromophore. Det gælder generelt, at farvestofmolekyler er bygget op omkring en chromophor, der giver stoffets farve. Disse delokaliserede elektroner absorbere det synlige lys, da de ikke længere er bundet stærkt til carbonskelettet. Da de ikke er særlig stærkt bundet kræver de en meget lille energi for at excitere molekylet.

De ovenstående farvestoffer indeholder en særlig form for delokaliseret elektronsystem, da de er i ringe. Her udbreder elektronskyen sig over hele ringen. En seksleddet ring, som dem der i ovenstående farvestoffer kaldes en aromatisk ring. Mange farvestoffer indeholder aromatiske ringe i forbindelse med konjugerede dobbeltbindinger.

Mange farvestoffer er bygget op om en chromophor gruppe, der er årsag til et stofs farve, da den er umættet. Der er ofte mere end en chromophor gruppe i for at opnå en farvevirkning. Chromophor

kommer af chrom (græsk) = farve og phores (græsk) = bærer. Vores farvestoffer er bygget op om en
–N=N–, der kaldes en azogruppe, hvoraf navnet azofarvestof stammer fra. Ved denne

dobbeltbinding er der ligeledes en elektronsky af delokaliserede elektroner. Farvestoffer med sådan en chromophore gruppe kaldes azofarvestoffer og bruges blandt andet i levnedsmidler og kosmetik.

De syntetiske azofarvestoffer er røde, orange og gule. Udover de chromophore grupper, der er med til at bestemme farven, indeholder mange farvestof molekyler også farveforstærkende og farvemodificerende atomgrupper, der ligeledes indeholder ledige elektronpar, som også kan indgå i en delokaliserende elektronsky.

Side 9

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

9

Flere ligninger med flere ubekendte

Nogle gange er der forelagt to ligninger med to ubekendte, en uafhængig variabel kaldet x og en afhængig variabel y. Man kan have interesse i at finde disse ubekendte værdier, der passer ind i begge ligninger. En ligning, hvis grafiske billede er en ret linje, kaldes en lineær funktion. Et system bestående af to lineære ligninger kaldes et ligningssystem. Man kan på flere måder løse to ligninger med to ubekendte. Jeg vil vise to algebraiske løsningsmetoder til to ligninger med to ubekendte, samt Gauss- Jordans eliminationsmetode til løsning af et ikke-homogent lineært ligningssystem med tre ubekendte.

De lige store koefficienters metode

Vi har to ligninger, hvor vi ønsker at finde de ubekendte, x og y.

(1) 8x-4y=68
(2) 3x+5y=-20

Vi ganger nu hver af de to ligninger med et tal, så koefficienterne til enten x eller y bliver lige store. I dette eksempel kan vi med fordel gange ligning (1) med 3 og ligning (2) med 8, så ledes får x-værdierne lige store koefficienter. Dette medfører således, ligningerne ser således ud

Ligning (1) ganget med 3: 3*(8x-4y)=3*68 ⬄ 24x-12y=204
Ligning (2) ganget med 8: 8*(3x+5y)=8*(-20) ⬄ 24x+40y=-160

Nu trækkes den ene ligning fra den anden, så den ubekendte x går ud, da x’erne har lige store koefficienter, hvilket kaldes for subtraktion.

24x-12y-(24x+40y) =204-(-160) ⬄
24x-12y-24x-40y=204+160 ⬄
-52y=364 ⬄

  364
y=   ⬄
  −52

y=-7.

Nu indsættes den fundne y-værdi i én af de to begyndelsesligninger, det har her ingen betydning, hvilken en, da man får den samme værdi for x i dem begge. Jeg vælger ligning (1).

8x-4*(-7)=68 ⬄
8x+28=68 ⬄

Side 10

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

10

68-28=8x ⬄

40

8

=x ⬄
x=5.

Løsningen til ligningssystemet med de to ubekendte er således (x,y)=(5,-7). Denne løsning er den

eneste løsning til dette ligningssystem.

Indsættelsesmetode:

Vi har de samme to ligninger, hvor vi ønsker at finde de to ubekendte x og y.

(1) 8x-4y=68
(2) 3x+5y=-20

Ved hjælp af ligning (1) findes en værdi for y. denne værdi findes ved at dividere alle ligningens led med 4. Således får vi.

8

4

   68
x-y= ⬄ 2x-y=17 ⬄
    4

y=2x-17.

y-værdien indsættes i ligning (2).

3x+5*(2x-17)=-20 ⬄
3x+10x-85=-20 ⬄
13x=65 ⬄

65

13

=x ⬄
X=5.

Den fundne x-værdi indsættes nu en i en af de to ligninger. Jeg vælger her at anvende ligning (2).

3*5+5y=-20 ⬄
5y=-35 ⬄
−35

5

= y ⬄
y=-7.

Således fandt vi endnu en gang frem til løsningen (x,y)=(5,-7).

Side 11

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

11

Gauss- Jordan eliminationsmetode

Først konstrueres tre ligninger med tre ubekendte, hvor man er sikker på at, der er en endelig løsning. Det gøres ved at, bestemme en løsning for hver af de tre ubekendte. Jeg bestemmer mig for følgende værdier.

x=3
y=4
z=5

Derudfra konstrueres de tre ligninger (a), (b) og (c).

(a) x-2y+3z=10
(b) 3x-4y+2z=3
(c) 3x-6y+4z=5

For at simplificere ovenstående udtryk anvender man matrixnotation. Derved kommer de ovenstående ligninger til at se således ud.

⎢ − 5463 ⎥

⎢ | ⎥
⎢ | ⎥
⎣ | ⎦
⎡ | ⎤

− 3243

− 10321

Når man anvender Gauss- Jordans eliminationsmetode, skal man regne sig frem til 1-taller diagonalt ned fra venstre hjørne mod det nederste højre hjørne. Under denne diagonal med 1-tallet skal der være nuller. Alt dette gøres ved først at gang (a) med 3 og dernæst at trække (a) fra (b).

⎢ − 5463 ⎥

⎢ | ⎥
⎢ | ⎥
⎣ | ⎦
⎡ | ⎤

−− 27720

− 10321

Ligning (a) ganges igen med 3, men nu trækkes (a) fra (c).

⎢ −− 25500 ⎥

⎢ | ⎥
⎢ | ⎥
⎣ | ⎦
⎡ | ⎤

−− 27720

− 10321

Nu divideres (b) med 2 og i samme trin divideres (c) med -5.

Side 12

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

12

⎢ | ⎥
⎢ | ⎥
⎢ | ⎥

⎢ 10 ⎥

⎢ | ⎥
⎢ | ⎥
⎣ | ⎦
⎡ | ⎤

7 −− 27

− 10321

5100

2 2

Af ovenstående ved vi nu, at z=5, hvilket vi indsætter i ligningen

y-(7/2)*z=-27/2

⇒

y – (7/2)*5=-27/2 ⬄
y= (-27/2)+(35/2) ⬄
y=8/2 ⬄
y=4.

Da vi nu kender to værdier, z og y, sættes disse ind i ligning (a) for derefter at finde en værdi for x.

x-2y+3z=10

⇒

x-2*4+3*5=10 ⬄
x-8+15=10 ⬄
x=10+8-15 ⬄
x=3.

Det vil sige, at vi ved hjælp af Gauss- Jordans eliminationsmetode har fundet de tre ubekendte, x, y og z.

X=3
y=4
z=5

Gauss- Jordans eliminationsmetode, der er en videre udvikling af lige store koefficienters metode, kan også anvendes til n ligninger med n ubekendte.

Side 13

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

13

Tyndtlagschromatografi

Chromatografi kan anvendes til at skille en blanding af, her sodavand, og til at identificere stofferne i blandingen. Da sodavanden ikke er ren farvestof, bliver man nødt til at adskille farvestofferne fra sukkervandet, hvilket kan gøres med minikoloner. Ved anvendelsen af minikoloner isoleres og opkoncentreres farvestofferne. Kolonnematerialet er en polymer forbindelse af silicium og oxygen.

Til mit forsøg har jeg anvendt en kolonne der indeholder en aminpropylgruppe, der er bundet til nogle af siliciumatomerne. Først sendes en sur opløsning igennem kolonnen. Jeg anvendte en 1M eddikesyreopløsning. Aminogruppen har baseegenskaber, så ved først at presse en sur opløsning igennem omdannes aminogruppen til sin korresponderende syre og kolonnen kommer på syreform, da aminogruppen optager en proton og bliver positiv ladet. Ved gennempresningen af eddikesyreopløsning, bliver acetationen den negative ion i kolonnen, hvilket kan skrives således.

Aminogruppen: Si-CH CH_{2} CH_{2} NH_{3}^{+}

2

Acetationen: CH COO^{-}

3

Nu kan opkoncentrationen begynde. Kolonnen fyldes med sodavand (Frems ”Børnenes Nissedrik”, til dagligt kaldet Hindbær sodavand), derefter påsættes en adapter, dernæst monteres en 10 mL sprøjte. Sodavanden presses igennem med et let tryk på sprøjtens stempel, man må ikke trække stemplet tilbage på noget tidspunkt, da den så vil trække de opkoncentrerede farvestoffer med op i kolonnen. I stedet monteres sprøjten og adapteren således, at der kan påfyldes mere, og stemplet trækkes ud igen, inden den igen påsættes på adapteren. Dette gentages adskillige gange, indtil man har opsamlet en tydelig mængde farvestof. Når sodavanden presses igennem kolonnen, sker der en ionbytning. De negative farvestofioner bytter plads med acetationerne, altså bindes de negative farvestofioner til de positivt ladet aminogrupper i kolonnen. Neutrale molekyler såsom vandmolekyler og sukkermolekyler blot passere igennem kolonnen. Man får farvestofferne ud af kolonnen ved at presse en basisk opløsning i gennem kolonnen, da aminogrupperne derved mister deres ladning og derved ikke længere binder farvestofferne. Jeg anvendte 1M ammoniakvand. Nu kan farvestofferne dryppes ud af kolonnen i små dråber med en stor koncentration af farvestoffer.

Da farvestofferne nu er opkoncentreret er man klar til selve tyndtlagschromatografien. Til denne skal der anvendes en løbevæske. En løbevæske er en væske, der langsomt ”løber” op af fx en cellulose plade, væsken vil tage letopløselige stoffer med op af pladen. Denne løbevæske har en meget begrænset holdbarhed, så den laves lige inden forsøgets start. Løbevæsken blandes således.

Side 14

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

14

Løbevæske^{1}:

37 mL propan-2-ol

2,5 g CCl_{3} COOH
11 mL H_{2} O
2 mL 1,0M NH_{3}

Chromatografikarret er et firkantet kar med et låg, der kan slutte helt tæt. Løbevæsken fyldes i karret, så det går cirka 1,5 cm op. Låge sættes på, så karret kan mættes med væskedamp inden tyndtlagspladen sættes ned. Tyndtlagspladen er belagt med et tyndt lag af et porøst, fast stof, her cellulose. Pladen klippes ud og dernæst tegnes en streg med en blød blyant cirka 2 cm fra bunden.

Nu er pladen klar til at få påført farvestofferne, hvilket gøres med et smeltepunktsrør, så pletterne bliver så små som overhoved muligt. Jeg lavede to pletter med den opkoncentrerede blanding og én plet for hvert af de to referencefarvestoffer, E102 og E122, der begge havde en koncentration på 500

mg/L. Jeg gentog påsætningen af den opkoncentrerede blanding efter at den var tørret. Når alle 4

pletter er tørret sættes pladen ned i chromatografikarret. Pladen så inden nedsænkningen således ud.

Når pladen kommer ned i løbevæsken, begynder det tynde lag cellulose at suge væsken op.

Farvestofferne i pletterne føres i en vis grad med løbevæsken op ad pladen. Et stof, der er meget opløselig i løbevæsken og som bindes dårligt til cellulosen, vil bevæge sig ret langt op af pladen. Hvis et stof derimod er tungtopløselig i løbevæsken og samtidig bindes godt til cellulosen, vil det ikke

1

Mygind, Helge: Kemi øvelser 2/3. Side 156.

Side 15

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

15 bevæge sig ret lang op af pladen. Når løbevæsken har bevæget sig langt op af pladen, tages pladen op og tørres. Efter tørringen så pladen således ud.

En plets placering angives ved at opgive R_{f} -værdien, som er defineret således.

R_{f} =

Plettens afstand fra startlinjen

Væskefrontens afstand fra startlinjen

R_{f} (E102)= 0

        15
R (E122)= = 0,16
 f
        93

              20
R (prøve1, rød) = = 0,2
 f
              100

              21
R (prøve2, rød) = = 0,18.
 f
              115

De gule pletter ved de to prøver var lige som referencepletten blevet ved startlinjen.

Tyndtlagspladen var væltet, så den stod lænet op af karrets væg, hvilket medfører en fejlkilde og

nogle R_{f} -værdier, der ikke er præcise, men på trods af fejlkilden, kan man konkludere, at det

kvalitative indhold i Frems ”Børnenes Nissedrik” er E102 og E122, da prøvepletterne havde samme

R_{f} -værdi som E102 og E122.

Side 16

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

16

Spektrofotometri

En farvet opløsning, som fx en sodavand indeholder blandt andet vandmolekyler, sukkermolekyler og farvestofioner, som absorberer synligt lys. Men en absorptionsmåling kan man blandt andet bestemme koncentrationen af farvestofioner, der absorberer lyset. Absorptionsmålingerne måles med et spektrofotometer. Lyset fra spektrofotometrets lyskilde passerer en monokromator, så man får monokromatisk lys, hvilket er lys med en bestemt bølgelængde. Det er dog muligt at ændre bølgelængden. Lyset passerer videres gennem en kuvette med den opløsning, som man måler på.

Lyset måles intenst herefter af en fotocelle.

Til dette forsøg anvendes lige ledes Frems røde sodavand, som ifølge varedeklarationen indeholder E102, Tartrazin, og E122, Azorubin. Først laves opløsninger af tartrazin og azorubin med

koncentrationen 500 mg/L. Denne opløsning bruges videre til at lave to opløsninger med
koncentrationen 50 mg/L. Vi ender med at have to kolber med begge med 10 mg/L, hvori der er tilsat

10 mL eddikesyre-acetat-pufferopløsning, for at sikre at alle absorbansmålingerne sker ved samme pH-værdi..

Ovenfor ses spektrofotometret Cecil 1011, som vi havde tilsluttet en computer til dataopsamling.

Først sættet spektrofotometret til PC, og derved styres maskinen kun fra computeren. Først måles en basislinje med vand, så vi dernæst får de korrigerede tal. Vi laver målinger med bølgelængden

350nm-750nm for de to reference farvestoffer tartrazin og azorubin. Disse data er vedlagt i Bilag 1.

Efter målingerne med referencestofferne måles en ny basislinje for derefter at foretage målinger med sodavanden, dog kun med en bølgelængde på 350nm-700nm. Disse data er ligeledes vedlagt i Bilag 1. De heraf kommende data ser således ud i et koordinatsystem.

Side 17

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

17

Figuren ses ligeledes på Bilag 2. Kurven for sodavanden er en sumkurve af tartrazinkurven og azorubinkurven.

Nu fremstilles fem forskellige koncentrationer at henholdsvis tartrazin og azorubin. Da vi skal måle absorbansen ved en bølgelængde, men ved forskellige koncentrationer. Som vi kan se fra ovenstående graf, har tartrazin sit maksimum ved 420nm og azorubin ved 520nm, derfor måles nu absorbansen ved de to bølgelængder med forskellige koncentrationer. Dog måles der ikke for tartrazin ved 520nm, da den ikke absorberer. Inden målingerne på tartrazin og azorubin måles en basislinje for hver af de to bølgelængder. Data for disse målinger kan ses på Bilag 3.

Ifølge Lambert-Beers lov er absorbansen ligefremproportional med koncentrationen af farvestoffet.

A=k*c(farvestof)

Konstanten k kan der ved aflæses som hældningskoefficienten til standardkurven.

Hældningskoefficienterne bliver således.

k(E102,420nm) = 0,031
k(E122,420nm) = 0,007

-0,050

0,000

0,050

0,100

0,150

ABS 0,200

0,250

0,300

0,350

0,400

0,450

0,0 200,0 400,0 600,0 800,0

λ/nm

Tartrazin

Azorubin

Sodavand

Side 18

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

18

k(E102,520nm) = 0
k(E122,520nm) = 0,031.

Vi kan nu opskrive følgende ligninger for sodavandens absorbans.

(I) A = k(E102,420nm) * c(E102) + k(E122,420nm) * c(E122)

420nm

(II) A_{520nm} = k(E102,520nm) * c(E102) + k(E122,520nm) * c(E122)

Her har vi to ligninger med to ubekendte, ved at indsætte vores fundne k-værdier og sodavandens absorbans ved de to bølgelængder kan vi anvende føromtalte indsættelsesmetode til at finde koncentrationen af tartrazin og azorubin.

Indsættelse af tal i (II).

0,320=0,031 * c(E122) ⬄
c(E122)= 10,3 mg/L

Hvilket indsættes i (I) sammen med de tilhørende k-værdier og absorbansen ved 420nm.

0,235=0,031*c(E102) + 0,007 * 10,3mg/L ⬄
c(E102) = 5,3mg/L.

Ud fra ovenstående forsøg kan vi hermed konkludere, at det kvantitative indhold i Frems røde

sodavand er 10,3 mg/L af det røde farvestof azorubin og 5,3 mg/L af det gule farvestof tartrazin.

Side 19

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

19

Farvestoffer i det danske samfund

I dag er det godkendt at anvende farvestoffer i levnedsmidler. Man anvender farvestoffer til at give levnedsmidler et mere tiltrækkende udseende, samt til at fremhæve levnedsmidlets oprindelige farve, der kan være ændret under forarbejdningen af produktet. Farvestoffer kan samtidig være med at snyde hjernen, så vi føler en genkendelse af smags- og lugtindtryk, fx gør den røde farve i sodavanden, at vi automatisk tænker på hindbær. Men man kan ikke bare tilsætte de farvestoffer, som man lyster, der er regler om mærkning af fødevarer, der er færdigpakket. Mærkningen skal være på dansk (eller et sprog, der kun adskiller sig meget lidt fra dansk), det skal samtidig være synligt og

                                       2
let at læse. Mærkningen skal indeholde følgende :

Hvem der er ansvarlig for varen

Varebetegnelse

Behandlingsmåde

Ingrediensliste

Mængdeangivelse af ingredienser efter faldene vægt.

Tilsætningsstoffer, såsom farvestoffer skal mærkes med enten navn eller E-nummer.

Allergene ingredienser

Nettoindhold

Datomærkning

Opbevaring, hvis holdbarheden er afhængig af særlige opbevaringsforhold

Brugsanvisning, hvis der er risiko for at maden ikke bliver behandlet/tilberedt rigtigt

Overstående lovgivning er i overensstemmelse med ”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri”s regler. Der er nationale og internationale regler for, hvor mange tilsætningsstoffer, der er tilladt i en vare. Fra efteråret 2010 træder der nye regler i kraft. Der påbyder mærkning af produkter, der indeholder azofarvestoffer, da de har vist sig at være skadelige for børn. Advarselsteksten kommer til

at lyde således: ” Kan have negativ virkning på aktivitet og opmærksomhed hos børn”^{3}.

Som almindelig forbruger kan det være svært at finde rundt i en varedeklaration, hvor der fx står E-

numre. På nettet kan man slå op i fx E-nummerguiden^{4}, der giver en overskuelig forklaring af E-

2

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Faerdigpakkede_foedevarer/forside.htm

3

http://www.danskerhverv.dk/4+Medlemskab/4.3+Nyhedsbreve/4.3.17+foedevarenyt/11/Supplerende+maerk

ning+af+azo-farvestoffer+paa+vejhtm?WBCMODE=http%253a
4

http://www.toft.dk/e-nummer/

Side 20

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

20 numrene. Fødevarestyrelsen og EurLex er ligeledes gode sider. Positivlisten, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, er en lang liste over tilsætningsstoffer, der er tilladte og i hvilke

vare, samt i hvilke mængder. Af positivlisten fremgår det, at der maksimum må være 100 mg/L

samlet af de to farvestoffer tartrazin og azorubin. På Bilag 4 ses et udklip af positivlisten omkring de to farvestoffer. ”Organisationen for Ernæring og Landbrug” (FAO) samt

”Verdenssundhedsorganisationen” (WHO) består af en gruppe eksperter, der fastsætter den mængde af fx levnedsmiddelfarvestoffer, som er menneske dagligt kan indtage uden at løbe nogen sundhedsmæssig risiko. Denne mængde kaldes ”acceptabel daglig indtagelse”(ADI), der angives

mg/kg legemesvægt. ADI for tartrazin er 7,5mg/kg legmesvægt og 4,0mg/kg legmesvægt.

Frems røde hindbær sodavands varedeklaration lyder således

Sukkerreduceret læskedrik. Indeholder sukker og sødestoffer.

Ingredienser: Kuldioxidholdig vand, sukker og aroma. Sødestoffer:

Aspartam, cyclamat, Saccharin. Farvestoffer: (E102), (E122). Syrer:

Citronsyre. Indeholder phenylalaninkilde. Konservering: (E202) og

(E211). FREM A/S. DK-6760 RIBE.

5

Ud fra foregående forsøg fandt vi frem til, at der i Frems røde sodavand er 10,3 mg/L af det røde
farvestof azorubin og 5,3 mg/L af det gule farvestof tartrazin. Ud fra vores forsøg og

varedeklarationen kan vi konkludere, at Frem overholder de gældende regler for farvestoffer i fødevarer.

Selvom Frem overholder reglerne, er de anvendte farvestoffer ikke uskadelige. Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse i det britiske medicinske tidsskrift The Lancet er visse farvestoffer skadelige, da de gør raske børn hyperaktive. Bryggeriforeningens medlemmer reagerede på undersøgelsen ved at iværksætte en udfasning af de problematiske tilsætningsstoffer, hvor af tartrazin og azorubin indgår. Fødevarepolitisk medarbejder Sofie Krogh Holm håber, at slikfabrikanter og detailhandel vil følge Bryggeriforeningens gode eksempel, så vi kan blive fri for tilsætningsstofferne i vores fødevarer. I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen valgte man at fjerne fødevarer, hvori der var tilsat de problematiske azofarvestoffer. Sofie Krogh Holm har været på indkøb i Netto for at finde fødevarer med azofarvestoffer. Hun fik hurtigt fyldt en kurv med varer. Grunden til, at hun valgte netop Netto er, at de i forbindelse med offentliggørelsen af

5

1½ L børnenes Nissedrik, Frem.

Side 21

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

21 undersøgelsen trak Harboes Hindbær Brus tilbage, med en kommentar om, at de er meget bevidste om, at ikke at have azofarvestoffer i deres egne varer, og at Harboe sodavanden var en fejl.

Forbrugerrådet har etableret en hjemmeside, hvor forbrugere kan ”anmelde” en butik, hvis de finder varer med azofarvestoffer. Ud fra disse ”anmeldelser” er der så offentliggjort en liste på nettet, som alle har fri adgang til. Artiklen ”Fjern farlige farvestoffer fra fødevarer”, hvorfra dette stammer findes som Bilag 5. Jeg mener, at man ligesom Sofie Krogh Holm, at vi skal skride til drastiske handlinger omkring azofarvestoffer, der gentagende gange har vist sig at have negativ følger for specielt børn.

Med de nye regler om mærkning af levnedsmidler med azofarvestoffer er jeg sikker på, at der vil ske store ændringer i den positive retning.

Side 22

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

22

Konklusion

Det første syntetiske farvestof blev fremstillet ved et tilfælde, da Perkin prøvede at fremstille et stof mod malaria. Her opdagede man, at farvestoffer er forskellige fra andre molekyler, da de indeholder en række af konjugerede dobbeltbindinger, der fører til en stor elektronsky af delokaliserede elektroner, der absorberer synligt lys. Udover de konjugerede dobbeltbindinger har farvestoffer yderligere én eller flere chromophore grupper, der ligeledes bidrager med ledige elektronerpar til elektronskyen. Den delokaliserede elektronsky absorberer det synlige lys. Ved hjælp af tyndtlagschromatografi kan man bestemme det kvalitative indhold af farvestoffer i en sodavand som Frems røde sodavand. Frems søde sodavand indholder tartrazin, E102, og azorubin, E122. Da man kunne se, at prøvepletterne med god tilnærmelse bevægede sig samme strækning som referencestofferne, E102 og E122. Det kvantitative indhold i Frems røde sodavand kan bestemmes ved spektrofotometri. I dette forsøg blev mængderne for tartrazin og azorubin bestemt til

henholdsvis 5,3 mg/L og 10,3 mg/L. Frems røde sodavand overtræder ikke den nuværende lovgivning

omkring tilsætningstoffer i levnedsmidler, men fra efteråret 2010 træder der en ny og strammere lov i kraft, hvilket medfører at azofarvestoffer er på vej væk fra vores fødevarer.

Underskrift:_________________________________________________________________________ Anne Høj S. Thomsen

Side 23

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

23

Litteraturliste

Bøger:

Anthonsen, Jørgen. Organiske farvestoffer. 1. Udgave 1987. F&K Forlaget.

Apostol, Tom M.. Calculus Vol II 2nd Edition. 1969. Wiley & sons.

Carstensen, Jens, Jesper Frandsen og Jens Studsgaard. MAT A1 stx.1. udgave, 2. Oplag. 2006 Mygind, Helge. Kemi 2000 A-niveau 1. 1. Udgave 1. Oplag 1995, 3. Oplag 1999. P. Haase & Søns.

Mygind, Helge. Kemi 2/3 – øvelser. 1. Udgave 1. Oplag 1991, 3. Oplag 2002. P. Haase & Søns.

Parbo, Henrik. Bag den farvede virkelighed. Farvedannelse, Farvestoffer og Piggmenter. 1986.

Forlaget Systime a/s.

Parbo, Henrik, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen. Kend Kemien 2. 1. Udgave 2 oplag 2007.

Gyldendal

Internetadresser:

http://www.danskerhverv.dk/4+Medlemskab/4.3+Nyhedsbreve/4.3.17+foedevarenyt/11/Suppleren
de+maerkning+af+azo-farvestoffer+paa+vejhtm?WBCMODE=http%253a

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevaresikkerhed/Teknologi_tilsaetningsstoffer/Tilsaetningsst
offer/Regler_om_tilsaetningsstoffer/forside.htm

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/?all

http://www.ribekatedralskole.dk/f_skole.html Per Bøgeholdts hjemmeside. Øvelsesvejledninger.

http://www.toft.dk/e-nummer/

Side 24

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

24

Bilag

Bilag 1

E102 E122 Sodavand

wave/nm basis ABS ABS basis ABS

350,0 | 2,600 | 0,140 | 0,160 | 2,650 | 0,130
355,0 | 2,520 | 0,170 | 0,140 | 2,560 | 0,130
360,0 | 2,460 | 0,180 | 0,120 | 2,500 | 0,130
365,0 | 2,420 | 0,190 | 0,110 | 2,450 | 0,140
370,0 | 2,385 | 0,215 | 0,105 | 2,410 | 0,150
375,0 | 2,390 | 0,230 | 0,090 | 2,400 | 0,160
380,0 | 1,128 | 0,246 | 0,084 | 1,134 | 0,168
385,0 | 1,068 | 0,272 | 0,088 | 1,074 | 0,182
390,0 | 1,012 | 0,296 | 0,090 | 1,018 | 0,192
395,0 | 0,962 | 0,318 | 0,090 | 0,968 | 0,202
400,0 | 0,916 | 0,336 | 0,092 | 0,922 | 0,210
405,0 | 0,873 | 0,353 | 0,092 | 0,879 | 0,217
410,0 | 0,832 | 0,368 | 0,091 | 0,837 | 0,225
415,0 | 0,791 | 0,381 | 0,092 | 0,796 | 0,230
420,0 | 0,752 | 0,392 | 0,095 | 0,758 | 0,235
425,0 | 0,718 | 0,396 | 0,098 | 0,724 | 0,239
430,0 | 0,685 | 0,395 | 0,101 | 0,691 | 0,242
435,0 | 0,652 | 0,390 | 0,106 | 0,657 | 0,244
440,0 | 0,620 | 0,380 | 0,114 | 0,626 | 0,245
445,0 | 0,591 | 0,365 | 0,124 | 0,597 | 0,248
450,0 | 0,564 | 0,341 | 0,138 | 0,569 | 0,250
455,0 | 0,537 | 0,313 | 0,156 | 0,543 | 0,251
460,0 | 0,512 | 0,279 | 0,175 | 0,517 | 0,254
465,0 | 0,487 | 0,245 | 0,198 | 0,492 | 0,258
470,0 | 0,462 | 0,213 | 0,224 | 0,468 | 0,264
475,0 | 0,440 | 0,178 | 0,248 | 0,445 | 0,271
480,0 | 0,418 | 0,144 | 0,272 | 0,424 | 0,275
485,0 | 0,398 | 0,108 | 0,294 | 0,403 | 0,280
490,0 | 0,378 | 0,075 | 0,316 | 0,383 | 0,283
495,0 | 0,358 | 0,049 | 0,336 | 0,364 | 0,287
500,0 | 0,340 | 0,031 | 0,355 | 0,346 | 0,295
505,0 | 0,323 | 0,021 | 0,372 | 0,329 | 0,304
510,0 | 0,307 | 0,014 | 0,385 | 0,312 | 0,314
515,0 | 0,291 | 0,011 | 0,392 | 0,296 | 0,320
520,0 | 0,276 | 0,010 | 0,392 | 0,282 | 0,320

Side 25

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

25

525,0 | 0,263 | 0,009 | 0,383 | 0,269 | 0,313
530,0 | 0,251 | 0,009 | 0,370 | 0,257 | 0,302
535,0 | 0,242 | 0,009 | 0,353 | 0,248 | 0,289
540,0 | 0,238 | 0,008 | 0,337 | 0,244 | 0,276
545,0 | 0,230 | 0,009 | 0,322 | 0,236 | 0,264
550,0 | 0,208 | 0,008 | 0,303 | 0,213 | 0,250
555,0 | 0,177 | 0,008 | 0,278 | 0,182 | 0,230
560,0 | 0,159 | 0,008 | 0,247 | 0,164 | 0,206
565,0 | 0,159 | 0,008 | 0,213 | 0,165 | 0,177
570,0 | 0,167 | 0,008 | 0,172 | 0,172 | 0,145
575,0 | 0,161 | 0,008 | 0,132 | 0,167 | 0,110
580,0 | 0,030 | 0,008 | 0,094 | 0,036 | 0,078

585,0 | -0,011 | 0,008 | 0,065 | -0,005 | 0,053
590,0 | -0,037 | 0,008 | 0,043 | -0,030 | 0,033
595,0 | -0,050 | 0,008 | 0,027 | -0,044 | 0,020
600,0 | -0,057 | 0,008 | 0,018 | -0,051 | 0,011
605,0 | -0,061 | 0,008 | 0,012 | -0,055 | 0,006
610,0 | -0,064 | 0,008 | 0,008 | -0,058 | 0,002
615,0 | -0,066 | 0,008 | 0,005 | -0,060 | 0,000

620,0 | -0,068 | 0,008 | 0,004 | -0,062 | -0,001
625,0 | -0,069 | 0,007 | 0,003 | -0,063 | -0,002
630,0 | -0,071 | 0,007 | 0,003 | -0,065 | -0,002
635,0 | -0,072 | 0,007 | 0,002 | -0,066 | -0,003
640,0 | -0,073 | 0,007 | 0,002 | -0,067 | -0,003
645,0 | -0,074 | 0,007 | 0,002 | -0,068 | -0,003
650,0 | -0,075 | 0,007 | 0,002 | -0,069 | -0,003
655,0 | -0,076 | 0,008 | 0,002 | -0,070 | -0,003
660,0 | -0,076 | 0,007 | 0,002 | -0,070 | -0,003
665,0 | -0,076 | 0,007 | 0,002 | -0,070 | -0,003
670,0 | -0,077 | 0,008 | 0,003 | -0,071 | -0,002
675,0 | -0,076 | 0,007 | 0,002 | -0,070 | -0,003
680,0 | -0,076 | 0,008 | 0,003 | -0,070 | -0,003
685,0 | -0,074 | 0,007 | 0,002 | -0,068 | -0,003
690,0 | -0,073 | 0,007 | 0,002 | -0,067 | -0,003
695,0 | -0,072 | 0,008 | 0,003 | -0,066 | -0,003
700,0 | -0,069 | 0,007 | 0,002 | -0,063 | -0,003

705,0 | -0,066 | 0,007 | 0,002
710,0 | -0,062 | 0,007 | 0,002
715,0 | -0,058 | 0,007 | 0,002
720,0 | -0,054 | 0,007 | 0,003
725,0 | -0,048 | 0,007 | 0,002

Side 26

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

26

730,0 | -0,040 | 0,006 | 0,002
735,0 | -0,032 | 0,007 | 0,003
740,0 | -0,023 | 0,007 | 0,002
745,0 | -0,016 | 0,007 | 0,002
750,0 | -0,008 | 0,007 | 0,002

Side 27

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

27

Bilag 2

-0,050

0,000

0,050

0,100

0,150

ABS 0,200

0,250

0,300

0,350

0,400

0,450

0,0 100,0 200,0 300,0 400,0 500,0 600,0 700,0 800,0

λ/nm

Tartrazin

Azorubin

Sodavand

Side 28

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

28

Bilag 3

Koncentration/ mg/L

E102 ved E122 ved E122 ved

420nm 420nm 520nm

2,0 | 0,059 | 0,015 | 0,041
4,0 | 0,104 | 0,042 | 0,151

6,0 0,135 0,04 0,149

8,0 | 0,233 | 0,046 | 0,202

10,0 0,377 0,094 0,363

Side 29

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

29

Bilag 4

Side 30

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

30

Bilag 5

Find de farlige E-numre på butikkernes hylder, og send os et tip. Så hjælper du dig selv, producenter og detailhandel med at slippe af med de sundhedsskadelige tilsætningsstoffer.

Fjern farvestofferne

Skriv til adressen , hvis du har fundet en vare som indeholder et eller flere af nedenstående E-numre, og angiv varens navn, butikkens navn og tilsætningsstoffets E-nummer.

De seks problematiske farvestoffer fra den engelske undersøgelse:

• Tatrazin (E102)

• Quinolin gult (E104)

• Sunset Yellow FCF (E110)

• Azorubin (E122)

• Ponceau 4R (E124)

• Allura Red AC (E129)

Print denne liste ud, og medbring den på dine indkøb.

Forbrugerrådet

En ny videnskabelig undersøgelse i det britiske medicinske tidsskrift The Lancet fastslog i sidste uge, at visse tilsætningsstoffer (se listen nedenfor) gør raske børn hyperaktive.

Bryggeriforeningens medlemmer reagerede ved at iværksætte en udfasning af de problematiske tilsætningsstoffer.

"Det er meget positivt når

Bryggeriforeningen følger vores opfordring til at fjerne de farvestoffer som har vist sig at være skadelige for vores børn.

Vi har kæmpet for denne udvikling, og vi håber derfor at både slikfabrikanter og detailhandlen følger Bryggeriforeningens gode eksempel”, siger fødevarepolitisk medarbejder Sofie Krogh Holm.

I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen fjernede Netto Harboes Hindbær

Brus fra butikkens hylder, og indkøbschef i Netto Danmark Thomas Juul beklagede: ”Vi er meget bevidste om ikke at have azofarvestoffer i vores egne varer. Og vi er kede af, at hindbærbrusene er sluppet igennem.”

Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder har foretaget en kort indkøbstur i Netto, for at finde eventuelle smuttere som indeholder de problematiske tilsætningsstoffer. Det blev til en hel stribe af de såkaldte spotvarer, men også flere fra det faste sortiment såsom hindbærsnitter og bolcher.

Kurven indeholdt bl.a. sportsdrikken

”Onside Sport”, Hindbærsnitter fra ”Det

Gamle Bageri i Støvring”, Disneys

”Minnie and Daisy Cup Cake Kit”, MMs

, ”Duo Original” vingummier fra Malaco,

”Mini Mix” blandede bolcher fra Heede

Bolcher, ”Dubble Bubble” tyggegummi,

”Bubbelicious Strawberry Splash” tyggegummi fra Cadbury, ”Orca Squirter

Candy” vandpistol med bolcher, samt

Side 31

[navn fjernet] SRP08

Vejledere: Hanne Skalborg Jensen Ribe Katedralskole, 3.x

__________________________________________________________________________________

31

Fjer farlige farvestoffer fra fødevarer

Grøn Sportsbrus.

Varer som alt i alt kunne findes ved en hyperaktiv børnefødselsdag. Og til de trætte forældre fandt vi også en ”Bacardi Breezer Tropical Orange" med E104 og E124.

”Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi finder flere varer med disse tilsætningsstoffer i de danske butikker, så vil producenter og detailhandel - ligesom Bryggeriforeningens medlemmer - gerne medvirke til at fjerne dem fra markedet. Derfor har Forbrugerrådet etableret en mailadresse, hvor forbrugerne kan indberette vare, butik og de problematiske tilsætningsstoffer”, siger Sofie Krogh Holm, og tilføjer "I England har butikskæderne Sainsbury’s, Marks & Spencer og Asda allerede fjernet de kunstige farvestoffer og en lang række andre tilsætningsstoffer fra deres egne produkter."

Listen bliver tilgængelig her på hjemmesiden, så både forbrugere, producenter og detailhandel kan drage nytte af informationerne.

Skriv til adressen , hvis du har fundet en vare som indeholder et eller flere af ovenstående E-numre, og angiv varens navn, butikkens navn og tilsætningsstoffets E-nummer.

Forbrugernes liste over produkter med farlige farvestoffer.

http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099