SOP om Identitet som et professionelt markedsføringsredskab i Afsætning A og Dansk A

Side 1

STUDIERETNINGSPROJEKT

IDENTITET SOM ET PROFESSIONELT

MARKEDSFØRINGSREDSKAB

HHX 3. år

Side 2

2

Abstract

This paper examines how identity is used as a professional marketing tool in the postmodern society. The paper explains Anthony Giddens’ theory on self-identity as well as Erving Goffman and Joshua Meyrowtiz’ stage theories, which describe the individual’s behavioral alterations conditional to in which social crowd he finds himself. Furthermore, it includes an analysis of an episode of Familien fra Bryggen based on the theory of self-identity along with the stage theories. For further investigation, the application of relevant marketing models will analyze the success of cult figure Linse in the postmodern society.

Additionally, the paper discusses whether or not self-promotion in the postmodern society may be perceived as liberating or oppressive for the individual, whereupon it includes the consequences of social media. Finally, the future marketing opportunities are being discussed on the basis of the current tendencies that will affect the development of such opportunities.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................................ 4 Metode .................................................................................................................................................................. 4 Udarbejd en kort redegørelse af Giddens teori om selvidentitet samt Goffmans og Meyrowitz’ stageteorier. ......................................................................................................................................................... 5 Analyse med særligt fokus på, hvordan Linse betragtes, som en identitetsskaber og undersøgelse af hvilke kulturelle ændringer, der har gjort Linse til en ”kultfigur” – og hvordan hun og andre ”personligheder” bruger forskellige medier til selvfremstilling. Afdæk de respektive virkemidler og analyser kommunikationen i forhold til almindelig produktbranding. ............................................................................................................................................ 10 Diskuter hvorvidt identitetsfremstilling i det senmoderne samfund kan opleves som frihedsskabende eller undertrykkende for det enkelte individ – og vurder herunder de fremtidige markedsføringsmuligheder herfor samt de tendenser i tiden, der vil påvirke udviklingen. ..................................................................................................................................................... 17 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22 Bilag 1 – SOR-model ..................................................................................................................................... 24 Bilag 2 – Abraham Maslows Behovspyramide ...................................................................................... 24 Bilag 3 – Three Levels of Product ............................................................................................................. 24 Bilag 4 – Igor Ansoffs værkst matrix ........................................................................................................ 25

Side 4

4

Indledning

Brugen af ens identitet som et markedsføringsredskab er blevet brugt utallige gange i forskel-lige sammenhænge gennem tiden; i 30’erne brugte den danske surrealistiske kunstner Wil-helm Freddie sin identitet til at promovere sin kunst, i 50’erne skabte skuespillerinden Mari-lyn Monroe sin karriere baseret på sin selvfremstilling. I det senmoderne samfund, er det nu blevet lettere end nogensinde før, at skabe sig en identitet grundet fremkomsten af de sociale medier. Men hvordan har det senmoderne samfund påvirket individets identitet som et mar-kedsføringsredskab, og hvilke konsekvenser har det haft på samfundet og måden at markeds-føre sig selv?

Dette vil blive diskuteret i den følgende opgave, hvor brugen af sociologiske teorier vil tjene en forståelse af at gøre brug sin identitet, som et professionelt markedsføringsredskab i det senmoderne samfund. I det følgende vil individets adfærd blive undersøgt ved hjælp af en grunding redegørelse for Giddens teori om selvidentitet samt Goffman og Meyrowitz’ stage-teorier. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan disse teorier kommer til udtryk i det sen-moderne samfund. Derudover vil opgaven analysere et afsnit af Familien fra Bryggen, hvor gældende teorier vil blive påført. Opgaven vil også inkludere en analyse af markedsførings-modeller, der tager udgangspunkt i kultfiguren Linse og hendes popularitet. Slutteligt vil der blive diskuteret, hvorvidt identitetsfremstilling i det senmoderne samfund kan opleves som frihedsskabende eller undertrykkende for det enkelte individ, hvorpå en vurdering af de frem-tidige markedsføringsmuligheder vil blive inkluderet.

Metode

I min redegørelse, har jeg valgt at fokusere på Giddens teori om identitet. Giddens teori er op-rindelig baseret på tre centrale områder bestående af adskillelse af tid og rum, udlejring af so-ciale relationer og den øgede refleksivitet, som jeg har valgt at fokusere på, da jeg finder det mest relevant i forhold til mit emne. Herudover, fokuserer jeg også på Goffman og Meyro-witz’ stageteorier i min redegørelse. Meyrowitz’ teori er mere en opfølgning af Goffman teori end en individuel. De tre teorier supplerer hinanden fremragende, da de formår at inddrage forskellige aspekter af individets udvikling i det senmoderne samfund. I min analyse har jeg derfor valgt at inddrage disse tre teori til at udvikle en forståelse af Linses succes som kultfi-gur. Herudover, har jeg også valgt at inddrage afsætningsmodellerne SOR, Three Levels of Product og Maslows Behovspyramide, som jeg anvender på alternative måde, så de bringer

Side 5

5 mest mening i forhold til min analyse. Ved at inddrage de tre sociologers teorier med afsæt-ningsmodellerne, er det muligt at bringe en forståelse for grunden til Linses popularitet. I min diskussion, har jeg valgt at inddrage sociolog Foucaults teori om individets undertrykkelse til at vurdere, hvorvidt identitetsfremstilling kan opleves som frihedsskabende eller undertryk-kende. Herudover har jeg valgt at inddrage Ansoffs vækstmatrice til at vurdere udviklingen for fremtidig for markedsføring. Ansoffs vækstmatrice er begrænset i form af, at den tager udgangspunkt i håndgribelige produkter og services, og kan derved opfattes forholdsvist fir-kantet, hvor det kan være svært at placere identitetsfremstilling som et markedsføringsredskab i en af de valgte bokse.

Udarbejd en kort redegørelse af Giddens teori om selvidentitet samt Goffmans og Meyrowitz’ stageteorier.

”Life is a play that does not allow testing. So, sing, cry, dance, laugh, and live

intensely, before the curtain closes and the piece ends with no applause”^{1}, sådan

beskrev den britisk-amerikanske skuespiller Charlie Chaplin en gang livets rolle.

Ideen om, at individets liv bliver levet på en scene med et selvskrevet manuskript, overvåget af et publikum, der former individets identitet, er ikke ny. Konceptet fremstår i flere teorier udarbejdet af sociologer, der gennem årtier prøver at beskrive, hvordan menneskets adfærd bliver udviklet på baggrund af den respons, der bliver givet til ens adfærd. I følgende redegø-relse vil der blive redegjort for sociolog Anthony Giddens teori om selvidentitet, hvorefter der vil blive redegjort for sociolog Erving Goffman og Joshua Meyrowitz’ stageteorier om indi-videts livslange rolle.

Giddens teori om selvidentitet

Anthony Giddens (f. 1938) er en britisk sociolog, der fortolker senmoderniteten. Når man ta-ler om præmodernitet, modernitet og senmodernitet, bruger man ord, man definerer i forhold til hinanden. Samtidskulturen er derfor relevant, når man arbejder med individet, da de to af-spejler hinanden. Jeg har valgt udelukkende at fokusere på identitets aspektet af Giddens teo-ri, og derved ikke at redegøre for de resterende aspekter, da jeg ikke finder det relevant i for-hold til min opgave.

1

http://www.goodreads.com/quotes/780059-life-is-a-play-that-does-not-allow-testing-so

Side 6

6

Ifølge Giddens er der sket en detraditionalisering i den globale verden, hvor individets fremtid ikke længere er bestemt af den sociale arv og traditioner, som den var i præmoderniteten. In-dividet er nu blevet sat fri og må slås for at blive set og anerkendt. Individet er i det senmo-derne samfund overladt til sig selv i sin identitetsdannelses proces. Det er af Giddens overbe-visning, at identitet ikke kun er medfødt, men er en livslang proces, som bliver formet gen-nem handlinger og oplevelser, ”Vi ’har’ ikke blot en biografi hver især, vi ’lever’ en biografi, som er refleksivt organiseret på baggrund af strømme af sociale og psykologiske informatio-

ner om mulige måder at leve på.”^{2} I senmoderniteten er det blevet yderst essentielt, at indivi-

det gør sin ’biografi’ til sit livsprojekt. I senmodernitet bliver vi konstant stillet spørgsmål, som vi skal tage stilling til, hvad end det omhandler privatlivet, arbejdslivet, eller ens sociale liv.

Giddens skelner mellem identitet og selvidentet, ”Selvets ’identitet’ forudsætter refleksiv be-vidsthed. Selvidentitet er, hvad individet er bevidst om med udgangspunkt i begrebet ’selvbe-vidsthed’. Selvidentitet er med andre ord ikke noget, der bare er givet som et resultat af kon-tinuitets i individets handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og

                                      3
opretholdes i individets refleksive aktiviteter.”

Herved redegør Giddens altså for, at selvindi-videt er den måde, man opfatter sig selv på, hvorimod identitet er den måde andre opfatter en på – det er den måde, man vælger at præsentere sig selv på i forskellige sammenhænge. Man kan derfor godt besidde forskellige identiteter, men man besidder kun én selvidentitet, der konstant skal revideres og videreudvikles for at leve sin ’biografi’.

Goffmans stageteori

Erving Goffman () var en amerikansk sociolog, der påpegede at fra et rent sociolo-

                                                                          4
gisk perspektiv er iscenesættelse et grundvilkår for mennesket i det senmoderne samfund .

Goffman skrev i 1959 bogen The Presentation of Self in Everyday Life, hvori han benyttede teatermetaforik, når han redegjorde for vores præsentation af os selv i hverdagssituationer. Jeg

                                                                     5
har valgt at redegøre for Goffmans vigtigste begreber i det dramaturgiske rammeværk .

2

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Side 25-26. 1. udg. Hans Reitzel, 1996. (Bog)

3

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Side 68. 1. udg. Hans Reitzel, 1996. (Bog)

4

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. Side 17. 1. udg. Sy-

stime, 2011. (Bog)
5

Sociology: The Presentation of Self in Everyday Life - An Overview of the Famous Book by Erving Goffman. Udgivet af Ashley Crossman. Sidst opdateret: Internetadresse:

Side 7

7

Goffman mener, at det moderne menneske altid spiller en rolle. Det var efter hans overbevis-ning, at hver dag indtager individet virkelighedens scene, hvorpå individet spiller forskellige roller, og at individet derved ikke har ’et sandt jeg’ eller ’virkeligt Selv’ uden for scenen.

Goffman mener, at individet spiller forskellige roller alt afhængigt af publikum, ”For hvert

nye publikum tilbyder vi en mere eller mindre anderledes version af os selv,”^{6} forklarer

Goffman i sin bog. På den måde kan man altså sige, at man aldrig er sig selv, men at man al-tid blot spiller sig selv; vi ændrer rolle afhængig af hvilken social scene, vi står på.

Præstationen er et vigtigt element, fastslår Goffman:,”… en veludført rolle på en given scene får publikum til at tilskrive en fremført rolle. et Selv, men dette Selv er et produkt af scenen,

ikke en årsag til den,”.^{7} Herved mener Goffman, at vi ikke har et fast selv, en fast identitet,

men at vores Selv, identitet, derved er tilskrevet det publikum, vi optræder for. Autenticiteten af vores rolle afgør, hvorvidt publikum tror på den rolle, individet spiller. Det gælder om at fremstå som om, der ikke er nogen scene. Kulissen er også af stor betydning, da kulisser inde-holder forskellige sceneindretninger. Individet skal kunne tilpasse sig utallige kulisser, så in-dividets rolle stadig kan fremstå troværdig.

Fremtræden er essentiel, da det fortæller, hvilken social rolle individet skal til at påtage sig.

Ifølge Goffman, kommunikerer fremtræden individets alder, erhverv, køn, social status og personlige engagement.

Individets væremåde skildrer, hvilken social scene individet står på. Hvis individet er inkon-sekvent i væremåden på den sociale scene, vil det skabe forvirring hos publikum, og individet vil derfor ikke fremstå autentisk eller pålidelig.

Frontstage og backstage er de to adfærdsrum, den offentlige og den private sfære, Goffman mener, at vi befinder os i i vores dagligdag. Frontstage er, når individet står på scenen foran publikum og spiller en rolle. Her er individet klar over, at alle hans handlinger bliver observe-ret, og hans adfærd er derfor påvirket af dette. Backstage derimod er, hvor individet er ude af

http://sociology.about.com/od/Works/a/Presentation-Of-Self-Everyday-Life.htm - Besøgt d. 1.2.2016

(Internet)
6

Goffman, Erving: The Presentation of Self in Everyday Life. Side 85. 4. udg. Penguin Books, 1990.

(Bog)

7

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. Side 18. 1. udg. Sy-stime, 2011. (Bog)

Side 8

8 syne for publikum, og kan derfor forberede sig på sin onstage performance. Her kan individet altså udfolde sin selvidentitet.

Meyrowitz’ stageteori

Joshua Meyrowitz (f. 1949) er en amerikansk sociolog, og han har videreudviklet Goffmans teorier i sin bog No Sense of Place fra 1985. Her tager Meyrowitz højde for scene og den so-ciale adfærd, når den udspiller sig i medierne, og hvordan privatsfæren bliver til offentlig sce-ne. Meyrowitz adskiller sig derfor fra Goffman, da han ikke kun diskuterer konkrete face-to-face-møder i hverdagslivet, som Goffman gjorde, men han taler om det medierede møde mel-

lem mennesker^{8}.

Meyrowitz’ undersøgelse af forholdet mellem medier og mennesker er, som dansk mediefor-sker Anne Jerslev udtrykker det, ”en kortlægning af, hvordan nye medier skaber nye scener og nye publikummer, ny onstage-adfærd og nye relationer mellem onstage- og backstage-

områder.”^{9}. Massemediernes mest betydningsfulde ændring i forhold til stageteorien er, at

publikum har fået muligheden for at kigge bag kulissen og derved se ind i backstage-området, hvilket vil være skelsættende for backstage-karakteren ifølge Meyrowitz, “Når skillelinjen mellem onstage- og backstage-adfærd bevæger sig i enten den ene eller anden retning, foran-drer dramaets natur sig tilsvarende. Jo mere øverum, der går tabt, jo mere kommer onstage-

                                             10
dramaet til at ligne en improviseret prøve backstage.”

. Et perfekt eksempel på mediernes betydning i forhold til stageteorien er konceptet for et reality program. I et program som Fa-milien Fra Bryggen bliver de inderste backstage-områder, så som et besøg hos en plastikki-rurg, eksponeret til omverdenen, og derved bliver det en del af onstage-sfæren. Meyrowitz kalder publikums indblik i de private rum for et sidestage view. Det vil sige, at vi som publi-kum bliver placeret i en situation, hvor vi får muligheden for at se deltagerne skifte mellem backstage- og onstage-adfærd overfor andre deltagere. Dette er blandt andet synligt i Familien fra Bryggen, når vi ser familien bekende sig til kameraet individuelt, hvorpå seerne får indblik i backstage-adfærden, og når de efterfølgende træder ud på den sociale scene, hvor de påtager sig onstage-rollen.

8

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. Side 22. 1. udg. Sy-stime, 2011. (Bog)

9

Jerslev, Anne: Vi ses på TV: medier og intimitet. Side 111. 1. udg. Gyldendal, 2004. (Bog)

10

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. Side 23. 1. udg. Sy-stime, 2011. (Bog)

Side 9

9

Mediernes udvikling har også ændret den traditionelle onstage- og backstage adfærd. Der er sket en ændring i kulturen, og onstage-adfærden er derfor blevet mere uformel, hvilket især er tydeligt i Danske Kongehus, hvor Kronprinseparret ofte fremtræder mere uformelt i deres medvirken i medierne. Herimod, er backstage-adfærden blevet mere selvbevidst og derfor på sin vis også mere øvet, da vi er klar over, at vi også kan blive ’dømt’ på vores backstage ad-færd.

Meyrowitz er også særlig opmærksom på, at ved at iscenesætte sig selv på de sociale medier, bliver man altså fremstillet af en anden instans, og man kan derved miste noget af kontrollen over sin egen iscenesættelse. En selviscenesættelse i medierne er nemlig en fremstilling af en iscenesættelse, og derved er der ikke tale om primær iscenesættelse ligesom i Goffmans teori, hvor man optræder face-to-face med sit publikum. Herimod er det en sekundær optræden på medierne, som altså kan blive manipuleret gennem stilistiske virkemidler såsom klipning, bil-ledbeskæring, og gennem dramaturgiske virkemidler, for at der kan være manipuleret i, hvor-dan historien fortælles for at opnå spænding, drama med mere, for at gøre publikum mere in-

        11
teresseret.

De tre teorier støtter hinanden med troen på, at individets identitet er blevet en livslang bio-grafi (Giddens), og en livslang rolle (Goffman og Meyrowitz). Ifølge de tre sociologer, har alle mennesker to former for identiteter; en identitet, som er de personer, vi er i det offentlige rum (onstage-adfærd), og en selvidentitet, som er den person, vi er i det private rum (backsta-ge-adfærd). Den ene identitet er ikke mere sand end den anden – de to identiteter støtter blot hinanden og tilpasser sig efter publikum og kulissen. Hvor Giddens mener, at en person har adskillige identiteter og kun én selvidentitet, hævder Meyrowitz at grundet mediernes indtræ-den, er det pludselig muligt for individet, at ændre deres selvidentitet, og derved er der opstået en sammensmeltning af front- og backstage-adfærden.

11

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. Side 25. 1. udg. Sy-stime, 2011. (Bog)

Side 10

10

Analyse med særligt fokus på, hvordan Linse betragtes, som en identitetsskaber og undersøgelse af hvilke kulturelle ændringer, der har gjort Linse til en ”kultfigur” – og hvordan hun og andre

”personligheder” bruger forskellige medier til selvfremstilling.

Afdæk de respektive virkemidler og analyser kommunikationen i forhold til almindelig produktbranding.

Jeg vil i følgende analysere udvalgte sekvenser af Familien fra Bryggen ved brug af Gid-dens, Goffman og Meyrowitz’ teorier. Herefter vil jeg analysere, hvorfor vi ser Familien fra Bryggen ved brug af SOR-modellen kombineret med teori fra Giddens, Goffman og

Meyrowitz. Jeg vil til sidst analysere Linses succes, hendes brug af sociale medier, sho-wets autenticitet, og derefter analysere Linse som et brand ved brug af Three Levels of Product.

Familien fra Bryggen

Familien fra Bryggen er en tv-serie af, hvad der kendetegnes som reality-dokumentar, der sendes på TV3. Serien fik sin debut i 2011, hvor man begyndte at følge den kontroversielle Linse Kessler ”Nogge”, søster til den danske mesterbokser Mikkel Kessler, hendes datter, Stephanie ”Geggo”, og hendes mor, Ann ”Mopper”. I serien følger man de tre generationer i alt, lige fra en tur til vaskeriet på Bryggen, til rejser i Thailand. Serien er i dag i gang med ni-ende sæson og klarer sig forrygende; i år modtog programmet årets Reality Award for ’Årets

                          12
bedste karakterdrevne program’ . Programmets popularitet kan også ses i seerantallet. Fami-

lien fra Bryggen sendes hver torsdag kl. 20:00, og har omkring 100.000 seere hver uge – i uge

3, 2016, var tv-serien det mest sete program på TV3 med 103.000 seere^{13}.

Analyse af Familien fra Bryggen afsnit ved anvendelse af Giddens, Goffman og

Meyrowitz’ teorier i afsnittet.

                                                        14
Jeg har valgt at analysere afsnit 7 fra sæson 6 af Familien fra Bryggen

. I min analyse har jeg valgt at fokusere på, hvordan vi kan se, at Giddens, Goffman og Meyrowitz’ teorier bliver an-

12

RealityPortalen: GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards. Udgivet af Jonas Sand. Sidst opdate-

ret: Internetadresse: http://realityportalen.dk/rcarticle/galleri-saa-vildt-var-aarets-reality-

awards/ - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)
13

TNS Gallup: TNS Gallup TV-Meter. Udgivet af TNS Gallup. Sidst opdateret: 24.1.2016. Internet-

adresse: http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)
14

TV3: Reality - Afsnit. Linse Kessler, Stephanie Kessler Christiansen, Ann Christiansen, Familien

fra Bryggen, Internetadresse: http://viaplay.dk/serier/familien-fra-bryggen/season-
6/episode-7 - besøgt 3.2.2016 (Internet)

Side 11

11 vendt i afsnittet. Jeg har valgt at inddrage særlige sekvenser fra afsnittet, som jeg finder rele-vant i forhold til mit fokusområde.

Den første sekvens jeg vil analysere er, da Linse fortæller Stephanie, at hun vil sælge sin tat-too-shop for at fokusere på sit nye tøjmærke, All Dogs Are Angels. (07:11-08:37). Linse og Stephanie står i Linses køkken. Vi ser Linse bekendtgøre til kameraet, at hun har valgt at sæl-ge sin tattoo-shop, og at hun er spændt på at se Stephanies reaktion. Som seere, får vi altså her et sidestage-view (Meyrowitz), da vi får indblik i Linses frontstage-adfærd over for Stephanie i køkkenet, og herefter hendes backstage-adfærd, hvori hun udtrykker sin ængstelighed over Stephanies reaktion. Der bliver klippet tilbage til køkkenet, hvor Linse oplyser Stephanie om, at hun har valgt at videresælge shoppen. Linses adfærd (frontstage-adfærd) er her afslappet og afklaret, hvilken altså er anderledes end hendes backstage-adfærd, hvor Linse netop gav ud-tryk for sin ængstelighed over datterens reaktion. Her er Goffmans teori relevant, da vi tyde-ligt ser forskellen for backstage og frontstage-adfærden.

Stephanies reaktion er også yderst interessant. Da Linse fortæller hende nyheden, er hun egentligt i færd med at rengøre sine bukser, og udtrykker ikke dybe følelser, hvorimod, da hun bekendtgør sig til kameraet, udtrykker hun chok over moderens beslutning, og giver der-efter også udtryk for dybere følelser, såsom at hendes mor har været stresset, og ved at give afkald på tattoo-shoppen, kunne Stephanie måske få en gladere mor. Hvor Stephanies fronts-tage adfærd fremstår mere uberørt, er hendes backstage adfærd altså langt mere ekspressiv.

Linse fortsætter herefter med at fortælle Stephanie, at hun nu vil have fokus på sit tøjmærke,

All Dogs Are Angels^{15}. Hun giver udtryk for, at hun gennem dette selv vil få en indkomst, og

at hundene også vil få en indkomst, hvilket er hvad Linse ønsker på lang sigt. Her kommer Giddens teori til udtryk. Vi oplever nemlig, at Linse er i gang med at omskrive sin biografi i sit livsværk. Hun ønsker, at fremstå som en person, der går op i dyrevelfærd, fremfor at tjene penge via sin tattoo-shop. Hun prøver altså at udtrykke sin selvidentitet, og derved få publi-kum at ændre deres opfattelse (identitet ifølge Giddens) af Linse.

Den næste sekvens jeg vil analysere er, da hele familien skal ned og interviewes på live-tv omkring DR’s opsætning af VM i fodbold på Bryggen. (38:10-38:48). Mopper, Linse og Ste-

15

Linses selvstartet brand, der støtter nødstedte dyr og organisationer, der går ind for dyrevelfærd. Se: linsekessler.net

Side 12

12 phanie er blevet inviteret ned til et interview af DR. Vi ser her de tre familiemedlemmer stå på række, hvor de er i færd med at blive optaget til live-tv. Stephanie står gentagne gange og ret-ter på sit hår, Linse står i en karakteristisk rød top, som fremhæver barm og tatoveringer, og Mopper ser ganske afklaret ud, mens hun fniser lidt usikkert. Journalisten spørger herefter, hvordan ”Dronningen af Bryggen” og hendes familie har det med, at de har invaderet deres ”hood”. Vi ser Linse svare meget diplomatisk, at det egentligt ikke har berørt hende så meget.

Mopper derimod, har stærke holdninger omkring det, og siger lige ud på live-tv, at det har været forfærdeligt. Vi ser så, at Linse betror sig til kameraet og oplyser, at de fleste menne-sker nok ville ændre deres adfærd på live-tv for at være høflig, men, ”det gør Mopper ikke.

Hvis hun syntes det er røv, så syntes hun det er røv”. Her er det interessant at analysere Mop-pers adfærd. Hun fremstår nemlig ens på frontstage og backstage, og det er der ikke taget høj-de for i Goffman og Meyrowitz’ teorier. Ifølge Goffman ændres individets væremåde af-hængig af, hvilken social scene individet står på, men Mopper fremstår ens på alle sociale scener, hvilket måske er med til at forstærke troværdigheden af seriens realitet. Det er samti-dig også interessant at studere Giddens analyse for detraditionalisering og selvidentitet, hvor-på han udtrykker, at ens identitet er en livslang proces, som bliver formet gennem handlinger og oplevelser. Især i senmoderniteten er der sat fokus på den her selviscenesættelse, hvor man konstant skal tage stilling til en masse ting – men gør det sig også gældende for den ældre ge-neration? Har Mopper færdigskrevet sin biografi, eller er hun blot uanfægtet af senmodernite-tens evige behov for selviscenesættelse?

Hvad får os til at se reality-tv?

Jeg har valgt at bruge en alternativ form af afsætningsmodellen SOR (se bilag 1) og inddrage relevante teorier fra Giddens, Goffman og Meyrowitz til at analysere, hvorfor et individ væl-ger at se reality-tv, herunder Familien fra Bryggen. SOR-modellen er bygget op af tre ”bok-se”: Stimuli, Organisme (Forbrugers blackbox) og Respons. Stimuli er, hvad der påvirker for-brugeren til at blive interesseret i et produkt, hvilket kan komme fra virksomhedens stimuli såsom promovering, men også fra eksterne stimuli så som kulturelle forhold. Organisme er forbrugers blackbox, hvilket er, hvad der foregår inde i en købers hoved, såsom behov, karak-ter med mere. Respons er købers adfærd i forbindelse med køb eller ikke køb.

Jeg har valgt at gøre brug af modellen i en form, jeg finder relevant i forhold til min opgave.

Jeg vil derfor redegøre for, hvilke kulturelle forhold, og hvordan Familien fra Bryggens pro-

Side 13

13 movering på diverse sociale medier, skaber interesse for individer. Herefter jeg vil analysere, hvad der foregår i forbrugernes blackbox, når de overvejer, hvorvidt de skal se Familien fra Bryggen eller ej. Responsen, og herved det faktiske køb, vil i dette tilfælde være, hvorvidt vedkommende vælger at se serien eller ej.

Stimuli: Reality-tv er blevet en hel del af befolkningens guilty pleasure; vi ved godt, at vi ikke burde se det, fordi der er intet intellektuelt stimulerende over det, men alligevel er det så svært at taste væk derfra. Mængden af reality-tv er steget med 114 procent fra 2007 til 2011, og i

2012 blev der vist 146 timers reality-tv om ugen^{16} – et tal, der uden tvivl er stigende i år 2016.

Vi kan se forandringen af de kulturelle ændringer i Linses adfærd; gennem sin frie tilgang til livet, og sin mission om at skabe sin egen livsbiografi, som vi ser i hendes entusiasme inden-for dyrevelfærd i Familien fra Bryggen, er hun hermed netop resultatet af senmodernitetens frisætning af individet (Giddens). Linses behov for selvrealisering, som kommer til udtryk stærkest i hendes ydre fremtræden i form af store silikonebryster, kan relateres til Abraham Maslows Behovspyramide (se bilag 2), hvor selvrealisering er det øverste niveau. Dog ville

’Den Omvendte Behovspyramide’, som der er tale om i det senmoderne samfund, være rele-vant at se på i forhold Linse. Her er der nemlig tale om, at vi i den vestlige verden ikke længe-re skal kæmpe for overlevelse i form af mad, sikkerhed med videre. Herimod, er der et kon-stant fokus på selvrealisering og social anerkendelse, hvilket netop er, hvad Linse har opnået i sin succes som kultfigur. Livet er derfor blevet en identitets søgen, og det er her, hvor Linse og Familien fra Bryggen gør sig relevant. I Familien fra Bryggen oplever vi nemlig forholds-vis almindelige mennesker, hvis privatliv bliver lagt ud til offentlig beskuelse; vi får, som Goffman og Meyrowitz beskriver det, altså lov til at se skuespilleren backstage. ”Det drejer sig om at krænge det indre ud, som var der intet forhæng, ingen lukkede døre, kun transpa-rens”, udtaler sociolog Anne Jerslev om reality-tv i sin bog Vi ses på tv. Som seer bliver man draget af, at se noget, man på en måde ikke rigtig føler, at man burde have adgang til at se (vi ser backstage). Dette kan skyldes succesen af Linses selvpromovering gennem sociale plat-forme, fordi vi som mennesker er nysgerrige, og det undrer os, hvad der får Linse og hendes familie til at lægge deres liv til offentlig beskuelse.

16

Digitial Addiction: Reality-TV - Menneskets bedste ven?. Udgivet af KrCramer. Sidst opdateret:

29.3.2012. Internetadresse: http://digitaladdiction.mediajungle.dk/2012/03/29/reality-tv/ - Besøgt d.

3.2.2016 (Internet)

Side 14

14

Organisme: Når vi vælger at se fjernsyn er det ofte for at få en pause fra en travl dagligdag og at blive underholdt. Hvorvidt man som seer vælger at se et naturprogram på National Geogra-phic eller at lade sig underholde via reality-tv i form af Familien fra Bryggen afhænger af see-

                                                                 17
rens persona. Især den unge generation bruger reality-tv som en refleksiv proces . De bruger

deltagerne som sparringspartnere, hvori de overvejer deres egne handlinger. Deltagerne har på sin vis opnået en form for ’succes’ som entertainere, og derved bruger de dem som en hjælp til vejen på deres individuelle succes. Man hører ofte folk sige noget i dur af, ”Ej, hvor jeg føler mig klog i forhold til hende med de store patter fra Familien fra Bryggen”, og derved kan man også bruge deltagerne til at øge sit selvværd ved at spejle sig selv i dem, og derved styrke sin selvtillid.

Respons: Seere skal herefter afgøre, hvad de skal lade sig underholde af, og hvorfor. Her me-ner kultursociolog Emilie van Hauen, at mange vælger at ty til Linse og Brygge-familien

                         18
grundet deres hudløse ærlighed . Hun mener, at Linse er en slags social ventil, og at hun på

den måde fungerer som en gammeldags nar, ”… der kunne sige de ting, som alle vidste var rigtige, men som ikke var socialt acceptable”. På den måde kunne kærligheden til den mo-derne Fru Danmark altså skyldes, at i det senmoderne samfund, er Linse og hendes persona et stort ”fuck dig” til det danske samfund og dets forventninger, fordi Linse gør alt det, det dan-nede menneske ikke bør gøre; hun ryger, hun har silikonebryster, hun er fyldt med tatoverin-ger, har ingen egentlig uddannelse, har for meget botox og for afbleget hår – og det er måske lige netop det, der bringer over 100.000 seere til fjernsynet hver torsdag kl. 20. Linse er netop alt det, de aldrig ’turde være’ – og måske er det i virkeligheden den ypperste form for selvrea-litet, man kan opnå – og det er netop det, der fascinerer seerne.

Linse som kultfigur og hendes brug af forskellige medier til selvfremstilling og branding

Vi lærte hende at kende som Mikkel Kesslers søster, der havde været på kanten med loven og som var indehaver af Skandinaviens største barm. I dag er hun det moderne svar på Fru.

Danmark. Linse har været utrolig vellykket i hendes personlige branding; hvor hun i starten af Familien fra Bryggen kørte rundt i en aflagt Mazda, ser man hende i dag i en flot, stor Merce-

17

Jerslev, Anne: Vi ses på TV: medier og intimitet. Side 231. 1. udg. Gyldendal, 2004. (Bog)

18

Ekstra Bladet: Sociolog: Linse er nutidens nar. Udgivet af Maria Lützen. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/sociolog-linse-er-nutidens-
nar/5797760 - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)

Side 15

15

                                                                    19
des stationcar. Hun har udgivet to bøger, der begge er solgt i flere tusinde eksemplar . Det er

anslået, at hun tjener mellem 0.000 om måneden^{20}. Så hvad er det, der ligger til

grund for Linses succes? Linse har formået at gøre sin identitet til et brand igennem sociale medier og Familien fra Bryggen. Linse er jo næppe den første til at gøre brug af personlig branding - det er blevet gjort verden over. Kim Kardashian er måske den, der har opnået størst succes med personlig branding gennem forskellige medieplatforme, hvor hun i dag har en

værdi på $85 million^{21}. Men Linse skiller sig ud på den måde, at hun har formået at få alle

aldersgrupper til at følge med i sit liv.

Linse og hendes datter Stephanies brug af de sociale medier har gevaldig betydning for deres succes. Med de sociale medier er det nemlig muligt at nå længere ud til deres publikum, end hvad de kan via deres tv-serie. Linse har på Facebook godt 350.000 følgere, og 225.000 følge-re på Instagram. Gennem disse sociale netværk er det muligt for Linse at konstant promove-ring hendes person – hun poster billeder, hvis hun skal ud til et center, hvor der er mulighed for at møde hende, hun poster om lanceringen af sin bog. Senest har hun på Facebook lavet et opslag om, at hun vil starte et talkshow, som man kan købe billetter til for 250 kr. [22], hvor det vil være muligt at møde hende. Datteren Stephanie er i øjeblikket aktiv på de sociale medier, hvor hun skriver om sin graviditet, hvor den fjerde generation af Brygge-damerne er på vej.

(Stephanie meddelte på sin Facebook-profil at hun havde født fredag d. 5. Februar). Ved at brande sig selv gennem flere forskellige medier og vise interesse for diverse ting, er det altså muligt at nå ud til flere aldersgrupper.

Det interessante ved at bruge sin identitet som et marketingsredskab er, at det er ikke en kon-kret ting, at man sælger. I afsnittet, jeg analyserede af Familien fra Bryggen, får Linse pro-moveret sit tøjmærke og sin mission om bedre dyrevelfærd, da hun skal fortælle Stephanie, at hun ønsker at sælge tattoo-shoppen for at sælge sit tøj. Når vi ser Linse stå hjemme i sit eget køkken i gennemsigtige strømpebukser, og have en samtale med sin datter, markedsfører hun

19

Politikens Forlag: Slap dog af - Linses guide til et godt liv. Udgivet af EkstraBladets Forlag. Inter-

netadresse: https://politikensforlag.dk/slap-dog-af/t-1/28423 - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)
20

metroxpress: Linse scorer kassen. Udgivet af Nikolaj Vraa. Sidst opdateret: 3.7.2013. Internetadres-

se: http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)
21

InTouch: Kim Kardashian is worth $85 million - See how she made her millions!. Udgivet af

InTouch. Sidst opdateret: 15.5.2015. Internetadresse: http://www.intouchweekly.com/posts/kim-

kardashian-is-worth-85-million-see-how-she-made-her-millions-58532 - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)

22

Facebook: Linse Kessler. Udgivet af Linse Kessler. Sidst opdateret: 31.1.2015. Internetadresse:

https://www.facebook.com/Linse-Kessler-5518905/?fref=ts - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet)

Side 16

16 sit tøjmærke uden, at det fremstår som et salgstrick for seerne. Samtidigt bringer hun også opmærksomhed til dyr, her hunde, i nød. Product placement er også et kendt marketing kon-cept indenfor reality-shows. Her betaler firmaer for at deltagerne promoverer deres produkt implicit. Hvis vi observerer afsnit 7 af sæson 6 af Familien fra Bryggen, så ser vi Stephanie på vej hen til sin køreskole, hvor der kort bliver filmet på køreskolens navn, ”Amager Trafik-skole” (14:46). Dette kunne altså være et eksempel på product placement, da Amager Trafik-skole modtager reklame implicit.

Med otte sæsoner bag sig, er det også relevant at se på, hvordan serien kan have fortsat suc-ces. ”Det drejer sig om i ganske bogstavelige forstand at skabe en tæt, emotionelt båret rela-

                                                       23
tion til seerne for at forhindre program- og kanalmæssig utroskab” , udtaler sociolog Anne

Jerslev. Det er derfor ikke nok, at Linse er ude for at promovere sig selv og serien. Ansvaret ligger også hos TV3, der er iscenesætter af serien. Det er deres ypperste opgave at formå at skabe spænding, så seerne føler, at de får et forhold til personerne. Når vi får lov til at følge Stephanies graviditet eller sin genforening med sin far, føler man som seer, at vi får et person-ligt bånd til Brygge-familien, fordi vi får lov til at opleve de mest intime ting i folks hverdag.

I reality programmer diskuteres det ofte, hvor store dele af det, der er iscenesat. Her fastslår

                                                   24
Stephanie på sin blog, at programmet er 100 procent realistisk

. Hvor vidt det er sandt eller ej, kan være svært at bevise, men som nævnt tidligere, fremstår deres performance så auten-tisk, at de har fanget en del af danskernes hjerter.

Jeg har valgt at bruge afsætningsmodellen Three Levels of Product (se bilag 3) til at analysere Linse som et brand. Modellen består af, at når man køber et produkt, køber man også værdi.

Modellen er bygget op som et løg, hvori det yderste lag er det forstærket produkt, hvilke kan tages i form af garantier, forsikring med mere. Det midterste lag består af det aktuelle pro-dukt, hvilket kan bestå af designet, kvaliteten, mærket og så videre. Det inderste lag, er den grundlæggende kundeværdi; det kunden får ud af at købe produktet. Det er her vigtigt at på-pege, at Linse ikke får størstedelen af sin indkomst via et faktisk produkt, men gennem hen-des personlighed. Jeg har derfor valgt at gøre brug af Linses optræden i serien Familien fra

23

Jerslev, Anne: Vi ses på TV: medier og intimitet. Side 20. 1. udg. Gyldendal, 2004. (Bog)

24

Geggos Verden: Hvem bestemmer hvad vi siger og gør i Familien fra Bryggen?. Udgivet af Stepha-nie 'Geggo' Kessler Christiansen. Sidst opdateret: 17.5.2015. Internetadresse:

http://geggosverden.dk/category/familien-fra-bryggen/ - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet)

Side 17

17

Bryggen, da det giver bedst mening for modellen. Den grundlæggende kundeværdi, der bliver skabt, kan som nævnt tidligere nævnt være, at seerne opnår en form for selvrealisering af at se Familien fra Bryggen; det skaber underholdning, men på samme tid finder seerne muligvis også en del af egen identitet ved at spejle sig i familiens skæve karakterer. Det aktuelle pro-dukt kan være tv-kanalen TV3, hvor man kan se Familien fra Bryggen. Det er en betalingska-nal, der er kendt for at sende underholdning i form af film, serier og underholdningspro-

        25
grammer, så ved at købe TV3 får man adgang til Familien fra Bryggen, men herudover også

adgang til adskillige andre underholdningsprogrammer. Det forstærkede produkt kan være her være muligheden for at chatte med Linse, Mopper eller Stephanie efter et afsnit, som der er mulighed for til tider.

Ud fra min analyse, kan jeg konkludere, at Linses succes og fortsatte popularitet skyldes, at hun bibeholder sin autenticitet på front- og backstage. Ægtheden og hendes persona er, hvad der fascinerer de danske seere, da de både kan bruge serien som underholdning, men også som en form for selvrealisering.

Diskuter hvorvidt identitetsfremstilling i det senmoderne samfund kan opleves som frihedsskabende eller undertrykkende for det enkelte individ – og vurder herunder de fremtidige markedsfø-ringsmuligheder herfor samt de tendenser i tiden, der vil påvirke udviklingen.

Identitetsfremstilling: frihedsskabende eller undertrykkende?

Det senmoderne samfund har sat individet fri, og der er nu åbnet et hav af muligheder. Den sociale arv spiller ikke længere en betydelig rolle i store dele af den vestlige del af verden, og man kan nu blive lige, hvem og hvad, man vil være; det er som at gå ned i et stort supermar-kedet, hvor der er frit valg fra alle hylder til at vælge den persona man har lyst til at være – så hvad vælger man? Det er jo fantastisk, at der mulighed for at vælge den identitet, man har lyst til. Men de mange valg på hylderne i supermarkedet kan, for nogen, virke uoverskuelig og stressende. En måde at finde sin identitet på, kan derfor være ved at afspejle sig i resten af

25

Viasat: TV-KANALER VIA PARABOL-TV. Udgivet af Viasat. Internetadresse:

https://www.viasat.dk/produkter/parabol-tv/tv-
kanaler?gclid=CjwKEAiA58a1BRDw6Jan_PLapw8SJABJz-ZWP-usU-

BoIY016DlBr0u1RSMbC98YVr_zjG93sgHhoBoC1UDw_wcB - Besøgt d. 3.2.2016 (Internet)

Side 18

18 samfundet, som nævnt tidligere det folk også gør gennem reality-tv. Her har de sociale medier spillet en central rolle; med dem, er det nu lettere end nogensinde før, at afspejle sin identitet i andre. Ved at ’følge’ forskellige personer på diverse medier, kan man derfor håndplukke, hvilke værdier, som man selv synes bringer mest mening i forhold til ens egen selvidentitet.

Vi selvrealiserer nu os selv, som aldrig før på de sociale medier. Vi deler ”selfies” og vi ”li-ker” – vi er nu fri til at præsentere os selv på den eksakte måde, som vi ønsker at blive opfat-tet på. Dét om noget, er der frihedsskabende! Eller hvad? Lektor Anders Hougaard, beskriver det senmoderne samfunds forsøg på selvrealisering som identitetsonani, hvor vi i higen på den perfekte identitet mister de betydningsfulde valg, ”… Men når alt kommer til alt, er de problemstillinger, valg og holdninger, vi ellers forholder os til med stor alvor blot et kaotisk væld af ligegyldigheder. De forankrer os ikke. Og vi står tilbage med en slags identitets-onani: jævnlige anstrengelser, der udmønter sig i umiddelbar forløsning uden at forplante

sig.”^{26}. Vi er så opsat på at få skrevet vores perfekte livsbiografi (Giddens), at vi ikke længe-

re tager stilling til langt vigtigere problemstillinger, men i stedet hvor mange ”likes”, man nu eksempelvis kan få. Hvis vi overvejer Giddens teori, kan der derfor nu være sket en sammen-smeltning af selvidentitet og identitet – for i stedet for at lade selvidentiteten påvirke identite-ten, kan der være tale om, at der er sket en omvending. I det senmoderne samfund lader indi-videt måske i virkeligheden dens omverden definere sit selvindivid. Er identitetsfremstilling i det senmoderne samfund så i virkeligheden undertrykkende fremfor frihedsskabende?

Ifølge den franske filosof, Michel Foucault, er individet udstyret med fri vilje, men at vi grundet det konforme samfund, ubevidst ændrer vores meninger, holdninger, tanker med me-re for at passe ind. Han mener, at ved konstant begrænsning af os selv, er individet selv med-virkende til en undertrykkelse af sin egen fri vilje [27]. Heraf, kan det derfor diskuteres, at det frie er en del af det undertrykkende. Det er derfor ikke kun samfundet, men også individets angst for at fejle, der er med til at skabe identitetsfremstillingen i det senmoderne samfund.

26

Information: Identitetsonani. Udgivet af Anders Hougaard. Sidst opdateret: 26.2.2015. Internetadresse:

http://www.information.dk/525565 - Besøgt d. 5.2.2016 (Internet)
27

Statsbiblioteket: Magt og afmagt i individets liv. Udgivet af Jasmin Ritcher. Internetadresse:

https://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/psyke/article/view/8730 - Besøgt d. 6.2.2016 (Internet)

Side 19

19

Når vi i processen på at finde vore identitet på sociale medier spejler sig i andre, kan det der-for også fungerer angstfremkaldende. Som Meyrowitz foreslår, bliver man nemlig via sociale medier fremvist gennem en anden instans, som derfor kan være manipuleret – men dermed kan man også gøre sig selv til manipulatoren, en tendens der er set hos i sær bloggere [28]. Men medie-manipulationen kan også gå galt. Det ser vi blandt andet hos en tidligere reality-stjerne som Sidney Lee, der ikke formåede at gøre sin identitet til en vedvarende karriere. I stedet er han blevet lagt til grin for den danske befolkning, hvorpå alle kan sidde og pege fingre af ham. Det er eksempler som dette, jeg mener, kan gøre den unge generation så angst, fordi man nødig vil blive udstødt af samfundet. Individet er blevet skrøbeligt [29]. I det senmoderne samfund forventer vi transparens af alt og alle. Det er netop dette pres, jeg mener, er en af

                                                              30
faktorerne for, hver tredje unge pige i Danmark har modtaget psykologhjælp . Det er udmat-

tende og skræmmende at vide, at hvis man begår en fejl, så kan hele verden sidde og følge med, grundet vores konstante sidestage-view. Det er derfor relevant at spørge sig selv om, om vi er ment til at skulle have et backstage-view.

Markedsføringsmuligheder i fremtiden

På baggrund af Giddens teori om fokus på individet, vil jeg mene, at individet vil fylde mere i markedsføringsmulighederne fremover.

Jeg mener, at vi i langt højere grad vil opleve neuromarketing, hvilket er, at man analysere

                                                                 31
individets hjerne for at se, hvordan og hvorfor vi reagerer på bestemte stimuli. Dette ville

både gavne forbruger og sælger, da det senmoderne menneske er interesseret i sig selv og dets interesser fremfor andres. I dag bruges der de såkaldte ’cookies’ på internettet, der lagre bru-gers oplysninger om adfærd på diverse hjemmeside til at foreslå produkter, på større hjemme-sider så som Facebook, de kan finde relevante i fremtiden. Forskellen på cookies og neuro-

28

Ekstra Bladet: Blogger afslører: Her er sandheden bag mine 'perfekte' Instagram-billeder. Udgivet af Nynne

H. Møller. Sidst opdateret: 3.11.2015. Internetadresse: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/blogger-afsloerer-

her-er-sandheden-bag-mine-perfekte-instagram-billeder/5808696 - Besøgt d. 6.2.2016 (Internet)
29

EVA: Inklusion - Fra individ til fællesskab og helhed. Side 1. Udgivet af Vibeke Kristensen, cand.pæd. i

pægogisk psykologi. Internetadresse: https://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-
inklusion/perspektiver-pa-inklusion/inklusion-fra-individ-til-faellesskab - Besøgt d. 5.2.2016 (Internet)

30 30

TV2 Nyheder: Hver tredje unge pige har fået psykologhjælp. Udgivet af Mathilde Utzon. Sidst

opdateret: Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/samfund/hver-tredje-unge-

pige-har-faaet-psykologhjaelp - Besøgt d. 5.2.2016 (Internet

31

NewsWeek: Pushing the buy button . Udgivet af Clint Witchalls. Sidst opdateret: 22.3.2004. Inter-

netadresse: http://europe.newsweek.com/pushing-buy-button-123737?rm=eu - Besøgt d. 5.2.2016 (In-

ternet)

Side 20

20 marketing er dog, at ved brug af neuromarketing, så kigges der tæt på hvilke stimuli, der ud-løses hos den enkelte køber ved diverse marketingskampagner. Herved kan man, ved brug af neuromarketing, formindske individets eksponering af irrelevante reklamer, hvilket også gav-ner sælger, da de herved kan præcisere deres markedsføring og på den måde udløse den rette stimuli for køber ved fremvisningen af deres produkter.

Herudover, vil jeg mene, at det allerede forøgede brug af sociale medier til markedsføring vil spille en essentiel rolle i fremtidens markedsføringsmuligheder. Vi ser allerede, at der på so-ciale medier, der tidligere ikke har brugt reklamer, er begyndt at optræde sponsorerede rekla-mer, herunder Instagram. Det kan skyldes samfundets behov for transparens. Det er ikke læn-gere nok for virksomheder bare at sælge et produkt; i dag handler det alt sammen om at skabe et forhold til forbrugerne, da der i dag findes utallige erstatningsprodukter. Med 76% af inter-

                             32
netbrugere aktive på sociale medier

, er det derfor uundgåeligt for virksomheder at tage brug af det. En undersøgelse viser nu, at 37% af marketingsfolk siger, at blogge er den mest værdi-

fulde form for marketing^{33}. Jeg vil derfor mene, at forholdet mellem virksomheden og forbru-

gerne bliver altgørende i fremtiden. Hvis vi derfor overvejer Igor Ansoffs vækstmatrix (se bi-lag 4), kan man derfor argumentere for, at firmaer skal forfølge markedspenetrering eller markedsudviklingsstrategien ved brugen af sociale medier for at få en større markedsandel samt at nå ud til nogle nye markedsgrupper. Jeg tror også, at vi i langt højere grad vil opleve

kendte/kultfigurer, som en form for markedsføringsstrategi; det vil altså både inkludere, at de

brander dem selv, men også virksomheder, der bruger disse personer til at promovere deres produkter gennem blandt andet product placement eller direkte reklame. Som diskuteret tidli-gere, er det senmoderne samfund betaget af transparensen og folks backstage-adfærd. Ved brug af kendte til reklame, føler mange forbrugere derfor, at reklamen fremstår mere auten-tisk, da de allerede har en form for forhold til denne kultfigur, og herved vil de også føle, at de køber sig til en identitet.

32 iMediaConnection: Why brands are letting conusmers power their advertising. Udgivet af Anna Kassoway. Sidst opdateret: 15.9.2014. Internetadresse:

http://www.imediaconnection.com/content/37290.asp - Besøgt d. 6.2.2016 (Internet)
33

The Kapost Blog - Conent Marketeer: 10 Stats That Will Impact Your 2015 Content Strategy. Udgi-vet af Katrina Pfannkuch. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://marketeer.kapost.com/content-strategy-2015/ - Besøgt d. 6.2.2016 (Internet)

Side 21

21

Konklusion

Afslutningsvis konkluderes opgaven via den opnåede viden fra problemstillingerne til at be-svare problemformuleringen, som lyder ”Identitet som et professionelt markedsføringsred-skab.” Svaret findes i, at vi gennem Giddens teori om selvidentitet samt Goffman og Meyro-witz’ stageteorier kan se, at man i det senmoderne samfund bruger identitetsfremstilling som et markedsføringsredskab. Individets frisættelse og stræben efter en perfekt livsbiografi, kan være en essentiel rolle i Linses popularitet, hvori individet kan afspejle sine handlinger via Linses hudløse ærlighed. Ud fra SOR-modellen kan vi konkludere, at seerne af Familien fra Bryggen ikke kun opnår underholdning ved at se programmet, men at de samtidig kan bruge det som en proces til at definere sig selv. Svaret til Linses fortsatte popularitet kan findes i hendes evne til at brande sig selv og sine produkter gennem diverse medieinstanser.

Identitetsfremstilling i det senmoderne samfund kan i dag både være frihedsskabende og un-dertrykkende, grundet individets frihed samt samfundets forventninger. De sociale medier har åbnet dørene for en komplet ny form for identitetsfremstilling, hvilket kan fungere som fri-hedsskabende, men samtidig også virke angstfremkaldende. Ved at lukke omverdenen ind i ens backstage-adfærd, kan individet kan derfor være medvirkende til at gøre sin identitet un-dertrykkende. Afsluttende, kan man ud fra tendenserne i det senmoderne samfund vurdere, at de fremtidige markedsføringsmuligheder i højere grad vil have fokus på det enkelte individ via neuromarketing. Samfundets interesse i transparens vil derfor også have en afgørende ind-flydelse på virksomheders forhold til deres kunder, hvor vi i højere grad vil opleve forøget brug af diverse sociale medier. Opgaven kan derfor konkluderes på, at identitet som et profes-sionelt markedsføringsredskab i det senmoderne samfund har opnået stor succes ved hjælp af kulturelle ændringer, der har gjort det muligt at frigøre individet.

Side 22

22

Litteraturliste

Bøger:

Drotner, Kirsten m.fl.: Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. 1. udg.

Borgens Forlag, 2002.

Hanson, Torben: Selviscenesættelse. 1. udg. Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2003.

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Overs. af Søren Schultz Jørgensen. 1. udg.

Hans Reitzel, 2010.

Goffman, Erving: The Presentation of Self in Everyday Life. 4. udg. Penguin Books, 1990.

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning: Medier i dansk, Selviscenesættelse. 1. udg. Sys-time, 2011.

Jansen, Helene og Stefan Lock Jensen: Se, jeg er på - om selviscenesættelse, identitet og real-ity-shows. 1. udg. Samfundslitteratur, 2003.

Jerslev, Anne: Reality-TV. 1. udg. Samfundslitteratur, 2014.

Jerslev, Anne: Vi ses på TV: medier og intimitet. 1. udg. Gyldendal, 2004.

Kotler, Philip m.fl.: Principles of Marketing. 6. udg. Pearson, 2013.

Meyrowitz, Joshua: No sense of place - The impact of Electronic Media on Social Behavior.

1. udg. Oxford University Press, 1986.

Internet:

Digitial Addiction: Reality-TV - Menneskets bedste ven?. Udgivet af KrCramer. Sidst opdate-

ret: 29.3.2012. Internetadresse: http://digitaladdiction.mediajungle.dk/2012/03/29/reality-tv/ -

Besøgt d. 3.2.2016

Ekstra Bladet: Sociolog: Linse er nutidens nar. Udgivet af Maria Lützen. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/sociolog-linse-er-nutidens-
nar/5797760 - Besøgt d. 3.2.2016

EVA: Inklusion - Fra individ til fællesskab og helhed. Side 1. Udgivet af Vibeke Kristensen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Internetadresse:

https://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-
inklusion/perspektiver-pa-inklusion/inklusion-fra-individ-til-faellesskab - Besøgt d. 5.2.2016

Facebook: Linse Kessler. Udgivet af Linse Kessler. Sidst opdateret: 31.1.2015. Internetadres-

se: https://www.facebook.com/Linse-Kessler-5518905/?fref=ts - Besøgt d. 4.2.2016

Side 23

23

Geggos Verden: Hvem bestemmer hvad vi siger og gør i Familien fra Bryggen?. Udgivet af Stephanie 'Geggo' Kessler Christiansen. Sidst opdateret: 17.5.2015. Internetadresse:

http://geggosverden.dk/category/familien-fra-bryggen/ - Besøgt d. 4.2.2016

iMediaConnection: Why brands are letting conusmers power their advertising. Udgivet af Anna Kassoway. Sidst opdateret: 15.9.2014. Internetadresse:

http://www.imediaconnection.com/content/37290.asp - Besøgt d. 6.2.2016

Information: Identitetsonani. Udgivet af Anders Hougaard. Sidst opdateret: 26.2.2015. Inter-

netadresse: http://www.information.dk/525565 - Besøgt d. 5.2.2016

InTouch: Kim Kardashian is worth $85 million - See how she made her millions!. Udgivet af InTouch. Sidst opdateret: 15.5.2015. Internetadresse:

http://www.intouchweekly.com/posts/kim-kardashian-is-worth-85-million-see-how-she-

made-her-millions-58532 - Besøgt d. 3.2.2016 metroxpress: Linse scorer kassen. Udgivet af Nikolaj Vraa. Sidst opdateret: 3.7.2013. Inter-

netadresse: http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/Besøgt d. 3.2.2016

NewsWeek: Pushing the buy button . Udgivet af Clint Witchalls. Sidst opdateret: 22.3.2004.

Internetadresse: http://europe.newsweek.com/pushing-buy-button-123737?rm=eu - Besøgt d.

5.2.2016

Politikens Forlag: Slap dog af - Linses guide til et godt liv. Udgivet af EkstraBladets Forlag.

Internetadresse: https://politikensforlag.dk/slap-dog-af/t-1/28423 - Besøgt d.

3.2.2016

RealityPortalen: GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards. Udgivet af Jonas Sand. Sidst

opdateret: Internetadresse: http://realityportalen.dk/rcarticle/galleri-saa-vildt-var-
aarets-reality-awards/ - Besøgt d. 3.2.2016

Sociology: The Presentation of Self in Everyday Life - An Overview of the Famous Book by Erving Goffman. Udgivet af Ashley Crossman. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://sociology.about.com/od/Works/a/Presentation-Of-Self-Everyday-Life.htm - Besøgt d.

1.2.2016

Statsbiblioteket: Magt og afmagt i individets liv. Udgivet af Jasmin Ritcher. Internetadresse:

https://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/psyke/article/view/8730 - Besøgt d. 6.2.2016

The Kapost Blog - Conent Marketeer: 10 Stats That Will Impact Your 2015 Content Strategy.

Udgivet af Katrina Pfannkuch. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://marketeer.kapost.com/content-strategy-2015/ - Besøgt d. 6.2.2016

TNS Gallup: TNS Gallup TV-Meter. Udgivet af TNS Gallup. Sidst opdateret: 24.1.2016. In-

Side 24

24

ternetadresse: http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm - Besøgt d. 3.2.2016

TV2 Nyheder: Hver tredje unge pige har fået psykologhjælp. Udgivet af Mathilde Utzon.

Sidst opdateret: Internetadresse: http://nyheder.tv2.dk/samfund/hver-

tredje-unge-pige-har-faaet-psykologhjaelp - Besøgt d. 5.2.2016

TV3: Reality - Afsnit. Linse Kessler, Stephanie Kessler Christiansen, Ann Christiansen, Fa-

milien fra Bryggen, Internetadresse: http://viaplay.dk/serier/familien-fra-
bryggen/season-6/episode-7 - besøgt 3.2.2016

Viasat: TV-KANALER VIA PARABOL-TV. Udgivet af Viasat. Internetadresse:

https://www.viasat.dk/produkter/parabol-tv/tv-
kanaler?gclid=CjwKEAiA58a1BRDw6Jan_PLapw8SJABJz-ZWP-usU-

BoIY016DlBr0u1RSMbC98YVr_zjG93sgHhoBoC1UDw_wcB - Besøgt d. 3.2.2016

Bilag 1 – SOR-model

SystimeiBog: SOR-Model. Udgivet af Systime. Internetadresse:

https://toolbox.systime.dk/index.php?id=647 - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet)

Bilag 2 – Abraham Maslows Behovspyramide

Kilde: https://samf-i-c-klassen.wikispaces.com/Fra+mangelbehov+til+vækstbehov

Bilag 3 – Three Levels of Product

Side 25

25

Kilde: Kotler, Philip : Principles of Marketing. Side 240. 6. udg. Pearson, 2013. (Bog) Bilag 4 – Igor Ansoffs værkst matrix

Kilde: Research Methodolgy: Ansoff Growth Matrix. Udgivet af John Dudovskiy. Sidst opda-

teret: 12.3.2014. Internetadresse: http://research-methodology.net/ansoff-growth-matrix/ -

Besøgt d. 8.2.2016 (Internet)