SOP om JUST EAT i Virksomhedsøkonomi A og Afsætning A

Side 1

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Side 2

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Udarbejdet af

Simon J. Henriksen

Vejledende undervisere:

Erik Rasmussen – virksomhedsøkonomi

Jesper Karmark - Afsætning

Studieretningsprojekt

Just Eat Holdings Ltd

Klasse 303

Side 3

Studieretningsprojekt Strategisk analyse af JUST EAT

Simon Henriksen Klasse 303 VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Abstract

This project looks at different thesis according to the online takeaway giant, Just Eat. It examines the present and future strategic situation of the company. The assignment accounts for the company Just Eat LTD - and furthermore their competitive position on the Danish fast food market. The case does not account for the whole market, but it has a specific focus on online takeaway chains, which has been growing rapidly the past years. Then it analyses external and internal conditions including the financial situation in preparation for Just Eat strategic opportunities. Just Eat's future growth opportunities will be discussed in this paper and finally concludes on the whole situation.

The paper is based on marketing and business economics, where models according to the subject are used. The approach of the assignment is based on lots of sources including articles, statistics and videos etc., which cover secondary and primary sources. This is furthermore quantitative and quali-tative methods.

The study indicates that Just Eat LTD are the clear market leader on the market of online takeaway.

Their financial situation is very good, which gives them a lot of opportunities. That said, there are still lots of threats on the market, which is caused by the intense competitive situation. A new com-petitor, Hungry, was established back in 2013 - and it have been the main issue for Just Eat ever since. But the fact is that Just Eat strategic opportunities are good, but that does not foreclose the outstanding matters in the company.

Side 4

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Indholdsfortegnelse

Indledn͏in͏g ͏1

Afgrænsning ͏1

Metode ͏2

Redegørelse ͏3

Virksomhedskarakteristik ͏3

E-handels koncept ͏3

Just Eats konk͏urre͏nc͏em͏æssige position ͏4

Analyse af virksomhedens strategiske muligheder ͏5

Økonomisk analyse af JUST EAT ͏5

Opsamling på rentabilitetsanalyse 5

Opsamling på kapitaltilpasningsevnen 7

Opsamling på indtjeningsevnen 7

Sammenfatning af den økonomiske situation for Just Eat 8

Konkurrencesituationen på det danske marked ͏8

Skydeskivemodellen 8

Konkurrencemæssige positioner 9

Porters Five Forces 9

Omverdensforhold ͏12

PEST-analyse 12

Udvidet værdikæde ͏14

Støtteaktiviteter 14

Primæraktiviteter 16

SWOT-analyse ͏17

Diskussion af fremtidige vækstmuligheder ͏18

Strategi 1 – Kombination ST – markedspenetrering ͏18

Strategi 2 – Kombination ST – horisontal integration ͏20

Vurdering af de strategiske muligheder 21

Konklusion ͏23

Litteraturliste ͏24

Bilagsoversigt ͏27

Side 5

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 1

Indledning

Fastfood-historien stammer helt tilbage fra år 1951, hvor ordet ”fastfood” officielt blev en del af de engelsksprogede ordbøger, og har sidenhen udviklet sig til hele verden i takt med globaliseringen.

Siden de tidligste civilisationer har mennesket fået glæde af at spise fastfood, især når de var på farten, hvilket er typisk moderne samfund. Hele idéen med fastfood er hurtig og lækker mad, men typisk også det man forbinder med usundt. Tendenserne på markedet har ændret sig meget, hvor man førhen har været vandt til at bestille mad via et opkald, er der nu opstået et trend. I dag gør man typisk brug af onlinebestillinger, som Just Eat har fået stor glæde af.

Men hvordan har denne udvikling på markedet gavnet Just Eat – og hvad er det helt præcist, som Just Eat laver? De er anerkendt som værende verdens største virksomhed for onlinebestillinger af takeaway, men konkurrencen spidser til. Tilbage i år 2001 fandt Jesper Buch og hans team et hul i markedet, men det har ændret sig markant siden. Så med udgangspunkt i både interne og eksterne forhold for Just Eat, hvordan vil deres strategiske muligheder så se ud, for ikke at nævne deres vækstmuligheder? Dette vil blive analyseret og diskuteret i følgende projekt, hvor fokus er placeret på onlinebestilling på det danske fastfood marked, hvor jeg slutteligt vil konkludere på opgaven.

Afgrænsning

▪ Der foretages en afgræsning af markedet for fastfood i Danmark, hvilket ses skydeskivemo-dellen (bilag 3). Det er netop for at holde fokus i analysen – og så det ikke bliver for bredt.

▪ Jeg har ikke medtaget en pengestrømsopgørelse, som normalvis hører hjemme i en økono-misk analyse, da Just Eat har en god likviditet. Derfor er der intet behov for yderligere ana-lyse.

▪ Min diskussion tager kun udgangspunkt i B2B-markedet, da det er det marked, som er vig-tigst i denne sammenhæng – og som har størst betydning.

▪ Jeg kunne have foretaget en analyse af Hungrys økonomiske situation også. Jeg har lavet en analyse af modselskabet i Just Eat – derfor ville det ikke give mening af sammenligne et datterselskab som Hungry med Just Eats moderselskab. Det ville give et misledende billede.

Side 6

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 2

Metode

I forløbet med opgaven om Just har, har jeg analyseret en række problemstillinger, som jeg i samar-bejde med mine vejledere har fundet frem til. I forløbet har jeg beskæftiget mig med henholdsvis afsætningsfaglig- og virksomhedsøkonomisk metode, som begge dækker over det samfundsviden-skabelige område. Til udarbejdelse af opgaven, har jeg naturligvis gjort brug af en bred informati-onssøgning, som både dækker over primære- og sekundære datakilder, som omfatter statistikker, undersøgelser, atikler, videomateriale, bøger. Fremgangsmåden omfatter hovedsageligt den kvanti-tativ metode, men kvalitativ metode er også gennemført i processen. Her har jeg haft en fokus på relevans, aktualitet, sammenlignelig og pålidelighed ved kilderne, hvor jeg har lagt vægt på kilde-kritik.

Vedrørende analysearbejdet har jeg valgt at benytte både afsætnings- og virksomhedsøkonomiske modeller, som behandler Just Eats økonomiske perspektiv og deres omverden. Som problemformu-leringen ligger op til, omhandler dette både interne og eksterne analyser. Jeg har valgt at udarbejde en regnskabsanalyse og en udvidet værdikæde, som belyser deres interne situation. Dernæst har jeg udarbejdet en række eksterne analyser, som indeholder en skydeskivemodel til det formål at af-grænse markedet. Herved har jeg udarbejdet analyser for konkurrencemæssige positioner og kon-kurrenceforholdene, hvor jeg til slut har samlet op på konkurrencesituation på markedet for online takeaway via en Porters Five Forces. Dernæst har jeg valgt at udarbejde en PEST-analyse – og hvad disse analyser har tilfælles er, at de belyser virksomhedens situation. Til slut har jeg valgt at opstille en SWOT-analyse, som samler op på hele analysen.

Igennem hele studieretningsprojektet har jeg benyttet Blooms taksonominiveauer, som fremgår via en redegørelse, analyse og en diskuterende del. Alt dette med henblik på at opretholde en strukture-ret opgave.

Side 7

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 3

Redegørelse

Virksomhedskarakteristik

                                                            1
Just Eat er verdens førende online og mobile takeaway bestillingsservice

. De startede tilbage i år

2001, hvor danske Jesper Buch og en række andre interessenter så et hul i markedet. Det var et hold af fire unge ambitiøse drenge, som startede i en mørk kælder, men som skulle vise sig at blive en

                                      2
milliardforretning med hovedkvarter i London

. Desuden er JUST blevet børsnoteret på Londan

                                                                       3
Stock Exchange. De har ekspanderet til 15 forskellige lande, på 4 forskellige kontinenter med knap

60.000 samarbejdsaftaler på globalt plan. Sortimentet hos Just Eat startede oprindeligt med pizza og

                                                                     4
almen fastfood, men er siden blevet udvidet til 33 køkkentyper fra alle verdens hjørner .

                                                                           5
Just Eats overordnede mission er at påvirke kunderne til at elske deres takeaway oplevelse . Med

henblik på strategien sammenfatter den tre områder, der har til formål at forbedre virksomhedens

                                                                           6
vækst. De vil forbedre forbrugernes oplevelse, få et større sortiment samt forbedre leveringen . Just

Eat er en virksomhed i et stort vækstmomentum – og er positioneret som markedsleder på 13 ud af de 15 markeder, som de befinder sig på.

E-handels koncept

For overhovedet at kunne redegøre for konkurrencesituation, er det vigtigt at forstå det marked, som Just Eat befinder sig på. Der er tale om et anerledes marked, som måske ikke er lige kendt for alle – en lille niche og alligevel ikke. Der er nemlig tale om en digital madportal, som kan karakteriseres som en click-only-løsning, da Just Eat hovedsageligt fungerer som en virtuel virksomhed. Der er de fysiske restauranter markeret med et Just Eat logo – men den daglige drift i restauranterne, har Just Eat ingen yderligere kontrol over. Det er bygget op således, at Just Eat giver kunderne mulighed for at finde deres fortrukne take-away restauranter, hvor de herefter kan bestille og betale deres mad online. De fungerer som lidt alla en mellemhandler, hvor de er det midterste led mellem kunden og selve restauranten. Essensen er at kunden skal skabe sig et bedre overblik over over diverse menu-forslag og restauranter. I takt med at kunden får et bedre overblik, vil kunden også spare mere tid. I

1

(1)

2

(2)

3

(3)

4

(4)

5

(5)

6

(6)

Side 8

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 4 en presset dagligdag med højkonjunktur i det danske samfund, betyder tid tydeligvis meget for dan-skerne. Den gode kundeoplevelser og efterspørgslen blandt konsumenter via Just Eats hjemmeside, er det som de tjener penge på. I praksis fungerer det således, at Just Eat opkræver en procentsats pr.

ordre for hver enkelt samarbejdspartner. På den måde betaler de forskellige restauranter for at være

                                                                        7
en del af Just Eat gruppen og dens brandværdi. Procentsatssen lyder på omtrent 12 procent .

Just Eats konkurrencemæssige position

Ser man på Just Eats konkurrencemæssige position på det danske marked, lægger de sig suverænt i

toppen som markedsleder^{8}. Efterfulgt af Just Eat, befinder Hungry sig som markedsudfordrer. Tid-

ligere topledere og ansatte hos Just Eat, står bag etableringen af Hungry, som er et direkte frontalt

angreb på takeaway dominanten. Det er med til at fastslå attraktivitet på markedet^{7}. Før Hungry
kom til på det danske marked, blev markedet betegnet som værende monopollignende^{9}, når vi taler

om online takeaway. Just Eat havde tilbage i år 2014 en markedsandel på hele 90 procent, hvilket er grundlaget for Hungrys etablering. Efter etableringen af Just Eat, kan markedet karakteriseres som differentieret delvist monopol.

Just Eats dominans er uhyrlig, men trods dette, er der skam også nogle udfordringer for dem^{8}. På

baggrund af udfordringerne, trænger de nye udbydere til. Der er tale om et marked med snæver konkurrence, hvor den digital platformen dækker det samme behov og rammer samme målgruppe, hvad end det er Just Eat eller Hungry, der er udbyder. Konkurrence opstår på to forskellige måder, da der er tale om en afledt efterspørgsel, hvor restauranterne defineres som kunden, men efter-spørgslen er afledt via konsumenterne. Det er hele kernen i deres koncept. Just Eat befinder sig altså både på B2B og B2C, hvor begge markeder vægter lige meget. Men uanset udfaldet, er der tale om et heterogent marked bestående af flere udbydere, hvor deres serviceniveau, kvalitet og priser diffe-rentierer sig fra hinanden.

Generelt oplever Just Eat meget vækst, hvilket også kommer til udtryk i deres regnskab. Men på nuværende tidspunkt befinder de sig i en presset situation på det danske marked. Efter Hungry er kommet til på det danske marked, er der opstået en intern rivalisering. Just Eat har tilbage i april oplevet modgang, hvilket har givet konkurrenterne muligheder for at indhente markedsandel. Flere

7

(7)

8

(8)

9

(9)

Side 9

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 5 tidligere kunder udtaler, at Just Eat har hævet procentsatsen fra 6 procent til 12 procent pr. ordre,

                           10
hvilket har skabt stor utilfredshed

. De høje procentsatser er med til at fastslå deres dominans, men nu tager markedet en drejning efter Hungry er blevet en konkurrent. Konkurrencen er mere intens på det takeaway-markedet for onlinebestillinger.

Analyse af virksomhedens strategiske muligheder

I min analyse har jeg naturligvis udarbejdet en række eksterne og interne analyse, som skal belyse virksomhedens strategiske muligheder. Til slut i analysen har jeg lavet en sammenfatning af alle analyser, som er samlet i en SWOT-analyse.

Økonomisk analyse af JUST EAT

For at få et bedre indtryk af Just Eats økonomiske situation, har jeg valgt at udarbejde en økono-

misk analyse^{11}, som omfatter en analyse af rentabiliteten, kapitaltilpasningsevnen og indtjeningsev-

nen. Hele den økonomiske analyse er udarbejdet på baggrund af deres årsrapporter fra år 2012-

2014. Analysen er udarbejdet med henblik på at kunne vurdere deres strategiske muligheder for fremtiden – og hvorvidt de har mulighed for at imødegå muligheder og trusler. Med henhold til dybden i regnskabsanalysen, er det kun de vigtigste pointer jeg har taget med i selve rapport, hvor den fuldkommen analyse findes i bilag 2. I rapporten er der lavet en sammenfatning af hele den økonomiske situation.

                             12
Opsamling på rentabilitetsanalyse

Analysen af rentabilitet omfatter afkastningsgraden, overskudsgraden, aktivernes omsætningsha-stighed, gældsrenten, egenkapitalens forretning og gearing. Overordnet set ser Just Eats rentabilitet

10

(10)

11

(11)

12

(12)

Side 10

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 6 fornuftigt ud. Just Eat er en virksomhed, som har været etableret siden år 2001 – og derfor bør de fleste af nøgletallene se fornuftige ud.

I den 3-årige periode, har stort set alle nøgletal oplevet en betydelig fremgang. Det er hovedsageligt afkastningsgrader og overskudsgraden, som oplever et stort opsving. Afkastningsgraden er i år 2014

ligger på 40,6 procent, hvilket er tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten + et risikotil-

læg. I år 2014 har de et afkast på 40,6 øre pr. investerede kr. Overskudsgraden ligger på 46,3 pro-cent i år 2014, hvilket betyder at 46,3 øre pr. investerede kr. tilbagebliver i indtjeningen. Det er om-sætningen og de finansielle indtægter, som har bidraget meget til AG- og OG’s udvikling – i takt med at deres omsætning er steget procentvis mere i kr./øre end omkostninger. De er blevet en langt mere rentabel virksomhed, som skaber et større afkast og opnår langt mere indtjening, end hvad de gjorde tilbage i år 2012. Desuden er det værd at se på egenkapitalens forretning, som også har ople-vet en stor fremgang. Just Eat tjener penge på at arbejde med fremmedkapital, da EKF ligger på

48,5 procent og derfor er højere end AG.

Bagsiden af medaljen illustrerer også, at ikke alle nøgletal er blevet forbedret i perioden. Aktivernes omsætningshastighed ligger på et overraskende lavt niveau, hvilket er udsædvanligt for en service-virksomhed. De kommer til udtryk, at de ikke har mulighed for at omsætte deres aktiver én hel gang, da der i år 2014 tilfald en aktivpost på hele 164,4 millioner pund. Desuden bør man også være kritisk over for nogle af nøgletallene – hvor både AG, OG, EKF og gældsrenten kommer ind i bille-det. Med henblik på gældsrenten, så er der tale om en kunstig lav GR, som skaber et meget misvi-sende billede. De andre nøgletal som har et mærkværdigt højt niveau, er på baggrund af en stor fi-nansiel indtægtspost på hele 32 millioner pund. Denne indtægt har som sådan ikke noget at gøre med virksomhedens interne drift, men det er en ekstern investering, som skaber et misledende bille-de af driften udelukkende i Just Eat. Foruden den finansielle indtægt, ville disse nøgletal se helt anerledes ud. Med henhold til gearingen er den på lavt de, eftersom de har mere egenkapital end de har gæld – hvilket blot er positivt.

Med henhold til overstående, så er der tale om en virksomhed, der befinder sig i et stort vækstmo-mentum. Det er en meget lønsom virksomhed, som formår at generer omkostninger til indtægt – og derfor befinder sig på et godt niveau.

Side 11

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 7

Opsamling på kapitaltilpasningsevnen^{13}

Soliditet og likviditet | 2014 | 2013 | 2012
Soliditetsgrad, % | 69,4 | 56,8 | 59,4
Likviditetsgrad, % | 269,5 | 172,7 | 184,8

Just Eats evne til at til at tilpasse den investerede kapital til aktivitet i virksomheden, må på bag-grund af overstående vurderes til at være god. Deres kapitaltilpasning er blevet forbedret i perioden på de 3 år, hvor de har formået at skabe et langt højere sikkerhedsniveau for deres kreditorer samt fået mere likviditet. Soliditetsgraden befinder sig på 69,4 procent, hvilket betyder de er meget mod-standsdygtige over for tab. De betyder at risikoen for at investere i Just Eat er lille, da det er en sund virksomhed. Likviditetsgraden befinder sig på 269,5 procent i år 2014, hvilket stiller dem i en god økonomisk situation. Derfor er der på kort sigt en meget lille risiko for en konkurssituation, hvilket stiller kreditorer og investorer i en god position. Det er begge tilfredsstillende tal, som stiller virk-somheden i en god økonomisk situation. De har meget likviditet at arbejde med, som er med til at forbedre til strategiske muligheder for eventuelt at ekspandere til udlandet – eller for den sags skyld investere flere penge i det danske marked, så de kan forsvare deres position som markedsleder. På baggrund af tallene, ser fremtidsudsigter fornuftige ud.

Opsamling på indtjeningsevnen^{14}

For at skabe et overblik over, hvor gode Just Eat er til at skabe overskud af omsætningen, har jeg valgt at analysere deres indtjeningsevne. Her er det omsætning kontra omkostningerne i virksomhe-den, som der er fokus på. Overordnet set har Just Eat være gode til at holde deres omkostninger, mens de har skabt mere omsætning i virksomheden. Nettoomsætningen er steget med hele 163 pro-

13

(13)

14

(14)

Side 12

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 8 cent, mens de samlede omkostninger blot er steget med 98 procent. Når omsætningen stiger ift. til omkostninger, så er det i kroner/øre procentvis langt mere end omkostningerne. Det skal pointeres – at omkostningerne naturligvis stiger i takt med, at virksomheden vækster, da der skal investeres i personale, adm. omkostninger m.v. I perioden har virksomheden oplevet et opsving i gennemsnits-prisen pr. ordre, aktive brugere og antal ordre med hele 52 procent. Eftersom det er de enkelte re-stauranter, der påtager sig de store omkostningsposter – så giver det god mening, at omsætning sti-ger langt mere end omkostningerne. Dog kan det diskuteres, hvorvidt restauranterne synes om dette.

For Just Eat går det rigtig godt, men hvad med de enkelte restauranter? Generelt afgiver dette til en forbedret overskudsgrad hos Just Eat, hvilket også kommer til udtryk i rentabilitetsanalysen. Så alt i alt – så har det været med til at skubbe økonomi i den rigtige retning. De er gode til at tjene penge, da omkostningerne holdes i bund, mens der skabes mere aktivitet i virksomheden.

Sammenfatning af den økonomiske situation for Just Eat

Den økonomiske situation i Just Eat ser meget positivt ud. Med henblik på rentabiliteten, befinder den sig på et meget tilfredsstillende niveau. Hvis denne positive udvikling varer ved, må det antages at deres fremtidsudsiger er rigtig gode. Dog er det endnu engang vigtigt at pointere – at den finan-sielle investering på 32 millioner pund gør en stor forskel. Men Just Eat er trods alt verdens største online takeaway virksomhed, hvilket deres økonomiske situation godt kan stå inde for. De vækster procentvis i kr./øre langt mere i omsætning sammenlignet med omkostningerne. Den stigende efter-spørgsel efter fastfood bærer præg på deres positive tal. Deres kapitaltilpasning er også rigtig for-nuftig ud. De er både modstandsdygtige over for tab – på samme tid med at, de har en masse likvi-ditet at arbejde med. Det er med til at forbedre deres strategiske muligheder. Derfor må vi konklu-dere, at Just Eat befinder sig i en forrygende position, trods nogle misvisende tal man bør være kri-tiske over for.

Konkurrencesituationen på det danske marked

Skydeskivemodellen^{15}

Når man skal se på konkurrencesituationen på det danske marked, vil det være oplagt at finde frem til hvem konkurrenterne egentlig er. Ved at finde frem til hvem de største konkurrenter er, bør man udarbejde en skydeskivemodel. Herved har man mulighed for at lave en konkurrencemæssig af-græsning som omfatter de virksomheder, der har absolut størst betydning for konkurrencen mht.

15

(15)

Side 13

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 9

Just Eat^{16}. Det kan konstateres, at der er tale om en meget snæver konkurrence, hvor Hungry udgår

              17
den største trussel .

Konkurrencemæssige positioner

Efter at have lavet en konkurrencemæssig afgræsning på markedet på takeaway, ved vi nu hvor Just Eats største konkurrenter er placeret. Herved kan man foretage en analyse af de konkurrencemæssi-ge strategier, som er et udtryk for hver enkelt udbyderes større og dominans i Danmark. Her taler man om markedsleder, udfordrer, følger og niche.

På det danske marked kan Just Eat karakteriseres som markedsleder^{18}, hvor de sidder tungt på po-

sten med mest markedsandel. Dernæst kommer Hungry ind som markedsudfordrer, hvor de kon-stant prøver indtage Just Eat plads som leder. Dette gør de blandt andet ved at foretage frontale an-greb på Just Eats kernekompetencer – de udbyder præcis samme koncept, men vil differentiere sig

                                               19
ved at give en anden kundeoplevelse via kvalitet og service .

Endvidere er der en række markedsfølgere såsom E-takeaway, Domino’s m.fl., som gør brug af en

                                                         2021
mere defensiv strategi for at beholde deres nuværende markedsandele . Hver enkelt virksomhed

gør brug af en efterligningsstrategi, hvor de har taget den digitale e-handelsplatform til sig.

Sidst er der et utal af små nicher, som formår at differentierer sig fra de andre konkurrenter. Her kan Room Service nævnes og karakteriseres som en produktspecialist. Selve konceptet er bygget op omkring det samme, men deres sortiment formår at skille sig ud fra øvrige konkurrenter, da det er langt smallere. De tilbyder typisk gorumetmad, hvor kvaliteten og prisen af deres mad er langt høje-

re. Herved betjener de altså en lang mere snæver målgruppe^{22}.

Porters Five Forces

Generelt er markedet for onlinebestilling af fastfood i Danmark præget af stor konkurrence. Som nævnt i redegørelse, så forøges attraktiviteten– og det går stærkt på nuværende tidspunkt. Før i tiden var det ikke oplagt at søge på nettet, men i stedet gribe telefonen for at bestille sin mad. Der er tale

16

(16)

17

(17)

18

(18)

19

(19)

20

(20)

21

(21)

22

(22)

Side 14

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 10

                                                          23
om et helt nyt trend, som også forventes at stige progressivt de næste år . Udelukkende i Danmark

formidler JUST EAT mere end 900.000 måltider hver måned^{24}.

Truslen for nye udbydere/indtrængere
Når man snakker om truslen for nye udbydere/indtrængere, må de antages at være forholdsvist lille,

da det ikke kræver alverdens kapital for at få en onlinehjemmeside op og køre. Der er ikke særlig mange omkostninger forbundet med det, da det er restauranterne der bære alle omkostningerne selv.

Konceptet bygger på at få nogle samarbejdsaftaler med en række restauranter, hvor udbyderne kan karakteriseres som en slags mellemhandler mellem restauranten og slutforbrugeren. Der er tale om servicevirksomheder, hvor omkostningerne hovedsageligt består af de administrative.

Når det er sagt, så er der forholdsvist stor konkurrence på markedet, hvor markedskræfterne på nu-værende er store, hvilket kan være svære at hamle op med. Just Eat har hele 90 procent markedsan-del – herefter er der Hungry, som også indtager store dele af markedet, hvor der som sagt er tale om

en meget snæver konkurrence. Der er tale om en et delvist differentieret monopol^{25}. Dermed sagt,

så er attraktiviteten i markedet også stort, da fortsat 50 procent af alle der køber fastfood i Danmark, bestiller via telefonen. Så på den ene side er indtrængningsbarrieren ikke særlig og væksten er stor, men til gengæld er rivaliseringen i branchen intens.

Truslen fra leverandører

I Just Eat er som sådan ikke noget indgående logistik, som har alverdens betydning for virksomhe-den, da der er tale om en servicevirksomhed. Det fortæller ikke noget yderligere om konkurrencesi-tuation, derfor er der ingen grund til fordybelse.

Truslen fra kunderne og deres forhandlingsstyrke

Det er vigtigt at pointere, at Just Eat både opererer på B2B- og B2C-markedet. B2B-kunderne er karakteriseret ved de restauranter, som Just Eat har et samarbejde med. Der er tale om afledt efter-spørgsel, hvor efterspørgslen i sidste ende vil lade sig diktere af efterspørgslen på konsument mar-kedet. Hvis der ingen slutforbrugere er, så er der ingen ordre til restauranterne og dermed ingen indtjening til Just Eat – altså er efterspørgslen afledt.

23

(23)

24

(24)

25

(25)

Side 15

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 11

Restauranterne har en stærk forhandlingsstyrke, da der først og fremmest er tale om heterogent marked med flere udbydere. De har præferencer og derved også mange substitutionsmuligheder, som er med til at forøge deres forhandlingsstyrke. Når man taler om substitutionsmuligheder, så har de mulighed for at vælge mellem forskellige udbydere at online bestillinger, hvis ikke de har inte-resse i at oprette deres egen. Derved er der mange parametre, som restauranter har mulighed for at lade sig påvirke af – og kundeloyaliteten er derfor ikke forfærdelig stor. Som der tidligere er rede-gjort for, så har 300 restauranter valgt at boykotte Just Eat pga. for høje priser. Restaurant ejer, Ke-mal Yalcin udtaler: ”Just Eat er ikke til at forhandle med. De opkræver 12 pct. af hver ordre, ud

over gebyrer”^{26}. Han er en ud af 300^{12} samarbejdspartner med Just Eat, som har handlet på denne

måde. Dette er med til at fastslå deres forhandlingsstyrke, hvor truslen er stor og konkurrencen er ben hård.

Dette samme er gældende for slutforbrugerne på B2C-markedet, som har mange substitutionsmu-ligheder blandt forskellige restauranter, online-udbydere osv. Her er kundeloyaliteten endnu min-dre, da forbrugeren ikke er forpligtet til nogle kontrakter i modsætning til restauranter, men selv er hærge over, hvor de vil købe deres fastfood. Men samlet set er der tale om en forhandlingsstyrke både på B2B og B2C, som er stor.

Truslen fra udbydere af substituerende produkter

Som det fremgår af min skydeskivemodel, så er truslen fra substituerende produkter stor. Der er tale om mange udbydere af fastfood, som kan substituere Just Eats udbud, hvis blot det befinder sig i samme prisniveau. Det kunne eksempelvis være udbydere med samme platform som Just Eat, såvel som Hungry, eller blot det lokale supermarked som udbydere et hurtigt alternativ mad. Jeg vurdere at konkurrencen fra substituerende er stor, for konsumenterne har mange muligheder for køb af va-

                                                              27
re. Denne rivalisering og substitution opstår kun i den snævre del af branchen .

Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder

Den samlede analyse af branchen i P5F, har givet et billede af fastfood branchen med fokus på on-linebestilling, der befinder sig i en presset situation. Der er tale om et red ocean marked og rivalise-ring til det ypperste, hvor konkurrenterne mere eller mindre kæmper om den samme målgruppe.

Der opstår derfor en meget snæver konkurrence. Desuden er der tale om et heterogent marked, hvor

26

(26)

27

(27)

Side 16

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 12 forbrugerne foretrækker bestemt udbyderes produkter. Der er altså en række forhold i konkurrence-situationen, som kan være bestemme for Just Eat afsætning og strategiske muligheder.

Omverdensforhold

PEST-analyse^{28} ma

I min PEST-analyse har jeg belyst Just Eats eksterne faktorer, som er med til at fastsætte virksom-hedens muligheder og trusler. Jeg har taget udgangspunkt i de mest relevante punkter i fjernmiljøet, derfor er det blot fire faktorer der tages udgangspunkt i.

Politiske forhold

De politiske forhold kan have en vis indflydelse på salget af fastfood. Som nævnt i det kulturelle forhold, så er det blevet en helt nyt trend at have en sund livsstil – og herved spise sundt mad også.

Vedrørende de politiske forhold, taler man typisk om fedtafgifter, som kan påvirke salget af fast-food. Det som fylder mest i sortimentet hos takeaway restauranterne, er pizza, burger, kebab osv.,

som indebærer en masse mættet fedt^{29}. Mættet fedtsyre er det som man forbinder med usundt fedt,

og herved kan de politiske forhold påvirke købelysten hos forbrugerne via fedtafgifter. Efterspørgs-len efter fedtfattige produkter vil derfor stige – og omvendt. Politikkerne ønsker tydeligvis også en sundere livstil, hvilket kommer til udtryk via hidtidige fedtafgifter. Som det står til på nuværende

                                       30
tidspunkt, er fedtafgifterne blevet afskaffet igen

. Men det er altså et forbehold, som Just Eat også bør tilpasse deres sortiment via fedtfattige produkter, så de kan blive mindre konjunkturfølsomme.

Økonomiske

Eftersom fastfood er meget konjunkturfølsomme produkter, har konjunkturudsving meget at sige.

På nuværende tidspunkt er der højkonjunktur i Danmark, som vil påvirke forbrugernes købelyst. I takt med at økonomien i Danmark lempes, vil forbrugernes disponible indkomst blive forøget. Der-

for er det en god indikator, at økonomien på nuværende tidspunkt stormer frem^{31}. I takt med en sti-

gende efterspørgsel, vil priserne typisk også forøges blandt udbyderne. Desuden er skattetrykket i

                                                                     32
Danmark blandt det højeste i hele verden, hvilket er negativt i for fastfood branchen . Det er med

til at forringe konsumenternes købekraft trods det stigende forbrug af fastfood.

28

(28)

29

(29)

30

(30)

31

(31)

32

(32)

Side 17

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 13

Sociokulturelle forhold

Ser man på det kulturelle aspekt, er der en lang række tendenser, som Just Eat bør være opmærk-somme på. På nuværende tidspunkt er mange mennesker optaget af at leve sundt, spise sundt og går meget op i deres livstil. Herved kan man argumentere for, at der opstår en stor trussel i forbindelse med det. Fastfood er ikke det, som man forbinder med det sundeste alternativ mad. Derfor er de

                                                      33
kulturelle og sociale aspekter en stor trussel, som de bør tilpasse sig .

Teknologiske

På fastfood markedet findes der to former at bestille takeaway på ifm teknologi. Hvis tiden eller lysten til at lave mad er lille, er det lettere at gribe telefonen eller blot bestille online via sin compu-ter. Teknologien i Danmark er blevet udviklet i mange år. Vi kender det helt tilbage fra år 1710,

hvor James Watt udviklede dampmaskinen – og siden da er det set en stor revolutionær udvikling^{34}.

Mennesker har et behov for at udvikle sine livsbetingelser, især når det drejer sig om at gøre tilvæ-

relsen nemmere eller bedre^{35}. Derfor er det relevant for for Just Eat, at kunne tilpasse sig den tekno-

logiske udvikling, så de kan opretholde deres konkurrencemæssige position. Dansk Internet Handel

(FDIH) oplyser, at den generelle e-handel i Danmark vækster, og det går stærkt. Fra år 2013 til år

2014 steg e-handel i Danmark med 18 pct., det vil sige fra 62,4 mia. kr. til 73,7 mia. kr^{36}. Det sam-

me gør sig gældende hos Just Eat og det danske takeaway marked. Markedet i helhed voksede med

3,6 procent, hvor Just Eat voksede med 10 procent i peroden 2012 til 2013. Dette er med til at fast-slå det store potentiale, der er ved at drive en onlinevirksomhed.

Bestillings via telefon er gammeldags, det er onlinebestilling der i vækst. Antallet af danskere, der

                                                                               7
bestiller mad online, befinder sig på nuværende tidspunkt på 40 procent ifølge artiklen fra Finans .

Væksten er stor, men det kommer ikke bag på den adm. direktør i Danmark, Carsten Boldt, som

mener at kunderne foretrækker bekvemmelighed^{7}. En bekvemmelighed som de traditionelle tele-

fonopkald, ikke kan leve op til. Overblikket over menuer og en lang række online udbydere, øger

                                                                          42
konsumentens forbrug 21 procent mere, end hvis de foretog deres køb fysisk i restauranten . Med-

stifter af Just Eat, Morten Larsen, forklarer også at 50 procent fortsat bestiller via telefonen, derfor

33

(33)

34

(34)

35

(35)

36

(36)

Side 18

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 14

er der fortsat 50 procent på det latente marked^{37}. Ifølge euromonitor kommer det også til udtryk, at

fastfood markedet for takeaway, er steget med 5% alene i år 2014, som svarer til en stigning på 1,4

          38
milliarder kr . Denne vækst forløbet parallelt med den teknologisk udvikling, hvilket har udviklet

sig op igennem 00’erne.

Delkonklusion på PEST-analyse

Ud fra overstående kan man konkludere, at der er en længere række forhold i fjernmiljøet, som Just Eat bør tage højde for. Derfor er det vigtigt at pointere, at de bør tilpasse sig eventuelle ændringer i fjernmiljøet, da det kan være meget bestemmende for deres afsætning. Det er bl.a. fordi der er tale om en meget konjunktur- og prisfølsomme produkter.

Udvidet værdikæde

Med henblik på at vurdere Just Eats strategiske muligheder, har jeg gennemført en analyse af virk-somhedens interne situation via en udvidet værdikæde. Analysen består af en række faktorer, som belyser det som skaber meget værdi for kunden, og hvor deres kernekompetencer er placeret. Det

skal nævnes at dette er en IT/servicevirksomhed, derfor vil værdikæden se anerledes ud.

Støtteaktiviteter

Virksomhedens infrastruktur

Den formelle infrastruktur består af en direktion naturligvis, hvor der i alle deres lande er et helt team knytter dertil. I hvert enkelt land er der en adm. direktør, som har ansvaret for virksomhedens drift i den gældende land. Stabsfunktionerne i Just Eat omfatter kundeservice, økonomi, HR & mar-keting, produktafdeling, salg og teknologi, hvor alle sammen danner rammerne for Just Eats infra-

      39
struktur . Ifølge dem selv er der tale om en stor medarbejdertilfredshed, hvor en bred administrati-

                                           40
on og organisation, danner rammerne for deres succes .

37

(37)

38

(38)

39

(39)

40

(40)

Side 19

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 15

Menneskelige ressourcer

Just Eat koncernen består af knap 1600 medarbejdere, som er fordelt på 15 lande i verden^{41}. Just

Eats medarbejderpolitik fungerer således, at de har et rekrutteringssystem som sikrer de bedste medarbejdere fordelt på områderne. Når de har rekrutteret nyt personale, så handler det naturligvis om at beholde dem. De udarbejder nogle medarbejder- og trivselsundersøgelser, så de generelt gør det til en bedre arbejdsplads, hvilket karakteriserer CSR. Dette er med til at skabe en konkurrence-mæssig fordel, så de kan bibeholde deres position som verdens største online-takeaway virksom-

hed^{53}. Det er en virksomhed hvor der er lavt til loftet, så virksomheden har mulighed for at komme

                 42
let fra idé til handling .

Teknologiske ressourcer

Teknologien i Just Eat, er en kritisk succesfaktor, da det er altafgørende for virksomhedens drift.

Det er meget avancerede systemer, som der er forbundet med hele deres madportal. Driften er byg-get op omkring et system, hvor der en vis risiko forbundet med at det bryder sammen. Derfor er programmører og teknikkere en vigtig funktion i virksomheden, som skal formindske denne risiko.

Hele platformen bygger på teknologi, som er med til at skabe en bedre kundeoplevelse – både på B2C og B2B-markedet. Virksomheden har 3 former for digitale platforms- henholdsvis Meal2Go, OrderPoint og Orderpad, som er blandt de vigtigste funktioner i deres drift. Det gør forholdene bed-re for både restauranterne og slutforbrugeren – restauranterne ift. til ordre og kunden ift. sortimentet

                                                                43
og bestillinger. Det er avanceret teknologi, som de konstant formår at forbedre . Teknologi og in-

                                                         44
novativ udvikling, er noget de formår at investere store summer penge i .

Indkøbsfunktion

Hvad der angår indkøb, så er det restauranterne som påtager den vigtigste del af indkøbet. Just Eats indkøbsfunktion er i og for sig ikke særlig relevant, da Just egentlig bare fungere som en mellem-mand og formidler kommunikation mellem kunden og restauranterne. Derfor er det restauranterne, som står hovedsageligt står for indkøbsfunktionen.

41

(41)

42

(42)

43

(43)

44

(44)

Side 20

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 16

Primæraktiviteter

                     45
Digital forretningsmodel

Der er tale om en digital forretningsmodel, hvor aktiviteter som indgående logistik, fremstillings-processen og udgående logistik ikke hører hjemme. Man taler i stedet om et brugerbetalt netværk, hvor værdiudvekslingen i konceptet sker igennem en tredjepartsvirksomhed, som i dette tilfælde er Just Eat. Når man taler om digital forretningsmodeller, vil Just Eat være karakteriseret som en mel-lemmand.

Modellen deles op i tre led, som består af sælger, platformen og køberen. Værdien i Just Eat skabes på baggrund af antal brugere, vil være de restauranter, som er har et samarbejde med Just Eat. Plat-formen for kontaktformidlingen mellem brugeren og kunden, såt Just Eat for. Til sidst er der købe-ren, som vil være slutforbrugeren, der køber produktet. Hele essensen ved denne model er – at få

                             46
køber og sælger til at finde hinanden .

I en digital forretningsmodel, taler man om value-modellen, som er den værdi, sælgeren elle købe-ren har ved at bruge Just Eat. Værdien for sælger (restauranterne) opstår ved, at Just Eat sælger på deres brand, som skaber værdi for deres interessenter. Det er med til at trække kunder ind i restau-ranterne, da man forbinder Just Eat med kvalitet. For køberen skabes værdi ved den førhen nævnte bekvemmelighed, sikkerhed, service og overblik, som er en del af kundeoplevelsen.

Dem som skaber omsætning og trafik hos Just Eat, er når køber og sælger møder hinanden. Her kommer revenue-modellen ind i billedet. Just Eat opkræver gebyrer, når restauranterne sælger til slutforbrugeren – og derved skabes der omsætning. Flere købere og sælger, betyder mere værdi for Just Eat. Virksomheden er ligeså afhængig af slutforbrugeren, som de er af restauranterne. Virk-somheden har mulighed for at påvirke både kunden og brugeren, ved at promovere for konceptet i Just Eat.

Marketing

Når Just Eat vælger at promovere, gør de brug af en push-pull strategi, hvor de både forsøger at trække deres koncept gennem distributionskanalen – og hvor de skubber det ud gennem distributi-onskanalen. Dette gøres ved hjælp af markedsføring, som er en relativt dyr markedsføringsstrategi.

45

(45)

46

(46)

Side 21

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 17

Men de formår både at påvirke restauranterne og slutforbrugeren ved denne kombination. Deres slogan lyder: ”Don’t cook, Just Eat” – hvilket vinkler over i mod, at det er meget lettere af bestille mad. De promovere for – at folk skal være fri på af lave mad – og at glæden ved at spise, forsvinder

med indkøb, tilberedning og opvask^{47}. Desuden prøver de også at øge efterspørgslen på onlinebe-

                                                          48
stilling, ved at fastslå det besvær, som der er ved at bestille via et opkald . Deres promotion omfat-

ter stort set alle former, da de skal påvirke både B2B og B2C-markedet. Men de mest anvendte er

                            49
online-markedsføring og TV-spots .

Salg og service

Når man taler om salg i Just Eat, så er det endnu engang på B2B og B2C. Virksomheden skal sælge sig selv til restauranten, så de kan få flere samarbejdsaftaler. Desuden skal de sørge for at have fo-kus på deres kundeservice, web-site osv., så de sikre forbrugerne en god kundeoplevelse. Dette ses

                                                                           50
blandt andet i deres medarbejderstab, hvor kundeservice fylder størstedelen af organisationen . Just

Eat opkræver som nævnt et gebyr på 12 pct. fra restauranterne i Danmark, hvilket sætter et pres på deres skuldre. Derfor skal de konstant sørge for at promovere og skabe en bedre produktoplevelse for kunderne, så det kan skabe volumen i hver enkelt restaurant. Det skal kunne betale sig for re-

                                   51
stauranterne, såvel som det skal for Just Eat .

Delkonklusion på udvidet værdikæde

Kernekompetencerne kan placeres i Just Eat, er klart den interne teknologi, da det er altafgørende for virksomhed. Teknologien hænger endvidere også sammen med den digitale forretningsmodel, som er essens i hele konceptet. Just Eat lever på at produktforbedre, udvikle og være innovative, hvilket skaber meget nytte værdi for kunden. De skal hele tiden opretholde en god kundeoplevelse for både restauranter og slutforbrugeren, så de kan få størst muligt output.

SWOT-analyse^{52}

Selvom Just Eat er overlegent markedsleder på det danske marked, har de stadigvæk et udvikling behov, da der er altid er plads til at forbedre og herved forbedre konkurrenceevnen. Udviklingsbe-hovet findes primært i de svage sider, da der trods alt også er hængepartier. Heriblandt kan nogle af

47

(47)

48

(48)

49

(49)

50

(50)

51

(51)

52

(52)

Side 22

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 18 deres økonomiske nøgletal nævnes, som endnu ikke befinder sig på et helt tilfredsstillende niveau.

Men den største konflikt opstår hos deres kunder, restauranterne, da de har gjort ”oprør” over de høje priser der ved at være en del af Just Eat samarbejdet. Når der opkræves et gebyr fra et pizzeria på 12 procent, så bør virksomheden også afsætte for 12 procent mere før det er rentabelt – og det tyder det ikke på. Derfor kan det diskuteres, om disse afgifter er moralsk korrekte, nu hvor Just Eat slår rekord på overskud det ene år efter det andet. Just Eat opkræver til 12 procent, men på bag-grund af deres stærke likviditet kan det diskuteres, om de kan anerkendes som en virksomhed stakeholder virksomhed, som de ellers udtrykker.

Desuden bør Just Eat kigge på de trusler, de står overfor, da deres udviklingsbehov skal afdækkes.

Virksomheden har ikke kontrol over fjernmiljøet – og kan som sådan ikke gøre noget ved det. Dog kan de kan prøve at imødekomme disse trusler gennem deres valg af strategi, hvor de skal bruge

deres stærke interne situation til at kompensere/udnytte truslerne og mulighederne i de eksterne

forhold.

Diskussion af fremtidige vækstmuligheder

Min diskussion udarbejdes på baggrund af analysen, hvor jeg har formuleret de strategiske mulig-heder. Hernæst er det vigtigt for JUST EAT at prioritere og udvælge én af disse muligheder, da det ene forslag typisk udelukker det andet. Det er en god idé at have nogle alternative for strategiske muligheder, men indsatsen bør tage udgangspunkt i én handling. TOWS-matricen er en viderebyg-

ning på SWOT-modellen, som der identificerer de strategiske muligheder for JUST EAT^{53}.

Strategi 1 – Kombination ST – markedspenetrering

Ved denne strategi har Just Eat mulighed for at bruge deres interne styrker til at imødegå nogle eks-terne trusler. I år 2015 har Just Eat oplevet modspil på det danske marked, hvilket har været med til at forværre deres konkurrencekraft. På nuværende tidspunkt har de flere end 2000 samarbejdsaftaler med adskillige restauranter i Danmark, men tilbage i april valgte 300 restauranter at foretage et ko-

ordineret angreb på Just Eat via et boykot^{54}. Det svarer til 15 pct. af deres samlede samarbejdspart-

53

(53)

54

(54)

Side 23

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 19

nere, vælger at trække sig ud^{55}. I artiklen kommer det til udtryk, at de ikke er ligeså rentabelt for de

enkelte virksomheder, som det er for Just Eat, uanset hvad Just Eat selv påstår.

Konkurrencen spidser til på det danske marked, hvor Hungry har foretaget et frontalt angreb på Just

Eat ved at bruge præcis samme koncept^{56}. Det vil sige, at der substitutionsmulighederne for de en-

                             56
kelte restauranter er blevet forøget

– og dette boykot er en stor konkurrencemæssig fordel for

Hungry. Det strategiske tiltag bygger på, at Just Eat skal forsvare deres nuværende markedsandel og

                      57                                            58
position som markedsleder , ved at drage fordel af deres stærke økonomisk situation , deres image

og forhandlingsstyrke. Så selvom deres priser er højere end konkurrenternes, bør de altså differenti-ere sig. Det skal kompensere truslerne i form af den intense konkurrence og den lille kundeloyalitet, som der er på markedet. Dette strategiske tiltag kaldes desuden et maxi-mini tiltag.

Ved sådan et strategisk tiltag, vil der naturligvis være både fordele og ulemper. For at forsvare deres nuværende markedsandel, ville det være oplagt for Just Eat at udbygge deres position på markedet ved at investere. Det vil sige at de tager udgangspunkt i deres nuværende marked og de samme kunder, hvilket de blot skal effektivisere og udvide. Her taler man typisk om vækststrategien mar-kedspenetrering, hvor de forsøger at penetrere markedet og derved opnå mere volumen. De skal øge markedsindsatsen, hvilket typisk kræver en aggressiv parameterindsats, så de stjæler- og bibeholder kunder. Dette gøres ved, at de både skal øge deres promotion-indsats, men det mest væsentlige er at de sænker deres afgifter og gebyrer ifm. deres samarbejdspartnere. Det vil klart være en fordel for restauranterne, da det vil blive mere rentabelt og attraktivt at være en del af Just Eat samarbejdet.

Man kan argumentere for, at Just Eat har likviditet nok til at forbedre forholdet, og godt kan slippe noget af deres omsætning.

Konflikten opstår mellem shareholder- og stakeholder value, hvor Just Eat læner mere op at en sha-reholder value på nuværende tidspunkt, da de vil sikrer sig det størst mulige afkast til deres ejere.

Det er netop dette, som er med til at skabe konflikter mellem dem og deres øvrige interessenter, da det er en egoistisk tankegang. Der er derfor en risiko for, at dette vil kikse på længere sigt – og der-ved vil de forringe deres konkurrenceevne. Omvendt er stakeholder value en tankegang, hvor virk-

55

(55)

56

(56)

57

(57)

58

(58)

Side 24

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 20 somheden har en interesse for at skabe værdi for deres interessenter, hovedsageligt restauranterne i dette tilfælde. De vil derfor opstå et langt mere positivt samspil, dermed en forbedret konkurrence-evne og forbedrede vækstmulighederne i Danmark, hvilket er en stor fordel. Det vil højst sandsyn-ligt kunne betale sig på længere sigt.

Ser man på ulemperne, så vil de selvfølgelig være nødt til at slippe noget kapital. De skal markeds-føre sig selv – og deres omsætning vil blive reduceret. Set fra et økonomisk synspunkt, så er dette et dårligt aspekt, som vil koste dem dyrt. På kort sigt kan det være med til at reducere deres vækstmu-ligheder, da de vil få mindre likviditet. Desuden kan man aldrig vide sig sikker i, om dette strategi-ske tiltag vil gavne. Med henhold til konkurrencesituationen, så udfordrer Hungry meget på marke-det. Hvis Just Eat sænker priserne, kunne det tænkes at Hungry gør det samme – og derved vil ef-fekten af de reducerede priser muligvis ikke være så stor som forventet. Desuden kræver det en del arbejde, da man ikke blot sænker priserne fra den ene dag til den anden.

Strategi 2 – Kombination ST – horisontal integration

Pointen med horisontal integration er, at Just Eat i dette tilfælde skal opkøbe Hungry, som er deres største konkurrent på det danske marked. Her taler man om organisk vækst, hvor Just Eat bevæger sig horisontal i forsyningskæden – og derved har de mulighed for at øge deres markedsandel. Her-ved bruger Just Eat igen deres interne styrker i form af deres position og økonomisk situation, til at imødegå truslen for den intense konkurrence. Det er Hungry, som der er det største problem, når man ser på Just Eats konkurrencesituation. Derved vil det være en oplagt mulighed at opkøbe dem, for helt at fjerne denne trussel. Det kan så diskutere, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej.

Det som taler for at opkøbe Hungry på nuværende tidspunkt er, at konkurrencen som sagt spidser til

på det danske marked^{59}. Hovedårsagen til at Hungry lod sig etablere i Danmark er, at Just Eat stort

set havde monopol på markedet førhen. De oplevede en meget lille konkurrence på markedet for online takeaway. I dag har Hungry 800 etablerede restauranter i Danmark, hvilket er med til at do-

kumentere, at der har været plads på markedet^{60}. Desuden er attraktiviteten på markedet stor, da

væksten er stor – hele 5 procent vækstede det med i år 2014. Så ved at Just Eat vælger at opkøbe Hungry, vil der være chancer for at de opnår det hidtidige monopol igen – og stor dele af væksten inden for online takeaway vil tilgodese Just Eat. Det gør at mulighederne for at fastholde deres posi-

59

(59)

60

(60)

Side 25

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 21 tion på det danske marked forøges, hvilket på længere sigt vil kunne gavne deres økonomisk situa-tion. Hertil kan det også nævnes, at hvis de formår af afdække deres største trussel ifm. konkurren-cen, kan fokus falde over på andre forhold i virksomheden.

Når det er sagt, så opstår der naturligvis også en række konsekvenser ved at opkøbe Hungry. Der vil naturligvis være forbundet nogle økonomiske konsekvenser ved dette opkøb. Man kan argumentere for at deres likviditet er tilstrækkelig stor til at købe konkurrenten, men det er ikke sikkert, at Hungry vil lade sig opkøbe. Hele idéen bygger på – at tidligere organisationsmedlemmer fra Just Eat har opbygget Hungry med det formål at udfordre. Det skulle da være mystisk, hvis de vælger at sælge Hungry til Just Eat – men dog kan dette ikke udelukkes, hvis prisen er tilstrækkelig stor.

Hvis Just Eat opkøber Hungry inden for den nærmest fremtid, kan man aldrig forhindre, at Hungry eller en anden udbyder vælger at etablere en lignende konkurrent, for så at foretage endnu et fron-taltangreb. Endvidere er Hungry et datterselskab til madportalen Deliveryhero, som er en stor kon-kurrent til Just Eat på det internationale marked. Det gør situationen mere besværlig, da de også har interesse i af være verdens største. Det vil på længere sigt gavne til en større omsætning, hvis det naturligvis kan lade sig gøre. Desuden skal man også vurdere, om Hungry egentlig er en reel trus-sel. De har som sagt 800 restauranter i Danmark, men antallet af onlinebestillinger er ikke i nærhe-den af Just Eat. De påtager sig som nævnt 90 procent af alle onlinebestillinger og sidder meget tungt på posten, derfor er det også værd at overveje, om det overhovedet kan betale sig? Herved skal der beregnes, analyseres og vurderes, hvilket i øvrigt kræver en del tid og kræfter. Men faktum er, at man ikke blot foretager et opkøb fra en dag til anden.

Vurdering af de strategiske muligheder

På baggrund af overstående diskussion, vurderer jeg den første strategiske løsning til at være den absolut mest holdbare ifm. penetrering af markedet. Når Just Eat vælger at markedspenetrere, så er der tale om en intern handling, da det er dem selv der styrer deres parameterindsats. Konkurrenterne har som sådan ikke noget indflydelse på, om Just Eat vil sænke deres priser eller promovere mere.

Det eneste konkurrenterne kan gøre – det er at reagere ligeså aggressivt e.l. Derimod horisontal in-tegration, det er en ekstern handling, hvor deres konkurrent Hungry har kæmpe indflydelse. Just Eat har ikke mulighed for at agere som de lyster – og de kan aldrig vide sig sikker i, om der efterføl-gende vil opstå en lignende konkurrent. Hvis de kunne udelukke dette, havde det været en god løs-ning – men det er et marked i vækst, det er attraktivt og derfor meget urealistisk. Derfor ville det

Side 26

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 22 være oplagt for Just Eat at gøre brug af vækststrategien markedspenetrering, så de kan opfylde de-res interessenters behov – og ikke mindst udvide deres markedsandel. Denne handling er ikke nær så besværlig og urealistisk, men omvendt langt mere konkret, overskuelig og realistisk. Derfor vur-den markedspenetrering af markedet for online-takeaway til at være den mest rentable og fornuftig-ste løsning for Just Eat.

Side 27

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 23

Konklusion

Markedet for online takeaway har gennemgået en stor positiv udvikling i takt med den teknologisk udvikling. Just Eats dominans som markedsleder på det danske marked er stor, da de har knap 90% markedsandele. De befinder sig på et specielt marked med meget en meget snæver konkurrence, men konkurrencen begynder at spidse til. Tidligere organisationsmedlemmer fra Just Eat etablerede madportalen Hungry i år 2013 – med det formål at fratage Just Eats monopol. Markedet er attrak-tivt, i vækst og suser frem.

Med henhold til fjernmiljøet, er der en række trusler og forhold, som Just Eat ikke har kontrol over.

Her taler man om den teknologiske udvikling, politiske forhold m.v., som de bør være særligt op-mærksomme på. Det er især de politiske forhold og den teknologiske udvikling, der kan have stor betydning for Just Eats afsætning blandt andet. Ud fra det kan vi konkludere, at deres strategiske muligheder afhænger meget af omverdenen blandt andet fordi, der er tale om et meget prisfølsomt produkt.

Just Eats interne situation ser fornuftig ud. Der økonomisk situation er har udviklet sig ekstremt gennem perioden på det sidste 4 år, hvilket har gjort virksomheden mere rentabel og lønsom. Det er efterspørgslen efter fastfood, der bl.a. er med til at bære præg på deres positive nøgletal. Det er både rentabiliten, indtjeningsevnen og kapitaltilpasningen, som befinder sig på et fornuftigt niveau. Det bidrager positiv til deres fremtidige vækstmuligheder, hvilket skaber en stor konkurrencemæssig fordel. Herunder skal de også nævnes – at deres kernekompetencer er teknologien i virksomheden, som skaber hele nytteværdien for kunden. Hele konceptet i Just Eat bygger på teknologi.

Ud fra den diskuterende del, kan det konkluderes at Just Eat bør gøre brug af vækstrategien mar-kedspenetrering, da det en målbar, realistisk og effektiv handling. De har oplevet meget kritik mht.

deres priser – og derfor bør de også reagere. Alt i alt kan vi konkludere, at Just Eat er en virksom-heden med gode strategiske vækstmuligheder, men de står også over for en række trusler, der kan være altafgørende for dem.

Side 28

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 24

Litteraturliste

Årsrapporter

▪ Just Eat Holdings LTD –Årsrapport 2014 d. 31 december 2014

▪ Just Eat Holdings LTD –Årsrapport 2013 d. 31 december 2013

▪ Just Eat Holdings LTD –Årsrapport 2012 d. 31 december 2012

Artikler

▪ B. Hansen, Kamilla. (2013) Ny takeaway-konkurrent udfordrer Just Eat: Food Supply, 2013. Fundet d.

12/14/2015 på http://www.food-
supply.dk/article/view/97368/ny_takeawaykonkurrent_udfordrer_just_eat#.VnCZiITiT_4.

▪ Bloch Andersen, Michel. (2014) Domino's Pizza vil være mere end tre gange så stor i Danmark: Berlingske

Business, 2014. Fundet d. 12/06/2015 på http://www.business.dk/detailhandel/dominos-pizza-vil-vaere-mere-

end-tre-gange-saa-stor-i-danmark.

▪ Bloch Andersen, Michel. (2014) Hungry.dk går i flæsket på Just-Eat: Berlingske Business, 2014. Fundet d.

12/07/2015 på http://www.business.dk/detailhandel/hungry.dk-gaar-i-flaesket-paa-just-eat.

▪ Claushøj Bindslev, Joachim. (2015) Myndighed: Pizza-boykot af Just Eat er ulovligt: Børsen, 2015. Fundet d.

12/09/2015 på http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/302956/myndighed_pizza-

boykot_af_just_eat_er_ulovligt.html.

▪ Ferslev Pedersen, Signe. (2014) Han gjorde Just Eat global: Berlingske Business, 2014. Fundet d. 12/06/2015
på http://www.business.dk/ledelse/han-gjorde-just-eat-global.

▪ Gjedsted Østergård, Tine. (2012) Flere danskere bekymrer sig om deres helbred:Berlingske, 2012. Fundet d.

12/13/2015 på http://www.b.dk/sundhed/flere-danskere-bekymrer-sig-om-deres-helbred.

▪ Jensen, Sanni. (2015) Dansk Just Eat-konkurrent æder sig ind på markedet: Berlingske Business, 2015. Fundet

d. 12/07/2015 på http://www.business.dk/vaekst/dansk-just-eat-konkurrent-aeder-sig-ind-paa-markedet .

▪ Rying Larsen, Jonatan. (2015) Just-Eat investerer trecifret millionbeløb i Danmark: Børsen, 2015. Fundet d.

12/14/2015 på http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/308420/just-

eat_investerer_trecifret_millionbeloeb_i_danmark.html.

▪ Sand, Annette. (2010) Konkurrenter stævner Just-eat.dk for 22 millioner: Berlingske Business, 2010. Fundet d.

12/14/2015 på http://www.business.dk/navne/konkurrenter-staevner-just-eat.dk-for-22-millioner.
▪ Sass Larsen, Henrik. (2015) Regnskabsloven: Retsinformation, 2015. Fundet d. 12/17/2015 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167809.

▪ Thygesen, Kenneth. (2015) Fastfood-boss tror på digital omvendelse af danskerne: JP Finans, 2015. Fundet d.

12/08/2015 på http://finans.dk/live/erhverv/ECE7844074/Fastfood-boss-tror-på-digital-omvendelse-af-
danskerne/?ctxref=ext.

▪ Villum Jensen, Kasper. (2013) Derfor er der plads til en Just-Eat-konkurrent:Computerworld, 2013. Fundet d.

12/15/2015 på http://www.computerworld.dk/art/223757/derfor-er-der-plads-til-en-just-eat-konkurrent.

Definitioner

▪ DST, Redaktionen. (2013) Fedtafgift: Den store danske, 2013. Fundet d. 12/15/2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ernæring/fedtafgift.

Side 29

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 25

▪ DST, Redaktionen. (2013) James Watt: Den store danske, 2013. Fundet d. 12/15/2015 på
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_køleteknik/Forskere_og_opfi
ndere/James_Watt.
▪ DST, Redaktionen. (2015) Mættet fedt: Den store danske, 2015. Fundet d. 12/15/2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/mættet_fedt.

Opgaver

▪ Virksomhedsøkonomi Aflevering 3.1, Novozymes A/S – brugt som skabelon – udarbejdet af Simon Henriksen
▪ Virksomhedsøkonomi Aflevering 3.2, Martin Professionals A/S – brugt som skabelon – udarbejdet af Simon

Henriksen

Hjemmesider

▪ HOLDING LTD, J. E. (2015) Our Story: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/11/2015 på http://www.just-
eat.com/our-story/.
▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) About: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/14/2015 på https://www.just-
eat.dk/about.
▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) Current UK roles: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/15/2015 på
http://www.just-eat.com/current-uk-roles/

▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) Just Eat increases stake in French based Allorseto.fr to 80%:Just-eat.com,

2015. Fundet d. 12/15/2015 på http://www.just-eat.com/just-eat-increases-stake-in-french-based-alloresto-fr-

to-80/.

▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) The team: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/15/2015 på http://www.just-
eat.com/the-team/#ourboard
▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) Why work for us: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/13/2015 på •
http://www.just-eat.com/why-work-for-us/
▪ HOLDINGS LTD, J. E. (2015) Where are we: Just-eat.com, 2015. Fundet d. 12/15/2015 på http://www.just-
eat.com/where-we-are/.
▪ Ingemann, Susanne. (2015) Just Eat nu med ynkelig mand: Markedsføring.dk, 2015. Fundet d. 12/13/2015 på
http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/just-eat-nu-med-ynkelig-mand.
▪ Service ApS, Room. (2015) Om Roomservice: Roomservice.dk, 2015. Fundet d. 12/15/2015 på
https://roomservice.dk/Om-RoomService.

Statistikker

▪ Dagligvare salget på internettet – FDIH: http://www.fdih.dk/nyheder/2014/sep/dagligvare-salget-pa-nettet-har-

faet-voksevaerk-i-2014 - Besøgt d.

▪ Delvivery/Takeaway i Danmark - Euromonitor: https://www.portal.euromonitor.com/portal/analysis/related -
▪ https://www.just-eat.dk/about - Besøgt d.
▪ Skattetrykket i Danmark – Skatteministeriet: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-
skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-Besøgt d.

Side 30

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 26

▪ Konjunkturen i Danmark - Greens Analyseinstitut konjunkturindikator:

https://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2289_content_2_127.pdf -

Videoer

▪ EAT, JUST. [JustEatDk]. (06/29/2015). Man Flu #1 - JUST EAT. [Video]. Fundet d. 12/14/2015 på
https://www.youtube.com/watch?v=zS5VEyOkBjs.
▪ DENMARK, J. E. [JustEatDk]. (09/13/2015). DON'T COOK - JUST EAT. [Video]. Fundet d. 12/13/2015 på
https://www.youtube.com/watch?list=PLTbBI6w36Ka6iy4UVOe0IK-45Dbxz2dOf&v=MkXpRBRl_5s.

Bøger

▪ Bang, K. E. & Størup, G. & Hassing, J. & Poulsen, M. & Frølich, H. (2015) Virksomhedsøkonomi A. Aarhus:

Systime A/S.

▪ Bregndahl, M. & Hasse, M. & Halberg Madsen, J. & Mortensen, R. & Ravn Østergaard, B. (2010) Afsætning

1. Aahurs: Systime A/S.

▪ Buch, J. & Bakmand, M. (2012) Kick Ass. København: People's Pess.

▪ Jenrich, L. & Jepsen, K. & Schmalz, P. & Aarosin, L. (2010) Afsætning – bind 1 & 2. København: Trojka/

Gads Forlag A/S
▪ Larsen, P. & H. Grove, M. (2015) Problemer og teknologi. Aarhus: Systime A/S.
▪ Ravn Østergaard, Birte. (2015) Toolbox. Aarhus: Systime A/S.

Side 31

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium 27

Bilagsoversigt

1. Markedsleder

2. Økonomisk analyse

2.1. Uddrag af resultatopgørelse

2.2. Uddrag af balance

2.3. Rentabilitet

2.3.1. Finansielle indtægter

2.4. Kapitaltilpasningsevnen

2.5. Indtjeningsevnen

2.5.1. Key Performance indicators

3. Skydeskivemodellen

4. Konkurrenceform

5. Oversigt over PEST-analyse

6. Konjunkturen i Danmark

7. Skattetrykket i Danmark

8. Takeaway i Danmark

9. Digital forretningsmodel – tredjepartvirksomhed

10. SWOT-analyse

11. TOWS-matrice

12. Henvisninger til fodnoter

Side 32

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 1 – Markedsleder

▪ Kilde: JUST EAT Årsrapport år 2014, s. 13

Ud fra overstående kommer det til udtryk, at 90% af alle onlinebestllinger af fastfood i Danmark tilfalder Just Eat. Derfor er de overlegent markedsledere i Danmark – dog er dette fra år 2014.

▪ Kilde: Just Eat company presentation, s. 6

Bilag 2 – Økonomisk analyse

Bilag 2.1 – Uddrag af resultatopgørelsen

Side 33

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 2.2 – Uddrag af balancen

Bilag 2.3 – Rentabilitet

          61
Rentabilitet

Afkastningsgrad

2014 2013 2012

Afkastningsgrad i % 40,6 11,0 3,1

Formel for afkastningsgraden:

(𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟͏ 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡͏+͏𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟) ͏∗͏100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

For at finde frem til afkastningsgrad, skal man beregne forholdet mellem Just Eats resultat af pri-mær drift, de finansielle indtægter og de gennemsnitlige aktiver. Det vil derefter belyse forretningen af den investerede kapital dvs. aktiverne.

Just Eat har været etableret siden år 2001, og kan derfor karakteriseres som en ældre virksomhed.

Derfor bør deres afkastningsgrad være høj set i forhold til ny-etablerede virksomheder. Som mini-

mum bør den være over markedsrenten, som ligger på omtrent 3-4% + et risikotillæg. Dette risiko-

tillæg er meget svært at generalisere, da det afhænger af den gældende virksomhed, branchen, kon-junkturen samt en masse andre forhold, der er med til at afgøre hvor risikofyldt aktien er. I dette tilfælde er risikotillægget nok omkring 5-6%, da der er tale om en aggressiv aktie, da fastfood på ingen måde er nogen nødvendighedsvare for konsumenterne. Fastfood er relativt dyrt set i forhold

61

Al rentabilitet: Brugt som skabelon – VØ aflevering 3.1 og 3.2 – udarbejdet af Simon Henriksen, dog er indholdet ændret

Side 34

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium til substituerende produkter, som kan laves langt billigere. Derfor vil afkastningsgraden også blive påvirket forholdsvis meget i perioder med lavkonjunktur. Dermed sagt, så er Just Eat en solid og stræk virksomhed, derfor bør risikotillægget også ligge forholdsvist lavt.

Afkastningsgraden oplever en særdeles positiv udvikling fra år 2013 til år 2014, hvilket skyldes en stort opsving i de finansielle indtægter. Just Eat har investeret i FBA Invest SaS - og har dermed tilegnet sig store dele af Just Eats totale aktiebeholdning. I år 2014 har de fået et afkast på 32 milli-

oner pund, hvilket smitter betydeligt at på AG^{6263}. Det betyder at Just Eat i år 2014, vil opleve et

opkast på 40,6 øre, for hver enkelt kr. de handler aktiver for. Det er et meget tilfredsstillende afkast, når man ser på det ift. udviklingen - men vi har ikke noget at holde det op imod.

Overskudsgrad

2014 2013 2012

Overskudsgrad, % 43,6 10,5 2,4

Formel for overskudsgraden:

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡͏ 𝑎𝑓 𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡͏+͏𝑓𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑖𝑛𝑑𝑡æ𝑔𝑡𝑒𝑟͏∗͏100

𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

Overskudsgraden indikerer hvor en stor en del af Just Eats omsætning, der tilbagebliver i indtje-ning, når deres driftsomkostninger er dækket. Sagt med andre ord, så fortæller det noget om, hvor gode de er til at tilpasse sine omkostninger til omsætning.

I løbet af de seneste tre år, er overskudsgraden steget med 56 procentpoint, hvilket må sige at være god udvikling. Resultatet af primær drift er vokset meget på baggrund af en forbedret omsætning på mere en 600 millioner kr. Siden år 2012, har de fået knap 16.000 samarbejdsaftaler-, 4 millioner aktive brugere og hele 35 millioner flere [64]. De ekspandere konstant – og i takt med det sker, så for-øges gennemsnitsprisen pr. ordre også hos kunderne [65]. Desuden har de fået en stor finansiel ind-tægt, som nævnes i afkastningsgraden. Deres forretningsmodel er bygget op således – at når noget vokser på toplinje, vil det automatisk smitte af positivt på bundlinjen. De formår altså at øge kapaci-

62

Bilag 2.3.1 – note 11, finansielle indtægter

63

http://www.just-eat.com/just-eat-increases-stake-in-french-based-alloresto-fr-to-80/

64

Årsrapport – s. 26 & 27 🡪 Key Perfomance Indicators

65

Bilag 2.5.1 – Key performance indicators

Side 35

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium teten i virksomheden, men uden det kræver massive omkostninger. Dette kommer til udtryk i over-sigten over indtjeningsevnen, hvor nettoomsætningen er steget med 163 procentpoint i alt, mens de samlede omkostninger blot er steget med 98 procent – derfor afviger det også positivt.

Der er tale om et særdels tilfredsstillende niveau, hvilket hænger med teorien omkring Dupont-pyramiden. Eftersom afkastningsgraden også er blevet forbedret som følge af overstående, vil over-skudsgraden også. På nuværende tidspunkt er der 43,6 øre pr. investerede kr., som tilbagebliver i indtjeningen. Alt i alt – ser det rigtig fornuftigt ud for Just Eat.

Aktivernes omsætningshastighed

2014 2013 2012

AOH, gange 0,88 1,12 1,06

Formel for aktivernes omsætningshastighed:

𝑁𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Aktivernes omsætningshastighed (AOH) viser, hvor stor en aktivitet (omsætning), som der er skabt i virksomheden på grundlag af det investerede kapital (aktiverne). Derudover er AOH også det sid-ste element i Dupont pyramiden. Som hovedregel siger man, at AOH bør ligge over 1, for at der skabes omsætning, som er større end det investerede kapital.

I dette tilfælde er der først og fremmest en der først og fremmest et fald på ca. 15%. På nuværende tidspunkt ligger AOH på 0,88 hvilket betyder de kan omsætte deres aktiver 0,88 gange. Dog er dette tal lidt misvisende, da man også skal være opmærksom på, hvilket type virksomhed det er. Der er tale om en servicevirksomhed, hvilket betyder at virksomhedens AOH bør ligge relativt højt. Grun-dene til den bør ligge høj er, at en servicevirksomhed ikke har nær så mange materielle anlægsakti-ver, hvis vi eksempelvis sammenligner med en produktionsvirksomhed. Her er situationen om-vendt. I dette tilfælde er AOH stagnerende, da aktiverne i alt er steget procentvis mere end omsæt-

Side 36

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium ningen. Dette skyldes blandt andet, at der i år 2014 tilfaldet en aktivpost på hele 164,4 millioner pund [66], som gør at aktivposten stiger meget.

Udviklingen i OG sammenholdes typisk med udvikling i AOH, da det samlet vil beskrive udviklin-gen for AG. Som der blive redegjort for i OG, er der altså en hel masse faktorer som bidrager posi-tivt til omsætningen. For en virksomhed som Just Eat er det ikke tilfredsstillende, at de ikke kan omsætte deres aktiver én hel gang. Dog er der en logisk grund til, at der AOH er stagnerende og utilfredsstillende i år 2014.

Gældsrente

2014 2013 2012

Gældsrente, % 0,2 0,5 0,5

Formel for gældsrenten:

𝐹𝑖𝑛𝑎𝑛𝑠𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟͏∗͏100 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Gældsrenten (GR) er en indikator for den rente, som Just Eat betaler i gennemsnit for sine gælds-forpligtigelser. Endvidere kan man komme ind under rentemarginalen, som er forskellen mellem AG og GR. Jo større en rentemarginal, desto mere tjener deres egenkapital på fremmedkapitalen

(gæld). Hvis rentemarginalen er en negativ størrelse betyder det, at egenkapitalen taber på at låne gæld. Med gældsrenten kan man vurdere om virksomheden har fået fortjeneste eller tab ved at ar-bejde med gæld. Hvis AG er større end GR, så har de tjent på at arbejde med gæld. Her kan vi hur-tigt konkludere, at de i løbet af de sidste år har tjent mange penge på at arbejde med gæld Eftersom GR ligger på 0,3, betaler de blot 0,3 øre i rente for hver krone de låner. Dog passer det ikke på nogen som helt måde, da det aldrig kan være rentabelt for bankerne. Ved at se på balance, kan vi se at en stor del af deres fremmedkapital ikke er rentebærende, som kommer til udtryk via de kortfristede gældsforpligtigelser. Leverandører af varer og tjenesteydelser samt de kortfristed lån, er ikke rentebærende – og de udgør hele 59,4 millioner pund af samlede 65,6 millioner pund. Derfor

66

Årsrapport 2014 – note 38

Side 37

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium opstår der en meget kunstig gældsrente, som er meget misvisende – og det er årsagen til den lave gældsrente.

Egenkapitalens forrentning

2014 2013 2012

EKF, % 48,5 20,4 -7,9

Formel for egenkapitalens forrentning:

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡͏ 𝑓ø𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑡͏∗͏100

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Egenkapitalens forrentning (EKF) illustrerer forrentningen af den del af den investerede kapital, som tilhører deres ejere. Med andre ord, så fortæller det os, hvor meget ejerne har opnået af den gæld, de har investeret i virksomheden. Hvis EKF er større end afkastningsgraden, så vil de altså have tjent på at arbejde med fremmedkapital (gæld). Det er lønsomt at låne penge (stifte gæld) til virksomhedens drift, hvis man er god til. Formålet med at stifte gæld er, at indtjene et overskud før renter, som er større end de omkostninger, det koster at optage lånet.

Vi kan hurtigt konkludere, at de tjener penge på at arbejde med fremmedkapital, da EKF er større

end AG. Derudover ligger EKF også over markedsrenten + det hidtil nævnte risikotillæg på en 5-

6%, hvilket betyder, at ejerne får forrentet deres penge til en højere værdi, end hvis de satte pengene i banken. Dog bør man også være opmærksom på – at en høj soliditetsgrad betyder stort sikker-hedsniveau for kreditorerne, hvilket også har en indflydelse.

Endnu engang oplever en flot positiv udvikling. Det er først i år 2013, at virksomheden har formået at tjene penge på at arbejde med fremmedkapital. Alt i alt lægger EKF på et tilfredsstillende niveau, som skyldes en forbedret afkastningsgrad, et forøgelse af rentemarginalen og en konstant gearing.

Virksomheden må herigennem have nogle gode fremtidsmuligheder. Det ses også ved – at ejerne har bibeholdt deres investering i virksomhed – og ikke har trukket noget ud.

Side 38

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Gearing

2014 2013 2012

Gearing, gange 0,5 0,7 0,7

Formel for gearing:

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠𝑙𝑖𝑔 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Her taler man om forholdet mellem de gennemsnitlige gældsforpligtigelse og den gennemsnitlige egenkapital. Størrelsen på gearing holdes op i mod størrelse på gældsrenten – og om ejerne har et ønske på at arbejde med gæld eller ej

I dette tilfælde er der sket et fald fra 0,7 gange til 0,5. Som vi fandt frem til – så er de forholdsvis gode til at arbejde med gæld, som kommer til udtryk i både EKF og GR - men man bør være kritisk ift. til om der er tale om rentebærende gæld eller ej.

Grunden til at deres gearing er lav, skyldes blandt andet at soliditetsgraden er høj. Desuden vil man typisk have en lav gearing som en veletableret virksomhed. Ud fra det kan man konkludere, at de har mere egenkapital end gæld, hvilket blot er en stor fordel. Det giver dem muligheder for at opta-ge flere lån i penge, til en lavere rente på baggrund af den lave risiko. Havde situationen være om-vendt, at de havde haft en høj gearing, så ville der være en langt større risiko for bankerne ved at lade dem optage lån. Overordnet set ligger gearing på et passende niveau.

Bilag 2.3.1 – note 11, finansielle indtægter

▪ Kilde: JUST EAT ; Årsrapport 2014 🡪 11. Other gains, s. 106

Side 39

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 2.4 – Kapitaltilpasningsevne

                    67
Kapitaltilpasningsevne

Soliditet og likviditet | 2014 | 2013 | 2012
Soliditetsgrad, % | 69,4 | 56,8 | 59,4
Likviditetsgrad, % | 269,5 | 172,7 | 184,8

Soliditetsgrad

Formel for soliditetsgraden:

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙͏∗͏100 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

Soliditetsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af Just Eat, der er finansieret via egenkapital. Det er forholdet mellem egenkapitalen og aktiver i alt, som kan belyse hvorvidt de er gode til at modstå tab eller ej

Der er sket en positiv udvikling fra år 12 til år 14 på 10 procentpoint. En stigning i soliditetsgraden definerer et højere sikkerhedsniveau over for deres kreditorer – da det fortæller noget om, hvor modstandsdygtige de er over for tab. Just Eat er en ældre virksomhed, og derfor bør der soliditets-graden også være høj. Som tommelfingerregel siger man, at virksomheden soliditetsgrad skal være mellem 30- og 40% i en veletablerede virksomhed. Soliditetsgraden befinder sig på et stabilt niveau over hele perioden. Den befinder sig i år 2014 på 69,4%, hvilket betyder at de kan tabe 69,4% af aktivernes værdi, før deres kreditorer vil lide tab. Det vil sige, at de altså er modstandsdygtige over for tab, hvis der skulle opstå udsving på markedet. Derfor indikerer den høje soliditetsgrad pålide-ligheden for långiver, da risikoen for at lide tab er forholdsvis lille.

Endvidere skaber soliditetsgraden en konflikt med EKF, da egenkapitalen er placeret i tælleren ved soliditet og nævneren i EKF. Derfor vil en forbedring i soliditet, være på bekostning af EKF. Efter-som EKF er større end soliditetsgraden indikerer det, at de ikke har en stor interesse i at arbejde med gæld. Traditionelt set kan man ikke spille på begge heste på samme tid, hvilket betyder man ikke kan bestræbe sig efter en EKF, hvis man har et ønske om en høj soliditetsgrad. Her har Just Eat

67

Al kapitaltilpasning: Skabelon taget fra – VØ aflevering 3.1 og 3.2 – udarbejdet af Simon Henriksen, dog er indholdet ændret

Side 40

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium valgt at prioriterer soliditetsgraden højst. Dog skal man huske at tolke soliditetsgraden med var-somhed, da tallet kan afhænge af den valgte regnskabspraksis.

Likviditetsgrad

Formel for likviditetsgraden:

𝑂𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟͏∗͏100

𝐾𝑜𝑟𝑡𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑑𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒

Denne grad belyser deres evne til at kunne tilbagebetale deres kortfristede gældsforpligtigelser in-den for den nærmest periode. Som tommelfingerregel siger man, at likviditetsgraden bør ligge på omkring 150% for en veletablerede virksomhed.

Ud fra overstående kan vi altså konkludere, at deres likviditetsgrad befinder sig på et godt niveau.

På nuværende tidspunkt er der opsving i økonomien, hvilket typisk kommer til udtryk ved en for-bedret likviditetsgrad, hvis der er tale om en sund virksomhed. For meget likviditet i en virksom-hed, kan dog betyde at virksomheden vil have svært ved at placere pengene nogle steder i hvert fald i visse situationen. For Just Eats vedkommende er der mange ting at tage fat på, hvor de eksempel-vis kunne vælge at investere i yderligere ekspansion til udlandet, netop for at komme af med noget likviditet. Dette er vel og mærket kun, hvis de kommer ud i denne situation – men som situationen ser ud nu ift. udviklingen i verdensøkonomien, kunne det godt ende sådan. Omvendt er det også dårligt med en for lav likviditetsgrad, hvilket gør dem ude af stand til at kunne tilbagebetale deres gældsforpligtigelser. Dette er især et problem for den fremtidige drift, hvis samfundsøkonomien globalt set falder meget.

Bilag 2.5 – Indtjeningsevne

Indtjeningsevne^{68}

68

Indtjeningsevne: Brugt som skabelon – VØ aflevering 3.1 og 3.2 – udarbejdet af Simon Henriksen, dog er indholdet ændret

Side 41

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Først og fremmest vil jeg starte med at pointere, hvad indtjeningsevne egentlig er for en størrelse.

Dette er netop med til at belyse Just Eats overskudsgrad plus en længere række indekstal, som der illustrere hvor gode der er til at skabe overskud på baggrund af omsætningen.

▪ Nettoomsætning:

Der er sket en markant positiv udvikling på hele 163 procent i nettoomsætningen. Siden år 2012, har de udviklet sig hele vejen rundt. Fra år 2013 til år 2014 formåede antallet af ordre af stige med

hele 52% [69] - og gennemsnitsprisen pr. kunde er steget med 2,29^{22} pund fra år 12 til 14. Desuden har

                                            22
de fået hele 4 millioner flere aktive brugere i perioden

. Alt dette har været med til at skubbe Just

Eats økonomi i en god retning.

▪ Vareforbrug:

Vareforbruget er steget med hele 218%, mens nettoomsætningen som sagt er steget med 163%.

Umiddelbart kunne det godt tyde på – at virksomheden ikke har være gode nok til at holde deres omkostninger i bund, men det er opgjort i procent. For hvis man omregner den procentvise opsving til kroner/øre, er nettoomsætningen steget ca. 10 gange så meget. I takt med at der skabes mere om-sætning på baggrund af en forøgede efterspørgsel, vil der selvfølgelig også opstå et større varefor-brug. Men her kan vi hurtigt konkludere, at Just Eat har været gode til at holde deres omkostninger i bund imens de skabes indtjening – og derfor afviger det også til en forbedret overskudsgrad.

▪ Ekstraordinære poster:

Først og fremmest skal det nævnes, at ekstraordinære poster normalvis ikke hører hjemme i danske regnskaber længere. Ifølge regnskabsloven §95 [70], er ekstraordinære poster blevet fjernet med hen-hold til det nye regnskabsdirektiv. Som det kommer til udtryk i indekstallene, har de ekstraordinære

69

Bilag 2.5.1 – Key performance indicators

70

Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167809

Side 42

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium poster oplevet en stigning på 500 procent. Endnu engang er der tale om en meget lille sum kro-ner/øre – derfor er den meget misvisende, når der regnes i procent. Posten har generelt ikke noget større betydning for regnskabet – men omkostningerne er blevet forøget over perioden, hvilket er negativt.

▪ Personaleomkostninger og administrative omkostninger mv.

For ikke at overlabbe tingene, har jeg valgt at sammenfatte disse 2 poster. Der er en generel stigning på henholdsvis 82- og 202%. Endnu engang stiger omsætningen i kroner/øre procentvis langt mere, end disse tre faktorer gør til sammen. Det betyder endnu en gang forbedret overskudsgrad. Omkost-ningerne stiger naturligvis også i takt med aktiviteten i virksomheden – jo mere aktivitet, des flere omkostninger vil der naturligvis også komme. Grundene til de kan holde omkostningerne i bund, må antages at være på baggrund af effektivitet. Desuden har de heller ikke tunge omkostningspo-ster, da de er en servicevirksomhed – sammenlignet med en produktionsvirksomhed eksempelvis.

Bilag 2.5.1 – Key Performance Indicators

Side 43

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

▪ Kilde: JUST EAT årsrapport år 2014, s. 5

▪ Kilde: JUST EAT ; Årsrapport 2014 🡪 s. 11. Average revenue per ordrer, s. 27

Bilag 3 – Skydeskivemodellen

Ved at analysere konkurrenceforholdene på markedet, vil man kunne identificere Just Eats mulige konkurrenter. Hele formålet er at skabe baggrund for både at kunne påvirke og tilpasse sig de mu-ligheder og trusler, som konkurrencesituationen vil frembringe [71]. Det første spørgsmål lyder på, hvem Just Eat overhovedet konkurrere med? Ved hjælp af skydeskivemodellen, vil man komme frem til en konkurrencemæssig afgrænsning, der vil være den mest oplagt.

Ved at analysere konkurrenceforholdene på markedet, vil man kunne identificere Just Eats mulige konkurrenter. Hele formålet er at skabe baggrund for både at kunne påvirke og tilpasse sig de mu-ligheder og trusler, som konkurrencesituationen vil frembringe [72]. Det første spørgsmål lyder på, hvem Just Eat overhovedet konkurrere med? Ved hjælp af skydeskivemodellen, vil man komme frem til en konkurrencemæssig afgrænsning, der vil være den mest oplagt.

▪ Samme produkt til samme målgruppe

Når man taler om dette element i skydeskivemodellen, er det de konkurrenter so henvender sig til samme målgruppe og befinder sig i samme prisklasse. Som tidligere nævnt i redegørelsen, så hen-vender Just Eat sig til en meget bred målgruppe på baggrund af deres brede sortiment. Hele koncep-

71

Jenrich, Lene 2010 Afsætning A, bind 1 forlaget Online Trojka

72

Jenrich, Lene 2010 Afsætning A, bind 2 forlaget Online Trojka

Side 44

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium tet bygger på at Just Eat sitet skaber handlen mellem kunden og den fysiske restaurant – andet påta-ger siden sig ikke. Her tale man om online take-away service, hvor der findes en længere række konkurrenter, som tilbyder samme koncept til samme målgruppe. Her nævnes Hungry som værende den støre konkurrent til Just Eat på det danske marked – og herved kan de karakteriseres som mar-kedsudfordrer. Det er hovedsageligt pris, kvalitet og service, virksomhederne hver især konkurrere på, hvor de konstant prøver at indtage hinandens markedsandele. Konkurrencen er faktisk så intens, at kilder påstår der bliver ført konkurrencemæssige angreb på kanten af loven [73]. Her taler man om en meget snæver konkurrence.

▪ Samme produktkategori

Ved samme produktkategori ses konkurrencen i et lidt bredere perspektiv. Her taler man om alle andre take-away udbydere, som tilbyder online bestilling – men til samme prisniveau. Eftersom Just Eat ikke har særlig meget kontrol over hver enkelt restaurant, de samarbejder med, er det heller ikke dem der sætte prisniveauet. Her kunne konkurrenter som Dominos, E-takeaway, Pizza.dk m.fl.

nævnes. Her er konkurrencen fortsat snæver.

▪ Samme basale behov dækkes

I det tredje element i skydeskivemodellen opfattes alle producenter, der dækker det samme basale behov. Her taler man om alle fastfood producenter eller færdiglavet mad, som kan substituere Just Eats udbud. Pointen er – at konsumenten skal have mulighed have dækket et fysisk behov via mad, men det skal gerne gå stærkt. Det kunne være en færdiglavet salat eller pizza – eller noget blot en burger fra McDonalds. Det skal dog nævnes – at det fortsat skal være i samme prisklasse. Her taler man om en mere bred konkurrence.

▪ Alle produkter

I den yderste ring er det alle udbydere som tilbyder produkter i samme prisklasse, der bliver betrag-tet som konkurrenter til Just Eat. Hvis vi antager at et fastfood produkt hos Just Eat i gennemsnit koster. Så vil det være alt i mellem himmel og jord, der vil kunne substituere dette produkt, bare det er i samme prisklasse – eksempelvis en pakke cigaretter. Her taler man om en meget bred konkur-rence, hvor det er alle producenter, som betragtes som konkurrenter uanset om det er mad, tøj, ure eller noget helt fjerde.

73

Business: http://www.business.dk/detailhandel/hungry.dk-gaar-i-flaesket-paa-just-eat

Side 45

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Delkonklusion på skydeskivemodellen

Med henhold til overstående, bør virksomheden klart have et fokus på de konkurrenter, som udgør den største trussel. Det er netop konkurrenterne, som befinder sig i den snævre konkurrence – og heriblandt kan Hungry nævnes som den største efterfulgt af E-takeaway, Dominos, Pizza.dk m.fl.

Hvad der er fælles for alle fire udbydere er, at de hver især udbyder en online take-away service, hvor forbrugerne opfatter disse services som reelle alternativer til hinanden. Derfor vil den konkur-rencemæssige afgrænsning omfatte disse virksomhed, da de har absolut størst betydning for konkur-rencen.

Bilag 4 – Konkurrenceform

Med henhold til redegørelse for den konkurrencemæssige situation, nævnes blandt andet af der er tale om et marked bestående af differentieret delvist monopol. På baggrund af den førhen nævnte markedsandel på 90%, som Just Eat besidder – så er der tale om én stor konkurrent. Herefter følger der en masse andre små, hvor nogle af dem kommer til udtryk i analysen på den konkurrencemæs-sige position.

Bilag 5 – PEST analyse

Side 46

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 6 – Konjunkturforhold i Danmark

▪ Kilde: https://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2289_content_2_127.pdf - Greens Analyseinsti-

tut konjunkturindikator

Bilag 7 – Skattetrykket i Danmark

▪ Kilde: Skatteministeriet - http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-

Side 47

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 8 – Takeaway i Danmark

▪ Kilde: https://www.portal.euromonitor.com/portal/analysis/related - 100% Home Delivery/Takeaway in Den-

mark

Bilag 9 – Digital forretningsmodel, tredjepartvirksomhed

Side 48

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 10 – SWOT analyse

Side 49

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

Bilag 11 – TOWS matricen

Bilag 12 - Henvisninger til fodnoter

1. Hjemmeside, om JUST EAT: http://www.just-eat.com/our-story/

2. Bog: Buch, Jesper 2012: Kick Ass – fra kælder til milliard – kap. Eventyret begynder

3. Hjemme side, where are we: http://www.just-eat.com/where-we-are/
4. Just Eat hjemmeside: https://www.just-eat.dk/about

5. Just Eat Holdings LTD – Årsrapport 2014 d. 31 december 2014: forside

6. ust Eat Holdings LTD - Årsrapport 2014 d. 31 december: s. 4, Strategic Summary

7. http://www.business.dk/foedevarer/300-fastfood-restauranter-erklaerer-krig-mod-just-eat

8. Bliag 1 – Markedsleder

9. http://www.business.dk/vaekst/dansk-just-eat-konkurrent-aeder-sig-ind-paa-markedet
10. http://www.business.dk/foedevarer/300-fastfood-restauranter-erklaerer-krig-mod-just-eat

11. Bilag 2 – økonomisk analyse

12. Bilag 2.3 – Rentabilitet

13. Bilag 2.4 – Kapitaltilpasningsevnen

14. Bilag 2.4 – Kapitaltilpasningsevnen

15. Bilag 3 – Skydeskivemodellen

16. Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/223757/derfor-er-der-plads-til-en-just-eat-konkurrent
17. Business: http://www.business.dk/navne/konkurrenter-staevner-just-eat.dk-for-22-millioner
18. Busniess: http://www.business.dk/detailhandel/dominos-pizza-vil-vaere-mere-end-tre-gange-saa-stor-i-

danmark

19. Bilag 3 – Skydeskivemodellen

20. Bilag 1 – Markedsleder

21. Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/223757/derfor-er-der-plads-til-en-just-eat-konkurrent
22. Om roomservice: https://roomservice.dk/Om-RoomService

Side 50

[navn fjernet] analyse af JUST EAT Klasse 303

Studieretningsprojekt VØ A/ Afsætning A

Tietgen Handelsgymnasium

23. Euromonitor: https://www.portal.euromonitor.com/portal/analysis/related - 100% Delivery/Takeaway in Den-

mark

24. https://www.just-eat.dk/about

25. Bilag 4 – Konkurrenceform

26. Business, udtalelse: http://www.business.dk/foedevarer/300-fastfood-restauranter-erklaerer-krig-mod-just-eat

27. Bilag 3 – Skydeskivemodel

28. Bilag 5 – oversigt over PEST-analyse

29. Mættet fedt, definition:

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/mættet_fedt
30. http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ernæring/fedtafgift

31. Bilag 6 – Konjunkturforhold i Danmark

32. Bilag 7 – Skattetrykket i Danmark

33. Berlingske, sund livsstil: http://www.b.dk/sundhed/flere-danskere-bekymrer-sig-om-deres-helbred

34. DSD:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_køleteknik/Forskere_og_opfi
ndere/James_Watt
35. Teknologiens udvikling, systime: https://teknologi.systime.dk/index.php?id=569
36. Finans: http://finans.dk/live/erhverv/ECE7844074/Fastfood-boss-tror-på-digital-omvendelse-af-
danskerne/?ctxref=ext
37. Hungry VS Just Eat: http://www.computerworld.dk/art/223757/derfor-er-der-plads-til-en-just-eat-konkurrent

38. Bilag 8 – Takeaway i Danmark

39. Stabsfunktion i Just Eat: http://www.just-eat.com/current-uk-roles/
40. Just Eat organisation: http://www.just-eat.com/the-team/#ourboard
41. http://www.just-eat.com/why-work-for-us/

42. Just Eat Holdings LTD - Årsrapport 2014 d. 31 december: Corportate Socail Respnsibility, s. 40

43. Just Eat Holdings LTD - Årsrapport 2014 d. 31 december: s. 36

44. Just Eat Holdings LTD - Årsrapport 2014 d. 31 december: Cash flow statements, s. 35,

45. Digital forretningsmodel: https://afs1.systime.dk/index.php?id=1050

46. Bilag 9 – Digital forretningsmodel, tredjepartvirksomhed

47. Just Eat promotion: http://www.just-eat.dk/blog/ny-tv-reklame-for-just-eat-se-den-her/
48. Promotion, via opkald: https://www.youtube.com/watch?v=zS5VEyOkBjs
49. Promotion: http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/just-eat-nu-med-ynkelig-mand
50. http://www.just-eat.com/current-uk-roles/
51. http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/308420/just-

eat_investerer_trecifret_millionbeloeb_i_danmark.html

52. Bilag 10 – SWOT analyse

53. Bilag 11 - TOWS

54. Truslen fra kunderne og deres forhandlingsstyrke

55. Børsen: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/302956/myndighed_pizza-

boykot_af_just_eat_er_ulovligt.html

56. Bilag 3 - skydeskivemodel

57. Konkurrencemæssige position

58. Økonomisk analyse

59. Bilag 4 - konkurrenceform

60. http://www.deliveryhero.com/portfolio/denmark/