SOP om Coca-Cola, ungdomskultur og narcissisme

Side 1

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

2

Abstract

This paper examines the company Coca-Cola. Youth culture will be explained, how it affects society and how it correlates with marketing. There will be an analysis of an advertisement video, as well as ͏a picture. ͏Coca Cola Zero advertises towards men in the range of 18-40 years old. Comparisons will be made with related products that substitute a product like Coca Cola Zero. The study invest͏iga͏tes the phenomenon of health and narcissism, where society tends to be judging each other more than ever. Body ideals from the media affect people, and that re-sults in a change of behavior. This transfers into the world of business where companies such as Coca-Cola have to change their strategies to fulfill the needs of the consumer market. The analysis as well as the assessment will provide real life examples on how companies such as PepsiCo ͏and ͏Coca-Cola ͏are ͏changing ͏their ͏marketing ͏to ͏follow ͏the ͏consumersʼ ͏requests ͏of health products. Method wise the paper primarily consists of primary and secondary sources to convey the material in the best possible way, both for the supervision, but also to dig deep-er into the subject.

Side 2

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016 ͏

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A ͏

3

Indholdsforte͏gn͏e͏ls͏e

Indledning .................................................................................................................................................... 4 Analyse .......................................................................................................................................................... 7 Analyse af Coca Cola Zero reklame ................................................................................................................ 9 Sundhedsbølgens påvirkning og Narcissisme ......................................................................................... 12 Relaterede og substituerende produkter ................................................................................................. 16 Vurdering .................................................................................................................................................. 18 Konklusion ................................................................................................................................................ 21 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 22 Internet ................................................................................................................................................................. 22 Bøger ...................................................................................................................................................................... 25 Bilag ............................................................................................................................................................ 26 Bilag 1: Reklamebillede fra Coca Cola Zero .............................................................................................. 26 Bilag 2: Promotionaktiviteter ....................................................................................................................... 26 Bilag 3: Instagram-side .................................................................................................................................... 27 Bilag 4: Marketingmix ...................................................................................................................................... 27 Bilag 5: AIDA-Modellen ................................................................................................................................... 28 Bilag 6: Sigmund Freuds Personlighedsteori ........................................................................................... 28 Bilag 7: Abraham Maslows Behovspyramide ........................................................................................... 29 Bilag 8: Ansoffs Vækstmatrice ...................................................................................................................... 29 Bilag 9: Brandoversigt – The Coca-Cola Company .................................................................................. 30 Bilag 10: De ti mest værdifulde brands i verden .................................................................................... 30

(Beklager sidetallene i indho͏ldsforteg͏nelse͏n, de stem͏mer ikke overens m͏ed op͏gav͏en. Prob͏lem͏er m͏ed͏ W͏ord͏)

Side 3

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

4

Indlednin͏g

Denne opgave omhandler Coca-Cola, deres markedsføring og deres brands identitet. Endvide-re vil der blive redegjort for begrebet ungdomskultur, hvorfor det er interessant, hvordan det påvirker samfundet, og sammenhængen med Coca-Colas markedsføring. Der vil blive analyse-ret et reklamebillede- og en video for Coca Cola Zero, som vil hænge sammen med begrebet narcissisme og sundhedsbølgen. Der vil blive besvaret problemstillinger om, hvordan sund-hedsbølgen påvirker en virksomhed som Coca-Cola. Opgaven indeholder danskfaglighed om-kring narcissisme, hvad det er, hvilke teorier der findes på emnet, og hvorfor det er b͏l͏usset op på det seneste. Der vil blive lavet sammenligninger med relaterede produkter, som substitue-rer et produkt som Coca Cola Zero, en kaloriefri læskedrik. Hvilke behov der opstår ved nar-cissismens og sundhedsbølgen indtræden. Hvordan der skal reklameres for et sådant produkt og hvordan Coca-Cola og virksomheder som Toms og Cult fuldfører lignende opgaver. Hvor-dan markedsfører andre virksomheder deres produkter og kan Coca-Cola undgå at blive valgt fra til fordel fra konkurrenter og substituerende produkter. Opgaven er utroligt spændende da fænomenet omkring sundhedsbølgen såvel som narcissisme er relevant i verden hvor vi dømmer os selv og hinanden mere end nogensinde før. Der er langt mere fokus på kropsidea-ler end førhen, og det resulterer i en ændret adfærd i samfundet - ergo en ændret strategi for en stor del af virksomheder verden over, som tilbyder produkter og serviceydelser for sund-hedsbevidste mennesker.

Der vil primært blive ͏fokuseret ͏på de to analyser i ͏forhold ͏til eksemplificering, da opgaven ellers vil b͏l͏ive for lang. Der vil blive henvist til eksempler fra Toms, Nellie Dellies, Mars Incor-porated, MyProtein, FitnessNord og CULT, hvor der forklares hvordan de markedsfører rela-terede produkter, som dækker samme behov. ͏Metodemæssigt vil opgaven primært bestå af desk-research, da der er masser af væsentlig information på internettet og i bøger omkring Coca Cola, narcissisme og sundhedsbølgen. Der vil både blive brugt primære- og sekundære kilder til at formidle materialet på bedst mulig vis, for både at danne overblik, men også grave dybere ned i emnet. Der vil blive benyttet data i form af kvantificerbart materiale, men også bløde, ͏kvalitative ͏data. ͏Der ͏vil ͏blive ͏anvendt ͏empiri ͏og ͏teori ͏i ͏opgaven.

Side 4

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

5

Redegørelse for Coca Colas Markedsføring og Begrebet Ungdomskultur

Ordet markedsføring er en benævnelse, som indeholder en lang række aktiviteter virksomhe-den benytter sig af, for bedre at kunne promovere et produkt eller en serviceydelse. Forret-ningen kan benytte sig af forskellige handlingsparametre, eksempelvis reklamer, merchandi-se, kampagner og tv-spots. Det handler i bu͏nd og grund om at komme ud med en fordelagtig deklaration til kunden. Coca-Cola skaber brandidentitet ͏ved at sponsorere De Olympiske Lege,

FIFA og UEFA.^{1} Markedsføring er nem at forveksle med reklame, det skal derfor påpeges, at

reklame ͏er ͏en ͏andel ͏i ͏markedsføring, ͏da ͏markedsføring ͏indeholder ͏flere ͏elementer ͏såsom

                              2
psykologi, sociologi og antropologi. Promotion er yderst essentiel i en velført markedsføring.

Coca-Cola ben͏ytter sig af forskellige promotiontyper som hjemmeside og annoncering. Virk-somheden er habil bruger af sociale medier, hvor man ved et rul ned over deres Instagram-

side kan se, hvor klart de forbinder deres produkter med juletiden i december måned.^{3} Coca-

Cola benytter promotion for at opnå en bestemt adfærd hos kunden, og i dette tilfælde skal kunden forbinde Coca-Cola med julen. Promotionaktiviteter vægter tungt hos Coca Cola, der blandt andet benytter sig af product placement. Konceptet går ud på at et produkt er placeret i et billede hvor modtageren ikke umiddelbart lægger mærke til det men alligevel bliver påvir-ket af det. Coca-Cola har b͏enyttet sig af product placement i den amerikanske tv-serie Friends.

4

The Coca-Cola Company benytter sig af sales promotion i flæng med deres populære mer-chandise, ͏som ͏udstilles ͏verden ͏over ͏og ͏skaber ͏interesse ͏og ͏opmærksomhed ͏omkring ͏Coca-

Cola.^{5} Endvidere ͏benytter ͏Coca-Cola ͏sig ͏utroligt ͏meget ͏af ͏online ͏markedsføring ͏med ͏viral

marketing. ͏Der ͏findes ͏adskillige ͏reklamer ͏og ͏annoncer ͏på ͏de ͏sociale ͏medier ͏fra ͏Coca-Cola, hvilket er en kæmpe fordel da der sta͏dig kommer flere ͏på de sociale medier. De sociale medi-er og online markedsføring er en af de vigtigste aktiviteter for Coca-Cola, da 97 % af 15 til 18

årige er på de sociale medier, mens der blandt de 19 til 89 årige er 68 % online.^{6} Coca Cola

1

https://www.olympic.org/sponsors/coca-cola
http://www.fifa.com/about-fifa/marketing/sponsorship/partners/coca-cola.html

2

https://en.wikipedia.org/wiki/Marketing#Marketing_mix

3

https://www.instagram.com/cocacoladk/?hl=en

4

https://productplacementblog.com/tag/coca-cola/page/7/

5

http://www.renefrederiksen.dk/2012/04/02/coca-cola-og-hundekunster-i-atlanta/

6

http://finans.dk/live/it/ECE9188557/ny-stor-undersoegelse-saadan-bruger-danskerne-

internettet/

Side 5

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

6

brugte i 2015 20 milliarder kroner på markedsføring.^{7} Ved markedsføring taler man tit om

Marketingmix. Marketingsmixet er et af de mest anerkendte og famøse termer, og det er dette mix der skaber Coca-Colas image hos kunden. Mixet er ͏en ͏teknisk, ͏operationel del af Coca- Colas markedsføring. Marketingsmixet er nærmere kendt under navnet ”De 4 P’er”, som be-

                                      8
står af produkt, placering, pris og promotion.

Coca-Cola er et af de største og mest succesfulde brands i verden. Virksomheden danner fremgang ved et komplekst samspil af diverse faktorer og værdier, som tilsammen skaber det fabelagtige brand Coca-Cola, som vi kender det i dag.

Coca-Colas markedsføring fremtvinger følelser og skaber et indt͏ryk͏ i kundens bevidsthed og der skabes symbolsk merværdi for kunden. Coca-Colas markedsføring formår at forbinde de-res produkter til noget eksakt, eksempelvis knyttes Coca Cola Zero til motorcykler, eksplosio-

ner, rovdyr og veltrænede kvinder.^{9}

Ungdomskultur er subkultur ͏med plads til forskellighed. Nutidens ungdomskultur byder ͏på en bred vifte af potentiel͏le kulturmønstre, hvor det unge menneske kan udfolde sin identitet.

Nutidens generelle trend handler i særdeleshed om at skille sig ud, og det ses tydeligt på især de sociale medier, hvor unge mennesker ofte opfattes fanatiske. Nogles interesse er musik, og de poster derfor tonsvis af koncertbilleder fra popidoler som͏ Gulddreng og KIDD. En anden udbredt ͏kultur ͏er ͏trænings-livsstilen. ͏Siden ͏sundhedsbølgen ͏væltede ͏ind ͏over ͏hele ͏verden, har de sociale medier boomet med fitness tips, såvel som salg af skræddersyede trænings- og kostplaner.

Poul Thomas Brandt skriver i sin bog Ungdom – psykologiens linjer og vilkår hvordan unges subkulturer danner nye veje inde for musik, billeder, krop og livsstil i det hele taget. Brandt fremstiller ͏ungdomskulturen ͏som ͏det ͏nye ͏forbrugersamfunds ͏pionerer. ͏Det ͏hele ͏ved ͏ung-domskulturen antages dog ikke som en dans på roser, da han pointerer, at unge bruger for meget ͏tid ͏foran ͏spejlet, ͏i ͏prøverummet ͏og ͏frisørsalonen, de ͏tilstræber ͏nemlig ͏at leve ͏op ͏til nutidens kropsidealer. Timeglasformede piger og muskuløse fyre trækker på opmærksomhe-den i mediebilledet, men det er de færreste ˮalmindeligeˮ unge, der kan leve op til noget lig-nende. ͏Forfatteren ͏mener, ͏at ͏man ͏skal ͏have ͏danne ͏sig ͏et ͏realistisk ͏billede ͏af ͏sin ͏krop, ͏en

               10
ˮkropsidentitetˮ.

7

http://www.coca-colacompany.com/contact-us/faqs

8

http://www.marketingteacher.com/marketing-mix/

9

https://www.coloribus.com/adsarchive/outdoor/coca-cola-zero-explosion-1-11199655/

10

Ungdom – Psykologiens linjer og vilkår s. 18, l. 15

Side 6

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

7

Analyse

Billedanalyse af Coca Cola Zero reklame^{11}
Billedpræsentation^{12}

I reklamen ses et særdeles intenst og eksplosivt billede. I den lodrette midterakse ses en sær-lig indholdsmæssig betydning, nemlig produktet der reklameres for: Coca Cola Zero. Symme-trien omkring varen skaber et statisk præg på bil͏ledet. Der er repoussoir i billedet, da produk-tet er en stor forgrundsfigur, som skubber resten af elementerne i billedet bagud.

Over flasken ses teksten: ”A Taste Of Life, As It Should Be” og under flasken: ”Real Taste, Zero Sugar” . Flasken er våd, kold og indbydende, omgivet af motorcykler, letpåklædte damer og bidske dyr.

Reklamebilledet er udgivet af The Coca-Cola Company.

Billedanalyse^{13}

Reklamens tekst er skrevet på engelsk, da det er en international målgruppe, der appelleres til. Budskabet i overskriften er, at hvis man drikker Coca Cola Zero, smager livet som det bør smage, heraf kommer teksten ”As It Should Be”.

”Real ͏Taste, Zero Sugar” betyder at konsumenten skal have mulighed for at nyde en kaloriefri læskedrik, som stadig smager som normal Coca Cola. Teksten er kort og præcis, da den ikke skal drage opmærksomhed til produktet – det klarer billedet.

Teksten er skrevet i henholdsvis røde og hvide bogstaver. Den røde farve er blandt andet et symbol på aggression, begær, stolthed og styrke. Den udstråler både maskulinitet og energi i

billedet og formår herved at fremprovokere adskillige følelser hos modtageren.^{14} Den hvide
farve er overvejende og symboliserer åbenhed, vækst og kreativitet.^{15} Måden farverne spiller

sammen og komplimenterer hinanden, er at den røde farve bliver brugt i kontrast med den hvide. Dette ses i bunden af billedet, hvor ordet ˮZeroˮ er skrevet med rødt, mens resten er hvidt. ͏Fokus ͏drages ͏herved ͏t͏il ͏den ͏vigtigste ͏produktinformation ͏ved ͏varen, ͏og ͏det ͏har ͏den Poul Thomas Brandt, Cand. Mag. I dansk og psykologi

11

Bilag 1: https://www.coloribus.com/adsarchive/outdoor/coca-cola-zero-explosion-1-

11199655/

12

https://hhx-haandbogen.systime.dk/index.php?id=138#c390

13

https://hhx-haandbogen.systime.dk/index.php?id=138#c390

14

http://www.farvernesbetydning.dk/farven-rod/

15

http://www.farvernesbetydning.dk/farven-hvid/

Side 7

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

8 virkning, at modtageren bemærker, ͏at ͏Coca Cola Zero er ͏kaloriefri. ͏Derfor ses det at det er essentielt at have en velovervejet benyttelse af farvebetydninger i et reklamebillede.

I forgrunden ses en Coca Cola Zero. I baggrunden kommer en eksplosion, hvorfra tingene om-kring flasken frigøres. Der er neutral synsvinkel, hvor modtageren befinder sig på højde med motivet. Øverst til højre i billedet skuer en rovfugl miljøet med kløerne fremme, den ser fare-truende ud. Den antages som værende den hvidhovedede havørn, den amerikanske national-

fugl.^{16} Nederst til venstre ͏ses en diner, den symboliserer den amerikanske madkultur. I højre

midte ses en mand stejle på en stor motorcykel, potentielt en amerikansk biker.

I bunden hvæser en stor kat, muligvis en puma som færdes på det amerikanske kontinent.^{17}

Disse ting har tilsammen dét fællestræk, at de værner om den amerikanske stolthed.

Endvidere ses en kvinde på venstre midte, der står og danser i en ˮjungle-bikiniˮ, mens der over hende svinger en letpåklædt kvinde ͏på en diskokugle. De to kvinders kropssprog er utro-lig lidenskabeligt. Billedet er råt, krigerisk og fyldt med begær. Motorcykler, vilde rovdyr, sen-suelle kvindekroppe og mad er alt sammen rettet mod målgruppen, unge mænd og kvinder.

Bevægelserne, balancen og stemningen i billedet skaber en følelse af drift og utæmmelighed, forbilledligt til målgruppens selvopfattelse. Billedet ͏er utroligt opfarende og dynamisk. Fuglen der flyver, manden der stejler, katten der hvæser, og kvinden der svinger på diskokuglen gi-ver et ͏meget uoverskueligt men stadigt vildt og tiltalende billede. Dyrene viser at hvis man benytter produktet, er man i et vildt miljø. Det tiltaler målgruppen, da de går op i sig selv og sit image, og gerne vil være ˮder hvor det skerˮ det er man så, hvis man drikker Coca Cola Ze-ro. Produktet er det eneste, der peger direkte mod modtageren, det skaber en effekt af leder-skab og selvsikkerhed, da flasken står upåvirket i et ellers faretruende miljø.

Det gyldne snit er ikke væsentligt i reklamen, til trods for at det͏ tit er benyttet͏ i tilsvarende billeder.

Delkonklusion

Hensigten med billedet er at give et alternativ til den unge mand͏/kvinde der går op i sin krop

og sit velvære, som samtidig skal have lov til at nyde livets goder. Personen, der reklameres

til, er aktiv og er i overvejende grad opmærksom på sit kalorieindtag. Han/hun går op i træ-

ning eller sport, ͏er meget omhyggelig med ͏sit ͏udseende, men vil ikke ͏fritage sig for sociale arrangementer ved at undgå kalorieholdige drikke. Kunden går op i kvalitet og betaler gerne

16

https://en.wikipedia.org/wiki/Bald_eagle

17

http://a-z-animals.com/animals/puma/

Side 8

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

9 ekstra for at det stemmer overens med resten af livsstilen. Målgruppen for reklamen er disku-tabel, da der både kan argumenteres for, at det er den sporty veltrænede unge mand, eller den sexede unge kvinde – men efterhånden ser vi også de ˮældreˮ træde ind i billedet når vi snakker selvrealisering. De steder, man ofte ser dette, er i scenarier som cafébesøg og film-aftenener, hvor en kvindegruppe i alderen 40-60 vælger at benytte sig af den kaloriefrie Zero fremfor ͏den ͏klassiske ͏sukkerholdige ͏Coca ͏Cola. ͏Primært ͏vurderes ͏det ͏at ͏Coca ͏Cola ͏Zero ͏er rettet mod unge mænd i alderen 18-40, men det fastslås at appellen om Coca Cola Zero går mod folk, som værdsætter sundhed og velvære, forholdsvist uafhængigt af alder og køn.

Analyse af Coca Cola Zero reklame^{18}

Reklamefilmspræsentation

Reklamen gik i luften samme tid som UEFAʼs Champions League og populære komedie-og dramaserier for at ramme et tidspunkt, hvor målgruppen (18-40 årige mænd) sad ved fjern-synet i forvejen. Produktet der reklameres for er Coca Cola Zero, annoncøren er The Coca-Cola Company. Agenturet bag reklamen er Grey. Klippet er fremstillet hos Hundred procent films,

instrueret af Martin Werner.^{19} Klippet handler om en ung mand, præsenteret som ˮVores

Heltˮ som er ude at spille fodbold med sine venner, mens han i mellemtiden har glemt alt om den date, han har arrangeret med en pige. Da gruppen er færdig med foldboldtræning, åbner hovedpersonen en Coca Cola Zero, mens telefonen begynder at ringe. Det er pigen, der sidder klar på caféen, uforstående overfor hvor han bliver af. Det går op for ham, at han har glemt alt om daten og skynder sig derfor at drikke af sin Coca Cola Zero. Han tømmer flasken, og i et og samme sekund dukker et SWAT-redningshold op, klar til at gøre det umulige, muligt. Med he-likoptere og redningsbiler drøner hovedpersonen i høj hastighed mod sin datelokalitet. Da han ankommer med total superheltestil til stedet står ˮFjolsetˮ og lægger an på hans date. Han sætter en linet sugekop på Fjolsets hoved og væk er han. Vores Helt trækker den imponerede date tæt ind til sig, hun kigger på ham intenst, og så trækker han i snoren til sin faldskærm.

Vores Helt og hans date flyver nu eventyrligt afsted fra caféen ud over havet i faldskærm, trukket af en Zero speedbåd. Det vrimler med fyrværkeri og frem kommer produktet, Coca Cola Zero, med teksten ˮGREAT TASTE, ZERO SUGARˮ efterfulgt af ˮITʼS POSSIBLEˮ

18

https://www.youtube.com/watch?v=F7gfGHBQqm0

19

http://www.culturepub.fr/videos/coca-cola-zero-the-date/
http://www.utalkmarketing.com/pages/CreativeShowcase.aspx?ArticleID=20449&Filter=0&
Keywords=&Order=LATEST&Page=1&Title=Coke%20Zero%20'The%20Date'%20TV%20ad

Side 9

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

10

Analysedel^{20}

Handlingen er kronologisk, dog med en enkelt undtagelse; et flashklip af daten der sidder på caféen og venter. Billedbeskæringen er vidt omkring, fra supertotal til ultranær. Supertotalbil-ledet er en billedbeskæring som benyttes til at give overblik over motivet og lokationen, her skaber supertotalen overblik over fodboldkampen. Det bliver brugt som det etablerende skud, den første indstilling til begyndelsen af reklameklippet. Billedet forklarer hvor og hvornår klippet foregår, det kan ses, at det er i det 21. Århundrede og i USA på baggrund af de ameri-kanske biler og bygningerne bag lokationen. Supertotalen er med til at give os det brede per-spektiv, mens det ultranære billede giver os en mere detaljeret præcisering. Der benyttes ul-tranært klip, da det går op for hovedpersonen, at han har glemt sin date. Modtageren er meget tæt på motivet for at lægge mærke til følelserne hos personen. Dette skaber en effekt af med-følelse, da hans chokerede ansigtsudtryk detaljeres, mens den intetsigende information i bag-grunden er sløret for at mindske støj. Ultranærbilledet skaber et overraskelsesmoment da den vækker både hovedpersonen i klippet men også modtageren. Modageren får en fornemmelse af hvad der sker inde i hovedet på personen, da de fleste har prøvet at glemme noget lignende, og kan nikke genkendende til følelserne hovedpersonen har, i øjeblikket han opdager han har glemt sin date. Linjerne og dybdekompositionen i klippet giver et harmonisk billede i starten, hvor drengene, trætte efter træning, går ned mod deres biler. Kompositionen her underbyg-ger filmens handling og personernes følelser, de er udmattede efter et hårdt træningspas. Se-nere, hvor helten hentes af redningsholdet, er der kaos, og det medfører et uharmonisk og ubalanceret billede. Det ses ved at kameraet står tiltet, som om alting er ved at vælte, da de store redningsbiler kommer kørende. Der benyttes tidsforkortelse i reklamefilmen, da klippet er langt kortere, end det ville være i virkeligheden; realtiden brydes. Tiden forkortes med klipning, så historien bliver mere intens og fangende. Der springes fra helten bliver samlet op af redningsholdet, til han bliver smidt af på datelokationen, denne slags klip benyttes, da mod-tageren selv kan forestille sig hvad der sker i mellemtiden. Der benyttes fast motion, da de flyver hen over havet, og der opleves strobosklys, da fyrværkeriet sprænger i luften. Kamera-

bevægelserne er i starten meget rolige, hvor der i starten benyttes travelling/kamerakørsel.

Med tiden bliver bevægelserne mere rystende og voldsomme, ligesom klipningen. Der benyt-tes kamera på stativ på caféen, og håndholdt kamera da han tager en Coca Cola Zero op af kø-

20

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmiske-virkemidler

Side 10

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

11 letasken. Der benyttes frøperspektiv, da Vores Helt er ved at hoppe ud af helikopteren, det skaber en effekt af hvor stor og fyrstelig han er, da͏ ͏han bliver leveret med helikopter. Kryds-klipning benyttes, da de to hovedpersoner taler i telefon sammen, hvor man ser hvad de hver især laver. Krydsklipningen benyttes for at skabe en forventning om, at de to personer senere mødes. Som modtager opfattes klipningen ikke, årsagen til dette er, at der er brugt usynlige klip. Handlingen opleves som et sammenhængende forløb, og derfor er der kontinuitetsklip-ning. Lyden i klippet er primært reallyd, men der bliver skruet op for vigtige detaljer. Under telefonsamtalen er der benyttet telemotiv, da kvindens stemme er tiltalende og sensuel, mens der i baggrunden er rytmisk musik. Når Vores Helt taler, kan man høre hans armbåndsur tik-ke, som tegn på, at han har travlt. Der er indspillet tale, når produktet præsenteres, hvor der bliver sagt ˮThe Impossible Made Possibleˮ af en speaker. Da de ræser afsted mod caféen, er der indsat dramatisk musik som gør scenen mere anspændt.

Reklamen passer godt ind i AIDA-Modellen som ofte benyttes i reklamer som denne. AIDA står for Awareness, Interest, Desire og Action. I awareness stadiet bliver modtageren opmærk-som på produktets identitet, det sker, da kunden ser Coca Cola Zero i reklamen. Interest bety-der interesse og forekommer, når modtageren begynder at se et potentiale i at drikke colaen, her ses det at modtageren af reklamen begynder at blive påvirket af de underliggende bud-skaber. Desire stadiet forekommer, når det går op for kunden at det vil være favorabelt at drikke Coca Cola Zero frem for substituerende produkter. Kunden er nu overbevist om pro-duktets kvaliteter og overvejer at købe produktet. Det sidste trin i AIDA-modellen er action, hvor kunden er blevet overbevist af reklamens budskab, tager aktion og køber Coca Cola Zero.

Delkonklusion

Argumentationen i reklamen er, at hvis man drikker Coca Cola Zero, kan man gøre umulige ting som andre ikke vil være i stand til. Der er et eksempel på overlegenhed, da Vores Helt skubber Fjolset væk så nemt som ingenting. Vores Helt drikker Coca Cola Zero, og derfor har han ingen problemer med at vinde i fodbold, være veltrænet og forføre damerne. Der er un-derliggende argumentation for, at når du drikker Coca Cola Zero, vil du blive hentet af hvem som helst, hvor som helst og når som helst. Da Vores Helt står i helikopteren, bader rednings-holdet ham og skifter hans tøj for ham, andre mennesker vil være tilstede for at servicere dig, hvis du drikker Coca Cola Zero. Coca Cola Zeros målgruppe er unge mænd i alderen 18-40 år.

Indkomst og uddannelse spiller ikke den store rolle i målgruppen, det handler mere om sund-hed og velvære. Produktet appellerer til den unge mand, som går op i sig selv, sport og kvin-

Side 11

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

12 der. Filmen er underholdende fra start til slut på baggrund af de filmiske virkemidler. Den har aggressivitet, gennemslagskraft og sensualitet– derfor rammer reklamen spot-on sin mål-gruppe.

Sundhedsbølgens påvirkning og Narcissisme

De seneste år har sundhedsbølgen væltet ind over ikke kun Danmark, men hele verden. Insta-

gram^{21}, online- og appbaseret ”...fotodelingstjeneste gør det muligt ͏for brugerne at tage et bille-
de, anvende et digitalt filter og dele det på en række sociale netværkstjenester”^{22} Her boomer

det ͏med ͏billeder ͏af ͏salatbowler, ͏fysikopdateringer, ͏proteinopskrifter ͏og ͏kosttilskud. ͏Sund-

hedsbølgen pålægger unge et enormt pres for at leve op til mediebilledet. Erik H. Erikson^{23}, en

af ͏de ͏psykologer, ͏som ͏beskæftigede ͏sig ͏mest ͏med ͏identitetsudvikling ͏i ͏det ͏20. ͏århundrede tolkede på ͏personlig udvikling hos ͏unge. De unge befinder sig i en identitetsforvirring, hvor

det unge menneske forsøger at finde sig selv, hvem han/hun gerne vil være, og hvilke sam-

fundsidealer og normer, der bet͏yder noget for den enkel͏te. ͏Det͏ er en hård og forvirrende pro-ces ͏for ͏individet, ͏og ͏Erikson ͏betragter ͏ungdomsårene ͏som ͏et ͏psykosocialt ͏moratorium; ͏en

fredningsperiode hvor den unge er fri for ansvar, pligter og arbejde, for at ˮfinde sig selvˮ.^{24} I

hverdagssammenhæng oplever de unge det ved forældrenes provokerende sætning ˮdu har det for godt, du bor jo stadig hjemmeˮ, mens den unge fortsat kradser hovedbunden tør for at finde ud af hvem de i virkeligheden er, og vil være. Et par år tilbage var det ˮgodt nokˮ at være slank, men sådan er det ikke længere. Ungdomsårene består af en personlig udvikling, både mentalt men også fysisk. Medierne frigiver idealbilleder ͏a͏f, ͏hvorda͏n en flot mand eller kvindes krop bør se ud, men det påvirker de unges selvopfattelse, hvor nogle føler en manisk trang til at skulle træne adskillige timer hver dag i motionscenteret, mens andre ser ned på sig selv og ikke føler sig gode nok, fordi de ikke går i fitness og har den modelkrop, der udst͏il͏les i TV og medierne. Sundhedsbølgen har ændret selvopfattelsen på den måde, at det går ud på͏ at have de bedste overfladiske træk, ͏derfor ͏opleves der narcissisme. Hvis sundheden overtager ͏ho-vedparten af hverdagen, kan det føles som en byrde. Sundhed er i sig selv en god ting, men når

21

https://www.instagram.com

22

https://da.wikipedia.org/wiki/Instagram

23

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykol
ogi/Erik_Homburger_Erikson

24

Ungdom – Psykologiens linjer og vilkår s.66 , l. 19

Poul Thomas Brandt, Cand. Mag. I dansk og psykologi

Side 12

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016 ͏

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A ͏

13 det tager overhånd, ender det i selvoptagethed. Narcissisme er en svær størrelse at definere.

Psykoanalytikere har gentagne gange forsøgt at lave en konkret definition på begrebet. Det danske onlineleksikon ”Den store Danske” definerer narcissisme således: ”selvoptagethed, selv-

                             25
                                            26
følelse ͏eller kærlighed ͏til ͏sig ͏selv” Sigmund ͏Freud , ͏den ͏anerkendte ͏østrigske ͏neurolog ͏og

psykoanalytiker beskrev narcissismen som ”En tilstand, hvor al libidoen retter sig mod perso-nens eget jeg på bekostning af ydre objekter, jf. Myten om Narkissos, der blev forelsket i sit eget

                                             27
spejlbillede og dermed mistede interessen for andre.”

Sigmund Freud opdelte psyken i jegli-bido og objektivlibido. Jeglibido er lyst, behov og kærlighed til sig selv (narcissisme), hvor ob-

                                                                         28
jektivlibido er lyst, behov og kærlighed til familie og venskaber. (kærlighed til andre) I 1923

lavede Freud en personlighedsmodel. Den bestod af tre t͏in͏g: det’et,͏ jeg’et og over-jeg’et. Det’et er den del af personligheden, som styres af menneskelig drift og følelse. Jeg’et, drevet af per-sonens fornuft. Overjeg’et, drevet af personens samvittighed og de ͏a͏dskillige samfundsidealer.

29

Narcissisme danner behov og grundlag for accept af sig selv, men også fra andre. Det er en af årsagerne til selviscenesættelse på de sociale medier. Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow lavede i sin tid den berømte behovspyramide, på engelsk kendt som Maslowʼs Hiera-

chy of Needs.^{30} Nederst i pyramiden befinder de fysiologiske behov sig, behovet for mad, væ-

ske, varme, søvn osv. Herefter kommer sikkerhedsbehovet, behovet for tryghed og beskyttel-se. Herefter kommer det sociale behov, trang til kærlighed, fællesskab og social status. Der-næst ͏kommer ͏behovet ͏for ͏selvrespekt ͏som ͏er ͏behovet ͏for ͏anerkendelse ͏og ͏status. ͏Øverst ͏i

behovspyramiden findes selvaktualiseringen,/selvrealiseringen, som er den mest aktuelle og

relevante ͏i ͏forbindelse ͏med ͏narcissismen. ͏Selvrealiseringen ͏handler ͏om ͏at ͏udvikle ͏person-lighedstræk, være kreativ og realisere sine individuelle drømme og evner. Nogle mener at for at ͏kunne gå til næste trin i pyramiden, skal trinnet under være klaret først. Det vil sige at man ikke kan fokusere på ͏sine særlige evner ͏inden for digital markedsføring, hvis man ikke ͏har fået mad i to dage. Maslows behovspyramide er essentiel og betydningsfuld i sammenhæng med sundhedsbølgen og narcissisme, da den giver en visuel præsentation af det komplekse

25

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiform
er_og_begreber/narcissisme

26

http://www.biography.com/people/sigmund-freud-9302400

27

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiform
er_og_begreber/narcissisme

28

http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php

29

https://identitetidetsenmoderne.wikispaces.com/Freuds+personlighedsmodel

30

http://www.simplypsychology.org/maslow.html

Side 13

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

14 stadie en stor del af unge befinder sig på. Der er behov ͏for anerkendelse og bekræftelse fra sig selv, men også hinanden og disse behov bliver opfyldt gennem likes og kommentarer på de sociale medier. Når de to psykologers teorier sammendrages tydeliggøres det at sundheds-bølgen og narcissismen skaber et ungt individ, som befinder sig i et ragnarok af identitetsfor-virring og selvopfattelse.

Det ͏enorme ͏sundhedsfokus ͏kommer ͏hovedsageligt ͏fra ͏tv-programmer ͏og ͏sociale ͏medier.

Langt størstedelen af ungdommen benytter de sociale medier (97 % af 15-18 årige)^{31} Det er

blevet til en ungdomskultur at skulle uploade sit liv online, til fri beskuelse. Det handler om selvopfattelse og selviscenesæ͏t͏telse – for online kan der jo udformes et selvvalgt ˮjegˮ. Mange uploader deres hverdagsaktiviteter og generelt store dele af deres liv på de sociale medier.

Der postes fitness selfies og bill͏eder af sunde salater på medieplatforme som Instagram, Twit-ter og Snapchat. Det er blevet en generel tendens hos de unge at skulle uploade hvor perfekt den ͏skemalagte ͏hverdag ͏eksek͏veres, ͏og ͏hvor ͏sundt ͏de ͏lever. ͏Sundhedsbølgen ͏er ͏endvidere også en ͏stor faktor for virksomheder verden over, da den påvirker samfundet på så mange måder. Sundhedsbølgen er på mange punkter positiv for verdens befolkning, men for nogle tager sundheden overhånd ͏og ͏bliver en ond cirkel. Steven Bratmann, ͏amerikansk ͏læge, ͏har navngivet en ny kategori for spiseforstyrrelser, nemlig orthorexia nervosa. I sit daglige arbej-de som læge oplevede Steven foruroligende mange af sine patienter være sygeligt betagede af sundhed. Bratmann mener at der hos mange, primært piger og kvinder, bliver taget forkerte valg i forhold til sundhed. De tvinger sig selv til͏ at fravælge sukker og fedt i en så stor grad, at det bliver usundt. Orthorexia nervosa er endnu ikke formelt verificeret i Danmark, da der skal

                                       32
færdiggøres en endelig diagnost͏icering først.

Psykiater Birgit Petersson fra Institut for Fol-kesundhed i København udtaler at orthorexia nervosa er misbrug, da folk, trods skader, bliver

                                                 33
ved ͏med ͏at ͏træne ͏selvom ͏smertebarrierer ͏overskrides.

Det ͏er ͏tydeligt, ͏hvor ͏gevaldig ͏en indvirkning ͏sundhedsbølgen ͏har ͏på ͏samfundet, ͏da ͏det ͏er ͏helt ͏ekstreme ͏tilfælde ͏man ͏ser ͏i samfundet for tiden. Det er fortvivlende at folk slider sig selv i stykker i fitnesscentrene, men i et samfundsøkonomisk perspektiv giver det et potentielt marked for mange virksomheder, da der pludselig findes nye behov og efterspørgsler. Den konkrete dokumentation på at folk bog-

31

http://finans.dk/live/it/ECE9188557/ny-stor-undersoegelse-saadan-bruger-danskerne-

internettet/

32

http://detsundeliv.dk/artikler/sygdomme/1917/sundhedsbolgen-er-over-os.aspx

33

http://detsundeliv.dk/artikler/sygdomme/1917/sundhedsbolgen-er-over-os.aspx

Side 14

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016 ͏

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A ͏

15 stavelig ta͏lt slider sig selv i stykker i fitnesscentret, sætter en tyk streg under vægten og rele-vansen af sundhedsbølgen. Samfundet er villig til at både fysisk og psykisk slide sig op for at skabe det online glansbillede, og det skaber muligheder for mange virksomheder.

Toms Gruppens adm. direktør, Jesper Møller, forklarer hvordan sundhedsbølgen har medført at der købes mindre søde sager helt overordnet, men der bliver kompenseret med nye pro-

dukter som er produceret med alternative sødemidler.^{34} Dette ses også aktuelt hos Coca-Cola

hvor der i 2013 blev frigjort et nyt Coca-Cola produkt, nemlig den såkaldte Coca Cola Life. Co-

ca Cola Life er en læskedrik som indeholder en form for stevia, et sødemiddel uden kalorier.^{35}
Coca-Cola har også Diet Coke, som er en læskedrik med det kunstige sødemiddel a͏spartam.^{36}

Desuden har Coca-Cola markedsført sin mere velkendte kaloriefri sodavand, Coca Cola Zero,

                       37
dog ͏lidt ͏tidligere; ͏i ͏2005.

Nydelsesprodukter ͏med ͏lavt ͏kalorieindhold ͏hitter ͏verden ͏over, men det er ikke just ligetil for alle virksomheder at få deres produkter til at have samme smag som de kalorieholdige produkter. En chokoladebar er nemlig svær at reducere kaloriemæs-sigt, da ingredienserne er svære at udskifte med alternative råstoffer.

En anden stor koncern, Nellie Dellies, har forsøgt at erstatte sukkeret med plantefibre og kun-stige ͏sødemidler, ͏der ͏afventes ͏dog ͏stadig ͏forbrugerreaktioner, ͏men ͏det ͏overvejes ͏stærkt ͏at

udvikle flere lignende produkter i koncernen.^{38} Et ofte stillet forbrugerspørgsmål lander hos

Toms ͏Gruppens ͏adm. ͏direktør: ͏”Hvorfor erstatter ͏man ikke ͏bare su͏kkeret ͏med sundere søde-midler på alle produkter?” Han forklarer at det vil være en dårlig idé, da det vil fraskrive en stor del af markedet, da mange stadig nyder de sukkerholdige produkter og hellere vil spise

lidt mindre portioner.^{39} Det nye marked for kaloriereducerede nydelsesprodukter blusser op,

men derfor piller hverken Toms eller Coca-Cola deres sukkerholdige produkter af hylderne.

Årsagen til at der tages udgangspunkt i virksomheder som Toms og Nellie Dellies er at de be-finder sig i samme branche, hvor de tilbyder den samme type væ͏rdi for kunden. Relevansen

34

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-

foedevareindustrien

35

http://www.coca-colaproductfacts.com/en/coca-cola-products/coca-cola-life/

36

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-08-10-dropper-upopulaert-soedemiddel-nu-er-ny-

pepsi-paa-vej-i-handlen

37

http://www.coca-colaproductfacts.com/en/coca-cola-products/coca-cola-zero/

38

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-

foedevareindustrien

39

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-

foedevareindustrien

Side 15

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

16 ligger i at de to virksomheder, såvel som Coca Cola tilbyder nydelsesprodukter til kunden der er ˮsulten for sjovˮ, om det er at snuppe en Cola med ud af køledisken i Føtex, eller købe en Toms chokoladebar er samme princip. Et nyt, stort marked er på vej frem i hele verden, og det udspringer blandt andet på grund af følgerne fra sundhedsbølgen og narcissismen.

Relaterede og substituerende produkter

Det er nu tydeliggjort, hvor stor en indvirkning sundhedsbølgen har gjort på Danmark og re-sten af verden. Unge såvel som gamle går op i, hvordan de ser sig selv og hinanden og det har skabt grobund for et nyt marked. Generelt kan det siges, at sundhedsbølgens påvirkning af unge samt begrebet narcissisme har medført ny efterspørgsel og et enormt marked for sund-hedssnacks-, drikke og supplementer. Hvis man går tilbage til step 1, står der en forbruger og efterspørger en delikat fødevare, som vel at mærke ikke går ud over diætplanens rammer. Der kommer flere virksomheder til, der tilbyder disse varer, mens de ældre, mere klassiske virk-somheder også hopper med på trenden, da de har opdaget, hvor massiv efterspørgsel der fin-des på netop disse varetyper. For at tydeliggøre pointen vil der fremhæves en model: Ansoffs Vækstmatrice. Ansoffs Vækstmatrice er en model som benyttes til at skabe vækst i en virk-somhed. I denne sammenhæng med relaterede produkter for Coca Cola Zero ses produkter som hylder sundhed og velvære. Det vil sige, at produktet hører ind under produktudvikling i Ansoffs vækstmatrice, da det er udvikling af nye produktvarianter og serviceydelser på et al-lerede eksisterende marked. For at sætte teorien i praksis vil der fremhæves et par eksempler på relaterede og substituerende produkter. Mars, Incorporated har for nyligt frigjort og mar-kedsført deres nye Snickers & Mars proteinbars og proteindrikke. Med under 200 kalorier og hele 18g protein er de nye bars en smart, alternativ snack for den sundhedsbevidste person,

som både vil nyde en lækker bar, samtidig med at varetage sit høje proteinindtag.^{40} Hjemme-
sider som MyProtein^{41} og Fitnessnord^{42} er onlinesider, som tilbyder træningsudstyr og kost-

supplementer. Der sælges proteinchips, proteinost, proteinyoghurt, proteinkage, ja sågar eks-tra-protein beef jerky. MyProtein har fokuseret en del af deres markedsføring mod forældre.

Virksomheden har en kategori på hjemmesiden som hedder ”Til aktive børn”. I kategorien fin-des der en ˮGrizzly Snack Barˮ som er en bar uden gluten, med lavt sukkerindhold og højt fi-

40

http://www.snickersandmarsproteinbars.com

41 www.myprotein.com

42 www.fitnessnord.com

Side 16

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

17 berindhold. Baren markedsføres som den ˮskyldfrie snackˮ, der skal være en afgørende faktor

for barnets knogleudvikling og vækst.^{43} MyProtein tilbyder endvidere også ˮFruity Drinkˮ

som er en 150 ml serveringsklar smoothie med naturlig frugt. Smoothien markedsføres som den fuldkomne, sunde og lækre drink, som sikrer 15 % af barnets daglige tilførsel af A,C og E vitamin. Produkterne markedsføres på den måde at det virker dumt ikke at købe produktet, da alle forældre vil deres børn det bedste. Endnu to produkter som sælges i sundhedens for-trinlige navn, plus endnu en indtægt for virksomheden MyProtein, der hopper direkte med på sundhedsbølgen med masser af nyudviklede sundhedssnacks under Ansoffsʼ produktudvik-ling. Ansoffs vækstmatrice er altså en fremragende vækstmodel, når en virksomhed som Coca- Cola vil systematisere og styrke virksomheden til at vinde markedsandele på udvalgte områ-

der.^{44}

Et enormt online udvalg af varer bliver markedsført som ˮvejen til den perfekte kropˮ, og de unge sluger det råt. Selviscenesættelsen spiller igen en rolle. På medierne bliver der af teen-ageren postet billeder af den sidste nye proteinpulverpakke, mens der af den aktive 25-årige mor postes billeder af de nyindkøbte Grizzly Snack Bars og Fruity Drinks, som et symbol på hvor meget hun sætter pris på sit barns velvære og sundhed. Det giver både social status og likes, og det er et resultat af sundhedsbølgen og narcissismen. Medierne er blevet͏ platform for anerkendelse og bekræftelse, og det bliver bestemt udnyttet i sammenhæng med sundheds-bølgen og samfundets ekstreme fokus på den sunde tilværelse.

Virksomheden Cult A/S er en dansk virksomhed, som producerer energidrik og cidere. Cult er

på ingen måde i nærheden af Coca Cola størrelsesmæssigt, men alligevel bærer Cult kvaliteter som Coca Cola kan nyde godt ͏af. Cult er fænomenale til at brande sig, det ses i deres reklamer, hvor Cult-produkterne forbindes til noget seksuelt. ͏En ting som Coca Cola Zero reklamerne allerede benytter, som er tydeliggjort i reklameanalyserne af Coca Cola Zero. Cult er dog er mere fremme i skoen og aggressive, derfor har de modtaget en del kritik for deres aggressive

                           45
markedsføring af produkterne, men alligevel køber folk produkterne, fordi de ͏sluger mar-

kedsføringen råt. Coca Cola Zero kan vælge at gå nogenlunde samme vej, da der ses mange

ligheder i budskabet og appellen for Cult produkter og Coca Cola Zero.^{46} Cult er hoppet med

43

http://www.myprotein.dk/sports-nutrition/little-beasts-grizzly-bar-box-of-6/11305267.html

44

http://marketingteorier.dk/ansoffs-vaekstmatrice

45

http://www.b.dk/danmark/cult-ligeglad-med-kritik

46

http://cult.com (about us)

Side 17

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

18

                                                 47
på ͏bølgen ͏og ͏producerer ͏protein-, ͏vitamin/mineraldrik, det ͏vil ͏ikke ͏overraske ͏nogen ͏hvis

Coca Cola snart kommer med lignende produkter gennem et af deres brands. Der er masser af produkter ͏The ͏Coca ͏Cola ͏Company ͏kan ͏vælge ͏at ͏sætte ͏i ͏produktion, ͏potentielt ͏proteincol͏a, proteinjuice, ͏el͏ler proteinvand gennem nogle af deres brands som Vitamin Water eller Simply

Orange.^{48} Til sidst skal der påpeges at The Coca Cola Company er en gigantisk koncern med

adskillige ͏brands, ͏eksempelvis ͏Vitamin ͏Water ͏og ͏Smart ͏Water ͏som ͏er ͏to ͏af ͏The ͏Coca ͏Cola Companys allerede eksisterende brands, som tilbyder produkter til sundhedsbevidste menne-sker, så det͏ er ikke fordi de ikke er med på beatet, de har bare forskellige brands med forskel-lige værdier. Der er altså mange relaterede produkter, som markedsføres på samme vis som Coca Cola Zero, da de dækker samme behov hos kunden, mens alle produkterne er et resultat af sundhedsbølgen og narcissismen.

Vurdering

Med udgangspunkt i den forhenværende del af opgaven vil der blive taget stilling t͏il͏ Coca Co-las fremtid. Der er gentagne gange statueret eksempler på, hvor stor indvirkning sundheds-bølgen ͏har ͏haft ͏på ͏forbrugeradfærden. ͏Unge ͏såvel ͏som ͏gamle ͏har ͏udviklet ͏store ͏behov ͏for anerkendelse og bekræftelse fra sig selv og hinanden. Købsadfærden på konsumentmarkedet er ͏i ͏denne ͏sammenhæng ͏særdeles ͏påvirket ͏af ͏de ͏socia͏le ͏og ͏psykologiske ͏købsmotiver. ͏Det vurderes ud fra eksemplet af den 25 årige unge mor, som køber health snacks til sit barn, na-turligvis for sit barns trivsel og sundhed, men også for at højne sin sociale status, ved at poste billeder af ͏sit glade ͏barn, der får Grizzly Snack Bars med i madpakken. Generelt ses det i købs-adfærden, at der bliver mere fokus på sundheden, derfor vil det være en fordel for Coca-Cola koncernen at fortsat fokusere på produkter som Coca Cola Zero og Diet Coke, men stadigt ar-bejde ͏på ͏at ͏udvikle ͏sundhedssortimentet. ͏Professor ͏i ͏forbrugeradfærd, ͏Torben ͏Hansen, ͏fra Institut fra Afsætningsøkonomi på CBS forklarer hvordan de offentlige sundhedsafgifter stiger

kraftigt både i ind- og udlandet.^{49} En virksomhed som PepsiCo, som den almindelige forbru-

ger på mange punkter højst sandsynligt vil sammenligne med Coca-Cola gik i 2010 i gang med at reducere de usu͏nde ingredienser i deres produkter. Indra Nooyi, ejer af PepsiCo forklarer

47

http://cult.com (produktoversigt)

48

http://www.coca-colacompany.com/brands/the-coca-cola-company

49

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-

foedevareindustrien

Side 18

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

19 hvordan ͏efterspørgslen ͏og ͏præferencerne ͏hos ͏forbrugerne ͏skiftede ͏lynhurtigt. ͏Indra ͏havde inden for et enkelt år en målsætning om, at PepsiCo skulle reducere sukker, salt og mættet

fedt med 15 til 25 %.^{50} Adskillige internationale fødevarevirksomheder som ConAgra Foods,

Kraft og Campbell er også på vej mod flere sundhedsprodukter. Det betyder at lignende virk-somheder, ergo også konkurrenterne, er på vej i samme retning. Dét er en stor indikator på, at kunderne har tendens til at søge mod sundheden.

The Coca Cola Company har stor kapital, derfor vil de i fremtiden være i stand til fortsat at udvikle nye produkter til sundhedsbevidste forbrugere. Coca Cola har i 2016 ændret opskrif-ten på Coca Cola Zero for at gøre den endnu ͏bedre smagsmæssigt. Endvidere blev der også før nævnt, at der udkom et nyt sundhedsalternativ fra koncernen, Coca Cola Life. Det er denne vej der vil sikre at The Coca-Cola Company følger sundhedsbølgens præmisser, og de gør det også godt͏, da de allerede har brands som Diet Coke, Coca Cola Life, Coca Cola Zero, Vitamin Water og Smart Water, som alle er sundhedsbrands.

For at sikre virksomheden i et fremtidsperspektiv vil det være fordelagtigt at danne samar-bejdspartnere i form af sportsstjerner, som vil kunne fremstå som ambassadører for Coca Co-las produkter. Hvis det antages, at der udvikles et nyt produkt, og produktet kobles på en, el-

ler flere sportsstjerner, vil produktet blive foretrukket af den/de kendtes fanbase. Et eksem-

pel herpå, for at gøre det så aktuelt og nutidigt som muligt, vil være et samarbejde med et E- Sporthold som Fnatic. Fnatic er et professionelt gaming-team, som har spillere fra hele kloden.

Fnatic konkurrerer på professionelt plan i spil som Counter-Strike, League of Legends og Dota

2.͏E-Sport er i høj vækst͏ og der er potentiale i at investere i netop dette. Der bliver spillet ga-ming-turneringer, hvor der kæmpes om flere millioner, og der er tusindvis af fans for hold

som Fnatic.^{51}

Deloitte er et af de største konsulentfirmaer i verden, som varetager ting som revision og fi-

               52
nansielle ydelser. Deloitte har lavet en vurdering af E-Sport som helhed, hvor der b͏l͏ev vur-

deret at E-Sporten vil generere op til 500 millioner dollars i 2016, med en vækstrate på 25 % Det vurderes også, at der vil være et tilskuergennemsnit nær 150 millioner mennesker på år-

50

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-

foedevareindustrien

51

http://fnatic.com

52

https://www2.deloitte.com/dk/da.html

Side 19

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016 ͏

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A ͏

20

lig basis.^{53} Utrolige tal; et ubeskriveligt potentiale for at tjene penge for The Coca-Cola Com-

pany. En stor E-Sport event vil tillokke op mod 40.000 live tilskuere, mens der vil være ͏mil͏lio-

ner, der følger med hjemme på tv- og computerskærme.^{54} E-Sport er som sagt forudset til at

vækste med 25 % gennem 2016, hvilket er langt͏ større end andre sportsgrene. Nogle analyti-

kere mener, at vækstraten vil være det tredobbelte, men den hypotese afvises af Deloitte.^{55}

Når det så er sagt, vil E-sporten påvirke millioner af personer, endda over hundrede millioner af og til, hvilket gør sporten sammenlignelig med mere traditionelle sportsgrene som basket-ball og fodbold. Twitch er en hjemmeside hvorpå der livestreames computerspil. Ud fra udar-bejdede analyser af Twitchʼs seerdatabase, er 82 % procent af seerne mænd i alderen 18-34.

En fuldkommen p͏erfekt ͏målgruppe ͏for Coca-Colas produkt Coca Cola Zero. Twitch blev ͏op-

købt af den amerikanske virksomhed Amazon for knap en milliard dollars i 2014.^{56} Potentia-

let i E-Sporten er næsten for stor til at skulle ͏overses. Et sådant samarbejde ͏vil kunne sikre en målgruppe inden for gaming-verdenen, hvor der vil kunne reklameres med, hvor vigtigt det som gamer er, at man varetager sit kalorieindtag, da man som gamer er meget siddestillende.

Der ses også en mulighed i at benytte sig i product placement i E-Sporten eller andre sports-grene.

The ͏Coca-Cola ͏Company ͏kan ͏endvidere ͏i ͏fremtiden ͏overveje ͏at ͏opkøbe ͏virksomheder, ͏som tilgodeser behovet fra sundhedsbølgen og narcissismen. Det smarte ved virksomheden er at͏ de har så mange underbrands, som forbrugeren ikke ved hænger sammen. Derfor vil kunden have forskellige opfattelser af hvert brand, selvom det faktisk er The Coca-Cola Company som står bag dem alle. Dette kan påvirkes gennem begrebet positioneringskort, som er en visuel præsentation af den position Coca-Cola som virksomhed har i forbrugerens bevidsthed.

Som en afslutning på vurderingen af Coca-Colas fremtid skal det pointeres a͏t virksomheden fortsat ͏skal ͏b͏enyt͏te ͏sig ͏af ͏sin ͏fabelagtige ͏reklame ͏for ͏sundhedsprodukterne. ͏Coca-Cola ͏skal fortsat følge forbrugertrenden for at sikre sin position som værdiskabende virksomhed.

53

https://www2.deloitte.com/global/en/pages/technology-media-and-
telecommunications/articles/tmt-pred16-media-esports-bigger-smaller-than-you-think.html

54

https://www2.deloitte.com/global/en/pages/technology-media-and-
telecommunications/articles/tmt-pred16-media-esports-bigger-smaller-than-you-think.html

55

https://www2.deloitte.com/global/en/pages/technology-media-and-
telecommunications/articles/tmt-pred16-media-esports-bigger-smaller-than-you-think.html

56

http://www.businessinsider.com/amazon-buys-twitch-2014-8?r=US&IR=T&IR=T

Side 20

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

21

Konklusion

Gennem ͏udarbejdelsen ͏af ͏opgaven ͏kan ͏der ͏konkluderes, ͏at ͏Coca-Cola ͏er ͏et ͏verdenskendt brand som ligger nummer 3 i verden som mest værdifulde brand, med en estimeret værdi på

                     57
73,1 ͏milliarder ͏dollars. Begrebet ͏ungdomskultur ͏er ͏specielt ͏interessant ͏den ͏dag ͏i ͏dag, ͏da

stadig flere unge benytter sig af de sociale medier og udstiller sig selv som det perfekte indi-vid herpå. Narcissisme er relevant i en verden hvor vi dømmer os selv og hinanden mere end nogensinde før. Der er langt mere fokus på kropsidealer end førhen, og det resulterer i en æn-dret ͏adfærd ͏i ͏samfundet ͏- ͏ergo ͏en ͏ændret ͏strategi ͏for ͏en ͏stor ͏del ͏af ͏virksomheder ͏verden over. Det kan konkluderes ud fra reklameanalyserne, at der ved Coca Cola Zero appelleres til en målgruppe bestående af mænd i alderen 18-40. Reklamerne benytter sig af sundhedsbøl-gens og narcissismens følger og symboliserer til målgruppen at, hvis de benytter sig af pro-duktet vil de være overlegne. Sundhedsbølgen påvirker Coca Cola på den måde, at de er be-gyndt at lave flere sundhedsbrands. The Coca-Cola Company har allerede fem store brands, som benytter sig af sundhedsbølgen og narcissismen, herunder blandt andet Coca Cola Zero, hovedbrandet i opgaven. Det konkluderes, at sundhedsmarkedet befinder sig i produktudvik-lingsfasen ͏i Ansoffs Vækstmatrice, hvor der udvikles nye produkter til samme målgruppe. Der opstår anerkendelses- og bekræftelsesbehov gennem brugen af sociale medier, hvor blandt andet unge mødre vil vise deres børns sundhed og velvære frem til gengæld for likes og kom-mentarer. ͏Virksomheder ͏som ͏Mars ͏Incorporated, ͏MyProtein ͏og ͏FitnessNord ͏benytter ͏sig ͏i særdeleshed af sundhedsbølgen og ͏udkommer ͏med ͏proteinbars, proteinchips og sundheds-

smoothies. Det konkluderes, at tilsvarende virksomheder som Cult A/S og Toms går i samme

retning, at skabe produkter med sundhedsvenlige ingredienser. Den store konkurrent, Pepsi- Co er allerede i gang med at reducere op til 15-25 % af bru͏gen af salt, fedt og sukker i deres produkter. Coca-Cola er ude med produkter, som er tilsat kunstige sødemidler såsom stevia i Coca Cola Life, og aspartam i Diet Coke. Det konkluderes på baggrund af Coca Colas markeds-føring på blandt andet den sociale medieplatform Instagram, at Coca Cola formår at forbinde deres produkter til årstiden, i december forbindes Coca Cola til juletiden. Herved formår Coca Cola ͏at ͏differentiere ͏sig ͏fra ͏konkurrenter ͏som ͏Pepsi ͏og ͏Tropicana. ͏I ͏et ͏fremtidsperspektiv konkluderes der at Coca Cola kan tage potentielt udbytte i den hastigt vækstende e-sport. Co-

57

#''Ø1yy7d5Å_&lVl9=yVˮ5yp&SRIØSi,

Berlingske 15. december 2016, 2. sektion, side 14

Side 21

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

22 ca ͏Cola ͏kan ͏endvidere ͏applicere ͏produktambassadører, ͏product ͏placement ͏og ͏spon-

sor/samarbejdskontrakter.

Litteraturliste

Internet

https://www.olympic.org/: THE OLYMPIC PARTNER PROGRAMME. Udgivet af Olympic. In-
ternetadresse: https://www.olympic.org/sponsors/coca-cola - Besøgt d. 17.12.2016 (Inter-

net)

http://www.fifa.com/: FIFA Partners. Udgivet af FIFA. Internetadres-
se: http://www.fifa.com/about-fifa/marketing/sponsorship/partners/coca-cola.html - Be-

søgt d. 17.12.2016 (Internet)

Marketing. Udgivet af Wikipedia. Internetadres-

se: https://en.wikipedia.org/wiki/Marketing#Marketing_mix - Besøgt d. 06.12.2016 (Inter-

net)

Coca Cola. Udgivet af Instagram (Coca Cola). Internetadres-

se: https://www.instagram.com/cocacoladk/?hl=en - Besøgt d. 14.12.2016 (Internet)

Coca Cola. Udgivet af Product Placement Blog. Internetadres-

se: https://productplacementblog.com/tag/coca-cola/page/7/ - Besøgt d. 7.12.2016 (Inter-

net)

Frederiksen, Rene: Coca-Cola og hundekunster i Atlanta. I: renefrederiksendk, 02.04.2012, s. 1-

1.͏Internetadresse: http://www.renefrederiksen.dk/2012/04/02/coca-col͏a-og-
hundekunster-i-atlanta/Besøgt d. 17.12.2016 (Artikel)

DEVANTIER, NICOLAI: Ny stor undersøgelse: Sådan bruger danskerne internettet. I: Compu-

terWorld, 29.11.2016, s. 1-1. Internetadresse: http://finans.dk/live/it/ECE9188557/ny-stor-
undersoegelse-saadan-bruger-danskerne-internettet/ Besøgt d. 12.12.2016 (Artikel)
Contact Us, FAQS. Udgivet af The Coca-Cola Company. Internetadresse: http://www.coca-
colacompany.com/contact-us/faqs - Besøgt d. 12.12.2016 (Internet)

Marketing Mix. Udgivet af Marketing Teacher Ltd 2000 - 2016. Internetadres-

se: http://www.marketingteacher.com/marketing-mix/ - Besøgt d. 11.12.2016 (Internet)

Coca Cola Zero Advertisement Explosion. Udgivet af Coloribus (Coca Cola). Internetadres-

se: https://www.coloribus.com/adsarchive/outdoor/coca-cola-zero-explosion-1-

Side 22

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

23

11199655/ - Besøgt d. 10.12.2016 (Internet)

Farven Rød, Farven Hvid. Udgivet af FarvernesBetydn͏in͏gdk. Internetadres-

se: http://www.farvernesbetydning.dk
http://www.farvernesbetydning.dk/farven-hvid/ - Besøgt d. 9.12.2016 (Internet)

Amerikansk Nationalfugl. Udgivet af Wikipedia. Internetadres-

se: https://en.wikipedia.org/wiki/Bald_eagle - Besøgt d. 10.12.2016 (Internet)
Animal: Puma. Udgivet af A-Z. Internetadresse: http://a-z-animals.com/animals/puma/ - Be-

søgt d. 10.12.2016 (Internet)

Coca Cola Zero - The Date. Instruktion: Coca Cola Advertising. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=F7gfGHBQqm0 - Besøgt d. 12.12.2016 (Film)

Coke Zero 'The Date' TV ad. Udgivet af Utalkmarketing. Internetadres-

se: http://www.utalkmarketing.com/pages/CreativeShowcase.aspx?ArticleID=20449&Filter=
0&Keywords=&Order=LATEST&Page=1&Title=Coke%20Zero%20%27The%20Date%27%20

TV%20ad - Besøgt d. 12.12.2016 (Internet)

Filmiske virkemidler. Udgivet af Filmcentralen. Internetadres-

se: http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmiske-virkemidler - Besøgt d. 15.12.2016

(Internet)

https://www.instagram.com. Udgivet af Instagram. Internetadres-
se: https://www.instagram.com - Besøgt d. 12.12.2016 (Internet)
Instagram. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: https://da.wikipedia.org/wiki/Instagram -

Besøgt d. 12.12.2016 (Internet)

Erik H. Erikson. Udgivet af Forlaget Gyldendal, Den Store Danske. Internetadres-

se: http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsyk
ologi/Erik_Homburger_Erikson - Besøgt d. 14.12.2016 (Internet)

Narcissisme. Udgivet af Forlaget Gyldendal, Den Store Danske. Internetadres-

se: http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapifor
mer_og_begreber/narcissisme - Besøgt d. 13.12.2016 (Internet)

Sigmund Freud. Udgivet af Biography. Internetadres-

se: http://www.biography.com/people/sigmund-freud-9302400 - Besøgt d. 13.12.2016 (In-

ternet)

Sigmund Freud om Narcissisme. Udgivet af Teorier. Internetadres-

se: http://www.teorier.dk/tekster/sigmund-freud-narcissisme-skizofreni.php - Besøgt d.

Side 23

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

24

9.12.2016 (Internet)

Sigmund Freuds Personlighedsmodel. Udgivet af Identitetsmoderne . Internetadres-

se: https://identitetidetsenmoderne.wikispaces.com/Freuds+personlighedsmodel - Besøgt d.

10.12.2016 (Internet)

Maslows Hierachy of Needs. Udgivet af Simply Psychology. Internetadres-

se: http://www.simplypsychology.org/maslow.html - Besøgt d. 11.12.2016 (Internet)

Flindt, Mette: Sundhedsbølgen er over os. I: Det sunde liv, 15.02.2011, s. 1-1. Internetadresse:

http://detsundeliv.dk/artikler/sygdomme/1917/sundhedsbolgen-er-over-os.aspx Besøgt d.

11.12.2016 (Artikel)

Lassen, Laurits Harmer: Sundhedsbølgen skyller ind over fødevareindustrien. I: Berlingske Ti-dende, 03.04.2010, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.business.dk/foedevarer/sundhedsboelgen-skyller-ind-over-foedevareindustrien

Besøgt d. 12.12.2016 (Artikel)

Coca Cola Product Facts. Udgivet af The Coca͏-Cola Company. Internetadres-

se: http://www.coca-colaproductfacts.com/en/coca-cola-products/coca-cola-life/ - Besøgt d.

8.12.2016 (Internet)

Hansen, David Buch: Dropper upopulært sødemiddel. I: TV2 Nyhederne, 10.8.2015, s. 1-1. In-

ternetadresse: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-08-10-dropper-upopulaert-

soedemiddel-nu-er-ny-pepsi-paa-vej-i-handlen Besøgt d. 14.12.2016 (Artikel)

Coca Cola Product Facts . Udgivet af The Coca-Cola Company. Internetadres-

se: http://www.coca-colaproductfacts.com/en/coca-cola-products/coca-cola-zero/ - Besøgt

d.͏09.12.2016 (Internet)

Snickers and Mars Protein Bars. Udgivet af Mars Incorporated. Internetadres-

se: http://www.snickersandmarsproteinbars.com - Besøgt d. 12.12.2016 (Internet)

MYP. Udgivet af MyProtein. Internetadresse: www.myprotein.com - Besøgt d. 10.12.2016 (In-ternet)

FitnessNord. Udgivet af FitnessNord. Internetadresse: www.fitnessnord.com - Besøgt d.

13.12.2016 (Internet)

Little Beasts Grizzly Snack Bars . Udg͏ivet͏ af MyProtein. Internetadres-

se: http://www.myprotein.dk/sports-nutrition/little-beasts-grizzly-bar-box-of-
6/11305267.html - Besøgt d. 15.12.2016 (Internet)

Side 24

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

25

Ansoffs Vækstmatrice. Udgivet af Marketingteorier. Internetadres-

se: http://marketingteorier.dk/ansoffs-vaekstmatrice - Besøgt d. 14.12.2016 (Internet)

Tidende, Berlingske: Cult ligeglad med kritik. I: Berlingske Tidende, 18.11.2009, s. 1-1. Inter-

netadresse: http://www.b.dk/danmark/cult-ligeglad-med-kritik Besøgt d. 15.12.2016 (Arti-

kel)

Cult: About us & produktoversigt. Udgivet af Cult. Internetadresse: http://cult.com - Besøgt d.

15.12.2016 (Internet)

Fnatic professional gaming team. Udgivet af Fnatic. Internetadresse: http://fnatic.com - Be-

søgt d. 16.12.2016 (Internet) eSports: bigger and smaller than you think. Udgivet af Deloitte. Internetadres-

se: https://www2.deloitte.com/global/en/pages/technology-media-and-
telecommunications/articles/tmt-pred16-media-esports-bigger-smaller-than-you-

think.html - Besøgt d. 16.12.2016 (Internet)

Amazon buys Twitch for 970 $ million cash. Udgivet af BusinessInsider. Internetadres-

se: http://www.businessinsider.com/amazon-buys-twitch-2014-8?r=US&IR=T&IR=T - Besøgt

d.͏16.12.2016 (Internet)

Jasper, Morten: De ti mest værdifulde brands i verden. I: Business, 15.12.2016, s. 14-15. Inter-

netadresse: http://e-avis.b.dk/bma/20161215?s=2&p=14 Besøgt d. 15.12.2016 (Artikel)

Bøger

Thomas Brandt, Poul, Ungdom – Psykologiske linjer og vilkår, 1. Udgave, 1. Oplag, Forlagshuset Rahelt ApS, 2011.

Systime: HHX-Håndbogen . 1. udg. Internetadresse: https://hhx-
haandbogen.systime.dk/index.php?id=138#c390 - Besøgt d. 7.11.2016 (I-Bog)
Systime: Håndbog til dansk. 1. udg. Internetadresse: https://hbdansk.systime.dk - Besøgt d.

7.12.2016 (I-Bog)

Forlaget Gads/Trojka, Afsætning Niveau A, Bind 1, Bind 2, 2. Udg. 2. Oplag, 2012.

Side 25

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

26

Bilag

Bilag 1: Reklamebillede fra Coca Cola Zero

Reklamebillede fra Coca Cola Zero (billedanalyse)

Link til billede:

Bilag 2: Promotionaktiviteter

https://www.dlsweb.rmit.edu.au/toolbox/retail/toolbox/index.htm?unit_mm/concepts/mm

c0201.htm

https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?
q=tbn:ANd9GcRF9t5mRfoESxvwq50RVQDMGFU6LLza8lCTgiSmhgAxdlwvjcQ4AA

Side 26

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

27

Bilag 3: Instagram-side

https://www.instagram.com/cocacoladk/?hl=en

Bilag 4: Marketingmix

http://www.marketing91.com/marketing-mix-4-ps-marketing/

Side 27

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

28

Bilag 5: AIDA-Modellen

http://zenithoptimedia.ch/en/news/?id=81

Bilag 6: Sigmund Freuds Personlighedsteori

http://www.simplypsychology.org/Sigmund-Freud.html

Side 28

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

29

Bilag 7: Abraham Maslows Behovspyramide

http://www.bs.dk/publikationer/andre/nogetattaleom/html/chapter08.htm

Bilag 8: Ansoffs Vækstmatrice

http://www.hhxwiki.dk/afsaetning/ansoffs-vaekstmatrice/

Side 29

Jens Ingvartsen ͏Handelsgymnasiet Ribe, HH3C ͏20/12-2016

Studieretningsprojekt ͏Afsætning A, Dansk A

30

Bilag 9: Brandoversigt – The Coca-Cola Company

http://www.coca-colacompany.com/brands/the-coca-cola-company

Bilag 10: De ti mest værdifulde brands i verden

http://e-avis.b.dk/bma/?s=2&p=14

Berlingske 15. december 2016, 2. sektion, side 14