SOP om Hiphop med sammenligning af Kendrick Lamar og Lil Pump

Side 1

1

Abstract

This project investigates the differences and similarities between the two rappers Kendrick Lamar and Lil Pump. It also looks into the ways people are idolizing artists and how that creates musical icons. Lastly the connection between mainstream pop and modern hip-hop is examined through an assessment. The differences and similarities between the two rappers are found through a comparative analysis with focus on the two rapper’s lyrics, their expression in public and in music, and on their way of creating a brand or image around their name. The way of idolizing artists is examined through a discussion that highlights the different aspects. Overall, the project concludes that there are both similarities but also significant differences between Kendrick Lamar and Lil Pump in terms of lyrical complexity, expression and their brands. Furthermore, the discussion makes it clear how the idolization of artists has always been present and will continue to affect the lives and dreams of many people. The assessment also shows how modern-day Hip Hop has developed clear connections to mainstream pop music.

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................................................... 1 Indledning ..................................................................................................................................................... 2 Redegørelse .................................................................................................................................................. 3 Komparativ analyse ....................................................................................................................................... 8 Diskussion og vurdering .............................................................................................................................. 15 Konklusion ................................................................................................................................................... 19 Bibliografi .................................................................................................................................................... 20

Side 2

2

Indledning

Hiphopkulturen har været på en lang rejse gennem mere end 40 år, og har med tiden spredt sig eksponentielt over hele verden. Som en del af hiphopkulturen opstod hiphopmusikken, også kendt som rapmusik, som et af de 4 hovedelementer i kulturen. [1] I starten kunne man stort set kun finde dyrkelsen af hiphopkulturen og rapmusikken i de afroamerikanske samfund. Her levede størstedelen af den afroamerikanske minoritet i underklassen som effekt af et samfund med racistiske spor fra fortiden. [2] De unge i samfundet fandt derfor en måde, hvorpå de kunne udtrykke sig selv, vise sig frem og blive hørt. Efter mange år med oprør og protester begyndte hiphopkulturen og rapmusikken for alvor at slå igennem til et større publikum. [1]

Hvis man spoler frem til i dag, viser en undersøgelse foretaget af Spotify i 2015, at hiphopmusikken, med sine utallige stilarter og undergenrer, er den mest dominerende genre på alverdens hitlister. [3] I dag er der dog nogle, der mener, at alle og enhver kan blive rapper, blandt andet på grund af den teknologiske udvikling inden for musikproduktion. Især i undergenren SoundCloud-rap kunne man i 2017 se en kæmpe stigning i antallet af kunstnere. [4] En af grundene til denne stigning var, at folk pludselig ikke behøvede andet end en computer og en mikrofon for at kunne uploade deres optagelser på musikstreamingtjenesten SoundCloud. [4] Men findes der stadig ligheder mellem de velkendte rappere med mere variation i stil og genre og disse nye SoundCloud-rappere, eller har de nye stilarter og undergenrer distanceret sig fuldstændigt fra den tidlige hiphops kendetegn og elementer? Dette vil blive undersøgt i følgende opgave ved at sammenligne Kendrick Lamar og Lil Pump, to af de største kunstnere på rap-scenen i dag. Her vil et tilbageblik på genrens forfædre og pionerer hjælpe med at finde og forstå de forskellige kunstneres ligheder og forskelle.

I det følgende vil hiphopkulturen og rapmusikkens eksplosive frembrud blive undersøgt ved hjælp af en redegørelse for kulturens historie og udvikling. Derefter vil der blive foretaget en komparativ analyse mellem Kendrick Lamar og Lil Pump i forhold til deres

1

(Light & Tate, 2018)

2

(White, 2001)

3

(Hooton, 2015)

4

(Reeves, n.d.)

Side 3

3 tekster, deres måde at udtrykke sig på i musikken og over for deres publikum, samt deres metoder til at skabe et personligt brand og et image ud fra deres navn. Der vil også blive foretaget en diskussion omkring samfundets og publikums idoldyrkelse, og hvordan nye kunstnere bliver til ikoner i nutidens musikindustri. Endeligt vil det blive vurderet, hvilken sammenfletning der er mellem mainstream pop og moderne hiphop.

Redegørelse

Hiphopkulturen siges at bestå af 4 hovedelementer eller -søjler: deejaying (DJ’ing), også kendt som turntabling; emceeing (MC’ing), bedst kendt som rapping; graffiti, af

nogle kaldet ”graf” eller ”writing” og til sidst B-boying, også kendt som breakdancing.^{1}

Hiphopmusikken udspringer fra hiphopkulturen og har sine rødder i den jamaicanske reggae- og dancehallmusik, der var populært i 1960erne. [5] Med oprindelse i Jamaica blev hiphopmusikken senere spredt til Amerika og er i dag spredt over hele verden. Til at starte med blev musikken populær i de afro- og latinamerikanske samfund. Musikken er også kendt for at bruge meget få instrumenter for at skabe disse hiphopbeats. De fleste af lydene bliver lavet med elektroniske instrumenter, som for eksempel synthesizers, trommemaskiner, pladespillere og mange andre maskiner af denne slags.

Rapmusikken er en essentiel del af hiphopkulturen, men den opstod ikke uden de andre hovedelementer i kulturen.

Man finder hiphopkulturens oprindelsessted i bydelen Bronx i New York City i den amerikanske stat New York. Det siges, at der var tre større begivenheder i bydelen Bronx, som ledte til fødslen af subkulturen hiphop. [6]

Først i 1959 valgte Parks

Commissioner Robert Moses [7], at der skulle bygges en motorvej gennem hjertet af Bronx. [6] Resultatet af dette var at indbyggerne, der hovedsageligt bestod af jødiske folk i middelklassen, som var indvandret fra blandt andet Tyskland, Irland og Italien, forlod

bydelen.^{2} Sammen med indbyggerne begyndte virksomhederne og fabrikkerne at flytte

deres afdelinger til nye steder. De tomme boliger og bygninger i bydelen blev derefter

5

(Music Genres List, n.d.)

6

(Rhodes, n.d.)

7

(Biography.com Editors, 2014)

Side 4

4 fyldt ud af folk i underklassen fra de afro- og latinamerikanske samfund. Sammen med disse fattige mennesker fulgte ting som arbejdsløshed, kriminalitet og stofmisbrug. Den næste store begivenhed skete, da Robert Moses valgte at bygge et lejlighedskompleks i den nordlige ende af bydelen op ad motorvejen. Byggeriet blev færdigt i 1968 og rummede mere end femten tusinde boliger. Dette fik den sidste del af middelklassen til at flytte væk fra bydelen, idet mange af bygningerne begyndte at blive solgt til slum-udlejere. Det medførte samtidig, at Bronx blev til et område med mange tomme boliger i dårlig stand. Den tredje og sidste store begivenhed førte direkte til begyndelsen af graffitien i bydelen. Ligesom byggeriet af det store lejlighedskompleks foregik dette

også i 1968, dog i den anden ende af bydelen.^{6} Det startede med en gruppe bestående

af syv teenagedrenge, der lavede hærværk i området. Denne gruppe af teenagere lagde fundamentet til mere end seks år med bandeaktivitet i gademiljøet. Til at starte med kaldte de sig the Savage Seven, men som der efterhånden begyndte at komme flere og flere medlemmer, skiftede gruppen navn til the Black Spades. Afrika Bambaataa, der senere tog store skridt i udviklingen af hiphopkulturen og rapmusikken,

var medlem og senere leder af the Black Spades.^{6} I 1969 blev graffitien en del af

mange unges liv i bydelen, der både brugte det som en form for kodesprog, men også som en måde at udtrykke sig selv. Det er uvist, hvem der startede med at lave graffiti, men man ved, at det blev populært på grund af den græske teenagedreng Demetrius.

Han brugte sit kælenavn, Taki, og gaden han boede på, 183rd street. På den måde lavede Demetrius sit ”tag” TAKI 183, som han derefter begyndte at skrive så mange steder som muligt rundt omkring i bydelen. [8]

I starten var det bare graffitikunstnere, der skrev deres ”tag names”, og der var en uskreven regel om, at en graffitikunstner ikke fortalte sit rigtige navn til folk, som ikke selv var graffitikunstnere. Der opstod mange forskellige stilarter inden for graffitien, og det var en del af livsstilen at stjæle spraymalingen, der skulle bruges til deres værker. I 1976 nåede graffitien nye højder,

da malerier, der dækkede hele togvogne, begyndte at dukke op.^{6} Graffitien har gennem

tiden oplevet, og oplever stadig, både opbakning og modstand, hvor modstanderne mener, at det er hærværk, og at der skal sættes en stopper for det. Opbakningen kom blandt andet fra forskellige kunstnere, der fik øje på graffitien og så kunsten i det, og

8

(Karaicic, 2014)

Side 5

5 hvordan det kunne udtrykke følelser på samme måde som malerier eller lignende

kunst.^{9}

For at forstå hvordan rapmusikken blev til, skal man først kigge på den jamaicanske ”toasting”. Toasting er, når en DJ råber forskellige ting over et beat eller en rytme. Det var ofte ting som for eksempel ”Work it, work it” eller ”Move it up”, der skulle give publikum energi og få dem til at danse med. [10]

Det skulle helst foregå med så store højtalere som muligt, så folk både kunne høre og føle bassen. Grundlæggende var der fire områder, som jamaicansk toasting og amerikansk rap havde til fælles. For det første brugte man forudoptagede lyde og rytmer i begge musiktyper. For det andet anvendte begge typer af musik et beat, som de derefter rappede eller toastede henover. I den amerikanske rap var det et beat lavet af hård funk, og i den jamaicanske toasting brugte man et beat ud fra klassiske jamaicanske rytmer. Den tredje ting de to musiktyper havde til fælles var måden, rapperen og toasteren fik deres ord og linjer til at passe ind i et beats rytme. Den fjerde ting var, hvordan indholdet i de forskellige raps og toasts mindede om hinanden. Det kunne være en rap, der ville formidle et budskab eller en

nyhed, eller en rap der var rettet mod en person eller gruppe.^{6}

I 1967 rejste en ung jamaicaner til bydelen Bronx, og med sig havde han en masse viden omkring den jamaicanske musik og toasting. Hans navn var Clive Campbell, men han blev hurtigt kendt som Kool Herc. Han begyndte at være DJ i 1973, da han endelig fik skaffet et ordentligt sæt højtalere. Kool Herc vidste fra hans liv i Jamaica, hvor vigtigt det var at have gode nok højtalere, så man kunne få sin musik ud til så mange som muligt. Han spillede sjældent hele sange fra sine plader, da han vidste hvilke dele af sangene, der fik folk til at danse. Det var oftest sektioner på omkring 30 sekunder kaldet et ”break”. Kool Herc købte derefter to kopier af den samme plade og brugte to pladespillere til at fokusere på break-sektionen. Denne teknik blev kendt som ”break-

beats”.^{11} Ligesom med graffitien var det vigtigt at have en stil og at følge med den

populære stil. Kool Herc anvendte også toasting, men eftersom hans teknik med break-beats krævede et større fokus, fandt han på andre metoder der kunne få publikums

9

(PBS, 2011)

10

(Jamaicansmusic, n.d.)

11

(G, 2010)

Side 6

6 opmærksomhed. Det ledte til, at Kool Herc fik nogle folk til at danse til hans musik på en

bestemt måde. De blev senere kendt som ”break dancers”.^{6} En anden kendt teknik

inden for DJ-verdenen er ”scratching”. Scratching er, når en DJ drejer en plade, både frem og tilbage, imens nålen er i pladens rille, og denne teknik blev opfundet af en DJ ved navn Theodor. [12] Denne teknik blev dog ikke brugt særligt meget efter opfindelsen af den velkendte Compact Disc (CD). En anden vigtig DJ i bydelen Bronx var George Saddler, også kendt som Grandmaster Flash. Han var ekspert i teknikken ”punch phrasing”. Punch phrasing er, når en DJ rammer et bestemt break på én plade, imens

den anden plade fortsætter med at spille.^{13} Grandmaster Flash brugte også en beat-
box.^{6} En beat-box er en maskine, der imiterer lyde fra instrumenter som trommer, og

som dermed skabte et elektronisk beat. [14]

Senere begyndte nogle rapgrupper at have såkaldte menneskelige beat-boxe, der producerede forskellige lyde ved hjælp af munden, læberne og halsen.

Den tidligere nævnte leder af gruppen the Black Spades, Afrika Bambaataa, blev også et stort navn inden for deejaying. Bambaataa var en ambassadør og talsmand for hiphopkulturen, på samme måde som Bob Marley var det for reggaemusikken.

Bambaataa grundlagde i 1975 en organisation ved navn the Zulu Nation. [15] Han ville med denne organisation fjerne bandekonflikter og stoffer og skifte det ud med rap, dans og hiphopstilen.

Elementet break-dancing udviklede sig sammen med rapmusikken. Det var en ny form for dans, hvor folk pressede kroppen til det yderste. Det var på samme tid en relativt farlig form for dans, hvilket man vil forstå, hvis man ser nogle klassiske ”moves” inden for break-dancing. Et af de populære moves blev kaldt ”Floor lock”. Her ville danseren stå på én hånd og på samme tid dreje rundt om sig selv med benene spredt ud til siderne. Andre populære moves inden for break-dancing var ”handglide”, hvor danseren balancerede på den ene albue, og ”headspin” hvor danseren stod på hovedet og drejede rundt om sig selv. Ligesom med de andre elementer i hiphopkulturen handlede

12

(Fintoni, 2015)

13

(Neer, 2007)

14

(Oxford Dictionaries, n.d.)

15

(Universal Zulu Nation, n.d.)

Side 7

7 det om at være original og kreativ. [16]

Med tiden blev break-dancing skiftet ud med nogle dansetrin kendt som ”electric boogie”. Nogle af de mest populære dansetrin var ”The Robot”, ”The Wave” samt ”the Moonwalk”, der senere blev gjort verdenskendt af popstjernen Michael Jackson, som også gjorde brug af andre dansetrin i denne stil.

Disse electric boogie-dansetrin, blev derefter, i 1982, skiftet ud med en ny form for dans kendt som ”freestyle”, hvor danseren improviserede de forskellige dansetrin, og dermed

blev der hele tiden skabt nye dansetrin.^{6}

I hiphopkulturen har den generelle tøjstil også ændret sig markant med tiden. I starten var løstsiddende tøj nødvendigt, for at det var muligt at lave de mange forskellige bevægelser og dansetrin. Skoene skulle være behagelige, og der har almindelige sneakers været brugbare. I dag er tøjstilen i hiphopkulturen forskellig, alt efter hvilke grupper man ser på. Man ser oftere og oftere noget mere eksklusivt og dyrt mærkevaretøj, hvilket hos mange bruges som en måde at vise, hvor mange penge de har. En ting der dog har fortsat i den generelle tøjstil i hiphopkulturen er sneakers, der i

dag er blevet meget populære hos både børn og voksne.^{6}

Rapmusikken startede som sagt i de afro- og latinamerikanske samfund og er siden blevet repræsenteret mest af sorte. Ifølge en artikel af David Samuels i magasinet The New Republic har rapgenren udviklet sig i popularitet, og på trods af dens oprindelse i det afroamerikanske miljø, finder man i dag den største andel af rapmusikkens publikum blandt hvide. [17] Samuels påpeger samtidig, at jo mere rapperne udtrykte sig selv som værende voldelige, sorte kriminelle, desto større blev det hvide publikum. [17] Rapmusikken blev først nationalt fremtrædende i U.S.A. i 1979, da gruppen Sugarhill Gang udgav sangen Rapper’s Delight under pladeselskabet Sugar Hill. Ifølge David Samuels var sange som Rapper’s Delight og Grandmaster Flashs sang The Message designet til at få opmærksomhed fra hvide anmeldere og et hvidt publikum. [17] Dette var en af tingene, der med tiden fik hiphopmusikkens popularitet til at vokse eksponentielt.

Rapmusikken startede altså i bydelen Bronx i New York City som en del af hiphopkulturen og har med tiden spredt sig. Først til resten af Amerika, hvor

16

(Wordpress, n.d.)

17

(Samuels, 1991)

Side 8

8 hiphopgenren nu er den mest populære genre. [18]

Rapmusikken er også blevet en af de

mest populære musikgenrer i verden.^{19}

Komparativ analyse

Kendrick Lamar Duckworth, der optræder som Kendrick Lamar, er født den 17. juni

1987 og opvokset i byen Compton i den amerikanske stat Californien. [20] Kendricks far, Kenny Duckworth, var medlem af banden Gangster Disciples, hvilket var en af byggestenene til, at Lamar allerede som barn startede med at skrive historier omkring det hårde gademiljø i Compton. [20]

Han satte derefter musik på sine tekster og begyndte at rappe under navnet K-Dot. Med sine tidlige rapsange sammensatte K-Dot en række mixtapes, der hurtigt begyndte at få omtale og vokse i popularitet. Lamars første fuldendte mixtape med titlen Youngest Head Nigga in Charge (The Hub City Threat:

Minor of the Year) sikrede den kun 16 år gamle rapper en pladekontrakt med indiepladeselskabet Top Dawg Entertainment (TDE). [20]

Lamar begyndte derefter at være med som opvarmning til mere rutinerede rappere, for eksempel West Coast-rapperen The Game. Senere fik Lamar opmærksomhed fra Dr. Dre, der er et af de største navne inden for rapmusik og produktion i dag. [20]

Det var et kæmpe skub på vejen mod at blive anerkendt som rapper. Med dette boost i popularitet valgte Lamar at lade sit tidlige kunstnernavn K-Dot ligge og har siden holdt sig til sit borgerlige navn Kendrick Lamar. I dag er Kendrick Lamar uden tvivl den mest anmelderroste rapper i sin generation. [21] En af grundende til Lamars stadigt voksende succes er den måde, han har fået positiv opmærksomhed på fra både anmeldere og fra publikum, samtidig med at han har opbygget stor respekt og støtte fra mange af de kunstnere, der inspirerede ham til selv

at blive rapper.^{21}

Gazzy Garcia, bedst kendt under sit kunstnernavn Lil Pump, er født den 17. august

2000 i byen Miami i den amerikanske stat Florida. [22]

Lil Pump er en colombiansk-

18

(Nielsen Company writer, 2018)

19

(Richter, 2018)

20

(Biography.com Editors, 2018)

21

(Kellman, n.d.)

22

(Thomas, n.d.)

Side 9

9 amerikansk rapper, der startede sin karriere på musikstreamingtjenesten SoundCloud. [23] Lil Pump begyndte, efter han blev bortvist fra sin skole i 9. klasse, at skrive nogle raptekster, lægge et simpelt beat henover og derefter uploade sine første sange på SoundCloud. Dette gjorde han sammen med vennen Smokepurpp. Sammen samlede de hurtigt et publikum, der gjorde at sange som Elementary, D Rose og Broke My Wrist relativt hurtigt samlede mere end én million afspilninger. Lil Pumps attitude og opførsel på flere store sociale medier fangede folks opmærksomhed, og med sangen Gucci

Gang steg den kun 17-årige SoundCloud-rapper til tops.^{22} Gucci Gang nåede top tre på

hitlisten Hot 100 og blev certificeret tre gange platin. [24]

Den 6. oktober udgav Lil Pump sin første mixtape med titlen Lil Pump, med optrædener fra blandt andre Lil Yachty og

Gucci Mane, samt en række andre velkendte rappere.^{22} Lil Pump ramte nummer tre på

Billboard 200 listen. [25] Lil Pump har siden optrådt på sangen Welcome to the Party, der fik en plads på soundtracket til hollywoodfilmen Deadpool 2, samt lavet en sang sammen med rapper og producer Kanye West, der er en af de mest kendte kunstnere i

rapmusikindustrien i dag.^{22,}^{26}

Kendrick Lamar er kendt for at have stort fokus på lyrikken i sine sange, hvorimod Lil Pump oftest bliver genkendt på grund af hans evne til at lave et meget fængede beat

sammen med noget simpelt tekst, der bliver gentaget igennem hele sangen.^{,}^{28} [27] I april

2018 skrev Kendrick Lamar historie, da han vandt Pulitzerprisen for musikken på

albummet DAMN.^{29} Det gjorde ham både til den første person, der har vundet prisen for

et hiphopalbum, samt den første kunstner der har vundet prisen for musik, der ikke er

klassisk eller jazz musik.^{20} Albummet blev af Pulitzerprisens jury beskrevet med ordene:

”A virtuosic song collection unified by its vernacular authenticity and rhythmic dynamism that offers affecting vignettes capturing the complexity of modern African-American

    29
life.”

23

Lil Pump nævnte, at begge hans forældre er fra Colombia, i et interview med rapperen J. Cole (A., 2018)

24

(Recording Industry Association of America, 2018)

25

(Billboard, n.d.)

26

(Billboard, n.d.)

27

(StubHub Writer, 2017)

28

(Eror, 2018)

29

(Pulitzer Prize, n.d.)

Side 10

10

Kendrick Lamars store fokus på det lyriske element i sangene kan man se, hvis man kigger nærmere på dele af sangen Backseat Freestyle fra albummet good kid, m.A.A.d.

city, der blev udgivet i oktober 2012.^{20} Det har musiklærer og skribent Martin Conor [30] fra

byen Philadelphia i den amerikanske stat Pennsylvania gjort ved at gå i dybden og se bort fra sangens beat og dermed kun fokusere på teksten. Conor mener, at før man undersøger sangens tekst, skal man først sætte sig ind i de 5 hovedsagelige måder, en rappers musikalske flow bliver beskrevet ud fra. [31]

Med flow menes de metoder, en rapper bruger til at håndtere sin tonegang med og til at opsætte de forskellige rim i teksten. [32] De 5 hovedsagelige måder Martin Conor bruger til at beskrive en rappers flow er: 1. Med hvilket tempo rapperen vælger at tilføje rim i teksten. 2. Måden rapperen siger og udtaler ordene og stavelserne på, altså om de gør nogle ord og stavelser kortere, eller om de strækker dem ud og forlænger dem. 3. Længden af tekstens sætninger og hvor mange sætninger der er for hver del af sangen. 4. Om rapperen fortsat laver nye rim og rytmer igennem teksten, eller om de gentager bestemte rim og rytmer. 5. Måden rapperen rimer på, altså om der bliver brugt rim med én stavelse eller lange rim med flere stavelser, om det er startrim eller enderim, og om der bliver varieret i rimene og lavet om på rækkefølgen. [31]

I sangen Backseat Freestyle starter Kendrick ud med et hook på fire barer. Den danske definition af et hook er: et ord eller en sætning der gentages og hægter sig fast hos lytteren. [33] Martin Conor forklarer en bar som et musikalsk tidsrum, på samme måde som en time er et mål for knologisk tid. En samling af barer skaber et vers eller et hook, og når disse forskellige vers og hooks bliver sat sammen skaber det en sang. Kendrick starter ud med at få sine sætninger til at passe ind i hver bar i hooket.

”All my life I want money and POWER,

Respect my mind or die from lead SHOWER,

I pray my dick get big as the Eiffel TOWER,

30

(Rap Analysis, n.d.)

31

(Connor, n.d.)

32

(Rapping Manual, n.d.)

33

(Ind i dansk, n.d.)

Side 11

11

So I can fuck the world for seventy-two HOURS”. [34]

Ordene med store bogstaver viser, hvilke ord der bliver rimet på. Sætningerne starter ved barens begyndelse og slutter ved barens ende. Der bliver i de fire sætninger brugt det samme korte rim, dog med mere end én stavelse i slutningen af hver sætning. Det gør det nemmere at huske og synge med på, og det virker naturligt. I sangens første vers begynder Kendrick at bygge sine rim op stille og roligt.

”Goddamn I feel AMAZIN', damn I'm in the MATRIX

My MIND is livin' on cloud NINE and this NINE is never on VACATION”. [34]

Han starter langsomt ud og rimer ordet ”amazing” med ordet ”matrix”. Derefter springer han straks videre til næste sætning, der indeholder fire rim, samt ordet ”vacation”, som han rimer med ordet ”matrix” fra den forrige sætning. Kendrick bruger dermed i starten af sangen denne form for organiserende principper, på den måde han får sine sætninger til at passe ind i de forskellige barer. Ud fra det kan man se, at i dette tilfælde bruger Kendrick hovedsageligt rim med få stavelser, både midt i sætningerne og som enderim. Han gør også brug af relativt lange sætninger, som han har organiseret ud fra den bestemte bar i sangen. Dette er generelt et kendetegn for Kendrick Lamars flow og for hans store fokus på lyrikken i sangene.

Tager man derefter et kig på teksten til Lil Pumps indtil videre mest afspillede sang ved titel. [35] Sangen består i sin helhed af en intro, et relativt langt omkvæd, et hurtigt vers og til sidst samme lange omkvæd som før verset. Lil Pump gør stort brug af rim og mindst ligeså stort brug af gentagelser i sangen.

“Spend three racks on a new CHAIN (Yuh)

My bitch love do COCAINE, ooh (Ooh)

I fuck a bitch, I forgot her NAME (Brr, yuh)

34

(Genius, n.d.)

35

(Genius, n.d.)

Side 12

12

I can't buy a bitch no wedding RING (Ooh)

Rather go and buy BALMAINS (Brr)”.^{35}

I denne del af sangens omkvæd kan man se nogle ligheder i forhold til det tidligere nævnte hook fra Kendrick Lamars sang Backseat Freestyle. Sætningerne fra sangen Gucci Gang gør brug af samme form for enderim, dog med flere forskellige former i forhold til antallet af stavelser i ordene. Denne form for opsætning i hooket fra Backseat Freestyle og omkvædet fra Gucci Gang skaber en effekt, der gør en given tekst nemmere at huske og synge med på. På den anden side har Lil Pump valgt at gøre sin tekst så simpel som muligt ved at udelade bestemte ord, hvilket gør det muligt at korte sætningen ned, så den passer ind i den bestemte bar. Dette er samtidig en afgørende forskel, når det kommer til kompleksitetsgraden i de to kunstneres lyrik. Det fremgår nemlig af citatet fra Backseat Freestyle, hvordan Lamar bruger konjunktioner som ”or” og ”so” i sine sætninger, således at teksten får et mere sammenhængende og fortællende udtryk. I citatet fra Gucci Gang ses derimod en mangel på konjunktioner, og teksten får dermed et mere simpelt udtryk.

Et andet element, der gør teksten nemmere at huske efter at have hørt sangen få gange, er gentagelser. De fleste behøver ikke at høre sangen Gucci Gang mere end et par gange for at huske store dele af teksten. Det har Lil Pump gjort muligt ved at vælge at sige ordene ”Gucci Gang” intet mindre end 53 gange i løbet af en sang på to minutter

og fem sekunder.^{35}

Side 13

13

Kendrick Lamar er kendt for at udtrykke sine følelser i sin musik og for at fortælle historier om sin opvækst samt begivenheder i sit liv. Han voksede, som tidligere nævnt, op i byen Compton, hvor han var omgivet af kriminalitet og bandekonflikter. Dette viser han på coveret til albummet good kid, m.A.A.d city. På billedet ses den lille Kendrick Lamar siddende på skødet af sin onkel, til venstre Lamars anden onkel og til højre hans bedstefar. [36] På bordet står en sutteflaske og en flaske med alkohol, alt imens onklen, som Lamar sidder på skødet af, laver et banderelateret håndtegn. [36] ”That photo says so much about my life, and about how I

was raised.” Fortalte Kendrick om billedet i et interview med musikmediet fuse.^{36}

Billedet udtrykker et tydeligt eksempel på, hvilket miljø Lamar er vokset op i. Han beskriver også et eksempel på, hvordan nogle dage i hans barndom så ud i et interview med magasinet Vanity Fair: ”I would wake up one morning, and it would be cartoons and cereal and walking back from school. And at 4 P.M., we’d be having a house party

‘til 11 P.M. … and people [were] shooting each other outside the door. That was my lifestyle.” [37] Sådan var hans liv som barn, og det vil han gerne fortælle om til folk, der ikke kender til den livsstil og dermed give dem et indblik i de forskellige episoder i sit eget liv. I Lamars nyere sange rapper han oftere om blandt andet problemer i samfundet og giver udtryk for hans tanker og meninger omkring forskellige begivenheder i det samfund, han lever i. Han vender dog tilbage til sin livshistorie i sangen DNA fra albummet DAMN., der blev udgivet i april 2017. [38] Denne del af sangen starter han ud med: ”Shit I’ve been through probably offend you,” og forsætter: ”I know murder, conviction, burners, boosters, burglars, dead, redemption, scholars, fathers

36

(Berman, 2012)

37

(Robinson, 2018)

38

(Genius, n.d.)

Albumcoveret til: good kid, m.A.A.d city (Lilah, 2012)

Side 14

14 dead.” Disse linjer beskrev han som en gennemgang af sit liv fra han blev født, og indtil han var 21 i et interview med magasinet Rolling Stone. [39]

Lil Pump er 13 år yngre end Kendrick Lamar og har dermed ikke været kendt i musikindustrien i ligeså lang tid. Pump har derfor ikke haft den samme udvikling i sin musikkarriere. Han startede, som tidligere nævnt, sin musikkarriere sammen med vennen Smokepurpp i byen Miami. Lil Pump nævner, i modsætning til Lamar, sjældent episoder og begivenheder fra sit liv og sin opvækst. Pump er mere kendt for at rappe om sin nuværende livsstil, hvad han laver og hvor ligeglad han er med, hvad andre tænker. Hans sange drejer sig oftere om emner som alkohol, stoffer, sex og penge, samt hans mange dyre ejendele. Lil Pump og Smokepurpp nævner også i et interview med musikmediet Noisey, at de fokuserer meget på at ignorere hvad andre tænker og mener om dem og deres opførsel. [40]

De bruger det engelske ord ”ignorant” i stor stil for at udtrykke, at de ikke gider at bruge tid på at bekymre sig om en masse problemer

rundt om dem.^{40}

Det kan for mange godt virke som om, at Lil Pump har et større fokus på sit personlige brand, end han har på sin musik. Et personligt brand er forskelligt alt efter personens

erhverv, om det er en forretningsperson eller en rapper.^{41} Det er dog grundlæggende for

et personligt brand, at det skal skabe omtale ud fra et bestemt navn og få folk til at

huske navnet som et mærke.^{41} Det forhøjede fokus på sit personlige brand eller ”image”

er et generelt tegn, der ses mere og mere og især i hiphopgenren SoundCloud-rap. Det er i dag blevet meget nemmere at producere musik og uploade det på internettet. Dette gør, at mange nye kunstnere kæmper om at få opmærksomhed på andre måder end med deres tekster og sange. Før denne nye bølge af SoundCloud-rap skabte rappere en personligt brand, hovedsageligt igennem deres musik og ved hjælp af deres tekster.

Kendrick Lamar følger generelt stadig denne form for personlig branding i sin musik.

Derimod har Lil Pump skabt sit brand rundt om sine interesser for stoffer, kvinder, dyrt tøj, dyre smykker og dyre biler. Han gør det stadig igennem sin musik, men i større og større grad igennem sociale medier. Det handler om at få så meget ”clout” som muligt.

39

(Hiatt, 2017)

40

(Noisy Staff, 2017)

41

(Lake, 2018)

Side 15

15

Clout er et ord, der bliver brugt som en betegnelse for at have indflydelse og at være populær eller kendt. [42] Det giver meget clout og opmærksomhed i forskellige medier, når disse rappere bruger dyrt tøj og dyre smykker, samt det at lave offentlige stunts på diverse sociale medier til at skabe et personligt brand.

Diskussion og vurdering

Idoldyrkelse er ikke noget nyt, men hvad er det, og hvorfor har så mange brug for at have et idol? Nogle af de største musikalske ikoner er blandt andre Elvis Presley, der siden er blevet kendt som kongen af rock and roll, The Beatles med deres store indflydelse på ungdommen gennem 1960erne og -70erne og Michael Jackson, der i dag er kendt som kongen af pop. De store grupper af fans var med til at gøre disse kunstnere til musikalske ikoner ved at have dem som deres idol og se dem som noget større og bedre end sig selv. Vi har brug for noget at se op til, og det at have et idol er ikke en negativ ting. Idoler kan give en form for opmuntring og inspiration til at gøre noget, vi normalt ikke ville gøre eller presse os lidt mere, end vi plejer. Det kan hjælpe os med vores udvikling, både fysisk og psykisk. Det bliver først et problem når vi begynder at se og følge en anden person, altså et idol, så meget, at vi glemmer at bruge dem til at udvikle os selv i en bestemt retning. Carole Lee skriver i en artikel på siden Odyssey, at de sociale medier i dag er fyldt med overskrifter omkring en masse

kendte menneskers handlinger, følelser og op- og nedture.^{43} Vi ved, at disse kendte

mennesker bliver udstillet som værende perfekte individer, hvilket er en ting mange mennesker stræber efter: At være perfekt. En persons idol kan sige meget om, hvem de er, idet vi selv vælger, hvem vi har som idol. Vi sammenligner os selv med dem, vi mener er perfekte i forhold til livsstil og talent. Ofte vil en persons idol reflektere den enkelte persons drømme og mål i sit liv. Som Carole Lee skriver, leder det til en række spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke være glad og tilfreds med mig selv? Hvorfor har jeg

brug for et idol? og hvorfor betyder de kendte personer så meget for os?^{43}

42

(Vocabulary.com, n.d.)

43

(Lee, 2016)

Side 16

16

Men hvorfor kan vi ikke være glade og tilfredse med os selv og hvem vi er? Nogle mennesker vil selvfølgelig mene, at det er noget pjat, og at de bestemt ikke behøver at se op til en anden person for at have nogle mål og drømme. Andre vil sagtens kunne genkende den følelse af at se op til en anden person. For nogle mennesker tænker jeg, at det kan være nærmest afslappende at have et idol, som de kan bruge som en form for orienteringspunkt. På den måde kan man se op til en bestemt person og dermed har sat sig nogle mål og drømme i den retning i stedet for at være i tvivl, om man helst vil det ene eller det andet. Man kan selvfølgelig også have det komplet modsat og dermed mene, at det er mere afslappende ikke at have et idol. At det er mere afslappende at følge sin egen mavefornemmelse. Jeg vil tro, at det sundeste og mest naturlige er den sidste af de to meninger. Men jeg tror samtidig også, at en balance mellem de to former for livsstil og tankegang er det, størstedelen af folk vil mene, at de selv følger.

De kendte er jo professionelle inden for en bestemt form for underholdning, om det er musik, skuespil eller anden underholdning. Det er deres arbejde, og måden de tjener penge på, og de gør det forhåbentlig, fordi det er noget, de kan lide at bruge deres tid på. De har også ofte været nødt til at arbejde hårdt for komme til det punkt, de har nået.

De bedste og nogle gange mest heldige bliver belønnet ved at folk betaler for at se og høre dem gøre, hvad de er bedst til, hvilket giver dem et større og større publikum. Et andet aspekt er derefter måden hvorpå størstedelen af store kunstnere bruger folks naturlige idoldyrkelse til at skabe et brand og vokse i popularitet. Især i rap- og popmusikken vil man, næsten lige meget hvem vi vælger at have som idol, kunne finde forskellige metoder, de bruger til at blive mere populære. Cassidy Kakin bruger i sin artikel på musikmediet DJBooth sætningen the art of fan manipulation. [44] I artiklen skriver han om, hvordan især rappere og popstjerner bruger mange forskellige metoder til at få en større fanskare og nærmest snyder folk til at kunne lide dem. Der er selvfølgelig forskel på, hvor tydeligt eller utydeligt det bliver gjort, og i hvor høj grad de forskellige kunstnere bruger disse forskellige metoder. Det har meget med det tidligere nævnte personlige brand at gøre. Kunstnerne har i dag stort behov for at skabe et

brand ud fra deres navn og blive opfattet og husket som et brand.^{45} En anden vigtig ting

44

(Kakin, 2017)

45

(Lefsetz, 2017)

Side 17

17 for disse kunstnere er at skabe en form for gruppe eller platform, som deres fans kan være en del af. Dette giver folk en følelse af at være en del af noget større og en følelse af nærmest at blive personligt tilknyttet deres idol. Det er en strategisk balance, hvor kunstneren skal vække folks naturlige idoldyrkelse og få dem til at føle, at de kommer tættere på den, de ser op til. Den enkelte kunstner bliver derfor nødt til at lære sit publikum at kende og finde ud af, hvor deres grænser går i forhold til, hvad deres fans vil have. Derefter skal kunstnere begynde at bruge forskellige tydelige og utydelige brandingteknikker til at skabe deres image. Kunstnerne bruger disse brandingteknikker til at finde ud af, hvad deres fans vil have og på den måde opbygge en fanskare, der holder fast og er loyal, hvilket fører til en succesfuld karriere. Cassidy Kakin kommer med et eksempel omkring kunstneren Tyler, The Creator, og kalder ham for Tyler, The

Movement Leader.^{44} Tyler, The Creator er kendt for sin udadvendte, komiske og til tider

offensive attitude, hvilket fangede en gruppe unge, der kunne relatere til og se sig selv i nogle af Tylers situationer. Tyler startede omkring 2007 gruppen Odd Future sammen med en gruppe unge rappere. [46]

Efter gruppen i 2012 udgav deres første officielle album med titlen The OF Tape, Vol. 2 begyndte de at få opmærksomhed. [46] Specielt samlede de unge sig, fordi de kunne relatere til de ting, gruppen rappede om. Odd Future blev derefter til et brand, der samlede en større flok af mennesker. Folk, der lyttede til musikken og gik i Odd Future-tøj, følte, at de var et medlem af denne gruppe.

Mange kunstnere giver også deres fanskare et navn, hvilket giver en følelse af at være med i et fællesskab med sammenhold. Det er især popstjerner, der gør brug af denne metode, som for eksempel Taylor Swift med sine Swifties og Justin Bieber med sine Beliebers. Men det ses også hos rappere som Lil Wayne med sine Wayniacs og

Eminem med sine Stans. Det får deres fans til at være en del af fællesskabet. Det giver dem også lyst til at støtte og følge deres idol ved at være opdateret og ved at købe deres musik og produkter. Kunstnerne har hele tiden været bevidste om, at det er en metode, der næsten altid tiltrækker opmærksomhed og fans, og det virker som om, at deres fans og lyttere også begynder at lægge mærke til det. Men det stopper os ikke som forbrugere fra at deltage i disse fællesskaber og dyrke vores idoler. Følelsen af

46

(Lymangrover, n.d.)

Side 18

18 nærmest at kende vores idoler personligt, tror jeg personligt, at vi vil blive ved med at stræbe efter og dyrke.

Denne idoldyrkelse har i lang tid oftest været set hos rock and roll- og popstjerner, men bliver efterhånden set mere og mere i hiphopmusikken. For eksempel tidligere nævnte Lil Wayne og Eminem med deres store grupper af idoldyrkende fans, i disse tilfælde Wayniacs og Stans. Er dette et tegn på en form for sammenfletning mellem hiphop- og popmusikken? På siden Difference Between bliver forskellen mellem de to musikgenrer beskrevet. [47] Hiphopmusikken bliver beskrevet som værende tydelig at genkende på grund af de mange musikalske stilarter, der har formet genren til det, den er i dag.

Genren bliver ofte brugt som et middel til at udtrykke sine følelser om blandt andet samfundet, vi lever i. Det er også en genre, der til at starte med generelt blev populær hos de unge i underklassen af samfundet, der ville udtrykke sig selv og vise sig frem.

Popmusikken bliver beskrevet som en genre, der er blevet populær hos et større publikum. En af grundene til dette er genrens ofte mere positive tekster og sange omkring kærlighed og fællesskab i forhold til hiphopmusikkens ofte mere negativt ladede tekster om samfundets problemer. Med tiden lader det til, at hiphopkunstnere og rappere har fundet ud af, at de kan få opmærksomhed fra popmusikkens store publikum ved at lave nogle små ændringer i deres musik. Hiphopmusikken har udviklet sig, så den passer ind hos et større og mere bredt publikum. Den canadiske kunstner Drake bliver i en artikel på mediet Chicago Reader kaldt for en popstjerne. [48] Artiklen er fra

2011, og allerede dengang blev Drake kategoriseret som en popstjerne frem for at være en rapper. Drakes blanding af pop og rap har været med til at opbygge en stor fanskare, og han har i dag 6 forskellige sange, der nåede nr. 1 på Billboards Top 100 liste. [49] Det kan derfor tyde på, at der i fremtiden vil komme mange nye kunstnere, som vil gå efter at lave hiphopmusik og på samme tid få opmærksomhed fra popmusikkens enorme publikum.

47

(Julita, 2011)

48

(Raymer, 2011)

49

(Billboard, n.d.)

Side 19

19

Konklusion

Man kan ud fra denne opgave først og fremmest konkludere, at hiphopkulturen har været igennem en stor udvikling siden dens begyndelse i New York Citys bydel, the Bronx, i 1970erne. Fra at være en kultur dyrket af bander og kriminelle til i dag at have skabt nutidens mest populære musikgenre.

Trods store forskelle i deres musik kan man ved at undersøge de to kunstneres sange konkludere, at der fortsat findes nogle ligheder i forhold til hiphopmusikkens grundlæggende retningslinjer for at skabe en melodi og et beat. De generelle forskelle i de to rapperes sange er tekstens indhold og substans, samt de lyriske teksters kompleksitetsgrad. Fra Kendrick Lamars mere dybe tekster omkring sin opvækst og sine tanker om nutidens samfund til Lil Pumps mere overfladiske og materialistiske tekster omkring penge, stoffer og alkohol. De to kunstneres største forskelle finder man i deres udtryk, samt deres metoder til at skabe et personligt brand. Kendrick Lamar lader hovedsageligt sin musik tale for ham og skaber sit image igennem sine sange. Lil Pump skaber også sit image igennem sin musik, men bruger i større grad ting som sociale medier til at brande sig selv.

Det kan også konkluderes, at vi som forbrugere i samfundet har dyrket idoler gennem mange år. Vi har skabt musikalske ikoner og bliver ved med at gøre det, fordi det giver mange af os en følelse af at være en del af noget større og en del af et fællesskab med andre mennesker, der har nogle af de samme synspunkter som os selv. Vi laver vores drømme og mål med livet ud fra, hvem vi idoliserer.

I forhold til sammenfletningen mellem mainstream pop og moderne hiphop, kan det konkluderes, at mange nyere kunstnere inden for hiphop har fundet en ny metode til at skabe et publikum. Med tiden har de opdaget, at det kan ændre meget, hvis de fjerner nogle af hiphopmusikkens elementer og derefter tilføjer nogle elementer fra popmusikken. En ændring der har haft stor effekt hos blandt andre den canadiske kunstner Drake.

Side 20

20

Bibliografi

A., A. (). J. Cole & Lil Pump Full Interview With Each Other Has Arrived. Hentet fra

hotnewhiphop.com: https://www.hotnewhiphop.com/j-cole-and-lil-pump-full-interview-with-

each-other-has-arrived-news.51076.html

Berman, T. (). Kendrick Lamar Talks "Personal" Album Cover & Friendship With Dr.Dre.

Hentet fra fuse: https://www.fuse.tv/videos/2012/09/kendrick-lamar-talks-new-

album-cover-dr-dre

Billboard. (u.d.). Drake. Hentet fra Billboard: https://www.billboard.com/music/drake

Billboard. (u.d.). Kanye West. Hentet fra Billboard:

https://www.billboard.com/music/kanye-west
Billboard. (u.d.). Lil Pump. Hentet fra Billboard: https://www.billboard.com/music/lil-pump

Biography.com Editors. (). Robert Moses Biography. Hentet fra The

Biography.com website: https://www.biography.com/people/robert-moses-9416268

Biography.com Editors. (). Kendrick Lamar Biography. Hentet fra The

Biography.com website: https://www.biography.com/people/kendrick-lamar-

Connor, M. (u.d.). How To Listen to Kendrick's "Backseat Freestyle". Hentet fra Genius:

https://genius.com/posts/1610-How-to-listen-to-kendrick-s-backseat-freestyle

Eror, A. (). Why Lil Pump’s "Gucci Gang" Represents Everything Wrong in the World. Hentet

fra Highsnobiety: https://www.highsnobiety.com/p/lil-pump-gucci-gang-meaning/

Fintoni, L. (). A Brief History of Scratching. Hentet fra Fact Magazine:

https://www.factmag.com/2015/09/24/a-brief-history-of-scratching/

G, J. (). Kool Herc. Hentet fra OldSchoolHipHop:

http://www.oldschoolhiphop.com/artists/deejays/kooldjherc.htm
Genius. (u.d.). Album: DAMN. Hentet fra Genius: https://genius.com/albums/Kendrick-
lamar/Damn
Genius. (u.d.). Backseat Freestyle Lyrics. Hentet fra Genius: https://genius.com/Kendrick-

lamar-backseat-freestyle-lyrics

Genius. (u.d.). Gucci Gang Lyrics. Hentet fra Genius: https://genius.com/Lil-pump-gucci-

gang-lyrics

Hiatt, B. (). Kendrick Lamar: The Rolling Stone Interview. Hentet fra Rolling

Stone: https://www.rollingstone.com/music/music-features/kendrick-lamar-the-rolling-stone-

interview-199817/

Hooton, C. (). Hip-hop is the most listened to genre in the world, according to Spotify analysis

of 20 billion tracks. Hentet fra Independent: https://www.independent.co.uk/arts-

Side 21

21

entertainment/music/news/hip-hop-is-the-most-listened-to-genre-in-the-world-according-to-

spotify-analysis-of-20-billion-html

Ind i dansk. (u.d.). Lyrik (genretræk). Hentet fra Ind i dansk: https://indidansk.dk/lyrik-

genretraek

Jamaicansmusic. (u.d.). Origins of Toasting. Hentet fra Jamaicansmusic:

https://jamaicansmusic.com/learn/origins/toasting

Julita. (). Difference Between Hip Hop and Pop. Hentet fra

DifferenceBetween.net: http://www.differencebetween.net/miscellaneous/difference-

between-hip-hop-and-pop/

Kakin, C. (). The Art of Rapper Brand Building & Fan Manipulation. Hentet fra The

DJ Booth: https://djbooth.net/features/the-art-of-fan-manipulation

Karaicic, N. (). Taki 183. Hentet fra Widewalls:

https://www.widewalls.ch/artist/taki-183/

Kellman, A. (u.d.). Kendrick Lamar Biography. Hentet fra AllMusic:

https://www.allmusic.com/artist/kendrick-lamar-mn46/biography

Lake, L. (). What Is a Personal Brand? Hentet fra the balance small business:

https://www.thebalancesmb.com/what-is-personal-branding-4056073

Lee, C. (). Why Do We Idolize Celebrities? Hentet fra The Odyssey Online:

https://www.theodysseyonline.com/the-question-of-celebrities-as-idols

Lefsetz, B. (). 7 Tips on How to Make it in Music in 2017. Hentet fra The DJ

Booth: https://djbooth.net/features/making-it-in-music-2017

Light, A., & Tate, G. (). Hip-hop. Hentet fra Encyclopædia Britannica:

https://www.britannica.com/art/hip-hop

Lilah, R. (). Kendrick Lamar Explains Cover Art For "good kid, m.A.A.d city". Hentet 16. 12

2018 fra hot new hiphop: https://www.hotnewhiphop.com/kendrick-lamar-explains-cover-art-

for-good-kid-m-a-a-d-city-news.2911.html

Lymangrover, J. (u.d.). Odd Future Biography. Hentet fra AllMusic:

https://www.allmusic.com/artist/odd-future-mn58/biography
Music Genres List. (u.d.). Hip-Hop/Rap Music Genres. Hentet fra Music Genres List:
https://www.musicgenreslist.com/music-hip-hop-rap/

Neer, K. (). How Hip-hop Works. Hentet fra HowStuffWorks.com:

https://entertainment.howstuffworks.com/hip-hop3.htm

Nielsen Company writer. (). 2017 U.S. Music Year-End Report. Hentet fra

Nielsen: https://www.nielsen.com/us/en/insights/reports/2018/2017-music-us-year-end-

report.html

Side 22

22

Noisy Staff. (). Reading This Interview with Lil Pump and Smokepurpp Will Make You

Stupider. Hentet fra Noisey: https://noisey.vice.com/en_uk/article/kzze73/reading-

this-interview-with-lil-pump-and-smokepurpp-will-make-you-stupider

Oxford Dictionaries. (u.d.). Definition of beatbox. Hentet fra English Oxford Living

Dictionaries: https://en.oxforddictionaries.com/definition/beatbox

PBS. (). ‘The History of American Graffiti:’ From Subway Car to Gallery. Hentet

fra PBS News Hour: https://www.pbs.org/newshour/arts/the-history-of-american-graffiti-from-

subway-car-to-gallery

Pulitzer Prize. (u.d.). DAMN., by Kendrick Lamar. Hentet fra The Pulitzer Prizes:

https://www.pulitzer.org/winners/kendrick-lamar

Rap Analysis. (u.d.). Author: Martin Conor. Hentet fra Rap Analysis:

https://www.rapanalysis.com/author/mepc36/

Rapping Manual. (u.d.). What is rap flow and how to make it better. Hentet fra Rapping

Manual: https://rappingmanual.com/rap-flow-make-better/#advanced

Raymer, M. (). Drake charts a course for pop. Hentet fra Chicago Reader:

https://www.chicagoreader.com/chicago/drake-take-care-review-rick-
ross/Content?oid=5006825

Recording Industry Association of America. (). Gold & Platinum. Hentet fra RIIA:

https://www.riaa.com/gold-platinum/?tab_active=default-
award&ar=&ti=gucci+gang&lab=&genre=&format=&date_option=release&from=&to=&award=
&type=&category=&adv=SEARCH#search_section

Reeves, M. (u.d.). A Brief History of SoundCloud Rap. Hentet fra The Dowsers:

https://www.the-dowsers.com/playlist/brief-history-soundcloud-rap/

Rhodes, H. A. (u.d.). The Evolution of Rap Music in the United States. Hentet fra Yale-New Haven Teachers Institute:

http://teachersinstitute.yale.edu/curriculum/units/1993/4/93.04.04.x.html

Richter, F. (). The World's Favorite Music Genres. Hentet fra The Statistics Portal:

https://www.statista.com/chart/15763/most-popular-music-genres-worldwide/

Robinson, L. (). The Gospel According To Kendrick Lamar. Hentet fra Vanity Fair:

https://www.vanityfair.com/style/2018/06/kendrick-lamar-cover-story

Samuels, D. (). The Rap on Rap. Hentet fra The New Republic:

https://newrepublic.com/article/120894/david-samuels-rap-rap-1991

StubHub Writer. (). Kendrick Lamar: 10 things you probably didn't know. Hentet

fra StubHub: https://www.stubhub.co.uk/magazine/kendrick-lamar-facts

Thomas, F. (u.d.). Lil Pump Biography. Hentet fra AllMusic:

https://www.allmusic.com/artist/lil-pump-mn82/biography

Side 23

23

Universal Zulu Nation. (u.d.). About Zulu Nation. Hentet fra Universal Zulu Nation:

http://new.zulunation.com/about-zulunation/

Universal Zulu Nation. (u.d.). Hip Hop History Month. Hentet fra Universal Zulu Nation:

http://www.zulunation.com/hip-hop-history/

Vocabulary.com. (u.d.). Clout. Hentet fra Vocabulary.com Dictionary:

https://www.vocabulary.com/dictionary/clout

White, A. (). New York in the 1960s. Hentet fra The American Prospect:

http://prospect.org/article/new-york-1960s
Wordpress. (u.d.). Breakdancing/B-boying/Breaking. Hentet fra History of Hip Hop:
https://historyofthehiphop.wordpress.com/hip-hop-cultures/break-dancingdance/