SRP om Mediesocialisering og Identitetsdannelse

Side 1

Titelblad

(Udskift denne side med det titelblad du får fra skolen)

Side 2

Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] og [navn fjernet]

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Mediesocialisering og identitetsdannelse

Side 3

Side 1 af 27

Abstract

The study examines the creation of identity in the late modern society. After the industrial revolution we have experiened a revolutionary technological development. The social medias have become extremely influencial in our daily life and we use the technology everyday with our pc’s and tablets. The role of the social media is investigated through analysis of the documentary “Catfish”. The analysis examines one example of how an identity can be stolen in social medias. Also the paper discusses the advantages and disadvantages by creating identity through self representation and identity creation.

It is concluded that there are both advantages and disadvantages about creating an identity through the social media, Facebook. Furthermore it is discussed how the networkindividual act in these new social spaces.

Side 4

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 2 af 27

Indholdsfortegnelse

Indledning og problemformulering .................................................................................... 3

1. Teori bag identitetsdannelsen i det senmoderne samfund .......................................... 4 Anthony Giddens .................................................................................................................... 4 Thomas Ziehe .......................................................................................................................... 5 Narcissisme, anerkendelse og iscenesættelse ....................................................................... 5 Narcissisme ......................................................................................................................... 5 Anerkendelse ...................................................................................................................... 6 Iscenesættelse .................................................................................................................... 7 Delkonklusion ......................................................................................................................... 8

2. Analyse af Catfish ...................................................................................................... 9 Resumé ................................................................................................................................... 9 Hensigten med dokumentaren............................................................................................... 9 Joost og Schulmanns brug af virkemidler ............................................................................. 10 Catfish og Giddens teorier .................................................................................................... 12 Catfish og Ziehes teorier ....................................................................................................... 13 Catfish, narcissisme og anerkendelse ................................................................................... 14 Jeg-idealet - etiske og moralske idealforestillinger .............................................................. 15 Delkonklusion ....................................................................................................................... 16

3. Diskussion................................................................................................................ 17 Brugen af sociale medier til selviscenesættelse og identitetsdannelse ............................... 17 Delkonklusion ....................................................................................................................... 22 Konklusion ...................................................................................................................... 23 Litteraturliste .................................................................................................................. 24

Side 5

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 3 af 27

Indledning og problemformulering

Det senmoderne samfund er i høj grad præget af en voldsom teknologisk udvikling. Denne udvikling har medført, at vi i dag har adgang til en række forskellige teknologiske midler, der kan fremme vores levestandarder. I dag har de fleste adgang til internet og pc, og forbruget stiger. Tablets og smartphones har gjort det lettere at være i kontakt med omverdenen, og vi er i stand til at kommunikere med hvem som helst, og dette er uafhængigt af, hvor man befinder sig. Men hvilken effekt har denne effektivisering af relationer mellem mennesker haft i forbindelse med identitetsdannelse i det senmoderne samfund? Hvilke mekanismer er i dag vigtige i forbindelse med identitetsdannelsen? Hvad er godt og skidt ved, at vi i stigende grad danner vores identitet gennem de sociale medier og herved selviscenesættelsen derigennem.

I det følgende vil identitetsdannelsens mekanismer blive undersøgt vha. en grundig redegørelse for nogle af sociologiens vigtigste teoretikere. De belyser nogle af de problematikker der er opstået ved overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund. Derudover vil opgaven fokusere på omstændighederne omkring brugen af de sociale medier til dannelsen af identitet og dertil analyseres dokumentaren, Catfish, fra

2010. Til sidst vil fordele og ulemper ved brugen af de sociale medier til identitetsdannelse og selviscenesættelse, belyses og diskuteres.

Side 6

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 4 af 27

1. Teori bag identitetsdannelsen i det senmoderne samfund

For at opnå bedre forståelse for identitetsdannelsesprocessen i det senmoderne samfund må man se på de forskellige aspekter, der indgår i udviklingen af en identitet. For at skabe et overblik over identitetsdannelsesprocessen er to primære teoretikere valgt ud til at forklare de bagrundsmæssige teorier bag identitetsdannelse. Der startes med at se på identitetsdannelsen på et gruppe niveau for så at gå helt ned til individ niveau. Udvalget består af følgende teorektikere, der skal afdække de centrale træk ved det senmoderne samfund; sociologen Anthony Giddens, den tyske socialpsykolog Thomas Ziehe og til sidst en række af forskellige teoretikere, der arbejder med narcissisme og anerkendelse hvor vi her er på individ niveau.

Anthony Giddens

Ifølge den engelske sociolog, Anthony Giddens, er der sket en ”radikalisering af moderniteten” [1]. Altså en overgang fra det moderne til det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved en samfundsmæssig dynamik med 3 afgørende faktorer; adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet. Disse lægger til grund for, at der sker stadige ændringer i det senmoderne samfund. Ved adskillelse af tid og rum menes der, at man i det traditionelle samfund var bundet til det sted, man boede og opholdte sig. Den teknologiske udvikling har medvirket til, at de gamle afstande er blevet brudt ned, og vi er blevet uafhængige af stedet og de grupper [2] vi førhen tilhørte, såsom familie, lokalsamfund osv. Via. internettet og nye former for transportmidler kan man hurtigt komme i kontakt med andre, ligemeget hvor de opholder sig. Vi kan interagere uden egentlig at have mødt personerne ”face to face”.

                           3
Derudover er aftraditionalisering et vigtigt begreb i socialiseringen, og dette betyder at alt

sættes til diskussion. Vi accepterer ikke overleverede normer, værdier og traditioner, vi vil selv ud og skabe vores egne. Nye informationer og viden om tilværelsen skaber en øget refleksivitet, hvilket er positivt, da man har muligheden for at skabe sin egen identitet.

1

Rasborg, Klaus m.fl. (1998) s. 46

2

Gruppe niveau som står beskrevet i indledning til afsnit.

3

Rasborg, Klaus m.fl. (1998) s. 48

Side 7

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 5 af 27

Thomas Ziehe

Ligesom Giddens mener Thomas Ziehe, at man i det senmoderne samfund har en positiv

                                                         4
mulighed for at skabe sin egen identitet. I den kulturelle frisættelse skaber man, gennem

øget individualisering og socioøkonomiske forandringer [5], frihed til at foretage valg, uafhængigt af tidligere normer og værdier som, ens forældre og lokalsamfund er knyttet til.

Den øgede refleksivitet^{6} i forbindelse med den kulturelle frisættelse har medført

formbarhed [7], hvilket vil sige, at alt kan formes efter eget ønske og man har som individ

uanede muligheder i forhold til tidligere. Ziehe påpeger, at der er en ambivalens^{8} med den

store frihed og uanede mængder af muligheder.

Den øgede mængde af muligheder har medført en øget mængde ansvar ifølge Ziehe. For at takle disse uanede mængder af muligheder, påpeger Ziehe tre nødvendige orienteringsmekanismer [9], altså tre måder at orientere sig på. Det første er subjektivisering, hvilket er søgen efter nærhed, en unik identitet og det at skille sig ud fra mængden. Det andet er ontologisering som er en søgen efter en overordnet mening med tilværelsen og en sikkerhed i denne, hvilket ofte foregår gennem trosretninger eller alternative behandlingsformer. Den tredje er potensering, hvilket går ud på, at man opsøger intensitet i tilværelsen i form af f.eks. ekstremsport eller kropsudsmykning. Disse tre orienteringsmekanismer medvirker altså til, at man i det senmoderne samfund skal vise omverdenen, at man er en person af betydning og værdi.

Narcissisme, anerkendelse og iscenesættelse

Narcissisme

For at opnå større forståelse for hvilke mekanismer der er vigtige i forhold til identitetsdannelse i dag, ser man på begrebet narcissisme. Grundlæggende defineres narcissisme som ”selvoptagethed, selvfølelse eller kærlighed til sig selv” [10]. Dog har vi med et

4

Christoffersen, Mogens Nygaard m.fl. (2006), s. 23

5

Bundgård, Maria m.fl. (2009) I-bog

6

Christoffersen, Mogens Nygaard m.fl. (2006), s. 23

7

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2010) I-bog

8

Bundgård, Maria m.fl. (2009) I-bog

9

Bundgård, Maria m.fl. (2009) I-bog

10

Gyldendal: ”narcissisme”

Side 8

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 6 af 27 begreb at gøre, der har ændret sin betydning op gennem samfundshistorien. Det drejer sig om et menneskes behov for accept og anerkendelse i tilværelsen, og at der er opstået et samfundsmæssigt fænomen, som narcissistisk selviscenesættelse, hvilket er blevet et centralt begreb i det senmoderne samfund. Med dette, retter vi interessen imod os selv, hvilket fører til denne selvoptagethed og selviscenesættelses ’hungren’ hos individet. I forhold til identitetsdannelse ser man på, at man i den naricssitiske kultur iscenesætter sig

selv gennem de sociale medier. I værste fald kan de narcissistiske tendenser^{11} blive en

psykisk lidelse ifølge psykoanalysens skaber, Sigmund Freud [12]. Freud skriver også om jeg-

                                                 13
idealet som er ”individets løbende identifikation med andre” .

Socialpsykologen, Abraham Maslow, ser på udviklingen hos det moderne menneske og han har opstillet Maslows behovspyramide [14] som indeholder de fem niveauer; de basale, fysiologiske behov, tryghedsbehov, sociale behov, egobehov og selvrealisering.

Hos det senmoderne menneske er de to øverste lag af pyramiden kommet i fokus; egobehov og selvrealisering. Egobehov ligger næstøverst og indbærer behov for kærlighed, anerkendelse, opmærksomhed og status. Selvrealisering er øverst og indebærer at man søger nye udfordringer, man skal nå så langt som man kan og dertil opfylde sin dybere længsel.

Anerkendelse

Denne tidligere omtalte ”anerkendelse” er et begreb af den tyske sociolog og filosof, Alex Honneth [15]. Han inddrager begrebet i hans anerkendelsesteori. For Honneth er anerkendelse

                                                        16
”den ekspressive handling, hvorved et andet individ gives anseelse ”. Honneth mener, at

selvrealisering er betingelsen for denne anerkendelse. Dette anerkendelses begreb er delt i tre sfærer; privatssfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære [17]. Da fokus er på identitetsdannelsen gennem sociale medier, er privatssfæren og den solidariske sfære i

11

Jensen, Lars Lundman (2011) kap. 5

12

Gyldendal: ”Sigmund Freud”

13

Jørgensen, Carsten René (2008), s. 145

14

Bundgård, Maria Bruun (2009) kap. 4

15

Gyldensdal: “Alex Honneth”

16

Jensen, Lars Lundmann (2011), kap. 3

17

Jensen, Lars Lundmann (2011), kap. 3

Side 9

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 7 af 27 fokus. I privatssfæren opnår man anerkendelse i de nære relationer såsom kæreste, familie og venner. Derudover er der lagt fokus på den solidariske sfære og denne består af de kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Her deles fælles værdier og normer og er medvirkende til at danne grobunden for det grundlæggende selvværd [18]. Hermed bliver man i disse fællesskaber anerkendt som et individ, hvilket er en vigtig del af fællesskabet.

Iscenesættelse

Grundlæggende er selviscenesættelse ”at præsentere sig for omverdenen på en måde, som

på sandfærdig måde afspejler, hvem man er”^{19}. Når man taler om selviscenesættelse

gennem medier, har man i denne tertiære socialisering mulighed for at skabe sin egen identitet, som både Giddens og Ziehe omtaler. Gennem de sociale medier, såsom facebook, kan man i dag iscenesætte sig selv, som man ønsker det. Iscenesættelsen hører under Ziehes begreb om formbarhed som nævnt tidligere. Man danner i dag sin egen identitet gennem sociale medier.

Med fokus på et af de mest udbredte sociale medie, Facebook, har dette sociale medie i dag en dobbeltfunktion [20]. Da Facebook blev skabt i starten af 2004 lå brugerantallet året efter allerede på 1 million og i 2012 lå antallet på 1 milliard [21]. Dette svarer til at ca. hver 7. har en Facebook bruger. Disse tal indikerer, hvor stor indflydelse Facebook har fået med tiden, og hvor en af funktionerne er, at man kan ’pleje’ og ’pynte’ sin profil og hermed forme den som man ønsker [22] og vil have det. Det er altså muligheden for at åbne op til det private rum, der giver anledning til denne formbarhed af identiteten.

Den anden funktion er, at det virker pirrende og fristende at kigge på andres profiler og samtidig se på, hvordan andre fremstiller sig selv og fremstilles af andre via. facebook ’tags’ osv. Selviscenesættelsen appellerer altså til ønsket om status og anerkendelse, og dette hænger sammen med den narcissistiske kultur som bliver omtalt af historikeren Christopher

18

Jensen, Lars Lundmann (2011), kap. 3

19

Hanson, Torben. (2003), s. 24, ll. 7-9

20

Granild & Haaning (2011), s. 9

21

Gyldendal: ”Facebook”

22

Granild & Haaning (2011), s. 9

Side 10

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 8 af 27

Lasch [23]. Den teori, han fremfører, drejer sig om individualismen og denne nye ”jeg-kultur” der fokuserer på at fremme selvet til det man ønsker. Narcissisme tendenser, anerkendelse og iscenesættelse er alle noget der er vigtigt for at forstå identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvor de sociale medier er i fokus.

Delkonklusion

For at opsummere er det en vigtig pointe, er man i det senmoderne samfund ikke længere er bundet til tid og sted. De overleverede normer og værdier accepteres ikke. Man har en frihed til at gøre, hvad man vil og forme egen identitet, dog følger et ansvar. Man har brug for at orientere sig i samfundet, og disse måder at orientere sig på er vigtige for at give individet det holdepunkt, som var grundlæggende i det traditionelle samfunds tro på autoriteter. Der ses narcissistiske tendenser, som er en del af behovspyramiden; egobehov og selvrealisering. Man har derudover brug for anerkendelse i det private og større fællesskaber. Denne selviscenesættelse appellerer altså til et ønske om status og anerkendelse, som mange i dag opnår gennem brugen af de sociale medier. Dette underbygger en forståelse for analysen af ”Catfish” og en af hovedpersonerne, Angelas, handlinger.

23

Jensen, Lars Lundmann, (2011) kap. 3

Side 11

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 9 af 27

2. Analyse af Catfish

Resumé

                       24
Tv-dokumentaren, ”Catfish” , fortæller historien om den unge fotograf, Yaniv [bliver kaldt

Nev], og det forhold, han opbygger gennem Facebook til en række personer, han aldrig har mødt. I 2007 modtager Nev et maleri af et af hans billeder, der har været i avisen.

Kunstneren er den kun 8-årig pige ved navn Abby. Efterfølgende får Nev kontakt med Abby gennem facebook og han møder dertil moderen, Angela, halvstoresøsteren Megan og en lang række af andre personer i dette selvkonstruerede facebook-fællesskab.

Nev opbygger et virtuelt forhold til Megan og efter en del følelsesmæssig indflydelse fra Nev, finder han ud af, at der ikke findes nogen Megan. Ud af de 15 personer han har mødt over Facebook, er det kun Abby, Angela og faderen, Vince, der er virkelige personer. Angela er den person der har styret det hele og da Nev konfronterer hende i slutningen, tilstår hun det hele. Dette forløb over en periode på ca. 9 mdr. I den følgende analyse er fokus på Angela, da hun er den person der bedst illustrerer identitetsdannelsens processer i det senmoderne samfund.

Hensigten med dokumentaren

Det første der falder seeren ind i tv-dokumentaren ”Catfish” af Joost og Schulman fra 2010, er chokket over, hvor meget man kan lege med identiteten gennem Facebook. Den er instrueret af Nevs bror, Ariel Schulman og hans ven Henry Joost.

Dokumentarens idé og formål er at vise ”resultatet” af Facebooks enorme indflydelse i identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Hensigten med dokumentaren er også at den skal fungere som en øjenåbner, for senmodernitetens netværksindivider. I en netartikel af CNN møder vi Schulman der kommenterer: “For many people the life that they lead on the Internet, which can be exciting, interesting, and can be filled with hopes and dreams that are perhaps outside of the actual range of their situation, is a big distraction and keeps them from living their real lives” [25]. Bag denne udtalelse mener Schulman, at hensigten er at oplyse

24

Catfish (2010)

25

CNN staff. CNN.

Side 12

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 10 af 27 og informere de mange brugere af de sociale medier om, at man skal huske at leve sit virkelige liv. Derudover at man skal være opmærksom og forsigtig med brugen af de sociale medier og tænke efter, hvilke dele af privatlivet man fremlægger for offentligheden.

Joost og Schulmanns brug af virkemidler

”Catfish” er en tv-dokumentar i en interaktive fremstillingsform [26]. Den interaktive dokumentartype forsøger, at afdække en virkelighed set med en bestemt vinkel. I dette tilfælde drejer det sig om, at Schulman og Joost selv optræder som en del af den skildrede virkelighed. I Catfish ser vi begge instruktører optræde både som stemme bag kameraet, men også i billedet. Instruktørene deltager i handlingen og iscenesætter selv den virkelighed, man ser. Der benyttes også konfrontations-journalistik [27] da man som seer oplever at hovedpersonen, Nev, konfronterer problematikken med Angela for at finde frem til en afklaring på hans spørgsmål og tanker. Alt dette sker altså uden en reel aftale om et møde.

Derudover ser man også en spændingsopbygning fra da Nev får kontakt med Abby og hen til dér hvor Angela bliver afsløret. Efterfølgende opbygges der et forhold til familien, især Megan, og til sidst sammensluttes det hele i point of no return, hvor Nev finder ud af, at Megan og resten af personerne ikke er dem de udgiver sig for at være. Disse elementer er en del af berettermodellen [28] som normalt bruges i fiktion.

Dette kan lede til en diskussion om hvorvidt vi i Catfish taler om fakta eller fiktion. Man ser også en konfliktoptrapning ved at Nev oplever flere og flere ting ved forholdet til hele denne familie, der ikke stemmer overens. F.eks. såsom at Megans sange hun siger hun har sunget, ligger på youtube, og at da Nev og de andre forsøger at finde huset hvor Abby bor, så kører de forbi bygningen hvor Nev fik af vide at Abbys galleri ligger, og bygningen viser sig at være tom. Der er derfor meget der indikerer at vi taler om en interaktiv dokumentar, men der fremkommer alligevel nogle træk fra den oberverende dokumentar, da vi ser de to instuktører som ”detektiver”, der har til formål at afsløre og sætte fokus på uretfærdighed.

26

Granild, Dorthe Schmidt & Haaning, Jens (2011), s. 7

27

Larsen, Ole Schultz. “Genre”. “Dokumentarfilm”.

28

Gyldendal. DanskLexMellemtrin. ”Berettermodel”.

Side 13

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 11 af 27

Denne dokumentartype medvirker til at fremme forståelsen for hvordan identitetsdannelse kan foregå i det senmoderne samfund.

Ved brugen af det håndholdte kamera og skærmbillder fra facebook og google earth, det får seeren til at føle sig som en del af handlingen og det medvirker samtidig til en større indsigt i det hele og understreger også ligheden mellem seeren der lever i det samme samfund som det handlingen foregår i, altså får man muligheden for at relatere sig til det der sker for hovedpersonen. Man lader seeren være en del af dokumentaren hvilket er med til at repræsentere hvordan man kan opleve en sådan situation i det senmoderne samfund. Det håndholdte kamera medfører at dokumentarens historie bliver virkelighedsnært. Man har forsøgt at understrege at det er en virkelig historie og det bevirker at man hele tiden som seer er placeret i samme sted som Nev og hans venner. Interessen hos seeren fastholdes ved dette filmiske virkemiddel.

Filmens tematik er online kommunikation og netværksindivider. I dokumentaren zoomer man i begyndelsen ud fra en globus som så bliver til et Universal-logo, hvilket ser ud som om det er lavet med et grafikkort. Man ser derefter et skærmbillede af en Facebook-side der skal til at afspille en video. Dette får seeren til at kunne relatere til brugen af det sociale medie, og da ca. hvert 7. menneske har en facebook profil i dag [29], må oplevelsen være forholdsvis gennemgående hos seerne.

Dette betyder at tematikken allerede vises og understreges inden man ser noget reelt billede. Tale er den primære lydkilde og dette understreger hensigten med at lave en dokumentar der er virkelighedsnær. Der er også baggrundsmusik som skal bidrage til stemningen, men denne overdøver dog ikke talen og gør den tværtimod mere mystisk og spændende. Disse virkemidler er med til at fange seerens opmærksomhed og samtidig understrege hvilke medier der er brugt i dokumentaren, og som også indgår i identitetsdannelsen i det senmoderne samfund gennem medier.

29

Politikken

Side 14

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 12 af 27

Catfish og Giddens teorier

I ”Catfish” viser Giddens teorier sig tydeligt. Det ses at de gamle afstande er brudt da Nev og Angela bor i henholdsvis Michigan og New York. Disse personer er dermed blevet uafhængige af tid og sted. Nev har et af hans fotografier i en avis i New York, hvilket Abby i Michigan ser, formentlig på nettet, og derefter maler det og sender det til ham. Adskillelse af tid og rum viser sig, udover det ovenovernævnte, ved at hun opbygger sociale relationer til Nev gennem Facebook. Det er ikke nødvendigt for en person i dag at have mødt personer face to face for at lære vedkommende at kende, fordi de sociale relationer kan opbygges gennem facebook. Man kan dog ikke være sikker på at disse personer er dem de udgiver sig for at være. Angela spiller et slags rollespil, da hun med sine 15 oprettede facebookprofiler på personer der ikke findes, formår at danne et fællesskab i det offentlige cyberspace [30]. Hun lader til at nyde at lade fantasien slippe løs og samtidig være rolig da hun ikke er i direkte konfrontation i kontakten med Nev og på denne måde er hun ikke i samme grad udsat for at tabe ansigt.

Da Angela var ung opnåede hun aldrig drømmen om at blive en kendt kunstner og udgive hendes billeder på et galleri, hertil var hun også danser, men nåede aldrig til tops. Angela

fortæller Nev: ”I guess I threw it away, really, I threw it away to have a good time”^{31}. Dette

fortæller at hun stadig ærger sig over at hun ikke greb chancen da den var der. Angela havde drømme og mål som ung, men disse fik hun aldrig udlevet. Denne dokumentar viser hvordan hun prøver at udleve disse drømme gennem hendes datter Abby og den imaginative halvstoresøster til Abby, Megan. De narcissistiske tendenser som nævnt tidligere, træder her i kraftig karakter da Angela formår at komme tæt ind på livet af Nev. Hun påvirker Nev følelsesmæssigt og får stor indflydelse i hans liv, dog uden at tænke på hvordan hun med sine løgne om sin identitet sårer et andet menneske.

Udover tid og rum påpeger Giddens teorien om aftraditionalisering. Man kan forestille sig at Angela har en række overleverede værdier og normer, dog bryder hun ud af disse og skaber sine egne ønskeidentiteter gennem facebook. Hun reflekterer over det hun har og ser ved

30

Granild & Haaning (2011), s. 10

31

Catfish (2010) [tid: 1:16:55]

Side 15

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 13 af 27 hjælp af den nye teknologi, i dette tilfælde Facebook, muligheden for at skabe en anden identitet som bliver en drømmeidentitet. Dermed bruger hun Facebook til at realisere de ovenovernævnte drømme og ambitioner hun aldrig fik udlevet som ung.

Catfish og Ziehes teorier

Hvis man kort sammenfatter Giddens og Ziehes teorier, er der et fællestræk ved at de begge har et positivt syn på friheden til at foretage valg og at være uafhængig af tidligere normer og værdier. I Catfish ser man de konsekvenser der er ved muligheden for denne formbarhed og kulturelle frisættelse. Det er her at den narcissistiske selviscenesættelse tager form.

Angela sætter selvet først og glemmer de mennesker det har konsekvenser for. Med den kulturelle frisættelse følger øget individualisering og det står da klart, at Angela er præget af denne øgede individualisering og da hun som individ i et netværkssamfund er stor forbruger af facebook bliver hun dermed påvirket af mediernes budskab. Dette budskab er ofte at man skal være unik og speciel for at opnå berømmelse. I bund og grund vil Angela fremhæve sig selv ved at udleve hendes drømme gennem facebook og blive en anerkendt kunstner. Hun vil altså søge efter at opnå de drømme hun havde da hun var ung. Det lader til at Angela har følt behovet for at udtrykke sig selv via. Facebook og som hun selv beskriver det: ”So a lot of the personalities that came out [gennem Facebook] were just fragments of myself.

Fragments of things I used to be, wanted to be, never could be”^{32}. Dette er grunden til at hun

har handlet som hun har gjort og forsøgt at opnå hendes mål gennem Facebook.

Formbarhed ses også i dokumentaren, da Angela, via. facebookprofilerne, former sin egen tilværelse efter eget ønske. Ziehe taler også om ambivalens i og med at den øgede mængde af muligheder har medført øget mængde ansvar. Dette ses i dokumentaren da hun bruger de uanede mængder af muligheder hun har, men ikke står til ansvar for hendes handlinger. Dog undskylder hun til sidst i dokumentaren, men på dette tidspunkt har hendes handlinger allerede påvirket Nev og hans følelser. Hun tænker ikke på hvad hendes handlinger har af konsekvenser for andre, i dette tilfælde, Nev.

Dertil ses også at Angela gør brug af de orienteringsmekanismer som Ziehe omtaler. Til at begynde med ses subjektivisering, da Angela søger efter nærhed gennem Megan. Vi får ikke

32

Catfish (2010) [tid: 1:17:03]

Side 16

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 14 af 27 yderligere information om Angela ikke opnår denne nærhed i forholdet til sin mand og datter. Angela får igennem Megan skabt denne unikke identitet som Ziehe taler om, da Megan er en person der indebærer en række medieliserede ”identitetskrav” såsom at være pæn, slank, model, danser og sanger. Angela opnår en unik identitet gennem Megan og opnår nærhed i forholdet til Nev. Hun oplever at blive værdtsat af Nev i hendes rolle som Megan. På baggrund af denne subjektivisering kan det påstås at hvis Angela ikke har opnået denne nærhed, så søger hun at finde en mening med livet [33] hvilket er en af orienteringsmekanismerne: ontologisering. Angela søger efter en overordnet mening med tilværelsen og sikkerhed. Derudover ses en potensering hos Angela, da hun forsøger at opsøge intensitet i tilværelsen; hun keder sig som Angela. Derfor vil hun skabe noget dynamik ved at udgive sig for at være en anden. Disse orienteringsmekanismer bruger Angela til at vise omverdenen at hun er en person af betydning.

Dette kan ofte have en begrundelse mediernes påvirkning om det ”unikke jeg”, og har for Angelas vedkommende ført til lavt selvværd og en ekstrem søgen efter bekræftelse. Dette fører til en stor mængde af frustrationer hos Angela hvilket ses da hun sidder og snakker med Nev: ”I don’t know, its like I gave up, a lot of myself and I don’t know most days who I

am”^{34}. Hun har måttet tage sig af Vinces to handikappede drenge fra hans tidligere ægteskab

og samtidig opgive hendes karriere, da drengene tog alt hendes tid. Derfor oplever hun en

mangel på ontologisering^{35}, mening med livet, og samtidig en mangel på formbarhed^{36} i

hendes ’virkelige’ verden.

Catfish, narcissisme og anerkendelse

”Catfish” illustrerer den individuelle narcissistiske iscenesættelse gennem medierne, som Lasch omtaler i hans teorier om det senmoderne samfund. Angela er i virkeligheden en person der udefra set har et godt liv. Hun har en sin familie og stort hus der al sammen skaber tryghed i hendes tilværelse. Hun søger dog efter de to øverste behov, nemlig

33

Gymportalen (2011) s. 34

34

Catfish (2010) Joost og Schulman [tid 1:17:57]

35

Se uddybelse af begreb: afsnit 1

36

Se uddybelse af begreb: afsnit 1

Side 17

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 15 af 27 egobehov og selvrealisering. Disse behov for anerkendelse og opmærksomhed får hun opfyldt gennem iscenesættelsen af Megan og Abby. I det ni måneder lange forløb hvor Angela havde kontakt til Nev, fik hun opfyldt behovet for at selvrealisere sig selv gennem nye udfordringer i kontakten til Nev og med at styre alle 15 facebook profiler. Hun prøver at nå så langt som hun kan, men ved inderst inde at hun nok bliver opdaget på et tidspunkt. Det er længslen efter at opnå hendes drømme der får hende til at opnå dem gennem Facebook.

Angela stræber efter accept og anerkendelse fra andre, men hun er nået til et punkt i hendes liv hvor hun ikke længere er tilfreds med det hun har. Hun har opnået at danne en familie, men dette er ikke længere nok da hun også står uden job og hermed har følelsen af ikke at høre til. Derfor søger hun denne accept og bekræftelse fra andre, selvom hun stadig får dette fra den nære socialisering; hendes familie.

Jeg-idealet - etiske og moralske idealforestillinger

Mens man løbende sammenligner sig med andre gennem sociale medier, opnår man, hvad

                        37
Freud ville kalde, et jeg-ideal

. Angela har, siden hun ikke greb muligheden for at blive en professionel danser eller udgive hendes kunst, haft brug for at udføre disse. Overjeg’et indebærer de normer og værdier der er blevet tillagt én og dette fungerer som en ”indre

                                       38
referenceramme for individets ageren i verden”

. Dertil rummer jeg-idealet ”en række mål

                                        39
og ideale forestllinger om selvet og omverdenen” .

Disse mål og ideale forestillinger om selvet og omverdenen er for Angela at opnå denne anerkendelse for hendes kunst og på anden vis opnå at være den unikke person, som Megan er. Da Angela ikke har opnået disse mål da hun var ung, har det haft stor betydning for hendes identitet og dets udformning. Jeg-idealets ideale forestillinger om selvet og omverdenen, at sådan skal jeg være eller blive, er noget der står meget tydeligt hos Angela som person. Hun oplever at hendes identitet ikke er stabiliseret på grund af at hun givet afkald på hendes karriere og drømme og i stedet har måtte fokusere på andres behov. I dag

37

Jørgensen, Carsten René (2008) s. 145

38

Jørgensen, Carsten René (2008) s. 146

39

Jørgensen, Carsten René (2008) s. 146

Side 18

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 16 af 27

                                 40
har man den aktuelle selvrealiseringskult

, som psykolog Carsten René Jørgensen omtaler. I denne moderne kult, tager man afsæt i en manglende forståelse for at der er sammenhæng mellem overjeg’et og jeg-idealet. Denne sammenhæng er noget som Angela mangler.

Delkonklusion

Overordnet set fungerer denne dokumentar som en øjenåbner for samfundets medieforbrugere i dag. Den viser hvordan online kommunikation foregår i dag og hvordan netværksindivider kan agere. Seeren kan samtidig relatere til brugen af Facebook. Angela har fået anerkendelse og nærhed gennem hendes forhold på Facebook, men det er positivt at hun nu har indset realiteterne. Dokumentaren er et billede på hvad man kan udsættes for på et socialt medie og opfordrer til at man stadig skal huske at bevare de fysiske relationer.

I det følgende afsnit vil der fokuseres på en yderligere diskussion af de ovennævnte måder at socialisere sig på gennem sociale medier.

40

Jørgensen, Carsten René (2008) s. 146

Side 19

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 17 af 27

3. Diskussion

Brugen af sociale medier til selviscenesættelse og identitetsdannelse

Hvis vi zoomer ud og ser på de mekanismer der indgår i identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, står det klart at mediesocialisering har stor betydning. Der er både fordele og ulemper ved selviscenesættelse og identitetsdannelse gennem sociale medier. I analyse afsnittet om Catfish er det i høj grad ulemper der belyses. For at fremhæve både fordele og ulemper, vil jeg i dette afsnit inddrage sekundær litteratur.

Det stigende forbrug af sociale medier har ført til stor debat om hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge de sociale medier til identitetsdannelse og selviscenesættelse. De gamle teoretikere, Giddens og Ziehe, fremlagde nogle teorier om det moderne samfund som i og for sig stadig har stor betydning i dag. De dragede konklusionerne at det var positivt at kunne forme sin egen identitet og ikke være afhængig af sociale relationer. De så at man har en positiv mulighed for at skabe sociale relationer på trods af store afstande. Ifølge Giddens og Ziehe anses identitetsdannelse gennem sociale medier noget positivt da mediet tillader at ”der kan afprøves grænser, forskellige faces og derfor hjælpe individet med at konstruere dets identitet(er).” [41]. Angela har startet med at afprøve grænser, og har forsøgt at skabe en identitet, men det har for hende taget overhånd, hvilket må være en ulempe ved de sociale medier, fordi man som bruger har fuldstændig frie hænder, og der er ikke nogen der fortæller en hvornår man skal ”stoppe”.

Desuden er der også en hvis tryghed ved at der bliver opretholdt en distance til respondenterne til det man har ’postet’ eller skrevet. Man står ikke i direkte konfrontation og der er derfor ikke risiko for at tabe ansigt. Der er en stor frihed til at definere hvem man er gennem Facebook og fremstille sig som man har lyst til. Som can.mag. Karina Søby Madsen skriver; ”Hvis man har en Facebook-profil, så ved man, hvor ofte folk skifter deres profilbilleder ud, og så har man måske også fornemmet, at en ikke ubetydelig del af de sociale netværk handler om identitetsskabelse, eller måske ligefrem om

41

Roskilde Universitet.

Side 20

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 18 af 27

                42
selviscenesættelse.” . Karina Søby Madsen henviser også til ”de 9 facebook-typer” som er

fremsat af kommunikationsrådgiver, Henrik Byager. Disse forskellige typer af facebook brugere viser at nogle brugere offentliggører mere af deres privatliv end andre. Dog danner de alle en identitet på baggrund af at de viser hvor private de er på Facebook.

Aftraditionaliseringen, som Giddens benævner, giver individer i det senmoderne samfund mulighed for at skabe sig en ny identitet. Hertil gør sociale medier som Facebook det lettere, fordi man har mulighed for at skabe en del af sin virtuelle identitet gennem Facebook. Hvis man ikke føler sig tilpas i det samfund og nærmiljø man lever og er vokset op i, så er det nemt at skabe en ny tilværelse og et nyt netværk et andet sted, måske i et andet land, der kan opfylde de ønsker man har om et personligt tilpasset nærmiljø.

Dét er hvad Angela har formået. Hun har gjort brug af Facebook til at skabe en virtuel identitet og har gennem kontakten til Nev fået den kontakt og nærhed hun måske har savnet. Hun er et billede på denne aftraditionalisering, da hun ikke accepterer de normer og værdier der er i familien, men derimod sætter disse til diskussion. Hun har muligheden for at gøre noget ved den anerkendelse hun mangler og den opnår hun ved at danne sin identitet på Facebook for så at have kontakt til Nev der kan hjælpe med at give den anerkendelse hun føler hun mangler. Det kan måske være en fordel i forhold til de åbne landegrænser, der har gjort kommunikationen lettere i takt med globaliseringen. Dette gør at man i arbejds- og studiemæssige sammenhæng har flere muligheder, men også at man kan lære af andre lande.

Sociale medier kan også hjælpe til at effektivisere relationer mellem mennesker [43], og man kan holde kontakt med bekendtskaber man ikke så ofte ser, da de måske bor langt væk. Den øgede refleksivitet, som Ziehe omtaler, er vigtig i forhold til at man reflekterer over ens egen identitet når man danner identitet på facebook. Det er en fordel at man er bevidst om hvem man selv er og hvem andre er. Angela er også bevidst om hvem hun er på facebook, men dog kun som den virtuelle rolle, Megan. Dertil kan man sige at relationerne mellem Angela

42

Faktalink

43

Faktalink

Side 21

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 19 af 27 og Nev bliver effektiviseret, da de hele tiden har mulighed for at være i kontakt gennem Facebook.

Som det ses i analysen, er Angela også påvirket af adskillelsen af tid og rum som Giddens taler om. Det er fordelagtigt for hende, at man ikke længere er påvirket af den sociale arv.

Det er fordelagtigt i og med at hun kan skabe sin egen identitet og vise egne kompetencer, resurser og hermed forhåbentlig opnå en form for anerkendelse og bekræftelse. Dette er hvad hun søger gennem identitetsdannelse på Facebook og det opnår hun i kontakten til Nev. Det, at hun har muligheden for at skabe disse identiteter og opnå anerkendelse, er måske en fordel for hendes selvværd og selvtillid i en vis grad. Det er positivt at man har mulighed for at forme sin identiteten, da man kan selv bestemme hvilket billede man viser udadtil. Angela føler muligvis at det giver hende en vis form for status at skabe sin idenitet gennem de sociale medier og opnå kontakt til andre.

De tre orienteringsmekanismer som er omtalt i afsnit 1, siger hver især noget teoretisk der kan ses som enten en fordel eller en ulempe. Subjektivivsering, som omtales, kan sige noget om hvordan Facebook kan give mulighed for at man som individ kan skille sig ud ved frit at kunne forme sin identitet. Dette kan i visse tilfælde være positivt, såsom når Angela får opmærksomhed fra Nev ved at skille sig ud, ved at være unik ligesom Megan er. Hun er en person der kan alt; hun er model, sanger, danser osv. Angela søger vel en form for nærhed og føler at hun opnår denne via. hendes identitet på Facebook. Dette giver om ikke andet hendes ”virtuelle-jeg” et selvtillids boost. At føle at der er en mening med tilværelsen, er en vigtig del af identitetsdannelsen, spørgsmålet er hvordan man opnår denne. Her træder begrebet ontologisering i kraft. Facebook kan på sin vis være med til at skabe en refleksiv proses hos individer i det senmoderne samfund i forhold til at forsøge at skabe en mening med sin egen tilværelse i livet. Herunder tænkes på især unge mennesker der skal finde ud af hvem de selv er, og måske i høj grad bruger Facebook som en del i dette led. I en digital verden som denne kan dette på en måde være positivt i en vis grad, så længe det ikke tager overhånd og at der er kontrol med det. Angela har sandsynligvis brugt Facebook til en søgen efter mening hvilket igen kan have været en fordel for hende, inden det tog overhånd, da hun ikke formåede at stoppe ved grænsen. Potensering, altså hvor man opsøger intentitet i tilværelsen, kan muligvis betragtes som dér hvor grænsen går i forhold til brugen af

Side 22

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 20 af 27

Facebook i et identitetsdannelsesled. Her kunne det tænkes at man ikke bør søge intensitet i sin tilværelse gennem Facebook, da denne intensitet i så fald kan risikere at være fra et falsk grundlag. Angela er netop et eksempel på en person der har benyttet Facebook til at skabe en intensitet i hendes tilværelse. Det er her det synes at have taget overhånd for hende. Hun har brugt Facebook så intenst og skabt en identitet hun ikke har kunne slippe ud af. Måske er den ”viruelle identitet” hos hende i virkeligheden blevet mere til hendes egen følelse af den mest rigtige identitet frem for den hun i virkeligheden er? Dette fører til den ulempe der er ved disse virtuelle identiteter. Den virtuelle identitet man har på facebook kan blive til den man føler er mest rigtig og derved glemmer man hvem man er i virkeligheden.

Man kan sige at adskillelsen af tid og rum både kan være positivt i identitetsdannelsen gennem Facebook, da man er uafhængig, men samtidig kan det også skabe nogle ulemper.

Man vil i dette tilfælde mangle den rent fysiske nære socialisering, der er vigtig for identitetsdannelse, da man ikke kun kan opbygge sin identitet gennem det viruelle online-liv, men man har som menneske helt grundlæggene også behov for nogle menneskelige relationer, da dette er menneskets natur og stadig en del af vores måde og skabe identitet på. Angela oplever en form for styrkelse af hendes selvværd og selvtillid gennem identitetsdannelsen på Facebook, men der er også nogle ulemper for hende, da hun ikke formår at kunne opretholde disse usande identiteter. Efter et stykke tid bliver det muligvis for uvirkeligt for hende, hun indser i hvert fald at det ikke er holdbart kun at leve et virtuelt liv. Her når hun til en selverkendelse omkring dette, efter det har taget overhånd, at det jo ikke er en reel identitet, men den identitet hun reelt ønsker at have i virkeligheden. Dette kan skabe nogle uoverensstemmelser mellem hendes ’online’ overjeg og hendes reelle

’overjeg’. Disse uoverensstemmelser siger ligeledes noget om, hvordan det kan ses som en ulempe at lade de sociale medier som Facebook styre ens identitetsdannelse, måske også fordi man kan risikere at få skabt en identitet som man egentlig har svært ved at leve op til i den virkelige verden.

Samtidig kan det være en fordel i forhold til de mere ’usikre’ individer der muligvis kan få lidt selvtillid gennem de sociale medier, som de kan overføre til deres virkelige liv, dog uden at det tager overhånd, som er tilfældet med Angela i filmen og en ulempe for hende.

Side 23

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 21 af 27

Ambivalens, som Ziehe nævner er også noget der har en ulempe. På den ene side har vi mange muligheder og kan frit vælge hvad vi vil med vores liv, men på den anden side medfører det også at vi er tynget af det forventningspres disse valgmuligheder giver os [44].

Den store mængde af muligheder kan skabe stress over at man hele tiden skal foretage valg om hvordan man vil fremstå som individ osv. Man skal leve op til andres forventninger.

Teorien om narcissisme kan ses som en ulempe. Denne kan i bund og grund ses som en kritisk teori i forhold til selviscenesættelse og identitesdannelse gennem sociale medier som Facebook. Teoriens fokus er på selvoptagethed, selvfølelse og kærlighed til sig selv, som er med til at sige noget om at Angelas forhold netop har taget overhånd. Angela lever sit eget normale kedelige liv i løbet af dagen og om aftenen bruger hun alt sin tid på hendes virtuelle identitet i stedet for at pleje forholdet til datter og mand. Hun er jo netop selvoptaget, og har en kærlighed til sig selv som hun vægter højere, fordi hun ikke til at starte med overvejer de konsekvenser der eksempelvis er ved at udgive sig for at være en anden. Hvordan kan hun såre andre der tror godtroende på hendes ”uægte” Facebook-person? Dette er jo lige netop et eksempel på en narcissisme som hersker hos Angela, nok ubevidst, fordi hun ikke selv har opnået en erkendelse om det slev til at starte med.

Dette kan også kobles sammen med Maslows behovspyramide, da egobehov og selvrealisering er de øverste led og i dag led der kommer mere og mere i fokus. Angela stræber efter en form for selvrealisering og at opfylde sine egne egobehov gennem sin identitet. Dette gør hende blind for ulemperne, da hun i sin tilståelse faktisk også får det dårligt med at have løget overfor Nev og rent faktisk bedraget ham. Ulemperne ved brugen af sociale medier til selviscenesættelse og identitetsdannelse er mange. Da der er en tendens til at man på de sociale medier iscenesætter sig selv for at fremstå populær, kan brugere af de sociale medier også opleve konsekvenser da man hele tiden sammenligner sig selv med andre. De narcissistiske tendenser bliver altså et konkurrence ’mekka’ på sociale netværk.

44

Bundgård, Maria Brun m.fl. (2009) s. ID p. 194

Side 24

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 22 af 27

Delkonklusion

Catfish er på mange måder en dokumentar der forsøger at vise omverdenen resultatet af medialiseringens indflydelse og den massive brug af de sociale medier, her facebook.

Fordelen er at kunne forme sin egen identitet og skabe sociale relationer på trods af store afstande. Der kan på sociale medier som facebook afprøves grænser og forskellige faces.

Derudover er der en tryghed ved at der bliver opretholdt en distance til ens facebook ”venner”. Det er nemt at skabe en ny tilværelse og et nyt netværk og derved effektiviserer det relationer mellem mennesker. Det er en fordel at man er bevidst om hvem man selv er og hvem andre er. I Angelas tilfælde er identitetsdannelsen på Facebook en fordel for hendes selvværd og selvtillid og det er vigtigt selv at kunne bestemme hvilket billede man viser udadtil. Angela søger en form for nærhed og føler at hun opnår denne via. hendes identitet på Facebook. Hun opnår mening med sin egen tilværelse i livet.

Den virtuelle identitet man har på facebook kan blive til den man føler er mest rigtig og derved kan man glemme hvem man er i virkeligheden. Ved kontakt gennem Facebook mangler der den rent fysiske nære socialisering. Det er muligt at Angela kan danne en virtuel identitet på facebook, men dette er kun en midlertidig tilfredsstillelse af det hun føler hun mangler. De ’usikre’ netværksindivider kan muligvis få lidt selvtillid gennem de sociale medier, som de kan overføre til deres virkelige liv. Dog kan de store mængde af muligheder skabe stress over at man hele tiden skal foretage valg. Man skal derfor huske at pleje de nære relationer og ikke prøve at danne på et ikke reelt grundlag, som Facebook er.

Side 25

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 23 af 27

Konklusion

Det stærkt stigende forbrug af internettet og de sociale medier, såsom Facebook, har effektiviseret relationer mellem mennesker. Det har påvirket den måde vi agerer og opfører os på i det senmoderne samfund, hvor alle efterhånden er en del af de sociale netværk. Der er uanede mængder af muligheder for det senmoderne individ til at skabe sin egen identitet uafhængig af overleverede normer og værdier. Dette betragter flere sociologer som noget positivt og andre som noget negativt. Det negative er at mange muligheder fører til et øget ansvar. Dette ansvar fører til en stor usikkerhed, da man er sin egen autoritet og derfor selv skal træffe de rigtige valg. Man havde i det traditionelle samfund havde en række forudbestemte valg, hvilket man ikke har i dag. Fællesskaberne udlejres, da man oplever en øget individualisering og hermed søger mange mod netværksfællesskaber, såsom Facebook.

Tv-dokumentaren, Catfish, giver et indblik i hvordan man som netværksindivid kan snyde andre ved at udgive sig for at være en anden, og selv blive snydt. Hovedpersonen, Angela, opnår den nærhed og anerkendelse gennem hendes forhold til Nev, som hun mangler.

Ulempen er at det positive kun er kortvarigt, da hun til sidst bliver afsløret. Der er altså fordele og ulemper ved sociale medier og brugen af disse, og derfor ligger ansvaret hos individet selv hvordan det skal navigere i det sociale netværk.

Underskrift: _______________________

d. [navn fjernet]

Side 26

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 24 af 27

Litteraturliste

Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen. ”Luk samfundet op!” Columbus, 2010. (I-bog) Bundgaard, Maria m.fl. ”Sociologisk Set”. Systime, 2009. (I-bog)

Christoffersen, Mogens Nygaard. ”Ungdomssociologi”. 2. udgave. Columbus, 2008. (bog) CNN. “TV show 'Catfish' focuses on fake Internet relationships”. Internetadresse:

http://edition.cnn.com/2013/01/16/sport/manti-teo-controversy-catfish/. Besøgt d. 18-12-

2013. (internet)

Granild, Dorthe Schmidt og Jens Haaning. ”Medier i dansk”. 1. udgave. Systime, 2011. (bog) Gyldendal. ”Berettermodel”. Internetadresse:

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMellemtrin/berett

ermodel.aspx. Besøgt d.

Gyldendal. ”Narcissisme”. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapif
ormer_og_begreber/narcissisme. Besøgt d. (internet)

Gymportalen. ”Thomas Ziehe - Formbarhed i det senmoderne samfund”. Internetadresse:

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17101. Besøgt d.

Hanson, Torben. ”Selviscenesættelse - hvorfor? Hvordan?”. Aschehoug, 2003. (bog)

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4958/1/identitet%20p%C3%A5%20facebook.pdf.

Besøgt d.

https://sites.google.com/site/danskfag/medier/film/dokumentarfilm-og--genrer. Besøgt d.

d.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/facebook/facebooks-betydning. Besøgt

d.

Jensen, Lars Lundmann. ”Hvem er jeg?”. 1. udgave. Frydenlund, 2006. (I-bog)

Jørgensen, Carsten René. ”Identitet: ”Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver”. 2.

udgave. Hans Reitzels Forlag, 2009. (bog)

Madsen, Karina Søby. ”Facebooks betydning”. Internetadresse:

Ole Schultz Larsen. Google Sites. “Dokumentarfilmgenre”. Internetadresse:

Side 27

[navn fjernet] │3.f │SRP - Identitetsdannelse │Odense Katedralskole │december 2013 Samfundsfag og engelsk - vejledning ved [navn fjernet] & [navn fjernet]

Side 25 af 27

Politikken. ”Facebook runder en miliard brugere”. Internetadresse:

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1772465/facebook-runder-en-milliard-

brugere/. Besøgt d.

Rasborg, Klaus. Columbus. ”Sociologi og modernitet”, 1998. (bog).

Roskilde Universitet. ”Identitetsdannelse”. Internetadresse:

Schulman, Ariel & Henry Joost. ”Catfish”. Atlantic film/ Soulmedia, 2010. (dokumentarfilm)