SRP om Det Amerikanske Præsidentvalg i 2008 i Engelsk og Samfundsfag

Side 1

INDLEDNING ......................................................................................................................... 2 TIDSLINJE MED HØJDEPUNKTER FRA VALGKAMPEN ............................................ 3

2007: ............................................................................................................................................................ 3

2008: ............................................................................................................................................................ 3 VÆLGERANALYSE ............................................................................................................... 6 Typisk karakteristika for Obama-vælger: .................................................................................... 7 Typisk karakteristika for McCain-vælger: ................................................................................... 7 Opsummering af undersøgelsens mest interessante resultater:........................................ 8 BRUG AF ALTERNATIVE MEDIER .................................................................................. 8 Barack Obamas hjemmeside ............................................................................................................. 8 John McCains hjemmeside .................................................................................................................. 9 ANALYSE AF TALER ......................................................................................................... 11 Barack Obamas tale ved det Demokratiske Partis Nationalkonvent 27. juli 2004 .. 11

John McCains tale i Virginia Beach .............................................................................................. 16 Komparativ analyse af retorerne .................................................................................................. 18 VICEPRÆSICDENTKANDIDATERNES ROLLER I VALGKAMPEN ........................ 19

DET HISTORISKE VALG .................................................................................................. 21 OBAMAS UDFORDRINGER OG FORVENTNINGER, NÅR HAN TILTRÆDER

PRÆSIDENTPOSTEN ....................................................................................................... 22 Tidspresset ............................................................................................................................................ 22 Sikkerheds- og udenrigspolitik ..................................................................................................... 22 Energi- og miljøpolitik ...................................................................................................................... 23 KONKLUSION ..................................................................................................................... 24 LITTERATURLISTE .......................................................................................................... 25 Internet addresser: ............................................................................................................................. 25 Bøger og lignende ............................................................................................................................... 25 BILAG.................................................................................................................................... 27 Bilag #1 ................................................................................................................................................... 27 Bilag #2 ................................................................................................................................................... 28 Bilag #3 ................................................................................................................................................... 29 Bilag #4 ................................................................................................................................................... 30 Bilag #5 ................................................................................................................................................... 33

Side 2

2

INDLEDNING

”Yes, we can” – sådan lyder det, når en den forholdsvis nyslåede amerikanske præsident Barack Obama udtrykker sit slogan for, hvad der blev en revolutionerende og innovativ valgkampagne. 2008-valget har således været startskuddet på en ny epoke indenfor brug af medier under valgkamp, mener flere medieeksperter.

Amerikanske præsidentvalg har alle dage været et relevant emne, selvom man bor i

Europa og Danmark. For som en metafor så flot udtrykker det: ”hvis USA bliver

                                              1
’førkølet’, så ’nyses der og pudses næse’ også i Europa.”

. Med andre ord; Politiske beslutninger, der har deres epicenter i USA berører også os, der bor i andre lande, hvad end vi vil det eller ej.

Dette nylige præsidentvalg var endda endnu mere relevant og interessant, end det måske nogensinde har været. Det var det, fordi det indeholdt så mange usædvanlige facetter på en gang; Den første sorte præsidentkandidat, den ældste præsidentkandidat nogensinde, en skandaløs vicepræsidentkandidat, en finanskrise allerede på højt blus, en omdiskuteret krig i Irak og sådan kunne man blive ved.

Denne opgave søger at redegøre for højdepunkterne i valgkampagnen og analysere præsidentkandidaternes brug af retorik og medier – især internettet. Den søger at afbillede de forskellige personligheder og images, der forsøges at skabe via appelformer. Derudover inkluderer den en vælgeranalyse og en diskussion af, hvorfor

2008-valget betragtes som et historisk valg. Yderligere indeholder den en vurdering af, hvilke udfordringer Barack Obama står overfor, og hvilke forventninger, der vil være til ham, når han tiltræder præsidentposten i januar 2009.

Da det amerikanske præsidentvalg kun blev overstået for cirka halvanden måned siden, er der naturligvis endnu ikke udgivet nogle bøger om det. Til gengæld er der næsten uendeligt meget materiale at finde på internettet om valget, fordi det er et af de mest omdiskuterede emner indenfor det sidste år i aviser, TV og på internettet. Det er derfor nærliggende, at en meget stor del af mit materiale vil være fundet på netop internettet. Jeg har forsøgt, så vidt muligt, at være kritisk overfor det materiale, jeg har fundet der. Det er klart, det stiller højere krav til ens kildekritiske sans at udvælge internetadresser til referencer, når der er så mange forskellige skribenter at skulle forholde sig til. I forhold til for eksempel at skulle vurdere en bogforfatters troværdighed og hensigter. Derfor har min intention været, at bruge flest mulige henvisninger til sider, jeg kender og har tiltro til og så få henvisninger som muligt til ukendte sider, jeg intet kendskab havde til i forvejen.

1

Hvem er amerikanerne?

Side 3

3

TIDSLINJE MED HØJDEPUNKTER FRA VALGKAMPEN

Den 4. november 2008 blev kulminationen på en lang valgkampagne. Kampen stod mellem den 47-årige senator fra Illinois, Barack Hussein Obama og den 72-årige senator fra Arizona, John Sidney McCain III.

Modsat valgkampe i Danmark, der kun varer omkring tre uger, strækker den amerikanske sig over et helt kalenderår – eller længere. Alt efter hvornår partierne finder sine nominerede. For at give et overblik over det overståede præsidentvalg, har jeg valgt at udarbejde en tidslinje, hvorpå vigtige datoer for højdepunkter i, og optil, valgkampagnen er inddraget.

2007:

JANUAR

16. januar: Obama udmelder officielt, at han vil forme sin såkaldte ’exploratory

committee’^{2}, hvilket nærmest er en mindre organisation, der har til formål at

undersøge den enkelte kandidats chancer for at vinde stemmer. At stille op til præsidentvalget i USA er en bekostelig affære. Det skyldes i høj grad kampagneomkostninger. Derfor er det meget normalt, at man i første omgang undersøger sine chancer for overhovedet at få stemmer, før man stiller op.

Historie har bevist, at det betyder utroligt meget for kandidaternes vinder-chancer, hvor mange penge, de har til rådighed til deres kampagner. [3]

FEBRUAR

                                                                    4
10. februar: Det er nu officielt at Illinois’ senator Barack Obama stiller op til valget .

28. februar: Arizonas senator John McCain meddeler pressen, at han offentligt vil annoncere sin valgdeltagelse i april måned – hvilket er det samme som at sige, han vil

stille op^{5}.

JULI

2. juli: Hvor det før var den anden demokratiske kandidat Hillary Clinton, der havde skaffet flest kampagne-penge, har Barack Obama overtaget førerrollen i den diciplin

(også i forhold til John McCain for den sags skyld). [6] Til selve præsidentvalget sætter Obama oven i købet rekord for flest indsamlede kampagnepenge nogensinde. [7] Noget af æren kan muligvis tilskrives hans hjemmeside, som jeg vil komme nærmere ind på senere.

2008:

Primærvalgene begynder at finde sted. Primærvalgene er de indledende runder før det egentlige valg. Det er gennem disse, man finder ud af, hvilke kandidater de forskellige partier vælger at nominere til, at skulle kæmpe om præsidentposten med de nominerede fra de andre partier.

2

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/01/16/AR00529.html

3

Masse medier, side 94 - 95

4

http://www.nytimes.com/2007/02/11/us/politics/11obama.html

5

http://edition.cnn.com/2007/POLITICS/02/28/mccain.running/index.html

6

http://edition.cnn.com/2007/POLITICS/07/02/campaign.money.schneider/index.html#cnnSTCText

7

http://www.nypost.com/seven//postopinion/opedcolumnists/dubious_donations_135428.htm
?page=0

Side 4

4

Der skelnes mellem åbne og lukkede primærvalg. I de åbne kan alle stemmeberettigede folk stemme, mens det i de lukkede kun er partimedlemmer, der er tilladt at stemme.

FEBRUAR

5. februar / Super Tuesday: ’Super Tuesday’ er den største primærvalgsdag i USA.

Demokraterne holdte valg i 22 stater, mens republikanerne holdte valg i 21 stater. For at sætte vigtigheden af ’Super Tuesday’ i perspektiv, kan man se på, hvor mange procent af de mulige delegater, der var på spil denne dag. For demokraternes vedkommende blev 51 % fordelt denne 5. februar 2008. Indtil da – ved de andre primærvalg – var der kun blevet fordelt ca. 4 % af de mulige delegater [8]. ’Super

Tuesday’s resultater: Barack Obama vandt et snævert flertal over Hillary Clinton, mens John McCain i overbevisende stil fejede både Mitt Romney og Mike Huckabee

af banen.^{9}.

MARTS

4. marts: Den originale ’Super Tuesday’. I 2008, som noget nyt, havde mange stater dog valgt at flytte deres primærvalg til 5. februar. Derfor var der ikke så meget ’super’ over denne tirsdag.

4. marts var en god dag set fra John McCains perspektiv. For det første var det på denne dag, Mike Huckabee trak sig fra valgkampagnen [10]. Det gjorde i sig selv John

McCain til storfavorit til at vinde republikanernes indbyrdes valgkamp.

Derudover var det også på denne dag, John McCain passerede den såkaldte ’1.191-

                 11
delegation threshold’ . 1191 er en milepæl. Det er det antal delegationer en person i

det republikanske parti skal have, for at kunne blive nomineret til repræsentant.

Mange mener, denne lov om et bestemt antal delegationer opretholder stabilitet i valget, fordi små partier ingen indflydelse får. Om det er demokratisk, er en anden diskussion.

JUNI

3.juni: Barack Obama når den demokratiske ’delegation threshold’ på 2118 delegater.

Det får dog ikke Hillary Clinton til at give op endnu, [12] selvom det rent matematisk ikke kan lade sig gøre for hende at vinde nomineringen.

5. juni: Hillary Clinton trækker sig fra den demokratiske valgkamp, og udtrykker ved samme lejlighed sin opbakning til Obama, samt opfordrer sine vælgere til i stedet at sætte kryds ved Obama [13]. Måske støttede hun Obama i håb om en post i Obamas regering?

AUGUST

23. august: Obama offentliggør sit valg af Joseph Biden som vicepræsidentkandidat.

Måske bedre kendt som Joe Biden.^{14}

29. august: John McCain offentliggør sit valg af den relativt ukendte guvernør fra

                                         15
Alaska Sarah Palin som sin vicepræsidentkandidat.

8

http://www.wisegeek.com/what-is-super-tuesday.htm

9

http://www.salon.com/news/feature/2008/02/05/election_results/

10

http://www.iht.com/articles/2008/03/05/america/05huck.php

11

http://online.wsj.com/public/article_print/SB57.html

12

http://www.nytimes.com/2008/06/04/us/politics/04elect.html?fta=y

13

http://blacksnob.blogspot.com/2008/06/barack-obama-is-nominee-hillary-clinton.html

14

http://edition.cnn.com/2008/POLITICS/08/23/biden.analysis/index.html

Side 5

5

SEPTEMBER

15. September: Den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers går konkurs.^{16}

Det er den største amerikanske virksomhed nogensinde til at gå konkurs, fra den ene dag til den anden.

23. september: Sarah Palin interviewes af den berømte CBS-journalist Katie

Couric [17]. Interviewet skaber efterfølgende meget debat blandt såvel medierne som befolkningen idet mange mener, Sarah Palin svarede uintelligent eller i strid med John McCains meninger.

24. september: McCain usætter sin kampagne for en tid til fordel for den finansielle

krise, USA står overfor.^{18}

29. september: ’The Dow Jones Industrial Average’ (DJIA) falder med over 750 points i løbet af én dag. Det sker efter regeringens redningsplan falder til jorden. [19] Mange investorer fik ”kolde fødder” og solgte deres aktier, da de fandt ud af, at regeringen ikke kunne komme til enighed om en redningsplan til finansmarkedet.

Dow Jones, som det kaldes i folkemunde, er et index, man bruger til at give et fingerpeg om den amerikanske aktieøkonomis op- og nedture. Indexet udregnes blandt andet ud fra værdiændringer af 30 af de mest betydningsfulde amerikanske aktier. Disse aktier menes således at være udslagsgivende eller betegnende for det amerikanske aktiemarkedet som helhed.

30. september: Præsident George W. Bush holder tale til befolkningen om den

                     20
finansielle krisesituation.

OKTOBER

6. oktober: Palin udtaler følgende om Obama: "Turns out one of his earliest

supporters is a man, who according to the New York Times, was a domestic terrorist,"
21

.

7. oktober: En udtalelse af John McCain skaber utroligt meget negativ medieopmærksomhed. I en debat refererer John McCain til Obama med den nedsættende betegnelse ”that one”. - "By the way, my friends, I know you grow a little weary with this back-and-forth," McCain said to the town hall audience and the millions tuned into the debate. "It was an energy bill on the floor of the Senate loaded down with goodies, billions for the oil companies, and it was sponsored by Bush and

Cheney. You know who voted for it? You might never know. That one. You know who

voted against it? Me."^{22}

21. oktober: Sarah Palin beskyldes for at have købt for op mod 150.000 $ tøj til hende selv og sin familie i løbet af valgkampagnen alene. [23]

15

http://www.msnbc.msn.com/id//

16

http://borsen.dk/invester/nyhed/140296/newsfeeds_rss/

17

Katie Couric interview

18

http://www.ft.com/cms/s/0/b7b24f2c-8a88-11dd-a76a-0000779fd18c.html

19

http://money.cnn.com/2008/09/29/markets/markets_newyork/index.htm?postversion=18

20

http://odeo.com/episodes/Bush-US-in-midst-of-serious-crisis

21

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/cifamerica/2008/oct/06/sarah.palin.barack.obama

22

http://edition.cnn.com/2008/POLITICS/10/08/debate.analysis/index.html

23

http://thecaucus.blogs.nytimes.com/2008/10/22/gop-consultant-reimbursed-for-palin-shopping-spree/

Side 6

6

NOVEMBER

4. november: Valgdag. Resultat:

John McCain / Sarah Palin = 58,343,671 stemmer (46%)
Barack Obama / Joseph Biden = 66,882,230 stemmer (53%)

24

VÆLGERANALYSE

Følgende afsnit er lavet på baggrund af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse

foretaget af CNN.^{25}

Fremgangsmetode:

Jeg vil, via de mest iøjnefaldende eller bemærkelsesværdige resultater af spørgeskemaundersøgelsen, tegne et billede af de karakteristika, som kendetegner

henholdsvis den typiske McCain-/Obama-vælger. Jeg vil kun bruge de karakteristika

fra undersøgelsen, hvor der er en forskel på over 10 procentpoints.

         26
Eksempel:

I dette tilfælde, hvor stemmeprocenterne er gjort op efter, hvor mange mænd / kvinder
der har stemt på hhv. Obama/McCain, vil jeg derfor hverken udlede, at den typiske

McCain-vælger er mand eller kvinde. Derimod – fordi der er over 10 procentpoints

forskel mellem kvindelige Obama-/McCain-tilhængere, kan jeg godt udlede, at den

typiske Obama-vælger er kvinde.

Derudover vil jeg undgå at tegne billeder af for små minoritetsgrupper. Derfor vil jeg kun konkludere karakteristika ud fra spørgsmål, hvor mindst 15 % af vælgerne indgår i en bestemt kategori. Tallet, der viser, hvor mange af vælgerne, der indgår i en kategori står umiddelbart ud for ”inddelingen”. I eksemplet ovenfor fremgår det altså, at 53 % af vælgerne er kvinder og 47 % er mænd.

24

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/

25

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/results/polls/#USP00p1

26

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/results/polls/#USP00p1

Side 7

7

Typisk karakteristika for Obama-vælger:

Personen er af hunkøn, har en anden etnisk baggrund og er mellem 18 – 29 år.

Personen har ingen børn.

Personen er bosat på øst- eller vestkysten i en storby – for eksempel New York City [27].

Personen tjener under 50.000 $ om året (ca. 290.000kr).

Religionsmæssigt er personen højst sandsynligt tilhænger af katolicisme (og hvis ikke det, så en ikke-kristen trosretning).

Enten går personen i kirke ”lejlighedsvis” eller også slet ikke.

Personen har en enten liberal eller moderat ideologi.

Personen bestemte sig for at stemme på Barack Obama omkring september/oktober

måned.

Med hensyn til frygt om et eventuelt nyt terrorist-attentat mod USA har personen et afslappet forhold.

Personen er imod Irak-krigen.

Kandidaternes race spillede ingen eller mindre rolle for personens stemme. Derimod var kandidaternes alder en betydningsfuld faktor.

Personen synes at George W. Bush ikke klarer sit job godt nok og mener desuden, at

John McCain ville videreføre netop det.

Personen synes, at landet som helhed går i den forkerte retning, og har en holdning om, at regeringen burde gøre mere, end den gør i øjeblikket.

Generelt er personen bekymret i forhold til den økonomiske situation, men tror på at den, inden for det næste år, vil forbedre sig. Hvad angår sundhedsvæsenet er personen bekymret med hensyn til omkostningerne.

Personens motivation for at stemme var selve emnerne og ikke kandidaternes personlige kvaliteter.

Ingen i personens familie ejer et skydevåben.

Typisk karakteristika for McCain-vælger:

Personen er hvid og over 30 år gammel. Personen bor et sted i ”bibelbæltet”^{28} – for

eksempel Alabama.

Personen har en indkomst på over 50.000 $ årligt.

Ideologisk set har personen et konservativt standpunkt.

Religionsmæssigt er personen kristen protestant/evangelist, og går i kirke en eller

flere gange om ugen.

Med hensyn til frygt om et eventuelt nyt terrorist-attentat mod USA er personen meget bekymret. Til gengæld er personen ikke videre bekymret om sundhedsvæsenets omkostninger.

Personen er for Irak-krigen.

Personen mener, at George W. Bush klarer sit job fint i øjeblikket.

Personen har et afslappet forhold til de økonomiske problemer, men forventer, at de økonomiske problemer indenfor det næste år vil forværre sig.

Personen synes som helhed, at landet styrer i de rigtige retninger, og har en holdning om, at regeringen gør mere end den burde i øjeblikket.

27

Se bilag #3

28

Gyldendals, opslag: Bible Belt

Side 8

8

Personen mener hverken, at kandidaternes alder eller race var de mest betydningsfulde faktorer. På trods af det, mener personen, at det ikke var selve emnerne, der var den største motivation for at stemme, men kandidaternes personlige kvaliteter.

En eller flere i personens familie ejer et skydevåben.

Jeg tager naturligvis forbehold for, at alle disse karakteristika næppe passer på én person. Formålet med vælgeranalysen er at give et vist indblik i, hvilke generelle træk der gør sig gældende for hhv. Obama- og McCain-vælgere.

Opsummering af undersøgelsens mest interessante resultater:

Det er meget tydeligt at se, at det er vidt forskellige personer, Obama og McCain tiltrækker rent vælgermæssigt. De mest interessante forskelle er alder, hudfarve, bopæl og indkomst, som alle er vidt forskellige fra kandidat til kandidat. Hvad der er udslagsgivende for, hvem vælgerne stemmer på er meget individuelt. Alle har deres motiv for at stemme enten ’A’ eller ’B’. Nogle af de årsager, folk kan have til at stemme som de gør, knytter sig blandt andet til, hvilke medier præsidentkandidaterne benytter sig af og hvordan. Hvilken retorik de fører hver især og selvfølgelig hvilke holdninger, deres henholdsvise kampagner stiller skarpt på. Dette leder mig videre til de følgende afsnit, der netop handler om de Obama og McCains forskellige brug af retoriske virkemidler m.m.

BRUG AF ALTERNATIVE MEDIER

Ud over præsidentkandidaternes vidt forskellige personligheder og brug af retorik, som jeg vender tilbage til senere, har alternativ brug af medierne også spillet en usædvanlig rolle ved dette præsidentvalg. Efter at have set nærmere på de to kandidaters hjemmesider, står det klart, at den ene hjemmeside er mere revolutionerende end den anden. Denne revolutionære hjemmeside, jeg hentyder til, er Barack Obamas.

Barack Obamas hjemmeside

Når man klikker sig ind på Barack Obamas oficielle hjemmeside [29], er det første, man møder en enorm overskrift, hvori der står: ”Because it’s about YOU”. Et meget patos-præget budskab – altså et budskab, der appellerer til følelserne. Ved siden af overskriften skifter et billede hvert 7. sekund mellem mænd, kvinder, sorte, asiater, ældre og yngre mennesker. Helt tilfældige mennesker, som du og jeg. Budskabet i dette er, at alle er velkomne, ligegyldigt race, alder, køn osv.

Lige ovenover det iøjnefaldende banner, ses et billede af Obama og hans vicepræsidentkandidat Joe Biden. Obama er i forgrunden, mens Biden står i baggrunden. Begge kigger opad. Op mod himmelen (og muligvis op mod Gud).

Billederne af Biden og Obama virker nærmest hellige eller gudbenådede, idet der falder et hvidt skær rundt om dem. Bag Obama og Biden er et tapet, hvorpå der står

”change” flere steder. Dette billede symboliserer hele Barack Obamas valgkampagnes slogans: ”Yes, we can” og ”change”. Det symboliserer håbet på, at Obama kan vinde valget samt viljen til forandring. Tilmed forestiller logoet for kampagnen, som er til venstre for billedet af Obama og Biden, en solopgang over hvad der ligner en bakke, som har farverne af det amerikanske flag. Alt sammen er meget rettet imod at vække de amerikanske fædrelandsfølelser.

29 my.BarackObama.com

Side 9

9

Kigger man lidt længere nede på samme side, er der en video, man kan klikke på.

Videoen er fra siden www.YouTube.com, som jeg vil omtale senere. Videoen beskriver sidens formål og nogle af de funktioner, den indeholder.

Der er specielt to funktioner derinde, som er revolutionerende.

Den første funktion er ”contact voters”. Denne funktion fungerer helt automatisk og muliggør for almindelige private mennesker, at udbrede kampagnen. Når man har indtastet sit postnummer, kan man printe en såkaldt ”walk list” ud. På den står der navne og adresser på folk i nærheden af, hvor man bor. Ud over ”walk list” medfølger også en form for manuskript eller guide til, hvilke emner man kan tage op til diskussion med de personer, man måtte opsøge. Ønsker man ikke at gå rundt til folk, kan man i stedet printe en liste med telefonnumre ud, og ringe til dem.

Den anden revolutionære funktion er ”fundraising”. Med denne kan man oprette en personlig fond, som man kan navngive og beskrive formålet med. Derefter kan man sende en e-mail rundt til dem, man ønsker, hvorefter de så kan give penge til den fond, man har oprettet. Pengene, de sætter ind går selvfølgelig direkte til Obama-kampagnen.

Den nye slags ’fundraising’, kan være en af grundene til, at Obama (som nævnt i afsnittet ’Tidslinje med højdepunkter fra valgkampagnen’) skaffede så ekstremt mange penge, som det var tilfældet.

John McCains hjemmeside

Besøger man John McCains officielle hjemmeside [30], finder man mere eller mindre, hvad man kunne forvente af en præsidentkandidats hjemmeside. Den indeholder de samme standartfunktioner, som Obamas med undtagelse af det automatiske

’fundraising’ og ’walk list’ system. Det inkluderer et link til John McCain og Sarah

Palins holdninger (’issues’) og et link til at hjælpe med at udbrede McCains kampagne – dog på en anden og måske mere gammeldags facon end på Obamas hjemmeside. Jeg konkluderede før på, at Obamas side med billedet og logoet var meget patos-appellerende idet de udtrykte håb og velvillighed.

John McCain kampagnen, som han eller kampagneselskabet har døbt

’straight talt express’, har også et logo.

Dette logo forestiller en stjerne. Jeg associerer det med krig og krigsveteran, hvilket vel også passer glimrende med det image, McCain forsøger at skabe om sig selv. Det er meget etos-appellerende at lægge vægt på sin fortid, som John McCain gør det. Jeg tror, tankerne bag det, er at man skal opfatte ham som en veteran, der er klar til at slås for sit land og som man kan stole på i form af sin loyale krigsbaggrund. Det udtrykker sloganet på billedet i øvrigt også: ”A Leader We

Can Believe In”

30

http://www.johnmccain.com/

Side 10

10

Billedet^{31}, der øverst viser Barack Obamas hjemmeside, og nederst viser John

McCains hjemmeside, er fra en artikel, jeg har fundet på internettet. Billedet viser, hvordan forsiden af de to hjemmesider så ud den 4. juni efter at John McCain angiveligt havde ændret meget i sin sides udseende. Rapporteren Sam Stein, som er forfatter af artiklen, skriver tilmed:

”On Wednesday (4. juni, red.), the McCain campaign put out a new homepage, featuring his new, Obama-like slogan, and an image that seems uncannily similar to

Obama's trademark campaign logo - the red and white stripped valley under what appears to be a blue sun (or in McCain's case, blue sun rays). Take a look.”. Jeg ved ikke noget om Sam Steins politiske overbevisning eller troværdighed, men kan kun give ham ret i, at de to hjemmesider minder unægtelig meget om hinanden.

Der er altså ikke så stor forskel på de to præsidentkandidaters hjemmesider, som man ellers kunne forestille sig, der ville være. Om det er fordi, McCains kampagneselskab med vilje har kopieret Barack Obamas side, kan man kun gisne om. På trods af lighederne, vurderer jeg, at Obamas hjemmeside stadigvæk har det bedste og mest overskuelige layout, samt det mediemæssige overtag i form af de føromtalte revolutionerende funktioner ’contact voters’ og ’fundraising’.

Ikke nok med at Obama-kampagnen har excelleret i at kreere en innovativ hjemmeside. Også andre steder på internettet, er Barack Obama længere fremme i skoene end John McCain. På siden www.YouTube.com, som jeg kort berørte tidligere, har den verdensberømte musiker ’will.i.am’ lavet en hyldest-sang til Barack Obama [32]. YouTube-siden er den 4. mest besøgte side af amerikanerne [33]. Den

18.12.08 har jeg registreret, at videoen var blevet set gange. Af dem er det uvist, hvor mange forskellige peroner, der har set videoen. Det er også uvist om dem, der har set videoen, overhovedet har stemmeret både fordi YouTube.com er tilgængelig for alle verdens lande og fordi der ingen aldersbegrænsning er. Alligevel synes jeg at over 14 mio. visninger tyder på, at Obama med sin innovative valgkampagne, når ud til en utrolig bred skare af vælgere. For øvrigt ligger der også videoer om John McCain på YouTube. De fleste af dem er bare med det formål, at gøre grin eller kritisere ham.

Barack Obama har altså den bedste hjemmeside især på grund af de innovative funktioner, den indeholder. Generelt må man konkludere, han når bedre ud til de unge

- dette bevist via blandt andet YouTube.com og følgende statistik [34], der klart viser, at Obama vandt flere unge stemmer end John McCain gjorde:

31

http://www.huffingtonpost.com/2008/06/04/mccain-rips-off-obamas-sl_n_105266.html

32 will.i.am’s sang til Obama

33

http://www.alexa.com/site/ds/top_sites?cc=US&ts_mode=country&lang=none

34

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/results/polls/#USP00p1

Side 11

11

ANALYSE AF TALER

For at se nærmere på, hvilke retoriske virkemidler John McCain og Barack Obama bruger, er det oplagt at analysere nogle af de taler, de har holdt. Taleanalyse siger ikke kun noget om, hvilke retoriske midler, præsidentkandidaterne bruger. Det er også endnu en kilde til at finde frem til det på det image, de forsøger at skabe om sig selv.

Desuden fortæller taler også noget om, hvordan kandidaterne er som personer.

Jeg har valgt at analysere den tale, mange mener Obama blev nationalkendt på. Det er en tale, han holdt på det demokratiske konvent i 2004 (se evt. ’2004, JULI, 27. Juli’ i afsnittet ’Tidslinje med højdepunkter fra valgkampen’). Med hensyn til John McCain har jeg valgt at analysere en tale, han holdt i Virginia d. 13 oktober 2008.

Jeg har valgt at lave en mere slavisk og detaljeret gennemgang af Barack Obamas tale. Det har jeg, fordi han, af retorik- og politikanalytikere verden over, anses for at være en af de bedste både talere og taleskrivere i verden. Hans retoriske evner anses klart for at være overlegne sammenlignet med John McCain. Dog er det selvfølgelig ikke irrelevant at analysere på McCains talerevner for at se, hvilke kræfter Obama var oppe imod.

Især i amerikansk politik er talegaver en utrolig vigtig egenskab at besidde. Det er et af de aspekter i en valgkampagne, hvor kandidaterne får lov at stå på egne ben uden et sekundært medie til at formidle budskaberne yderligere.

Fremgangsmåderne, teorierne og begreberne, jeg har benyttet mig af til at analysere

talerne, kan findes i bøgerne ’Ud med sproget’^{35} samt ’Praktisk argumentation’ [36].

For at gøre det nemmere for mig at referere til bestemte steder i talerne, har jeg valgt at nummerere hvert nyt afsnit med et bogstav. Desuden har jeg vedlagt talerne som bilag.

Barack Obamas tale ved det Demokratiske Partis Nationalkonvent 27. juli 2004^{37}

Den 27. juli 2004 kom Barack Obama, som nævnt før, for alvor ind på den amerikanske politiske scene. Det gjorde han efter at have imponeret tilhørerne på det demokratiske konvent med sine retoriske evner.

For at forstå, hvorfor Barack Obama bruger de virkemidler, han gør, er det relevant at begynde med at analysere den retoriske situation, talen skal ses i forhold til. Den retoriske situation er afhængig af omstændighederne. Afsenderen har en grund til at ville formidle sig og derfor skal talen ses i lyset af den situation, afsenderen står i. Og i sidste ende er der er et publikum, som afsenderen ønsker skal opfylde målet.

Man kan dele den retoriske situation op i fire hovedpunkter:

1. Retor = taleren
2. Exigence = et påtrængende problem der gør, at taleren må ytre sig
3. Constraints = de elementer, der påvirker tale-situation (både + og ÷)
4. Mediators of change = modtagerne, der kan ændre situationen

35 Ud med sproget

36 Praktisk argumentation
37

bilag #4

Side 12

12

Retor er i denne situation Barack Obama.

Exigence; Man skal ikke betragte det som et problem i traditionel forstand.

”Problemet” er, at der er nationalkonvention for det demokratiske parti, og at Obama er blevet bedt om at tale til det.

Constraints er flere ting. Selvom ordet ’constrain’ betyder begrænsning, kan constraints i en retorisk sammenhæng også være positive. Det indeholder både de forventninger, der er til indholdet i talen og de elementer eller omstændigheder, der har indflydelse på, hvordan Obama kan svare på situationen. De forventninger, der er til talens indhold, er selvfølgelig af politisk karakter. I og med det er en politisk forsamling, han taler foran, forventes der også af ham, at han kommer med politiske budskaber og holdninger. Yderligere forventes der, at han fremhæver en demokratisk kandidat og taler hans sag. Disse kriterier løser han blandt andet ved at anbefale John Kerry og dernæst tale om hans politik.

Sidst er mediators of change. Det er publikum. I denne sammenhæng er det Obamas opgave at få tilhørerne til at afgive deres stemme på John Kerry og John Edwards.

Genren er ’politisk tale’. Den klassiske taleopbygning er således:

1. Exordium = indledning
2. Narratio = sagsfremstilling
3. Argumentatio = argumentation (herunder de forskellige former)
4. Peroratio = afslutning

Han lægger ud med en todelt exordium; afsnit (A) og (B) som første del og afsnit (C) som sidste. Man bruger ofte exordium på at slå sit etos fast. Etos er en appelform ud af de tre overordnede appelformer; etos, logos og patos. De to andre vil jeg komme ind på senere. Etos er den troværdighed, retor har overfor publikum. Man kan yderligere inddele etos i det, der hedder de tre etosdyder. De betegner de tre faktorer, der gør, at man opnår troværdighed. De tre etosdyder er: retor skal have en god karakter, være velvillig overfor sit publikum og besidde klogskab.

Obama opbygger sit etos allerede fra første sætning:

”On behalf of the great state of Illinois, crossroads of a nation, land of

Lincoln, let me express my deep gratitude for the privilege of

addressing this convention. Tonight is a particular honor for me(…)”
38

.

Efter at have vist velvillighed og ærbødighed, går han over til en slags historisk gennemgang af sin egen karakter. Han fortæller om, hvordan hans far voksede op, og senere mødte Baracks mor i USA. Dette styrker også Obamas etos, fordi tilhørerne danner sig et billede af taleren som person.

Dernæst refererer han til sin mor og fars amerikanske drøm:

”My parents shared not only an improbable love; they shared an abiding faith in the possibilities of this nation. They would give me an

African name, Barack, or "blessed," believing that in a tolerant

America your name is no barrier to success.”^{39}

38

Bilag #4, afsnit (A)

39

Bilag #4, afsnit (C)

Side 13

13

Som sagt refererer til den amerikanske drøm. Idéen om den amerikanske drøm går ud på, at alle er skabt lige og frie, og derfor kan opnå næsten alt igennem vilje. At han refererer til den, viser hans kendskab til USA’s historie. Ud fra det kan man konkludere, at han besidder klogskab, hvilket, som sagt, også er en af etosdyderne.

Efter exordium kommer selve corpus (kroppen) i talen. Corpus indeholder narratio og argumentatio. Disse er normalvis de længste afsnit i en tale.

I narratio og argumentatio begynder han med at køre videre i det spor, han begyndte i med hensyn til den amerikanske drøm. Han forbinder den amerikanske drøm med sin egen skæbne, og gør den dermed til en del af sin identitet: ”I stand here knowing that my story is part of the larger American story, that I owe a debt to all of those who

came before me, and that, in no other country on earth, is my story even possible”^{40}

Derefter går han over til at beskrive, hvorfor de er samlet på konventet denne aften:

”Tonight, we gather to affirm the greatness of our nation(…)”^{41}. Han gør det klart, at

det ikke handler om materialistiske goder eller statussymboler, men nærmere om det dokument USA er funderet på (’The Declaration of Independence’):

”not because of the height of our skyscrapers, or the power of our military, or the size of our economy. Our pride is based on a very simple premise, summed up in a declaration made over two hundred years ago, "We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal. That they are endowed by their Creator with certain inalienable rights. That among these are life, liberty and the pursuit of

happiness.”^{42}

De næste tre afsnit i Obamas tale, (E), (F), (G) handler om befolkningens mistillid til regeringen. Dog konkluderer han, at amerikanerne ved, dette kan ændre sig med et prioritetsskifte af omfordelingen – således at alle børn får en chance for at leve den amerikanske drøm:

”But they sense, deep in their bones, that with just a change in priorities, we can make sure that every child in America has a decent shot at life, and that the doors of opportunity remain open to all. They

know we can do better. And they want that choice.”^{43}

Endelig, efter en lang indledning og sagsfremstilling, når han frem til sit løsningsforslag; at stemme på John Kerry som præsidentkandidat. Det er det,

’mediators of change’ kan gøre for Barack Obama (på dette tidspunkt).

Afsnit (I) og (H) bruger Obama dels på at konkretisere hovedpunkterne i John Kerrys politik, og dels på at beskrive de værdier John Kerry står for som person. Eftersom

Barack Obama støtter John Kerry i hans holdninger, må jeg også gå ud fra, det er samme selv samme politik Barack Obama selv går ind for. Derfor burde følgende hovedpunkter kunne overføres til den politik Barack Obama fører i dag:

40

Bilag #4, afsnit (D)

41

Ibid

42

Ibid

43

Ibid

Side 14

14

• Hårdt arbejde betaler sig: ”John Kerry believes in an America where hard work is

rewarded.”^{44}

• I stedet for at tilbyde skatte-fradrag til firmaer, der outsourcer og sender folk udenlands, vil han tilbyde det til firmaer, der skaber jobs i USA: ”So instead of offering tax breaks to companies shipping jobs overseas, he'll offer them to companies

creating jobs here at home.”^{45}

• Han går ind for at alle amerikanere skal have råd til samme sundhedsforsikring som politikerne i Washington: ”John Kerry believes in an America where all Americans can afford the same health coverage our politicians in Washington have for

themselves.”^{46}

• Energipolitisk er det største mål, nemlig at blive uafhængig af energiimport: ”John

Kerry believes in energy independence(…)”^{47}

• Krig skal, i en farlig verden som denne, være en mulighed, men burde ikke ses som første mulighed. ”John Kerry believes that in a dangerous world, war must be an

                                      48
option, but it should never be the first option.”

Et element, Obama generelt holder af at bruge i sine taler, er ’evidentia’. Det er et retorisk virkemiddel, der i høj grad appellerer til følelserne. Også kaldet patos.

Generelt er patos den appelform, jeg har erfaret, Barack Obama bruger mest i sine taler – denne tale er dog et dårligt eksempel på dette. Måske bruger han ikke patos i lige så høj grad, fordi hans forhåndsetos ikke er lige så stærkt på dette tidspunkt, som det er, da han stillede op til præsidentvalget. Jo mere troværdighed man har på forhånd (forhåndsetos), jo mere patos kan man tillade sig at bruge. For at kunne benytte sig af patosappelformen i denne tale, må han dermed opbygge sit etos. Når man opbygger etos i løbet af en tale, kaldes det for situationsetos.

Barack Obama nævner i afsnit (J) en mand ved navn Shamus, og fortæller hans historie. Det er et eksempel fra virkeligheden. Det er noget meget håndgribeligt for publikum, og det kaldes evidentia:

”I met a young man named Shamus at the VFW Hall in East Moline,

Illinois. He was a good-looking kid, six-two or six-three, clear-eyed,

with an easy smile.”^{49}

Afsnit (J) og (K) er en optakt til en konklusion i afsnit (L), der går ud på, at USA ikke er et delt land, men et samlet land: ”"E pluribus unum." Out of many, one.” [50]

I øvrigt er ‘e pluribus unum’ det amerikanske motto sammen med ‘in God we trust’.

Afsnit (M) er en et budskab til medierne og befolkningen, om at amerikanerne i virkeligheden ikke er så forskellige, som medierne gør dem til. Her laver han en meget kraftfuld spændingsopbygning:

”Well, I say to them tonight, there's not a liberal America and a conservative America there's the United States of America. There's not

44

Bilag #4, afsnit (I)

45

Ibid

46

Ibid

47

Ibid

48

Ibid

49

Bilag #4, afsnit (J)

50

Bilag #4, afsnit (L)

Side 15

15 a black America and white America and Latino America and Asian

America; there's the United States of America. The pundits like to slice-and-dice our country into Red States and Blue States; Red States

                                     51
for Republicans, Blue States for Democrats.”

Men han argumenterer indirekte for, at alle amerikanere i bund og grund er de samme, lige meget hvilken stat, de kommer fra:

“We worship an awesome God in the Blue States, and we don't like federal agents poking around our libraries in the Red States. We coach

Little League in the Blue States and have gay friends in the Red States.

There are patriots who opposed the war in Iraq and patriots who

supported it.”^{52}

Disse er henvisninger til forældede stereotyper af demokrater og republikanere. Han udtrykker, man godt kan være kristen og demokrat på samme tid, godt kan være demokrat og ikke kunne lide statslig indblanding. Han mener også, man godt kan være republikaner og homoseksuel på samme tid. Hans pointe kommer for alvor til udtryk, da han siger, der både findes patrioter, der er for og imod Irak-krigen. Han prøver altså at udslette de stereotyper, medierne skaber ved at dele USA op i blåt og rødt som set i bilag #1 og bilag #3. At samle USA er Obamas håb. Dette ønske fra

Obamas side kan i høj grad perspektiveres til Martin Luther King.

Afsnit (N), (O), (P) danner den meget retorisk stærke peroratio. Her vender Obama tilbage til at fortælle, hvad dette valg handler om. Han bruger et retorisk spørgsmål:

                                                      53
”Do we participate in a politics of cynicism or a politics of hope?” .

Svaret til spørgsmålet er, hvis man ønsker at se optimistisk frem for pessimistisk, selvfølgelig ’politics of hope’. Den logiske efterspørgsel efter dette, videreformulerer

Obama også: ”John Kerry calls on us to hope. John Edwards calls on us to hope.”^{54}.

John Kerry og John Edwards er svaret. De bliver således frelserne for vælgerne, hvis de stemmer på dem.

Obama benægter, at det er falsk håb og indbildning. Han siger:

”It's the hope of slaves sitting around a fire singing freedom songs; the hope of immigrants setting out for distant shores; the hope of a young naval lieutenant bravely patrolling the Mekong Delta; the hope of a millworker's son who dares to defy the odds; the hope of a skinny kid with a funny name who believes that America has a place for him, too.

The audacity of hope.”^{55}

Med anaforer (gentagelser af første led i sætningen) opbygger han sit budskab.

’Audacity of hope’ – mod til at håbe.

51

Bilag #4, afsnit (M)

52

Ibid

53

Bilag #4, afsnit (N)

54

Ibid

55

Ibid

Side 16

16

Endnu en retorisk stilfigur bruges til spændingsopbygning, da Obama erklærer: ”I

believe we can provide jobs to the jobless, homes to the homeless(…)”^{56}

Denne krydssætning med arbejde til de arbejdsløse og hjem til de hjemløse kaldes en kiasme. Det var noget især præsident Kennedy brugte i sine taler. Det mest berømte eksempel er: ”ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country”.

Det allersidste afsnit (P) begyndes med epiforer: ”Tonight, if you feel the same energy

I do, the same urgency I do, the same passion I do, the same hopefulness I do”^{57}.

Afslutningen minder utroligt meget om Martin Luther Kings tale ‘I Have a Dream’ fra

1963.

“If we do what we must do, then I have no doubt that all across the country, from Florida to Oregon, from Washington to Maine, the people will rise up in November, and John Kerry will be sworn in as president, and John Edwards will be sworn in as vice president, and this country will reclaim its promise, and out of this long political

darkness a brighter day will come. Thank you and God bless you.”^{58}

Kiasmer, anaforer, epiforer, antiteser, metaforer, triader og retoriske spørgsmål. Alle disse stilfigurer Obama bruger, er med til at gøre en tale nemmere at huske. Ornatus, den sproglige udsmykning bidrager til at gøre talen historisk. Obama formår at gøre talen eventyragtig, men alligevel saglig, når det behøves.

Alt i alt kan der konkluderes, at Obama er en fremragende taler. Hans opbygning er lidt flyvsk, men det er kun med til at bygge spændingen op gang på gang, da man ikke kan regne ud, hvad den næste sætning bliver. Det får virkelig en til at spidse ører. Han bruger retoriske stilfigurer med genial timing i talen. De andre virkemidler bliver også brugt på en måde, som får talen til at virke meget overbevisende.

John McCains tale i Virginia Beach^{59}

Den retoriske situation er en del anderledes fra Obamas. Jeg vil forsøge at sammenligne de to vidt forskellige situationer.

For det første er retor = senatoren fra Arizona John McCain.

Exigence er, at McCain står midt i en valgkamp. Han skal naturligvis holde så mange taler som muligt, for at få så mange til at stemme på ham som muligt.

Det gør, at hans constraints er anderledes – både på godt og ondt. De positive constraints ved McCains retoriske situation er, at han har et forhåndsetos, som Obama ikke havde. Det betyder, han kan tale mere direkte til publikum. Han behøver ikke at opbygge sit etos (bruge situationsetos). Samtidig har McCain mere erfaring i at tale på større forsamlinger på dette tidspunkt, end Obama havde. De negative constraints for

McCain er, at han er under pres. Han ved, han bliver nødt til at holde en virkelig god tale. Det er der to grunde til. For det første står han i Virginia, der traditionelt betragtes som en af sving-staterne. Altså en stat, der kan ”svinge” både til

56

Bilag #4, afsnit (O)

57

Bilag #4, afsnit (P)

58

Ibid

59

Bilag #5

Side 17

17 demokraternes og republikanernes side. Og for at gøre det værre, lægger McCain på dette tidspunkt til at tabe valget ifølge meningsmålinger [60].

Ligesom i Obamas tale, er der også nogle forventninger til denne tale. De er dog også meget anderledes. Siden det er en valgkamp, forventes McCain at tale om nøgle-problemer. Det forventes vel, at han kommer ind omkring økonomi og krig som minimum.

McCain har bygget sin tale op efter samme model som Obama:

Exordium = afsnit (A) – (B)
Narratio = afsnit (C) – (D)
Argumentatio = afsnit (E) – (Q)
Peroratio = afsnit (R) – (U)

Det man skal lægge mærke til ved McCain-talens komposition er, hvor tidligt han går ind og argumenterer og taler politik. McCains narratio – altså sagsfremstillingen fylder kun to afsnit. Talen bliver, fordi han taler så meget politik og argumentation meget logos-præget, hvilket pr. definition også kendetegner en politisk tale.

Logos er en appelform, der appellerer til logikken. Argumentation, undersøgelsesresultater, statistikker osv. appellerer alt sammen til logos.

McCain bruger meget tid på at rakke ned på Barack Obamas politik. Et par eksempler på dette er:

”If I'm elected President, I won't fine small businesses and families with children, as Senator Obama proposes, to force them into a new huge government run health care program, while I keep the cost of the

                             61
fine a secret until I hit you with it.”

Den måde McCain udstiller Obama på, er lidt grov; ”while I keep the cost of the fine a secret until I hit you with it”, Det er en meget hård påstand, McCain skyder på

Obamas politik. På trods af det, formår McCain alligevel at holde sig på det saglige plan, og tale politik frem for at rakke ned på Obamas karakter som sådan (ad-hominem).

De anklager eller ’vaccinationer’ af Obamas politik som McCain kommer med, tjener alle et formål. At indgyde frygt i folk! Han skræmmer simpelthen folk til at afgive deres stemme på ham. Det har jeg yderligere et par eksempler på:

”These are hard times. Our economy is in crisis. Financial markets are collapsing. Credit is drying up. Your savings are in danger. Your retirement is at risk. Jobs are disappearing. The cost of health care, your children's college, gasoline and groceries are rising all the time with no end in sight. While your most important asset - your home - is

losing value every day.”^{62}

”The hour is late; our troubles are getting worse; our enemies watch.

We have to act immediately. We have to change direction now. We

have to fight.”^{63}

60

http://www.gallup.com/poll/election2008.aspx

61

Bilag #5, afsnit (J)

62

Bilag #5, afsnit (A)

63

Bilag #5, afsnit (C)

Side 18

18

Det første af de to ovennævnte citater, er fra exordiumet. Allerede i indledningen går han direkte til at tale om alle de bekymringer, der er for fremtiden. Ikke for at afkræfte dem, men for at bekræfte dem. Det er en tydelig indikation på, at han prøver at skræmme folk til at stemme på ham. John McCains motto i sin kampagne er

’straight talk’. At tale lige ud af posen kan man vel oversætte det med. Dette motto skinner igennem i talen hele vejen. En anden observation, jeg har gjort mig er, at indledningen ikke ligefrem henvender sig til alle mediators of change. Når man læser

Obamas tale, får man følelsen af, at den er åben og henvendt til alle. Derimod er

McCains tale henvendt et ældre publikum. Han taler om, at ”dine opsparinger er i fare, din pensionering er i fare, arbejdspladser forsvinder. Prisen stiger stødt på sundhedsforsikring, dine børns college-stipendier, benzin, grøntsager” osv.

Det er alle sammen ting, der ikke vedrører de fleste unge i alderen 18 – 25.

Bare fordi, McCain ikke pakker sine budskaber ind som Obama, betyder det ikke, han ikke har en velovervejet retorisk fremtræden i form af stilfigurer. Selvom manden er krigsveteran, agter han alligevel at tænke på sin elocutio – sin sproglige udformning.

”Fight for a new direction for our country.

Fight for what's right for America.

Fight to clean up the mess of corruption, infighting and selfishness in

Washington.

Fight to get our economy out of the ditch and back in the lead.

Fight for the ideals and character of a free people.

Fight for our children's future.

                                  64
Fight for justice and opportunity for all.”

I ovenstående uddrag af afsnit (T) er ’fight’, det ord, han gentager for i indledningen af hver sætning. Dette kaldes en anafor. At McCain bruger ordet fight, understreger igen det patriotiske billede af veteranen.

McCain har også en metafor, der handler om frygt og håbløshed. Dette er åbenbart, hvad McCain gerne vil have sit publikum til at huske ekstra godt: ”I know what fear feels like. It's a thief in the night who robs your strength. I know what hopelessness

                                      65
feels like. It's an enemy who defeats your will.”

Komparativ analyse af retorerne

Jeg konkluderede i afsnittet ’Brug af alternative medier’, at der var forskel på de to kandidaters fremtrædener, på de henholdsvise hjemmesider.

Men kandidaternes forskellige images kommer i høj grad også til udtryk i deres taler.

Obama er den positive optimist; Den amerikanske drøm i levende live, selve ”the

audacity of hope”^{66}. Manden, der forener USA’s blå og røde stater til ét land. Obama

er håbets symbol. Hans ornatus, altså den måde hvorpå han ”udsmykker sproget” med for eksempel stilfigurer, knytter sig for det meste til sætninger, der handler om håb.

Man bruger som regel stilfigurer de steder i sin tale, man gerne vil lægge ekstra vægt

64

Bilag #5, afsnit (T)

65

Ibid

66

Bilag #4, afsnit (N)

Side 19

19 på. Det er ofte de afsnit i en tale, hvor der er brugt stilfigurer, man kan huske selve talen for. Obama vil åbenbart gerne have, at hans taler huskes for sætningerne, der handler om håbet om forandring af samfundets nuværende stereotype opfattelser om politik, republikanere og demokrater.

I den helt modsatte boldgade til dette, står McCain som ’the Maverick’ – enspænderen, der tager sagen i egen hånd og kæmper med næb og kløer for sit fædreland. Personen, der indgyder frygt i folk, for derefter at opløfte sig selv og sin politik som det beroligende medicin:

”I've been fighting for this country since I was seventeen years old, and

I have the scars to prove it. If I'm elected President, I will fight to take

America in a new direction from my first day in office until my last. I'm

                                67
not afraid of the fight, I'm ready for it.”

McCain er krigsveteranen, der har kæmpet for USA næsten hele sit lange liv, og som ikke giver op uden kamp. Som han siger: Han har arene på kroppen som bevis på at have ofret sig for sit land.

Han ønsker, at folk skal se ham som en den handlekraftige krigsveteran, der er klar til at slås for sit land. McCain er ikke bange for at vise, hvem han virkelig er. Og så er han stædig som et æsel i alt, hvad han foretager sig. Det ses blandt andet i det faktum, at det er anden gang, han stiller op til republikanernes valg. Det i sig selv er ikke nogen særlig milepæl, men det bliver det fordi han blev ydmyget af medierne første gang, han stillede op. Blandt andet spredte de rygter om, at hans adoptivdatter stammede fra en kærlighedsaffære fra hans tid som krigsfange i Vietnam.

Hvilken tale man bryder sig bedst om, er en smagssag. Er man til ’straight talk’ eller poetiske og metaforiske vendinger om håb, forandring og et forenet Amerika. Det er spørgsmålet, man skal stille sig selv. En ting er sikkert. Der er en verden til forskel på kandidaternes brug af retorik, de appelformer de hyppigst benytter sig af. Derfor er der også naturligvis også forskel på, hvilke målgrupper de rammer. Obama rammer en meget bred skare af vælgere med sit budskab om håb, forandring og en mere gennemtrængende fællesskabsfølelse som nation. McCain rammer mest ældre ved at tale meget om økonomi og sundshedsforsikringer, og undlader at bruge kræfter på at appellere til det unge publikum. Tilmed kunne man også forestille sig, at hans

”skræmmekampagne” omhandlende økonomi mest fanger de økonomisk set svagt stillede i samfundet.

VICEPRÆSICDENTKANDIDATERNES ROLLER I VALGKAMPEN

En vicepræsidents rolle er at støtte præsidenten i det, han/hun foretager sig. En

vicepræsident er præsidentens sparringspartner og skal være klar til at tiltræde i enhver given situation, hvis noget skulle komme i vejen for præsidenten. Derfor er det et kæmpe ansvar, der ligger på posten som vicepræsident.

Skulle man forudsige, for et år tilbage, om dette afsnit havde haft nogen relevans i denne opgave, er jeg ikke sikker på, svaret ville have været ja. I denne præsidentvalgkampagne har en af vicepræsidentkandidaterne dog stjålet uheldigt mange overskrifter. Og det giver dette afsnit en høj grad af relevans. Den

67

Bilag #5, afsnit (D)

Side 20

20 vicepræsidentkandidat, jeg hentyder til er John McCains. Hendes navn er Sarah Palin.

I afsnittet ’Tidslinje med højdepunkter fra valgkampagnen’, har jeg henvist til

Sarah Palin som en del af et højdepunkt tre gange. To af gangene har været uheldige episoder. Hvis man skal besidde en så magtfuld position som vicepræsident i verdens mest magtfulde land, er det også et krav, at man i det mindste har styr på sit privatliv og på den politik, man fører. Det har Sarah Palin, uheldigvis for John McCain, vist tegn på under republikanernes valgkampagne, at være ude af stand til. Jeg vil vende tilbage til et eksempel, jeg har berørt ganske kort; det drejer sig om et interview [68], Sarah Palin gav til CBS, hvor den kritiske, men højtrespekterede journalist Katie

Couric udspørger Palin om en række politiske spørgsmål. Et interview som Sarah

Palin efterfølgende er blevet kritiseret meget for.

Jeg vil inddrage et par citater fra dette interview, og derefter kommentere på, hvorfor jeg finder hendes besvarelser dårlige.

”Couric: You’ve cited Alaska’s proximity to Russia as part of your foreign policy experience. What did you mean by that?

Sarah Palin:

That Alaska has a very narrow maritime border between a foreign country, Russia, and, on our other side, the land-boundary that we have with Canada. It’s funny that a comment like that was kinda made to … I don’t know, you know … reporters.

Couric: Mocked?

Palin:

Yeah, mocked, I guess that’s the word, yeah.”^{69}

Journalisten Couric spørger ind til en af Palins tidligere udtalelser, omhandlende udenrigspolitik. Palin begynder at svare med noget, der ligner et udmærket svar, men inden hun når til pointen, ombestemmer hun sig tilsyneladende, og kommenterer i stedet på, at ”det er pudsigt, at en sådan kommentar”… Og så kan hun ikke finde ord for det, hun vil sige. Hvorefter Couric foreslår ’mocked’. Det er en uskreven regel, at så højtstående politikere skal kunne give et klart svar og desuden være velartikulerede. ”I don’t know, you know”. Dette siger man ikke midt i et svar. Det lader altså ikke til, Palin mestrer den opgave, hun bliver stillet.

Couric: But can you give me any other concrete examples? Because I know you've said Barack Obama is a lot of talk and no action. Can you give me any other examples in his 26 years of John McCain truly taking a stand on this?

Palin: I can give you examples of things that John McCain has done, that has shown his foresight, his pragmatism, and his leadership abilities. And that is what America needs today.

Couric: I'm just going to ask you one more time - not to belabor the point. Specific examples in his 26 years of pushing for more regulation.

                                              70
Palin: I'll try to find you some and I'll bring them to you.

68

Katie Couric interview

69

Ibid

70

Ibid

Side 21

21

I dette citat fra interviewet kommer Sarah Palin i uføre. Hun kan ikke komme med konkrete eksempler på, at McCain har været tilhænger af reformændringer i Det

Hvide Hus. Og det på trods af, som Couric også fremhæver, at Palins kritik af Obama har været for meget snak for og får lidt handling. Alle toppolitikere kan komme ud for en situation, hvor de ikke kan bringe konkrete eksempler. Problemet er dog, at hun ikke kan tale sig fra det. Det skal man være i stand til som vicepræsidentkandidat. I stedet lader hun sig kue af en journalist og bukker under i et nærmest undskyldende svar: ”I’ll try to find you some and I’ll bring them to you”.

For at komme med et sidste eksempel på min pointe, at Sarah Palin var et dårligt træk fra republikanernes side, vil jeg henvise til disse to modstridende citater:

”Asked by ABC News in September, 2008, whether she believes global warming is the result of a natural cycle or human activity, Palin said, "I'm attributing some of man's activities to potentially causing some of the changes in the climate right now."

However, around the same time, she was quoted by conservative Newsmax magazine, as saying, "A changing environment will affect Alaska more than any other state, because of our location. ... I'm not one though who would attribute it to being man-

made.”^{71}

Barack Obamas vicepræsidentkandidat Joe Biden har ikke tiltrukket sig nogen særlig medieopmærksomhed. I det mindste ikke af uheldig karakter. Derfor har jeg ikke fundet det relevant, at citere ham eller kommentere på hans optræden som sådan.

DET HISTORISKE VALG

Amerikanerne har overstået et historisk valg på mange måder. Uanset hvem folket valgte til præsidentposten, ville det være en historisk begivenhed. Enten ville de få den første sorte præsident, eller også den ældste nogensinde. Skarpt sat stod valget mellem inkarnationen af den amerikanske drøm og den ukuelige krigsveteran. Barack

Obama mod John McCain.

Der har formentlig aldrig været et større skel mellem præsidentkandidaterne, end der var ved dette valg. Dette kan måske også være en del af forklaringen på, hvorfor der næsten blev sat rekord i det totale antal stemmer

Det var et historisk valg set med de sortes øjne. Som bekendt har USA en fortid med sorte som slavearbejdere og etnisk adskillelse i busser, på offentlige toiletter, i restauranter og alle tænkelige steder. Dette valg står som det endegyldige bevis på, at opfattelsen af sorte som underlegne i forhold til hvide hører fortiden til. Opfattelsen af dette er blevet glemt gradvist. Først sportsstjerner, så Martin Luther King, så

Condoleezza Rice og Kofi Annan og nu Barack Obama.

Det var også et historisk valg på den måde, at Barack Obama formåede at aktivere nye grupper af mennesker, der traditionelt set ellers formentlig ikke ville have stemt;

de unge og dem med anden etnisk baggrund og/eller religion. Det gjorde han ved at

føre en valgkampagne på internettet, der rent effektmæssigt kan sammenlignes med

Nixons brug af TV^{72}.

71

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/issues/issues.environment.html

72

Masse medier, side 90

Side 22

22

OBAMAS UDFORDRINGER OG FORVENTNINGER, NÅR HAN

TILTRÆDER PRÆSIDENTPOSTEN

Tidspresset

En udfordring Obama står overfor, er tidsperspektivet. Skønt han reelt set sidder som præsident i en periode på 4 år, så er han rent faktisk under pres for at levere resultater og forandring allerede efter dag 1 i Det Hvide Hus. Det seneste halve år har det politiske arbejde i Washington mest haft karakter af administrationsarbejde.

Naturligvis har præsident Bushs regering og Senatet været optaget af at redde USA ud af den økonomiske krise, men fokus i USA har i høj grad været på valgkampen og den kommende præsident. Derfor har det ligeledes været småt med reformviljen fra

Washington det seneste stykke tid. Mulighederne har også været små; For det første fordi demokraterne har haft flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus, som omtalt i afsnittet ’Tidslinje med højdepunkter fra valgkampagnen’ men også fordi det er kutyme ikke at lave store ændringer som præsident umiddelbart inden man overlader ’The Office’ til en ny præsident.

Derfor har der været et slags ”beslutningstomrum” i lang tid, som Obama vil kunne udfylde ved at vise handlekraft fra første færd.

Det vil han dog også være tvunget til under alle omstændigheder.

Det vil han fordi han gik til valg på forandring. ’Change’. Og hvis Obama vil ændre på de foregående 8 års politik, og hvis han vil vise, at han kan stå inde for sine mange ord om forandring, så er det essentielt, at han fra starten af lægger afstand til Bush-administrationen. Desuden er der valg til Repræsentanternes Hus om cirka to år, og hvis ikke Obama til den tid har vist, at han kan leve op til sin egen politik, så vil han muligvis miste flertallet i Repræsentanternes Hus. Dette er en anden grund til, hvorfor Obama hurtigst muligt bør begynde at lave forandringer: Når han nu har sit flertal, har han dermed også en gylden mulighed for at kunne gennemføre mange af sine planer.

Men denne fordelagtige position er samtidig også Obamas akilleshæl både i forhold til flertallet i Senatet og Huset, og i forhold til et eventuelt genvalg. For hvis han om 1 ½ år ikke har formået at forny det politiske klima, så vil hans politiske modstandere med det samme pege på det faktum, at Obama havde muligheden for at skabe forandringer, men ikke gjorde det! At det så kan være sin sag at få egne partifæller med på alle forslag, er en anden diskussion og – egentlig i denne sammenhæng – en uvæsentlig sag. Derfor vil Obamas evne til tidligt at få gennemført nye politikker i 2009 være af vital betydning for mulighederne for genvalg i efteråret 2012. Netop derfor er tidsperspektivet en af udfordringerne for Barack Obama.

Sikkerheds- og udenrigspolitik

Obama er imod, at USA, og europæiske lande for den sags skyld, stadigvæk har tropper i Irak. Han mener, at krig skal være et middel til enhver tid, men at krigsførelse kun skal benyttes i nødstilfælde. Hans mål er at få alle tropperne ud af

Irak før sommeren 2010. Dette i sig selv er ikke den store udfordring. Udfordringen ligger i at forlade Irak, så det forbliver stabilt. Det er vigtigt for Obama såvel som resten af verden, at der er fred og demokrati i landet. Også i tiden efter tropperne er væk. Hvis demokratiet fejler, når der ingen fredsbevarende styrker er længere, kan Al- Qaeda organisationen i værste fald få frit spil eller der kan opstå borgerkrig. Det kan betyde, at USA eller et andet land bliver angrebet af terrorister og i så fald vil mange beskylde Obama for ikke at have beholdt tropperne dernede.

Side 23

23

Dette punkt er også et republikanerne utvivlsomt vil slå hårdt ned på, hvis det ikke skulle lykkes for Obama at trækker tropperne hjem med succes.

Desuden var Obama formentlig under alle omstændigheder blevet nødt til at trække tropperne hjem – om så han ikke havde lovet det ved valgkampen. Det skyldes, at

USA’s økonomi ikke kan bære at være i krigsberedskab så lang tid – siden 2001 – og derfor af økonomiske årsager kunne være nødsaget til at afbryde krigsførelsen.

Det bliver altså en udfordring at holde balancen mellem sit løfte om at trække tropperne hjem, og stadigvæk bevare freden og demokratiet i Irak.

Som omtalt er USA’s økonomi helt i bund. Det betyder, at Obama højst sandsynligt vil skære ned på de militære ressourcer for at frigive andre midler. Men det er mange amerikanere imod, fordi USA på den måde kan risikere at lukke Rusland og Kina med ind i ”kampen” om at være verdens førende militærmagt. Hvis Obama alligevel tillader dem det, vil han formentlig samtidig gerne have EU går ind og bliver den 4.

magt for at have lidt rygdækning derfra.

Den sidste udfordring og det sidste forventningspres, Barack Obama møder rent sikkerhedspolitisk er spørgsmålet om Nordkorea og Iran. Begge lander truer indirekte

USA ved at være i besiddelse af atomkraftvåben. Vil forhandle sig ud af det, som demokraterne regner med, eller vil han invadere landene for at komme et modangreb på USA i forkøbet?

Energi- og miljøpolitik

Miljøpolitik hænger unægteligt sammen med finanspolitik.

Obama står overfor en svær beslutning. Skal han en gang for alle omvende USA’s dårlige ry omkring klimaet ved at indgå en meget grøn miljøaftale ved klimatopmødet i København i 2009. Eller skal han først og fremmest få økonomien på hjemmefronten i omdrejninger, så han kan vende den økonomiske krise. De to beslutninger modarbejder imidlertid ikke nødvendigvis hinanden (på alle punkter).

En grøn aftale på topmødet i København kræver, at man har penge. Penge til at omforme energiforsyningen til private, såvel som industrien, fra fossilt brændstof til vedvarende energi. Penge til at bygge bedre infrastruktur, så færre mennesker udleder

CO^{2} -udslip fra deres biler.

Måden, man får penge på er gennem skatter. Skatterne kommer to veje fra; privatpersoner og industrisamfundet.

Da 30’ernes økonomiske krise hærgede i Danmark, byggede man Lillebæltsbroen for at få skub i økonomien og få folk i arbejde. Hvis Obama vælger at gøre noget lignende, modstrider det hans eventuelle løfte om et grønnere USA fordi det forurener meget at bygge. Et andet løsningsforslag på dette kunne derfor være at udbygge jernbanenettet. Godt nok forurener det også at bygge jernbaneskinner, men det har trods alt et miljømæssigt formål på længere sigt. Det kunne Obama måske argumentere for. Formår han at skabe arbejdspladser og skub i økonomien på den måde, får han, som sagt, samtidig penge i kassen i form af de skatter, det udløser.

Skattepengene er vigtige for Obama. Dem skal han bruge til først og fremmest at rette op på finanskrisen, men så sandelig også på at få gennemført de reformændringer, han talte så meget om i valgkampagnen.

At omforme energien fra fossile brændstoffer til vedvarende energi tjener, ud over at skabe arbejdspladser, tilmed et andet formål; at blive uafhængig af energiimport.

Det bliver altså en udfordring for Obama at vælge en taktik, der både indkasserer respekt fra omverdenen med hensyn til miljø, men samtidig tager hånd om den finansielle krise.

Side 24

24

KONKLUSION

Vælgeranalysen viser, at Barack Obama og John McCain har vidt forskellige typer vælgere. John McCain appellerer klart mest til en ældre befolkningsgruppe, mens

Obama appellerer til en mere homogen gruppe af vælgere. Det mest bemærkelsesværdige ved Obamas typiske vælgergruppe er, at den inkluderer en stor gruppe af unge og farvede. En gruppe, der ikke førhen har været ret aktive ved valg.

At Obama og McCain tiltrækker forskellige vælger-typer, er ikke så underligt, når man ser på, hvordan de bruger deres retorik. Obama lokker vælgerne med et håb på forandring og en samling af USA som nation. Hans taler er meget patos-appellerende.

McCain skræmmer derimod nærmest sit publikum med sin ”straigt talk” fremgangsmåde, der går ud på at tale lige ud af posen om alt, og lægge kortene på bordet. McCains taler er hovedsagligt logos-appellerende.

Obamas kampagneselskab har formentlig dannet skole for, hvordan fremtidens valgkampagner vil blive ført. Det har det ved at bevise, at små, men mange donationer fra privatpersoner på internettet, giver flere penge i den sidste ende, end udelukkende at gå efter store donationer i den virkelige verden. Med innovativ brug af internettet skrabede Obama et rekordhøjt pengebeløb sammen. Derudover lancerede kampagneselskabet også den såkaldte ’contact voters’ funktion, der også er et utroligt innovativt træk i forhold til det at føre valgkampagne. Der er ingen tvivl om, at

Obama på denne måde rekrutterede flere frivillige arbejdere, end en traditionel valgkampagne ville have gjort.

Republikanernes valgkampagne, derimod, var en reel fiasko;

Vicepræsidentkandidaten mødte kritik alle vegne fra, John McCain udtalte sig uheldigt om Obama og hans retorik var ikke velovervejet, hvilket resulterede i, at han appellerede til en for smal vælgergruppe. Republikanernes kampagneselskab formåede heller ikke at appellere til en bred nok vælgerskare via f.eks. internettet. For at republikanerne skulle have haft en chance for at vinde valget, skulle Obama (eller

Joe Biden) træde meget ved siden af. Det formåede Barack og Joe at undgå, og vandt derfor valget med en overbevisende margin.

Dette var et historisk valg på mange måder. Det var historisk, fordi man fik to helt nye befolkningsgrupper til at afgive flere stemmer end normalt. For det andet var præsidentkandidaternes kontrasterende personligheder et emne for sig selv, idet John

McCain ville være blevet den ældste præsident nogensinde, hvis han var blevet valg.

Barack Obama er blandt de yngste, men hvad der er vigtigere er dog, at det er første gang en sort mand overtager præsidentposten i USA. Det er det endelige bevis på frigørelse fra slavetiden.

Side 25

25

Når Barack Obama tiltræder som præsident, vil han imødegå en række forventninger og udfordringer fra dag 1 af. Han er under tidspres, fordi hans valgkampagne lovede reformændringer på mange punkter, og fordi der er valg i Repræsentanternes Hus om cirka to år igen, hvor demokraterne risikerer at tabe sit flertal. Udenrigs- og sikkerhedspolitisk skal Obama tage stilling til en række ting vedrørende krigen i Irak, Iran og Nordkoreas besiddelse af atomvåben og ikke mindst Kina og Ruslands militære oprustninger. Miljømæssigt står Obama også overfor en kæmpe udfordring idet, han skal finde en balance mellem at gøre USA grønnere og samtidig tage hånd om den økonomiske krisesituation. Kun tiden vil vise, hvordan Barack Obama, den første sorte præsident, vil klare det, til tider utaknemmelige job det er, at besidde verdens mest magtfulde politiske post.

LITTERATURLISTE

Internet addresser:

Katie Couric interview:

http://roschellenelson.blogspot.com/2008/09/katie-couric-sarah-palin-interview.html

Barack Obamas officielle hjemmeside

My.BarackObama.com will.i.am’s sang til Obama

http://www.youtube.com/watch?v=jjXyqcx-mYY

artikel med højdepunkterne fra en debat ml. Obama og McCain af Mark Preston,

CNN politisk redaktør, d. 08/10/08.
http://edition.cnn.com/2008/POLITICS/10/08/debate.analysis/index.html

resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af people-press.org (21.10.08).

http://people-press.org/report/462/obamas-lead-widens

udskrift af Barack Obama’s tale ved det demokratisk konvent, 2004

http://americanrhetoric.com/speeches/convention2004/barackobama2004dnc.htm

skatte-udregner

http://taxcut.barackobama.com/

CNN exit poll survey

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/results/polls/#USP00p1

Bøger og lignende

• Praktisk argumentation : Jørgensen, Charlotte: Praktisk argumentation. Side 7-

101. 2. udg. Nyt Teknisk Forlag, 2004. (Bog)

Side 26

26

• Ud med sproget : Borup, Helle: Ud med sproget. 1. udg. Frydenlund, 2007. (Bog)

• Sunesen, Sune Finn: æslet og elefanten. 1. udg. Samfundsfagsnyt, 1983. (Bog)

• Masse medier : Rasmussen, Finn: Masse medier. 1. udg. Columbus, 1997. (Bog)

• Obama, Barack Obama: Mod til at håbe. 1. udg. Informations forlag, 2006. (Bog)

• Esmann, Frank : Amerikanske præsidenter - fra George Washington til Bill Clinton.

1. udg. Aschehoug, 2001. (Bog)

• Clausen, Birgitte Prytz : Politics in a Global World. 1. udg. Systime, 2008. (Bog)

• Hvem er amerikanerne? : Ettrup, Erik: Hvem er amerikanerne?. 1. udg. alinea,

2003. (Bog)

• Abramowitz, Alan I.: It's about time: Forecasting the 2008 presidential election with the time-for-change model. I: International Journal of Forecasting, 2008, s. 209-

217 (Artikel)

• Garrahan, Matthew: Hispanics clinched swing states for Obama. I: Financial Times,

(Artikel)

• Gyldendals : Gyldendals DVD leksikon © 2006 Gyldendalske Boghandel, Nordisk

Forlag A/S og Erlandsen Media Publishing (leksikon)

• Hibbs, Douglas: Bread and Peace Voting in US Presidential Elections. I: Douglas-hibbs.com, (Artikel)

Side 27

BILAG
Bilag #1
McCain vs. Obama
Oklahoma, -23
Kentucky, -21
Arkansas, -20
Wyoming, -19
West Virginia, -18
Tennessee, -16
Louisiana, -15
Alabama, -14
Mississippi, -13
Idaho, -13
Georgia, -13
Arizona, -12
Utah, -11
Kansas, -9
Indiana, -9
Montana, -8
Missouri, -6
Pennsylvania, -5
Alaska, -5
South Dakoda, -4
South Carolina, -3
Nebraska, -3
North Carolina, -2
Florida, -2
Texas, -1
Virginia (Tie)
New Jersey (Tie)
Michigan, 1
New Hampshire, 2
North Dakota, 4
Nevada, 5
New Mexico, 7
Minnesota, 7
Massachusetts, 7
Oregon, 8
Iowa, 9
Delaware, 9
Colorado, 9
Ohio, 10
Wisconsin, 11
California, 11
Maryland, 13
Washington, 14
New York, 14
Maine, 14
Rhode Island, 15
Connecticut, 21
Illinois, 29
Hawaii, 30
Vermont, 34
-30 -20 -10 0 10 20 30 40
Margin
27

Side 28

28

Bilag #2

Tabel 1.1

Results based on a phone survey of 1,014 adult Americans conducted October 27 through October 29, 2006, by Opinion Research Corporation, with a sampling error of +/-3% points

http://edition.cnn.com/ELECTION/2006/special/issues/

Tabel 1.2

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008/issues/

Side 29

29

Bilag #3

http://www.berlingske.dk/article//stdtext//

Side 30

30

Bilag #4

Barack Obama speech. July 27. 2004 at the Democratic National Convention

(A) On behalf of the great state of Illinois, crossroads of a nation, land of Lincoln, let me express my deep gratitude for the privilege of addressing this convention. Tonight is a particular honor for me because, let's face it, my presence on this stage is pretty unlikely. My father was a foreign student, born and raised in a small village in Kenya. He grew up herding goats, went to school in a tin-roof shack.

His father, my grandfather, was a cook, a domestic servant.

(B) But my grandfather had larger dreams for his son. Through hard work and perseverance my father got a scholarship to study in a magical place: America, which stood as a beacon of freedom and opportunity to so many who had come before. While studying here, my father met my mother. She was born in a town on the other side of the world, in Kansas. Her father worked on oil rigs and farms through most of the Depression. The day after Pearl Harbor he signed up for duty, joined Patton's army and marched across Europe. Back home, my grandmother raised their baby and went to work on a bomber assembly line. After the war, they studied on the GI Bill, bought a house through FHA, and moved west in search of opportunity.

(C) And they, too, had big dreams for their daughter, a common dream, born of two continents. My parents shared not only an improbable love; they shared an abiding faith in the possibilities of this nation. They would give me an African name, Barack, or "blessed," believing that in a tolerant America your name is no barrier to success. They imagined me going to the best schools in the land, even though they weren't rich, because in a generous America you don't have to be rich to achieve your potential. They are both passed away now. Yet, I know that, on this night, they look down on me with pride.

(D) I stand here today, grateful for the diversity of my heritage, aware that my parents' dreams live on in my precious daughters. I stand here knowing that my story is part of the larger American story, that I owe a debt to all of those who came before me, and that, in no other country on earth, is my story even possible. Tonight, we gather to affirm the greatness of our nation, not because of the height of our skyscrapers, or the power of our military, or the size of our economy. Our pride is based on a very simple premise, summed up in a declaration made over two hundred years ago, "We hold these truths to he self-evident, that all men are created equal. That they are endowed by their Creator with certain inalienable rights. That among these are life, liberty and the pursuit of happiness."

(E) That is the true genius of America, a faith in the simple dreams of its people, the insistence on small miracles. That we can tuck in our children at night and know they are fed and clothed and safe from harm. That we can say what we think, write what we think, without hearing a sudden knock on the door. That we can have an idea and start our own business without paying a bribe or hiring somebody's son. That we can participate in the political process without fear of retribution, and that our votes will he counted ? or at least, most of the time.

(F) This year, in this election, we are called to reaffirm our values and commitments, to hold them against a hard reality and see how we are measuring up, to the legacy of our forbearers, and the promise of future generations. And fellow Americans ? Democrats, Republicans, Independents ? I say to you tonight: we have more work to do. More to do for the workers I met in Galesburg, Illinois, who are losing their union jobs at the Maytag plant that's moving to Mexico, and now are having to compete with their own children for jobs that pay seven bucks an hour. More to do for the father I met who was losing his job and choking back tears, wondering how he would pay $4,500 a month for the drugs his son needs without the health benefits he counted on. More to do for the young woman in East St.

Louis, and thousands more like her, who has the grades, has the drive, has the will, but doesn't have the money to go to college.

(G) Don't get me wrong. The people I meet in small towns and big cities, in diners and office parks, they don't expect government to solve all their problems. They know they have to work hard to get ahead and they want to. Go into the collar counties around Chicago, and people will tell you they don't want their tax money wasted by a welfare agency or the Pentagon. Go into any inner city neighborhood, and folks will tell you that government alone can't teach kids to learn. They know that parents have to parent, that children can't achieve unless we raise their expectations and turn off the television sets and eradicate the slander that says a black youth with a book is acting white. No, people don't expect government to solve all their problems. But they sense, deep in their bones, that with just a

Side 31

31 change in priorities, we can make sure that every child in America has a decent shot at life, and that the doors of opportunity remain open to all. They know we can do better. And they want that choice.

(H) In this election, we offer that choice. Our party has chosen a man to lead us who embodies the best this country has to offer. That man is John Kerry. John Kerry understands the ideals of community, faith, and sacrifice, because they've defined his life. From his heroic service in Vietnam to his years as prosecutor and lieutenant governor, through two decades in the United States Senate, he has devoted himself to this country. Again and again, we've seen him make tough choices when easier ones were available. His values and his record affirm what is best in us.

(I) John Kerry believes in an America where hard work is rewarded. So instead of offering tax breaks to companies shipping jobs overseas, he'll offer them to companies creating jobs here at home. John Kerry believes in an America where all Americans can afford the same health coverage our politicians in Washington have for themselves. John Kerry believes in energy independence, so we aren't held hostage to the profits of oil companies or the sabotage of foreign oil fields. John Kerry believes in the constitutional freedoms that have made our country the envy of the world, and he will never sacrifice our basic liberties nor use faith as a wedge to divide us. And John Kerry believes that in a dangerous world, war must be an option, but it should never he the first option.

(J) A while back, I met a young man named Shamus at the VFW Hall in East Moline, Illinois. He was a good-looking kid, six-two or six-three, clear-eyed, with an easy smile. He told me he'd joined the Marines and was heading to Iraq the following week. As I listened to him explain why he'd enlisted, his absolute faith in our country and its leaders, his devotion to duty and service, I thought this young man was all any of us might hope for in a child. But then I asked myself: Are we serving Shamus as well as he was serving us? I thought of more than 900 service men and women, sons and daughters, husbands and wives, friends and neighbors, who will not be returning to their hometowns. I thought of families I had met who were struggling to get by without a loved one's full income, or whose loved ones had returned with a limb missing or with nerves shattered, but who still lacked long-term health benefits because they were reservists. When we send our young men and women into harm's way, we have a solemn obligation not to fudge the numbers or shade the truth about why they're going, to care for their families while they're gone, to tend to the soldiers upon their return, and to never ever go to war without enough troops to win the war, secure the peace, and earn the respect of the world.

(K) Now let me be clear. We have real enemies in the world. These enemies must be found. They must be pursued and they must be defeated. John Kerry knows this. And just as Lieutenant Kerry did not hesitate to risk his life to protect the men who served with him in Vietnam, President Kerry will not hesitate one moment to use our military might to keep America safe and secure. John Kerry believes in America. And he knows it's not enough for just some of us to prosper. For alongside our famous individualism, there's another ingredient in the American saga.

(L) A belief that we are connected as one people. If there's a child on the south side of Chicago who can't read, that matters to me, even if it's not my child. If there's a senior citizen somewhere who can't pay for her prescription and has to choose between medicine and the rent, that makes my life poorer, even if it's not my grandmother. If there's an Arab American family being rounded up without benefit of an attorney or due process, that threatens my civil liberties. It's that fundamental belief ? I am my brother's keeper, I am my sister's keeper ? that makes this country work. It's what allows us to pursue our individual dreams, yet still come together as a single American family. "E pluribus unum." Out of many, one.

(M) Yet even as we speak, there are those who are preparing to divide us, the spin masters and negative ad peddlers who embrace the politics of anything goes. Well, I say to them tonight, there's not a liberal America and a conservative America there's the United States of America. There's not a black America and white America and Latino America and Asian America; there's the United States of America. The pundits like to slice-and-dice our country into Red States and Blue States; Red States for Republicans, Blue States for Democrats. But I've got news for them, too. We worship an awesome God in the Blue States, and we don't like federal agents poking around our libraries in the Red States. We coach Little League in the Blue States and have gay friends in the Red States. There are patriots who opposed the war in Iraq and patriots who supported it. We are one people, all of us pledging allegiance to the stars and stripes, all of us defending the United States of America.

Side 32

32

(N) In the end, that's what this election is about. Do we participate in a politics of cynicism or a politics of hope? John Kerry calls on us to hope. John Edwards calls on us to hope. I'm not talking about blind optimism here ? the almost willful ignorance that thinks unemployment will go away if we just don't talk about it, or the health care crisis will solve itself if we just ignore it. No, I'm talking about something more substantial. It's the hope of slaves sitting around a fire singing freedom songs; the hope of immigrants setting out for distant shores; the hope of a young naval lieutenant bravely patrolling the Mekong Delta; the hope of a millworker's son who dares to defy the odds; the hope of a skinny kid with a funny name who believes that America has a place for him, too. The audacity of hope.

(O) In the end, that is God's greatest gift to us, the bedrock of this nation; the belief in things not seen; the belief that there are better days ahead. I believe we can give our middle class relief and provide working families with a road to opportunity. I believe we can provide jobs to the jobless, homes to the homeless, and reclaim young people in cities across America from violence and despair. I believe that as we stand on the crossroads of history, we can make the right choices, and meet the challenges that face us. America.

(P) Tonight, if you feel the same energy I do, the same urgency I do, the same passion I do, the same hopefulness I do ? if we do what we must do, then I have no doubt that all across the country, from Florida to Oregon, from Washington to Maine, the people will rise up in November, and John Kerry will be sworn in as president, and John Edwards will be sworn in as vice president, and this country will reclaim its promise, and out of this long political darkness a brighter day will come. Thank you and God bless you.

Side 33

33

Bilag #5

John McCain speech in Virginia Beach on October the 13. of 2008

(A) Three weeks from now, you will choose a new President. Choose well. There is much at stake.

These are hard times. Our economy is in crisis. Financial markets are collapsing. Credit is drying up.

Your savings are in danger. Your retirement is at risk. Jobs are disappearing. The cost of health care, your children's college, gasoline and groceries are rising all the time with no end in sight. While your most important asset - your home - is losing value every day.

(B) Americans are fighting in two wars. We face many enemies in this dangerous world, and they are waiting to see if our current troubles will permanently weaken us.

(C) The next President won't have time to get used to the office. He won't have the luxury of studying up on the issues before he acts. He will have to act immediately. And to do that, he will need experience, courage, judgment and a bold plan of action to take this country in a new direction. We cannot spend the next four years as we have spent much of the last eight: waiting for our luck to change. The hour is late; our troubles are getting worse; our enemies watch. We have to act immediately. We have to change direction now. We have to fight.

(D) I've been fighting for this country since I was seventeen years old, and I have the scars to prove it.

If I'm elected President, I will fight to take America in a new direction from my first day in office until my last. I'm not afraid of the fight, I'm ready for it.

(E) I'm not going to spend $700 billion dollars of your money just bailing out the Wall Street bankers and brokers who got us into this mess. I'm going to make sure we take care of the people who were devastated by the excesses of Wall Street and Washington. I'm going to spend a lot of that money to bring relief to you, and I'm not going to wait sixty days to start doing it.

(F) I have a plan to protect the value of your home and get it rising again by buying up bad mortgages and refinancing them so if your neighbor defaults he doesn't bring down the value of your house with him.

I have a plan to let retirees and people nearing retirement keep their money in their retirement accounts longer so they can rebuild their savings.

I have a plan to rebuild the retirement savings of every worker.

I have a plan to hold the line on taxes and cut them to make America more competitive and create jobs here at home.

Raising taxes makes a bad economy much worse. Keeping taxes low creates jobs, keeps money in your hands and strengthens our economy.

(G) The explosion of government spending over the last eight years has put us deeper in debt to foreign countries that don't have our best interests at heart. It weakened the dollar and made everything you buy more expensive.

(H) If I'm elected President, I won't spend nearly a trillion dollars more of your money, on top of the

$700 billion we just gave the Treasury Secretary, as Senator Obama proposes. Because he can't do that without raising your taxes or digging us further into debt. I'm going to make government live on a budget just like you do.

(I) I will freeze government spending on all but the most important programs like defense, veterans care, Social Security and health care until we scrub every single government program and get rid of the ones that aren't working for the American people. And I will veto every single pork barrel bill Congresses passes.

(J) If I'm elected President, I won't fine small businesses and families with children, as Senator Obama proposes, to force them into a new huge government run health care program, while I keep the cost of

Side 34

34 the fine a secret until I hit you with it. I will bring down the skyrocketing cost of health care with competition and choice to lower your premiums, and make it more available to more Americans. I'll make sure you can keep the same health plan if you change jobs or leave a job to stay home.

(K) I will provide every single American family with a $5000 refundable tax credit to help them purchase insurance. Workers who already have health care insurance from their employers will keep it and have more money to cover costs. Workers who don't have health insurance can use it to find a policy anywhere in this country to meet their basic needs.

(L) If I'm elected President, I won't raise taxes on small businesses, as Senator Obama proposes, and force them to cut jobs. I will keep small business taxes where they are, help them keep their costs low, and let them spend their earnings to create more jobs.

(M) If I'm elected President, I won't make it harder to sell our goods overseas and kill more jobs as Senator Obama proposes. I will open new markets to goods made in America and make sure our trade is free and fair. And I'll make sure we help workers who've lost a job that won't come back find a new one that won't go away.

(N) The last President to raise taxes and restrict trade in a bad economy as Senator Obama proposes was Herbert Hoover. That didn't turn out too well. They say those who don't learn the lessons of history are doomed to repeat them. Well, my friends, I know my history lessons, and I sure won't make the mistakes Senator Obama will.

(O) If I'm elected President, we're going to stop sending $700 billion to countries that don't like us very much. I won't argue to delay drilling for more oil and gas and building new nuclear power plants in America, as Senator Obama does. We will start new drilling now. We will invest in all energy alternatives - nuclear, wind, solar, and tide. We will encourage the manufacture of hybrid, flex fuel and electric automobiles. We will invest in clean coal technology. We will lower the cost of energy within months, and we will create millions of new jobs.

(P) Let me give you the state of the race today. We have 22 days to go. We're 6 points down. The national media has written us off. Senator Obama is measuring the drapes, and planning with Speaker Pelosi and Senator Reid to raise taxes, increase spending, take away your right to vote by secret ballot in labor elections, and concede defeat in Iraq. But they forgot to let you decide. My friends, we've got them just where we want them.

(Q) What America needs in this hour is a fighter; someone who puts all his cards on the table and trusts the judgment of the American people. I come from a long line of McCains who believed that to love America is to fight for her. I have fought for you most of my life. There are other ways to love this country, but I've never been the kind to do it from the sidelines.

(R) I know you're worried. America is a great country, but we are at a moment of national crisis that will determine our future. Will we continue to lead the world's economies or will we be overtaken?

Will the world become safer or more dangerous? Will our military remain the strongest in the world?

Will our children and grandchildren's future be brighter than ours?

(S) My answer to you is yes. Yes, we will lead. Yes, we will prosper. Yes, we will be safer. Yes, we will pass on to our children a stronger, better country. But we must be prepared to act swiftly, boldly, with courage and wisdom.

(T) I know what fear feels like. It's a thief in the night who robs your strength.

I know what hopelessness feels like. It's an enemy who defeats your will.

I felt those things once before. I will never let them in again. I'm an American. And I choose to fight.

Don't give up hope. Be strong. Have courage. And fight.

Fight for a new direction for our country.

Fight for what's right for America.

Side 35

35

Fight to clean up the mess of corruption, infighting and selfishness in Washington.

Fight to get our economy out of the ditch and back in the lead.

Fight for the ideals and character of a free people.

Fight for our children's future.

Fight for justice and opportunity for all.

(U) Stand up to defend our country from its enemies.

Stand up, stand up, stand up and fight. America is worth fighting for. Nothing is inevitable here. We never give up. We never quit. We never hide from history. We make history.

Now, let's go win this election and get this country moving again.