SRP om D-Day og 2. Verdenskrig i Engelsk B og Historie A

Side 1

2. Verdenskrig og D-Day

Studieretningsprojekt

STX 3.g

Abstract

This paper examines the invasion of Normandy on June 6, 1944. The day is also known as D-day, which later on turned out to be the beginning of the end for Nazi Germany. The assignment will focus on why the allies chose to make the invasion and the reasoning behind. Through an analysis of the books: Eisenhower’s Own Story of the War; The War Memoirs of Major Dick Winters (including the film version) and Cornelius Ryan’s - The Longest Day (including the film version) the study will compare and conclude on the similarities. Based on the analyses of the books, and a comparison with the film version of two of them, the paper shows that the stories deal realistically and dependably with the historic event.

Side 2

Studieretningsprojekt

2

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................... 1 Indledning ................................................................................................................................................ 3 Optakten .................................................................................................................................................. 3 En verden i krig .................................................................................................................................... 3 Vendepunktet ...................................................................................................................................... 6 Første skridt mod Operation Overlord ................................................................................................ 7 Planen .................................................................................................................................................. 8 Den længste dag .................................................................................................................................... 10 Efter D-dag............................................................................................................................................. 14 Konklusion ............................................................................................................................................. 15 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 17 Bøger ................................................................................................................................................. 17 Film ................................................................................................................................................... 17 Internetadresser ................................................................................................................................. 17 Bilag ....................................................................................................................................................... 18 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 18 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 18 Bilag 3 ................................................................................................................................................ 18

Side 3

Studieretningsprojekt

3

Indledning

De allieredes invasion af Normandiet den 6. juni 1944, er den dag i dag, stadig én af de allerstørste militære begivenheder nogensinde. Operationen fik navnet Operation Overlord, og selve dagen, hvor landgangen på Normandiets strande fandt sted, er kendt som D-Day.

Men hvad lå bag beslutningen om at åbne en helt ny front mod vest? Og hvordan oplevede de involverede personer invasionen – helt fra den menige soldat til den øverstkommanderende?

Det er ikke muligt at forstå D-dag, eller nogen anden historisk hændelse uden at sammenholde det med samtiden og de begivenheder, der er fulgt op til. Derfor vil jeg i det følgende undersøge baggrunden for beslutningen, og hvad der ledte op til beslutningen, ved hjælp af en grundig redegørelse. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan de implicerede parter oplevede begivenhederne, og hvordan disse beretninger er fremstillet i henholdsvis bøger og film. Til sidst vil jeg komme ind på, hvorledes det valgte materiale har indflydelse på opfattelsen af D-dag.

Optakten

En verden i krig

Krigen i Europa begyndte da Tyskland i begyndelsen af september 1939, vælger at invadere nabolandet Polen [1]. Samtidig rykker sovjetrussiske tropper ind fra øst, og Polen bliver derfor delt i to, helt efter planen i Molotov-Ribbentrop-pagten – en ikke-angrebspagt, underskrevet få uger forinden invasionen. Umiddelbart efter stiller England og Frankrig det krav, at tropperne skal trækkes ud af Polen øjeblikkeligt, ellers vil de to lande erklære krig. Tyskland vælger at ignorere dette ultimatum og modtager derfor England og Frankrigs krigserklæring

den 3. september 1939^{2}.

England reagerede hurtigt, ved at sende omkring 350.000 engelske soldater over kanalen, for at støtte det franske forsvar. De to allierede lande håbede på at tilstedeværelsen af op mod en million soldater langs den franske forsvarslinje, ville afskrække tyskerne for at foretage yderligere territoriale udvidelser mod vest. Men efter at have besat Danmark og Norge forholdsvis nemt følte Hitler, at hans tropper nu var parat til at ekspandere yderligere mod

1

Andersen, Torben side 206

2

Granov, Torsten side 19

Side 4

Studieretningsprojekt

4

Frankrig og deres nabolande [3]. I Frankrig havde man efter 1. Verdenskrigs rædsler i skyttegravene, lært vigtigheden af at have velbeskyttede stillinger, hvor soldaterne kunne forsvare sig fra. Derfor havde man opbygget Maginotlinjen, det var en forsvarslinje befæstet med bunkeranlæg, artilleristillinger, underjordiske tunneller og meget mere. Dette store forsvarsanlæg i Nordfrankrig, havde dog været meget omkostningskrævende, og på grund af pengemangel havde man fravalgt at bygge forsvarslinjen de steder, hvor chancerne for angreb var små [4]. Men det var lige netop her, tyskerne indledte deres angreb på Vesteuropa. De angreb via Ardennernes skove, som franskmændene havde anset for uigennemtrængelige [5].

Samtidig med at Hitlers divisioner bragede gennem den tæt bevoksede skov, rykkede de også ind i Holland og Belgien, og på denne måde undgik de Maginotlinjen.

De allieredes teori om, at deres stærke forsvar ville afskrække tyskerne, holdt altså ikke. Man regnede dog stadig med at de engelske tropper, der nu assisterede belgierne i deres kamp mod de tyske angribere, kunne holde stand og modstå et angreb længe nok til, at de allierede kunne få opbygget en ny forsvarslinje, hvorved man derefter kunne få tvunget tyskerne tilbage. Det endte dog med at være de engelske og belgiske tropper der blev tvunget tilbage, af den effektive tyske hær, der anvendte den nyudviklede krigsførelse blitzkrieg [6]. De belgiske styrker kapitulerede hurtigt, og nu måtte den engelske hær vende om og trække sig tilbage, så hurtig som muligt [7]. Den 21. maj 1940 befandt de britiske styrker sig omringet af fjender, i den lille havneby Dunkerque ved den engelske kanal. Nu skulle de mange soldater evakueres tilbage til England, og dette udviklede sig til at blive en af de mest besynderlige militære operationer under 2. Verdenskrig. Med hjælp fra fiskerbåde, lokale lystbåde, færger og krigsskibe lykkedes det at evakuere 215.000 britiske og 123.000 franske tropper væk fra tilintetgørelse [8].

Dunkerque begivenhederne fik stor betydning for hvordan man senere planlagde den militære invasion – man ville for alt i verden, undgå endnu en Dunkerque.

Uden englændernes hjælp og med et land der stort set allerede var erobret, underskrev den franske regeringsledelse d. 21. juni en kapitulationserklæring, hvori det fremgik at størstedelen af Frankrig nu var besat af Hitlers Tyskland og de reelt havde magten [9]. Således var England det sidste krigsførende land, der kæmpede imod Nazi-Tyskland. Selvom de

3

Andersen, Torben side 206

4

Granov, Torsten side 21

5

Berthon, Simon mf. Side 22

6

En hurtig og pludselig militæroffensiv, med tæt samarbejde med flyene i luften og panserstyrkerne på

landjorden.
7

Granov, Torsten side 21

8

Sørensen, Jakob side 15

9

Granov, Torsen side 26

Side 5

Studieretningsprojekt

5 havde lidt et ydmygende nederlag ved tilbagetrækningen, følte briterne sig ikke slået, de havde reddet deres militære styrker forholdsvist uskadt hjem, og var overbeviste om, at de nok skulle vende tilbage til det europæiske fastland. Winston Churchill, var kort forinden den tyske blitzkrig offensiv, tiltrådt som premierminister, efter Chamberlains [10] afgang. Han lovede i en af sine første taler i Underhuset, at England aldrig ville give op – “(…) Even though large tracts of Europe and many old and famous States have fallen or may fall into the grip of the Gestapo and all the odious apparatus of Nazi rule, we shall not flag or fail. We shall go on to the end, we shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall

                                                    11
never surrender” – Churchill, tale til Underhuset d. 4. Juni 1940 .

England med Churchill i spidsen var altså parat til, endnu engang at bevæge sig ind på de europæiske slagmarker, og var ikke interesseret i at lave nogle aftaler med Hitler [12]. Men samtidig vidste man godt, at dette ville blive meget svært alene. Man havde brug for nogle allierede.

Tyskernes oprindelige plan var at forsætte deres territoriale udvidelser mod vest og invadere England [13], men der var en lang række forudsætninger, før at en sådan invasion var mulig.

Blandt andet skulle det tyske Luftwaffe erobre luftherredømmet over England og kanalen. I sommeren 1940 førte det til udkæmpelsen af Battle of Britain, hvor det endte med en defensiv sejr til britiske Royal Air Force [14]. Uden luftherredømmet over De britiske Øer var en tysk invasion umulig, derfor satte Hitler Operation Seelöwe [15] på hold, og vendte sig i stedet mod øst, hvor han iværksatte Operation Barbarossa. Operationen begyndte den 22. juni 1941 [16], hvor Hitler brød ikke-angrebspagten med russerne, og marcherede mod Moskva.

10

Neville Chamberlain() britisk premierminister(), gik af pga. stigende upopularitet i

befolkningen
11

http://www.winstonchurchill.org/learn/speeches/

12

Berthon, Simon mf. Side 23

13

Ambrose, Stephen side 29

14

Sørensen, Jakob side 16

15

Kodenavnet for invasionen af England.

16

Andersen, Torben side 207

Side 6

Studieretningsprojekt

6

Vendepunktet

I London så man angrebet på Rusland, for at være den mulighed, man havde ventet på for at få sig en allieret i kampen mod Hitler. Derfor indledte Churchill hurtigt en korrespondance med Sovjetunionens leder Josef Stalin. Det blev starten til en samarbejdsvillig brevudveksling, der forsatte krigen ud.

I sit allerførste brev til Stalin, skriver Churchill følgende: ”Vi glæder os alle her over, at de russiske hære gør så stærk og tapper modstand mod nazisternes fuldkommen uprovokerede og ubarmhjertige invasion. (…) Vi imødeser med glæde den russiske militærmission ankomst for at drøfte vore fremtidige planer i fællesskab. Vi behøver blot at forsætte kampen for at tærske

                   17
livet ud af forbryderne” . Stalin var enig i, at de to lande nu stod over for den samme fjende

og svarede: ”Sovjetunionen og Storbritannien er nu, som De fuldstændig rigtigt udtrykker det, blevet allierede i kampen mod Hitler-Tyskland. Jeg tvivler ikke på, at vore to lande er stærke nok til at slå den fælles fjende trods alle vanskeligheder.”

Churchill var lettet over, at presset for et stykke tid var fjernet fra Storbritannien [18], og tilbød at hjælpe Sovjetunionen med våben og andet materiel. Men Stalin ønskede ikke kun våben, han tilføjede i svaret til Churchill ”Desuden mener jeg, at Sovjetunionens og samtidig Storbritanniens militære stilling ville blive betydeligt bedre, hvis der blev oprettet en front

mod Hitler i vest.”^{19}. Allerede her midt i 1941, blev åbningen af en vestfront, set som en

vigtig faktor i at slå Hitler. Selvom Churchill også gerne ville åbne den nye front, opfattede han dette ønske, en smule hyklerisk. Han mente at Rusland, indtil de selv var blevet angrebet, bare havde vendt det blinde øje til Hitlers kampagne i Vesteuropa, og sågar ydet betydelig økonomisk hjælp til Nazi-Tyskland [20]. Og som han udtrykker det i sine erindringer om krigen:

”Nu befandt de sig efter at være bedraget og overrumplet selv under det flammende tyske

sværd.”^{19}. Storbritannien var heller ikke i stand til at kunne gennemføre en sådan invasion

alene [21]. Godt nok var man ikke helt alene i kampen mod Hitler længere, men Den Røde Hær var svært beskæftiget med at forsvare deres eget land, og selvom mange tyske tropper var blevet flyttet væk fra Atlanterhavskysten for at deltage i Operation Barbarossa, var det tyske forsvar stadig stærkt.

Det egentlige vendepunkt, i spørgsmålet om at åbne en ny front, kom d. 7. december 1941 hvor USA blev involveret i krigen, ved det japanske angreb på flådebasen Pearl Harbor. USA

17

Uddrag fra telegram mellem Churchill & Stalin, d. 8. juli 1941 – Krigskorrespondence mellem Churchill og Stalin side 9.

18

Churchill, Winston – Erindringer side 13

19

Uddrag fra telegram mellem Churchill & Stalin, d. 18. juli 1941 – Krigskorrespondence mellem Churchill og Stalin side 10-11.

20

Churchill, Winston – Erindringer side 14-15

21

Sørensen, Jakob side 16

Side 7

Studieretningsprojekt

7 blev nu så og sige tvunget ind i krigen, og man gjorde op med udtrykket - Alt mulig hjælp til

England undtagen krig^{22}.

Den umiddelbare reaktion blandt amerikanerne var at fokusere krigsindsatsen i Stillehavet, men blandt de ledende kredse, med Præsident Roosevelt i spidsen, blev det besluttet at prioritere Europa først [23]. De to nylige allierede lande gik nu i gang med, at planlægge deres fremtidige fælles planer i Europa. Ved disse møder i slutningen af 1941, lovede England at de allerede i løbet af året 1942, ville være i stand til at støtte en invasion af det Europæiske kontinent. Dette løfte var helt urealistisk, men Churchill og den britiske militærledelse følte sig nødsaget til at love dette, for ikke at USA skulle ombestemme sig medhensyn til at have

                      24
Europa som første prioritet .

Første skridt mod Operation Overlord

Kalender året var nu skiftet til 1942, og der var et stadig stigende pres fra Englands allierede i spørgsmålet om Englands støtte til åbningen af en ny front. Såvel amerikanerne som russerne var skuffede over at England ikke førte nogen krigsindsats på det europæiske kontinent [25].

Englænderne følte at de var nødsaget til at gøre noget, det blev raidet på Dieppe.

England var som sagt, ikke i stand til at gennemføre en egentlig invasion på daværende tidspunkt. Men planlægningen af denne storstilede invasion var gået i gang. Derfor havde man behov for, at afprøve nogle af de teorier og planer man arbejdede med, med henblik på den endelige invasion [26]. Dette var det ene formål på raidet på Dieppe, det andet var, at englænderne gerne ville lette presset fra USA og Sovjet, ved at bevise, at de rent faktisk gjorde noget mod fjenden.

Den 19. august 1942 gik omkring 6.000 allierede, hovedsageligt canadiere, i land ved den stærkt befæstede kyst. Slaget udviklede sig til at blive en total fiasko for de allierede, da dagen var slut var over halvdelen af de allieredes styrke enten dræbt eller taget til fange [27].

Kun på et eneste punkt kunne raidet betegnes som en succes – nu var de allierede klar over hvordan en invasion absolut ikke skulle forgå. Lærestregen fra Dieppe betød at de allieredes

22

http://en.wikipedia.org/wiki/Infamy_Speech

23

Berthon, Simon mf. Side 131

24

Churchill, Winston – Erindringer side 69

25

Stalins telegrammer til Churchill i året 1942 side 42-75.

26

Granov, Torsten side 36

27

Sørensen, Jakob side 28

Side 8

Studieretningsprojekt

8 invasionsplanlægning måtte nytænkes, og havde det ikke været for denne læren, havde de allierede måske aldrig opnået så stor succes i Normandiet.

Planen

Forberedelserne og planlægningen af den store invasion var gået i gang. Før en invasion af den størrelsesorden, der var i tankerne, kunne finde stede, var der en lang række vigtige beslutninger der skulle træffes. De tre allieredes ledere mødtes i slutningen af 1942 ved et møde i Casablanca, og omkring et år senere i Teheran. Her besluttede Stalin, Roosevelt og Churchill at en invasion skulle finde sted i foråret 1944, i enten april eller maj måned [28]. Selve operationen fik navnet Overlord, og den amerikanske General Dwight D. Eisenhower blev

udnævnt til øverstkommanderende^{29}.

Mens øverstkommanderende Eisenhower var fuldt optaget med den engelske kampagne i

Middelhavet, uarbejdede et planlægningsudvalg kaldet COSSAC [30] angrebet. Da Eisenhower i januar 1944, for første gang fik mulighed for at se planerne for invasionen, mente han at der skulle ske ændringer. Han mente, at det oprindelige invasionsområde var for smalt, og at der derfor var behov for, at få tilført flere skibe til invasionsstyrken, for dermed at kunne angribe over fem strande, i stedet for de oprindelige tre [31]. Nu var de involverede parter i planlægningen nået til enighed, og næsten alt var faldet på plads. De mange nye tilføjelser i planen havde gjort, at man var nød til at udskyde invasionen, så den oprindelige plan, med at invasionen skulle forgå i en af forårsmånederne, blev droppet. Nu fokuserede man på starten af juni måned, hvor de mest gunstige forhold for en invasion optrådte. De ideelle forhold hvad angik fuldmåne, høj- og lavvande, var til stede i perioden mellem d. 5. og d 7. juni. Den 5.

juni var de allieredes foretrukne dag, og derfor blev den dag valgt til at være dagen, hvor

                       32
Normandiet skulle invaderes .

Overraskelsesmomentet var et vigtigt led i planen. Derfor iværksatte man Operation Fortitude. Operationen gik ud på, at vildlede tyskerne om stedet og tidspunktet for invasionen.

Realistisk set fandtes der kun to steder ved den franske kyst, hvor en invasion var mulig

– Normandiet og det nordligere område, kaldet Calais. Calais var den mest oplagte, da

28

Granov, Torsten side 43

29

Eisenhower, Dwight D. side 3

30

Chief of Staff to the Supreme Allied Commander

31

Eisenhower, Dwight D. side 3

32

Granov, Torsten side 46-48

Side 9

Studieretningsprojekt

9 afstanden fra Storbritannien til Frankrig var kortest. Men da det også var det mest sandsynlige sted og dermed også det mest befæstede, havde de allierede valgt at se bort fra Calais som invasionssted. Det vidste tyskerne selvfølgelig ingen ting om, derfor forsøgte de allierede at forvirre tyskerne og få dem til at tro, at invasionen ville finde sted omkring Calais [33]. Omkring den sydøstengelske by Dover skabte englænderne en masse falske omgivelser. Der blev slået en masse lejre op til at huse det fiktive First U.S. Army Group, omkring i lejren blev oppustelige tanks pustet op, og ude i vandet lå hundredvis af falske træbåde, mens tusindvis af attrapfly holdt parkeret i falske lufthavne. Samtidig blev der sendte falske radiomeddelelser ud, og det blev besluttet, at for hver bombe der blev kastet over Normandiet, skulle der kastes to over Calais [34]. Fortitude blev en stor succes, det lykkedes til det sidste, at få tyskerne til at tro, at invasionen ville foregå i Calais. Det lykkedes også at forvirre tyskerne så meget, at de troede landgangen i Normandiet blot var en afledningsmanøvre for den egentlige invasion ved Calais. Ved Calais var der som sagt mange tyske tropper udstationeret, disse blev ikke sat ind i kampen før lang tid efter de allierede var gået i land, fordi man stadig afventede den rigtige invasion [35]. Dette har nok medvirket til de allieredes umiddelbare succeser i timerne efter invasionen var startet.

Med alle de mange forberedelser sat i stilling, var invasionen nært forstående. Nu blev de amerikanske, britiske og canadiske soldater briefet om deres opgave under invasionen.

Operationen ville starte kort efter midnat den 5. juni, med at britiske 6th Airborne division, amerikanske 82nd og 101st Airborne division skulle hoppe ned bag fjendens linjer i deres faldskærme. Her skulle de indtage strategisk vigtige områder og destruere tysk artilleri, så når infanteriet næste morgen, i ly af skumringen, landede på Normandiets strande ikke blev skudt i sænk [36]. Landgangen på strandende var planlagt til at starte kl. 06:30 på de fem strande;

Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Herfra skulle tropperne sikre strandene og kæmpe sig ind i Normandiet, mødes med de luftbårne divisioner og indtage de vigtigste byer. så et brohoved kunne etableres, hvor alt det nødvendige ammunition, mandskab og lign. kunne blive transporteret til, for derefter at blive brugt i de allieredes videre avancement, for at nå deres

endelige mål – Berlin^{37}.

33

Eisenhower, Dwight D. side 13

34

Granov, Torsten side 65

35

Eisenhower, Dwight D. side 13

36

Sørensen, Jakob side 101-105

37

Granov, Torsten side 56-59

Side 10

Studieretningsprojekt

10

D-dag var som sagt, oprindeligt sat til at være d. 5. juni. I perioden op til havde man i Sydengland oplevet en periode med hedebølge og tørke, men vejret slog pludselig om få dage før den 5. og udviklede sig til storm.

Alle invasionstropperne var allerede ombord på bådene og ventede bare på afgang, da Eisenhower tog den bitre beslutning, at udsætte en af de største og bedst planlagte militære operationer nogensinde. Han vurderede, at der var for stor risiko forbundet med, at udføre invasionen under den rasende storm. Hvis stormen ikke stilnede af inden den 7. var chancen for de ideelle forhold forpasset, og der ville gå op mod to uger før de optrådte igen, dermed ville overraskelsesmomentet måske gå tabt. Eisenhowers metrologer lovede et hold i vejret dagen efter den oprindelige dato. Eisenhower og resten af den militære ledelse af operationen

blev enige om at tro på dette, og gav deres endelige go^{38}.

39

Således blev det på en tirsdag, d. 6. juni i året 1944, at D-dag indtraf.

Den længste dag

Der er skrevet rigtig meget om emnet D-dag, og på mange forskellige måder. Visse personer der oplevede eller var involverede i invasionen, har nedskrevet deres fortællinger. Mens andre har på mere dokumentarisk vis, samlet facts og folks erindringer om dagen, og siden stykket det sammen til bøger. Senere er disse bøger blevet filmatiseret af generationer efter, der er blevet inspireret af den begivenhedsrige dag.

Et eksempel er The War Memoirs of Major Dick Winters. Richard D. Winters var major i det amerikanske Easy-kompagni, der var under 506. regiment, 101. luftbårne. I bogen fortæller han om sine oplevelser med Easy-Kompagniet under 2. Verdenskrig. Fra de melder sig frivilligt og påbegynder deres hårde træning ved Camp Toccoa i South Carolina, til de står i Tyskland efter at have kæmpet sig igennem Frankrig, Belgien og Holland. Bogen beretter også historien om hvordan en gruppe unge mænd knytter tætte bånd til de andre i kompagniet

38

Beevor, Anthony side 41

39

http://www.imagekind.com/ - Billede af de allieredes Operation Overlord.

Her ses et kort over planen for Operation Overlord, med de fem strande fordelt mellem de tre involverede lande, og med de tre luftbårne divisioners landingsområdet markeret [39].

Side 11

Studieretningsprojekt

11 og bliver A Band of Brothers [40], som han selv udtrykker det. Det er netop også denne bog, Tom Hanks og Steven Spielbergs mini-serie Band of Brothers, bygger på.

En anden bog der ligeledes er blevet filmatiseret, er Cornelius Ryans The Longest Day fra

1959. Denne bog bygger ikke på forfatterens egne erindringer, men andres. Som krigskorrespondent har Cornelius Ryan rejst rundt og interviewet adskillige vidner til invasionen, disse beretninger har han kombineret med dagbøger og erindringer fra tyske såvel som allierede soldater og generaler, for at genskabe de fatale timer hvor kampen for det frie Europa startede. Ryan har så og sige, samlet et kæmpe puslespil af beretninger, hvilket skaber et godt billede af hvordan man på alle niveauer, lige fra den franske civilbefolkning, til de overrumplede tyske generaler oplevede det.

Begge filmatiseringer lægger sig meget tæt op ad bøgerne, selvfølgelig er der taget en vis grad af kunstnerisk frihed, men der er ikke tilføjet nogle markante ændringer fra bog til film og fra den historiske virkelighed. Da begge bøger er baseret på førstehåndskilder, og filmene ikke afviger fra bøgerne, kan man antage at de er historisk holdbare. Band of Brothers forsøger også at skabe denne autenticitet, ved at indlede hvert afsnit med interviews af de veteraner der bliver skildret i det pågældende afsnit. At filmatiseringerne er så autentiske viser også størrelsen og fascinationskraften invasionen besidder.

Et af temaerne i Winters bog om Easy-Company, er forholdet mellem soldaterne. Bogen fortæller hvordan, stemningen soldaterne imellem hele tiden blev sat på prøve af diverse konflikter, men des flere udfordringer og prøvelser de kommer igennem, desto tættere kommer de på hinanden. Netop dette kammeratskab og fællesskab, bliver beskrevet i bogen og filmen, som årsag til at de allierede opnåede så stor succes på D-dagen. Se bilag 1 [41].

I The Longest Day, følges ikke en lille gruppe, men et stort bredt persongalleri. Derfor udvikler man ikke noget decideret tilhørsforhold til personerne, og kammeratskabet er slet ikke i fokus. I The Longest Days bliver succesen ved D-dag, forklaret med at tyskerne blev overrumplet af de allieredes overraskende angreb, der fuldstændig kom bag på dem.

At tyskerne blev snydt af Operation Fortitude, og dermed blev så overraskede, mener Eisenhower også var en vigtig faktor. Han skriver følgende i sin historie om krigen:

”Thanks to his air weakness and consequent lack of reconnaissance, he was completely misled by over diversionary operations, holding back until too late the forces in Pas-de-

40

Winters, Richard D. side 23

41

Bilag 1 – De første klip – Band of Brothers

Side 12

Studieretningsprojekt

12

Calais”^{42}.

Hvis tyskerne ikke havde valgt at beholde deres tropper ved Calais, og rykket dem ned til Normandiet for at tvinge de allierede tilbage, kunne historien om D-dag have endt helt anderledes.

I begge film og bøger er tyskerne fremstillet som fjenden, men fjendebillede bøgerne imellem er beskrevet forskelligt. Winters skriver at han aldrig udviklede noget had til tyskerne, at det aldrig blev personligt, og at han godt var klar over, at de i fredstid kunne være bedste venner [43]. Modsat hører man i The Longest Day, om mange soldater der bare vil til Frankrig og skyde nazister.

At det er de gode mod de onde i filmudgaven af The Longest Day, bliver understreget i den måde, tyskerne bliver præsenteret. Næsten i hver scene hvor de tyske generaler Rundtsted og Rommel medvirker, er underlægningsmusikken en hurtig tromme, der lyder som en slags krigerisk march, hvorved man får følelsen af at tyskerne er meget aggressive og krigsgale.

Når de allieredes generaler optræder, er underlægningsmusikken helt anderledes. Her er der mere tale om noget heroisk frihedsmusik, der bringer vore helte på vej til at befri det besatte

Europa. Se bilag 1^{44}.

Mens The Longest Day er en ældre film, og derfor er i sort/hvid, er Band of Brothers fra

2001, så her finder man mange virkemidler. Billedsiden af Band of Brothers bevæger sig rundt i jordfarverne. Hvilket skaber en effekt af, at vi er tilbage i tid. I nogle scener får det også den effekt, at det skaber følelsen af, at verden på daværende tidspunkt var indhyllet i et slør af ondskab og krise.

Den heroiske musik er også noget, der bliver benyttet meget i Band of Brothers. Selve temaet til serien, og meget af underlægningsmusikken er symfoniorkester musik, hvor strygerne er i fokus. Dette skaber denne storladne følelse, og man får følelsen af, hvor heltemodige soldaterne har været. I klippene i bilag 1, fremgår musikkens virkning tydeligt.

Selvom der er ca. 40 år mellem de to visuelle fremstillinger af D-dag, har de stadig mange fælles træk. De spiller på mange af de samme præmisser og virkemidler. Der er altså ikke sket væsentlige ændringer i vores opfattelse, af begivenhederne den 6. juni 1944. Det vil da også

42

Eisenhower, Dwight D. side 120

43

Winters, Richard D. side

44

Bilag 1 – Andet klip fra ca. 02:30.

Side 13

Studieretningsprojekt

13 være helt utænkeligt, at en film hvor tyskerne spillede helterollen, og de allierede blev fremstillet som terrorister nogensinde ville blive accepteret.

Skildringen af alle de deltagende soldater som helte, er noget der går igen i de fleste beretninger. Den berømte amerikanske krigskorrespondent Ernie Pyle, ankom til Omaha-stranden dagen efter invasionen. Her skrev han tre artikler, der blev bragt i amerikanske medier få dage efter invasionen. Den første hedder A Pure Miracle, som titlen antyder handler den om den store bedrift det var, at etablere brohovedet ved Omaha-stranden. Det var amerikanske soldater der gik i land på Omaha – eller Bloody Omaha, som stranden senere er blevet kaldt. Det var her de allierede mødte størst modstand og led de største tab [45]. Ernie Pyle beretter om hvordan stranden er fuldstændig smadret med artillerikratre, bombede landgangsfartøjer og tanks, lig der ligge halvt begravet eller flyder rundt ude i vandet, blandt tyskernes forsvarskonstruktioner. Han mener, at det er et mirakel at de amerikanske soldater har kæmpet sig igennem disse grufulde forsvarsanretninger, og skriver derfor:”In this column I want to tell you what the opening of the second front in this one sector entailed, so that you can know and appreciate and forever be humbly grateful to those both dead and alive who did

it for you.”^{46}. Han skildrer altså også disse soldaters ofre, som heltemodige ligesom i bøgerne

og filmene.

Eisenhower mente også, at det var det helt specielle heltemodige indsats og kampånd fra soldaternes side, der førte til sejren: ”More important even than weapons, however, was the indomitable fighting spirit of the men of the Allied nations who wielded them (…) It was the

spirit that had enabled them to withstand the shocks of Dunkerque and Pearl Harbor … ”^{47}.

Eisenhower tilføjer altså af dette specielle heltemod, stammede fra tidligere krigsbegivenheder. I filmatiseringen af Band of Brothers hører man ligeledes, om briter der melder sig frivilligt, efter at have set deres land blive synderbombet under Battle of Britain.

Eisenhower var selv lederen af de heltemodige amerikanske mænd, og blev selvfølgelig derfor betragtet som en krigshelt. Denne heltefigur han indtog efter krigen, har højst sandsynligt været en stærk medvirkende faktor til at han blev valgt som USA's præsident i

1951.

45

Granov, Torsten side 83

46

Ernie Pyle, bilag 2 - side 1

47

Eisenhower, Dwight D. side 121

Side 14

Studieretningsprojekt

14

Efter D-dag

Ordet D-day er oprindeligt et militært udtryk, ligesom H-hour. Man anvender det som betegnelse for den dag en militæroperation skal startes, så man på denne måde kan planlægge forløbet af en invasion, uden at kende den præcise dato [48]. Udtrykket D-day er synonym med invasionen af Normandiet, men betegnelsen er blevet mere banaliseret, og udtrykket bliver nu brugt i mange andre sammenhænge, f.eks. kunne en overskrift hedde: Finansiel D-dag for Grækenland. Ordet anvendes i dag, i sammenhænge, hvor det enten kan gå godt, eller ende i total fiasko, hvilket som bekendt også var tilfældet ved Operation Overlord.

Takket være de mange bøger, film og spil der behandler invasionen, minder ordet D-dag dog stadig folk om den skelsættende begivenhed, D-dag var. At der hele tiden bliver produceret flere film og bøger om emnet, selv her 67 år senere, skyldes dels at der dukker nye dokumenter op og flere båndlagte arkiver åbnes, men bunder også i den store fascinationskræft invasionen har. At mange mennesker bliver fascinerede, husker og mindes denne begivenhed, skyldes at D-dag blev begyndelsen på enden for Nazi-Tyskland, som sidenhen er blevet selve symbolet på ondskab.

Der er desuden en enorm mængde kilder til denne begivenhed, skildret fra mange forskellige niveauer og på mange forskellige måder. Allerede året efter krigens afslutning i 1946, udgav Eisenhowers hans tanker og beretninger om krigen.

At ledende figurer fra krigen, så hurtig publicerer den viden, der få år forinden havde været klassificeret som top hemmelig, gør at folk bliver delagtiggjort i detaljerne omkring Operation Overlord, hvilket hjælper til forståelsen af alle begivenhederne.

De mange amerikanske film, fremstiller de allierede som Europas befriere. De fokuserer på at det aldrig må blive glemt, hvilke rædsler soldaterne skulle gennemleve, og at vi aldrig skal have en krig som den igen – ligesom man i Danmark sagde: Aldrig mere 9. april. Når denne lære med, at det aldrig må ske igen, bliver fortalt på film, kommer budskabet ud til et bredere publikum, og bliver bragt videre til de næste generationer, når der om nogle få år, ikke er flere krigsveteraner fra D-dag tilstede til at fortælle om rædslerne.

Filmatiseringen af The Longest Day, havde dog også andre motiver. Filmen er præget af sin tid. Den er lavet i 1962, hvor den kolde krig var på sit højeste. Man kan argumentere for at

48

Sheehan, Sean

Side 15

Studieretningsprojekt

15 man i Amerika søgte at genvinde tilliden og prøvede at kalde mindet frem, fra den nylige krig de havde vundet.

I vores del af Europa ser vi briterne og amerikanerne som vores befriere og helte. Det har de omtalte bøger og film i høj grad medvirket til. Men det kunne have gået helt anderledes hvis Operation Overlord ikke var lykkedes. Selvom nogle hævder at operationen umuligt kunne fejle pga. de allieredes store overlegenhed med hensyn til mandskab og materiel, var der en stor risiko forbundet med invasionen. General Eisenhower var da også enormt tæt på at afblæse invasionen på Omaha stranden, da han fik nyheden om hvor slemt det stod til [49].

Netop Eisenhower var bevidst om invasionens store farer. Efter at have givet den endelige ordre til at invasionen skulle igangsættes, tog han et stykke papir og skrev en pressemeddelelse. Pressemeddelelsen skulle udsendes i tilfælde af fiasko, og i meddelelsen

                                                50
tog han det fulde ansvar for den fejlede invasion. Se bilag 3 .

Offentliggørelsen af en sådan seddel bidrager også til opfattelsen af Eisenhower og hans person som værende et stort menneske. Han var godt klar over, at det var ham der var blevet valgt til at tage de afgørende disponeringer, og mange tusinde soldaters liv afhang af hans beslutninger.

Hvis Eisenhower havde været nødt til at sende den ud, og meddele at den invasion hele Europa havde ventet på var fejlet, mener mange at verden ville se helt anderledes ud i dag.

Den Røde Hær var ikke blevet stoppet ved Rhinen, og dermed kunne de avancere videre ud i Europa. De kunne have tvunget endnu flere stater ind under Sovjetunionen og spredt kommunismen endnu bredere ud. Dette ville fuldstændig have ændret verdensudformning for eftertiden.

Konklusion

Efter englændernes ydmygede evakuering fra Dunkerque i 1940, var de i England godt klar over, at det var nødvendigt at vende tilbage til det europæiske kontinents slagmarker, hvis krigen skulle vindes. Før dette var muligt, var de udsat for højt diplomatisk pres fra Sovjetunionen der ønskede en ny front åbnet hurtigst mulig. Mulighederne for at åbne denne nye front begyndte, da USA blev tvunget ind i krigen, og man nu havde fået en magtfuld allieret. Efter den amerikanske industri havde indstillet sig på krig, begyndte invasionen at

49

Granov, Torsten side 83

50

Bilag 3 – Kopi af Eisenhowers ”In case of failure”

Side 16

Studieretningsprojekt

16 nærme sig. Under planlægning af Overlord lærte man meget om hvordan en invasion skulle foregå og hvordan den absolut ikke skulle foregå. På foranledning af det, fandt man at overraskelse skulle spille en nøglerolle.

Selvom invasionen ikke forløb helt efter planen, og mange ting gik galt på D-dag, blev Operation Overlord alligevel en succes, takket være deres store materielle overlegenhed og det solide militærhåndværk, der sikrede det vigtige overraskelsesmoment. Selvom der gik fire år før englænderne igen førte krig på det europæiske fastland, var D-dag et meget vigtigt vendepunkt under 2. verdenskrig, der markerede starten på enden for Hitlers Nazi-Tyskland og som forkortede krigen med flere år.

Der er udgivet meget der behandler D-dag, meget af det har samme tendens, men på nogle punkter skiller de sig ud fra hinanden. De forklarer succesen på forskellige præmisser, nogle peger på vigtigheden af den store moral og kammeratskab, mens andre artikler fremstiller den eminente planlægning som årsagen til den vellykkede invasion. Det rigtige svar på, hvad der førte til de allieredes succes kan diskuteres for evigt, men det har nok været en kombination af heldet, materiellet, den store moral og det gode militære arbejde.

Bøgerne er også til for at minde os om hvordan verden, for få generationer siden var svøbt ind i ondskab. Derfor står D-dag i dag, som starten på enden af et sort kapitel i verdenshistorien.

Vores befriere blev de allierede, og det er også et tema de mange bøger og film arbejder med.

Det generelle billede disse bøger og film fremstiller, er den heroiske afbildning af de soldater der medvirkede i invasionen, og sidenhen i kampagnen mod Tyskland, for til sidst at blive vores befriere.

Side 17

Studieretningsprojekt

17

Litteraturliste

Bøger

• Churchill, Winston: Erindringer om anden verdenskrig. Bind 2. 1. udg. Forlaget Rosenkilde, 2006.

(Bog)

• Eisenhower, Dwight D.: Eisenhower\'s Own Story of the War . 1. udg. ARCO PUBLISHING COMPANY, 1946. (Bog)

• Ryan, Cornelius: The Longest Day. 1. udg. Simon & Schuster, 1959.

• Sheehan, Sean: D-DAG. 1. udg. Flachs, 2004.

• Beevor, Antony: D-DAG. 1. udg. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2009.

• Granov, Torsten: D-dag. 1. udg. Klim, 2001.

• Ambrose, Stephen E.: D-DAG. 1. udg. Borgens Forlag A/S, 2001.

• Rosenkilde: Krigskorrespondance mellem Churchill og Stalin. I. 1. udg. Rosenkilde, 2009.

• Berthon, Pott, Simonn, Joanna: Anden verdenskrig Krigsherrer. I. 1. udg. Aschehoug Dansk Forlag ,

2006.

• Andersen, Torben P. m.fl.: Store linjer i verdenshistorien. 1. udg. Nordisk Forlag, 2005.

• Winters, Ricard D.: The War Memoirs of Major Dick Wint. 1. udg. Berkley Hardcover, 2006.

• Sørensen, Jakob: Operation Overlord. 1. udg. Høst & Søns Forlag, 2004.

Film

• The Longest Day. 1962. Instruktion: Ken Annakin. Manuskript: Cornelius Ryan. (Film)

• Band of Brothers. 2001. Instruktion: Steven Spielberg & Tom Hanks. Manuskript: Stephen Ambrose & Richard Winters. (Film)

• Colour of War - D-Day afnsit. 2004. Instruktion: Paul Rudd, Ben Ulm. Manuskript: Paul Rudd, Ben Ulm. (Film)

Internetadresser

• A Pure Miracle - Artikel. Udgivet af Ernie Pyle. Internetadresse:

http://journalism.indiana.edu/resources/erniepyle/wartime-columns/a-pure-miracle/ - Besøgt d.

• Wikipedia - Infamy Speech. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

http://en.wikipedia.org/wiki/Infamy_Speech

• Billedekilde. Udgivet af Imagekind. Internetadresse: http://www.imagekind.com - Besøgt d.

Side 18

Studieretningsprojekt

18

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3