Et eksempel fra HHX 3. år
SOP om politisk branding og sociale medier
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i SRP, Afsætning A, Samfundsfag B … og fylder 32 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- INDLEDNING
- Problemformulering
- Afgrænsning
- Metode
- REDEGØRELSE
- ”Catch-all”-partier – starten på den digitale politiske branding
- Politikere som underholdere
- Mediernes rolle
- ANALYSE
- Dansk Folkepartis branding
- Venstres branding
- Komparativ analyse af Dansk Folkeparti og Venstre
- Omverdensforhold
- PEST-analyse
- Molins model
- Delkonklusion
- DISKUTÉR OG VURDÉR
- Politikerne skifter ståsted
- Markedsliggørelse af den politiske verden
- KONKLUSION
- LITTERATURLISTE
- Bøger
- Artikler
- Rapporter
- Tv-udsendelser
- BILAG
- Bilag 1 – Dansk Folkeparti ”Den Korte Avis”
- Bilag 2 - Danskernes benyttelse af nyhedsmedier
- Bilag 3 – Lars Løkke om Ekstra Bladet
- Bilag 4 – Dansk Folkeparti ”Du ved, hvad vi står for”
Uddrag fra opgaven
Indledning
De sociale medier har fået en større rolle i dansk politik, som har haft betydning for den politiske verden. Det er disse fokuspunkter, der i denne opgave vil bearbejdes, for at finde frem til hvilken betydning denne nye kommunikationsform har og hvad man i fremtiden kan forvente vil ske inden for den politiske verden.
Problemformulering
Opgaven tager udgangspunkt i en problemformulering, der forudsætter en redegørelse af den historiske udvikling af branding og promotion inden for dansk politik, med primært fokus på 2000- 2016. Ud fra redegørelsens grundlag, vil der med udgangspunkt i de sociale mediers udbredelse laves en komparativ analyse af den politiske branding af Dansk Folkeparti og Venstre, med inddragelse af årsager, begivenheder og faktorer, der kan være forklarende hertil. Ud fra viden om årsagerne og den komparative analyse, vil mulige konsekvenser af, og fremtidsperspektiver for branding og markedsliggørelse af den politiske verden diskuteres og vurderes, samt hvilken betydning udviklingen kan have for folkestyre, demokrati og ideologiske budskaber.
Afgrænsning
Problemformuleringen afgrænser først og fremmest et fokus til to af landets partier. Opgaven tager udgangspunkt i udviklingen og det politiske system i Danmark. Dette betyder, at der kun i enkelte tilfælde inddrages paralleller med branding i andre lande, når det har haft eller kan få betydning for den danske branding og kommunikation.
Metode
Opgaven er skrevet i fagene afsætning og samfundsfag. Det er derfor samfundsvidenskabelige metoder, der anvendes til at besvare problemformuleringen. Opgaven er bestående af både kvantitativ og kvalitativ data samt komparativ teknik. Kvalitativ data anvendes hovedsageligt i form af interviews og artikler af forskere og eksperter inden for området. De kvantitative data indgår som statistikker og meningsmålinger, der har relevans for emnet i forbindelse med den kvalitative data. Udover dette er den komparative teknik anvendt i forbindelse med en sammenligning af udviklingen inden for politisk branding i , samt i forbindelse med den komparative analyse af henholdsvis Dansk Folkeparti og Venstres branding med fokus på de sociale medier. Jeg har forholdt mig kildekritisk til opgaven, og anvendt pålidelige kilder. Heriblandt Politikere samt eksperter, med minimum kandidatgrad.
Redegørelse
Der er sket mange ting i den politiske verden de seneste 16 år, hvor den politiske branding spiller en stor rolle.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.