SRP om skattelettelser i Samfundsfag A og Matematik A

Indledning

I 2007/2008 brød en økonomisk krise ud på verdensplan. Det Nordamerikanske kontinent og Europa blev umiddelbart ramt hårdest. BNP faldt efter en ellers sikker vækst i mange år. Arbejdsløsheden steg efter en rekord høj beskæftigelse og de offentlige budgetsaldoer kom i underskud, efter flere finanspolitiske tiltag der havde til hensigt at skulle stoppe krisen. Alle de globale problemer gik selvfølgelig også ud over Danmark der nu er i den største krise i mange år.

Men selvfølgelig kommer et problem sjældent alene. For mens krisen er et problem for Danmark nu og formentlig flere år frem, så er der flere langsigtede problemer som også skal løses. Øget globalisering, lavere produktivitetsvækst, demografiske udfordringer og mange flere.

Alle disse udfordringer lægger pres på staten som ikke bare kan se på. Der er nødt til at blive gjort noget for både at forbedre konjunkturerne nu og sikre den danske økonomi på lang sigt. En mulig løsning, som både kan forbedre konjunkturerne og sikre en fremtidig stabil økonomi, er skattelettelser alt efter hvordan de indrettes. Dog er der uenigheder vedrørende skattelettelsers effektivitet og nødvendigheden for dem. For at finde ud af om skattelettelser er nødvendige kræver det først en redegørelse for den nuværende økonomiske situation i Danmark. Dette er for at finde frem til de egentlige problemer som Danmark står overfor og dermed finde frem til hvor man skal slå ned. Efterfølgende vil jeg forklare Lafferkurven og begrebet selvfinansieringsgrad og opstille dertilhørende modeller. Disse to er direkte beslægtet med skattelettelser og kan forklare hvad en skattelettelse vil føre med sig. Derfor er matematikken vigtig som redskab til at finde hvilke faktorer der er vigtige at kigge på for at finde ud af om en skattelettelse kan betale sig.

Til sidste vil jeg på baggrund af redegørelsen, Lafferkurven og begrebet selvfinansieringsgrad diskutere om der er brug for skattelettelser på indkomstskatten i den nuværende økonomiske situation.

Overordnet ser inflationen fin ud, og er ikke noget problem for den danske økonomi. Dog kan man udlede, at købekraften også kaldet reallønnen, ikke er steget så meget som man forventer den gør ved en sund økonomi. Den har sågar været faldende i år 2011.

Betalingsbalance

Det ville faktisk være mere præcist at betegne det som betalingsbalancens løbende poster. Dette dækker over pengestrømmene til og fra Danmark, altså eksport og import. Der har været overskud på den danske betalingsbalance siden starten af 1990’erne, med en enkelt undtagelse i 1998.