SRP om skattelettelser i Samfundsfag A og Matematik A

Side 1

S t u d i e r e t n i n g s p r o j e k t 2 0 1 1

STX 3.g

Samfundsfag A og Matematik A

STX 3.g

Side 2

2

Abstract

This paper studies whether there is a need of tax cuts in the Danish economy. Firstly it reviews the current economical situation in Denmark and highlights the future difficulties that the Danish economy is going to face. The review includes information of the GDP, inflation, the unemployment, the balance of payments going in and out of Denmark and the governments budget. Secondly it uses mathematics to set up mathematical models of the Laffer curve and the level of self-financing. The Laffer curve is model of how the taxes influence the tax revenue, which is later used in the discussion. Thirdly it discusses the need of tax cuts in the income tax to improve the economy in Denmark. The discussion is based on macro policy, structural policy and inequality and arguments such as higher GDP, incentives to work and inequality are used in the argumentation. Lastly it concludes that the question whether tax cuts will improve the economy has no final answer since the discussion point in both ways.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 2 INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 4 REDEGØR FOR DEN NUVÆRENDE SITUATION I DANSK ØKONOMI ........................................................... 5 BNP-VÆKST ................................................................................................................................................................................... 5 INFLATION ....................................................................................................................................................................................... 6 BETALINGSBALANCE ..................................................................................................................................................................... 7 ARBEJDSLØSHED ............................................................................................................................................................................ 7 OFFENTLIG BUDGETSALDO ........................................................................................................................................................... 8 LANGSIGTEDE PROBLEMER .......................................................................................................................................................... 9 OPSUMMERING ............................................................................................................................................................................... 9 FORKLAR LAFFERKURVEN, OPSTIL EN MODEL HERFOR OG FORKLAR BEGREBET

SELVFINANSIERINGSGRAD .................................................................................................................................... 10 SELVFINANSIERINGSGRAD ......................................................................................................................................................... 10 LAFFERKURVEN ........................................................................................................................................................................... 13 SIMPEL MODEL FOR LAFFERKURVEN ...................................................................................................................................... 15 KRITIK AF MODELLERNE ............................................................................................................................................................ 19 DISKUTER OM DER ER BEHOV SKATTELETTELSER AF INDKOMSTSKATTEN I DANMARK I DEN

NUVÆRENDE ØKONOMISKE SITUATION .......................................................................................................... 20 MAKROPOLITIK ........................................................................................................................................................................... 20 For ...................................................................................................................................................................................................... 20 Imod .................................................................................................................................................................................................. 21 STRUKTURPOLITIK...................................................................................................................................................................... 22 For ...................................................................................................................................................................................................... 22 Imod .................................................................................................................................................................................................. 24 ULIGHED ....................................................................................................................................................................................... 25 For ...................................................................................................................................................................................................... 25 Imod .................................................................................................................................................................................................. 26 OPSUMMERING ............................................................................................................................................................................ 27 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 28 BILAG ............................................................................................................................................................................. 30 BILAG 1 ......................................................................................................................................................................................... 31 BILAG 2 ......................................................................................................................................................................................... 32 BILAG 3 ......................................................................................................................................................................................... 33 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 34

Side 4

4

Indledning

I 2007/2008 brød en økonomisk krise ud på verdensplan. Det Nordamerikanske kontinent og

Europa blev umiddelbart ramt hårdest. BNP faldt efter en ellers sikker vækst i mange år.

Arbejdsløsheden steg efter en rekord høj beskæftigelse og de offentlige budgetsaldoer kom i underskud, efter flere finanspolitiske tiltag der havde til hensigt at skulle stoppe krisen. Alle de globale problemer gik selvfølgelig også ud over Danmark der nu er i den største krise i mange år.

Men selvfølgelig kommer et problem sjældent alene. For mens krisen er et problem for

Danmark nu og formentlig flere år frem, så er der flere langsigtede problemer som også skal løses. Øget globalisering, lavere produktivitetsvækst, demografiske udfordringer og mange flere.

Alle disse udfordringer lægger pres på staten som ikke bare kan se på. Der er nødt til at blive gjort noget for både at forbedre konjunkturerne nu og sikre den danske økonomi på lang sigt.

En mulig løsning, som både kan forbedre konjunkturerne og sikre en fremtidig stabil økonomi, er skattelettelser alt efter hvordan de indrettes. Dog er der uenigheder vedrørende skattelettelsers effektivitet og nødvendigheden for dem.

For at finde ud af om skattelettelser er nødvendige kræver det først en redegørelse for den nuværende økonomiske situation i Danmark. Dette er for at finde frem til de egentlige problemer som Danmark står overfor og dermed finde frem til hvor man skal slå ned.

Efterfølgende vil jeg forklare Lafferkurven og begrebet selvfinansieringsgrad og opstille dertilhørende modeller. Disse to er direkte beslægtet med skattelettelser og kan forklare hvad en skattelettelse vil føre med sig. Derfor er matematikken vigtig som redskab til at finde hvilke faktorer der er vigtige at kigge på for at finde ud af om en skattelettelse kan betale sig.

Til sidste vil jeg på baggrund af redegørelsen, Lafferkurven og begrebet selvfinansieringsgrad diskutere om der er brug for skattelettelser på indkomstskatten i den nuværende økonomiske situation.

Side 5

5

Redegør for den nuværende situation i dansk økonomi

At skulle redegøre for et lands økonomi er en stor og umiddelbar uoverskuelig opgave. Derfor tager man udgangspunkt i fem forskellige makroøkonomiske nøglevariable kaldet ”The Big

Five”^{1}. ”The Big Five” er defineret som BNP-vækst, inflation, arbejdsløshed, den offentlige

budgetsaldo og betalingsbalancen. Hver af dem har nogle forskellige kriterier som skal være opfyldt for, at man kan definere en økonomi som værende god. Til at se på den nuværende økonomiske situation i Danmark, bruger jeg primært Det Økonomiske Råds efterårsrapport [2]

                                                                     3
og Finansministeriets ”Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser” , Begge fra

d. 3. november 2011. Tallene er ikke helt de samme i de to rapporter, men viser i store træk det samme. Tallene fra Det Økonomiske Råds rapport, som jeg kigger på, er baseret på VK’s finansplan.

BNP-vækst

Med hensyn til BNP-vækst taler man om højkonjunktur ved en vækst på over 2%, lavkonjunktur under 2% og recession ved negativ vækst. [4]

I 2009 var Danmarks BNP-vækst nede på -5,2% [5], hvilket er meget usædvanligt set i lyset af væksten fra 1953, hvor den laveste vækst var på lidt under -2% [6]. Det ses altså tydeligt, at den internationale finanskrise har haft en direkte indflydelse på dansk økonomi. Dog vender væksten til noget der minder om normal i 2010, dog stadig lavkonjunktur, men falder igen i 2011 til 1,1% [7]

Hele Danmarks BNP kan gøres op med ligningen Y=C+G+I+X-M, hvor Y=BNP, C=privat
forbrug, G=offentlige investeringer, I=investeringer, X=eksport og M=import. Det er specielt

faldet i C der har haft indflydelse på væksten, da det private forbrug ca. står for halvdelen af det samlede BNP (853 mia. ud af 1743 mia. i år 2010). Men selv følgelig har de enorme fald på

1

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 196

2

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011

3

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, november 2011

4

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 196

5

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011

6

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 195, figur 19.1

7

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 34, tabel 1.1

Side 6

6 både erhvervs- og boliginvesteringer på henholdsvis 16,2% og 16,9% haft en indflydelse.

Eksportens fald har dog i denne sammenhæng ikke haft den store betydning, da importen ligeledes også er faldet. [8] Dette kommer jeg yderligere ind på under betalingsbalancen.

Frem mod 2011 kan man se, at det går fremad med boliginvesteringerne, som stiger med

10,1% i 2011. Ligeledes gælder det samme med erhvervsinvesteringer og det private forbrug, hvilket formentlig skyldes de øgede offentlige investeringer, altså en ekspansiv finanspolitik.

Hvilket har fået vendt BNP-væksten til positiv. Dog stadig kun en svag vækst. [9]

Det store spørgsmål er nu om væksten vil blive ved. Det afhænger meget af den samlede indenlandske efterspørgsel. Umiddelbart ser det ud til en svag men dog positiv vækst i 2012 og 2013 på henholdsvis 1,1% og 1,3%. Dette er væsentligt lavere end de skøn man lavede i foråret [10], grundet det overraskende lave forbrug, færre investeringer end umiddelbart forventet og den ikke så positive udvikling i udlandet.

Inflation

Inflationen angiver stigninger i løn og priser. Man betragter lønstigninger på ca. 4% og prisstigninger på ca. 2% om året som normalt. [11]

Ifølge det økonomiske råd har forbrugerprisindekset kredset om 2% siden 2009 til og med 2013, med 1,3% i 2009, 2,8% i

2011 og 1,8% i 2013. Lønomkostninger har tilsvarende været på 2,9% i 2009, 2% i 2011 og

2,3% i 2013. [12] Den relative høje inflation trods recession og lavkonjunktur skyldes de høje priser på energi og ikke-forarbejdet fødevare, som dog forventes at falde. [13] Det er også grunden til den faldende inflation. Hvis man til gengæld ser bort fra energipriser og ikke-forarbejdet fødevarepriser, ser man, at den såkaldte kerneinflation, som Det økonomiske Råd kalder den, generelt ligger ca. en halv procent lavere fra slutningen af 2010 og fremefter. [14]

8

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 34, tabel 1.1

9

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 34, tabel 1.1

10

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 41, tabel 1.2

11

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 197

12

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 130, tabel 1.12

13

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, november 2011, side 5

14

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 130, figur 1.53

Side 7

7

Overordnet ser inflationen fin ud, og er ikke noget problem for den danske økonomi. Dog kan man udlede, at købekraften også kaldet reallønnen, ikke er steget så meget som man forventer den gør ved en sund økonomi. Den har sågar været faldende i år 2011. [15]

Betalingsbalance

Det ville faktisk være mere præcist at betegne det som betalingsbalancens løbende poster.

Dette dækker over pengestrømmene til og fra Danmark, altså eksport og import. Der har været overskud på den danske betalingsbalance siden starten af 1990’erne, med en enkelt undtagelse i 1998. Overskuddet er pt. det største der har været i meget lang tid, mere præcist

er det på 94 mia. kroner i 2011. Dog forventes det at flade ud allerede fra næste år.^{1617} Dette

store overskud skyldes den store fremgang, som der har været på de løbende poster.

Vareeksporten, formueindkomsten og specielt tjenesteeksporten er steget gevaldigt fra år

2009 til 2011, henholdsvis fra 31 til 33 mia., 38 til 41 mia. og 32 til 60 mia. kroner. Disse tre poster opvejer underskuddet på øvrige poster. Yderligere er vores udlandsformue vokset fra

76 mia. til 261 mia. kroner i samme årrække. [18]

Dette store overskud på betalingsbalancen skyldes primært, at vores største samhandelspartnere, Tyskland og Sverige, begge er kommet godt igennem krisen, hvilket har

betydet, at det har været muligt at øge eksporten efter et stort fald da krisen brød ud.^{1920}

Arbejdsløshed

Arbejdsløsheden angiver hvor stor en del af den samlede arbejdsstyrke, som ikke har noget job. [21] Der har generelt været en stigning i ledighed siden 2009 fra 98.000 personer til 110.000 personer i 2011, og antallet forventes at stige til 128.000 i 2013. Der var en fremgang i beskæftigelsen i år 2011 på 5.000 personer, men denne fremgang forsvinder lidt i det store billede. Dette er en relativt stor ledighed sammenlignet med hvordan det så ud lige før

15

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 130, tabel 1.12

16

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 128, figur 1.52

17

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 35, tabel 1.1

18

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 129, tabel 1.1

19

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 123

20

Druedahl, Jeppe og Pedersen, Frederik I. Dansk eksport er bedre end sit rygte, Arbejdernes Erhvervsråd, oktober 2011, side 2, figur 1

21

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 196

Side 8

8 finanskrisen brød ud, hvor ledigheden var på ca. 50.000 personer. Dog er ledigheden stadig lavere end den var i år 2005 og længere tilbage. [22]

Det fortæller os at finanskrisen har haft en stor indflydelse på beskæftigelsen men, at vi trods alt ikke er blevet ramt ekstremt hårdt.

For at beregne arbejdsløsheden, skal man se på ledigheden i forhold til den samlede arbejdsstyrke, som også har være faldende de sidste år. I år 2009 var den samlede arbejdsstyrke på 2.922.000 personer, i 2010 var den på 2.878.000 og i 2011 var på 2.863.000 personer. [23] Det giver en arbejdsløshed på henholdsvis 3,35% i 2009, 3,78% i 2010 og 3,84% i

2011. Yderligere kan man se at arbejdsløsheden vil være 4,49% ud af en arbejdsstyrke på

2.872.000^{24}. Arbejdsløsheden er altså procentvis stigende grundet en generelt faldende

arbejdsstyrke og en stigende ledighed.

Offentlig budgetsaldo

Den offentlige budgetsaldo dækker over de samlede offentlige indtægter og udgifter. [25] Vi har siden slutningen af 1990’erne haft et pænt overskud indtil finanskrisen brød ud i slutningen af

2008 hvor vi gik fra et overskud på lidt over 4% af BNP til et underskud på lidt under 4% af BNP i 2009. [26] Det ses at underskuddet yderligere bliver forøget fra 2010 og frem til og med

2013, med henholdsvis 2,8%, 4,1%, 4,6% og 2,7% af BNP. Det betyder, at den offentlige

bruttogæld i 2013 vil være på 51,1% af BNP eller 969 mia. kroner.^{2728} Underskuddet stiger

altså yderligere de kommende år.

Dette underskud er et produkt af den stigende arbejdsløshed og lave produktion, som finanskrisen medførte. Så længe væksten ikke forbedres betydeligt mere, vil der gå lang tid, før dette enorme underskud bliver udlignet. Danmark er dog ikke alene om at have et stort offentligt underskud. Flere lande, som Grækenland, Italien, Spanien og Irland, har alle dette problem og endda i større målestok.

22

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 142, figur 1.61

23

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 134, tabel 1.13

24

25

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006 side 199

26

Winther, Ann-Louise, Konjunkturudsving og offentlige finanser, Nationalbanken, 1. kvartal 2011, side 73, figur 1

27

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 43, tabel 1.3

28

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 35, tabel 1.1

Side 9

9

Langsigtede problemer

På lang sigt vil Danmark stå overfor problemer som faldende arbejdsstyrke, demografiske

                                                                  293031
udfordringer, lav produktivitet, lav BNP-vækst og konkurrencen fra udlandet. Den

faldende arbejdsstyrke er allerede beskrevet i afsnittet om arbejdsløsheden. Denne udvikling ser dog ud til at fortsætte, hvilket betyder færre skatteydere og flere at forsørge. Den demografiske udfordring er selvfølgelig med til at styrke det faktum, at arbejdsstyrken bliver mindre. Der vil simpelthen være forholdsvis flere ældre i fremtiden end i dag. [32]

Den lave produktivitet har været et problem længe og der er umiddelbart ikke forbedringer på vej. Da produktiviteten er en af de vigtigste faktorer i BNP-væksten er dette et

kæmpe problem.^{33}

BNP-væksten er allerede blevet nævnt i et afsnit ovenfor, dog kun med fokus i et lidt kortere perspektiv. I den lange bane ser udviklingen dog ikke meget anderledes ud. I fremtiden ser det umiddelbart ud til, at væksten vil forblive lav. [34]

Grundet den øget globalisering, vil presset fra udlandet også gå ud over den danske økonomi. Dette gælder specielt i forhold til arbejdskraft, da der bliver stillet større krav til den

danske konkurrenceevne.^{35}

Opsummering

Generelt ser den danske økonomi ikke for godt ud i forhold til tidligere. Der har været recession, men er dog blevet vendt til en svag vækst i BNP. Arbejdsløsheden er blevet mere end fordoblet i forhold til lige før krisen, hvor der dog var historisk lav arbejdsløshed, og den offentlige budgetsaldo er i kæmpe underskud og stigende. Dog er betalingsbalancens løbende poster i relativt stort overskud og inflation er heller ikke noget problem.

29

Skattekommissionen, Lavere skat på arbejde, Skattekommissionen, februar 2009

30

Regeringen, Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd, Regeringen, April 2011, side 3

31

Hansen, Mads Lundby, Rangering af produktivitet i OECD for 2008 – den laveste placering i 27 år, CEPOS, december 2009

32

Regeringen, Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd, Regeringen, April 2011, side 3

33

Hansen, Mads Lundby, Rangering af produktivitet i OECD for 2008 – den laveste placering i 27 år, CEPOS, december 2009

34

Hansen, Mads Lundby, Danmark har udsigt til næstlaveste økonomiske vækst i OECD frem til 2025, CEPOS, juni

2010

35

Skattekommissionen, Lavere skat på arbejde, Skattekommissionen, februar 2009, side 6

Side 10

10

Generelt er fremtidens kortsigtede problemer om væksten kan holde, om arbejdsløsheden vil falde og om tilliden til Danmark vil forblive høj trods et stort offentligt underskud. Flere af disse problemer afhænger af danskernes købevilje.

På længere sigt drejer det sig i høj grad om de samme problemer bare i et længere perspektiv. Dog er der demografiske udfordringer på vej, som vil betyde en væsentlig mindre arbejdsstyrke, hvilket stiller større krav til vores produktivitet.

Forklar Lafferkurven, opstil en model herfor og forklar begrebet selvfinansieringsgrad

I økonomisk teori findes der en masse forskellige modeller, der forsøger at beskrive virkeligheden. En af dem er Lafferkurven, som beskriver forholdet mellem skattesats og skatteprovenu. Den er altså direkte beslægtet med begrebet ”selvfinansieringsgrad”.

Selvfinansieringsgrad

Beregningerne i forbindelse med selvfinansieringsgraden er baseret på Skat, arbejde og lighed [36] og en kandidateksamen fra Økonomistudiet på Københanvs Universitet med

                                    3738
dertilhørende rettevejledning fra år 2007.

Når man taler om skattelettelser er begrebet selvfinansieringsgrad meget essentielt.

Selvfinansieringsgraden dækker over forholdet mellem de såkaldte mekaniske effekter og de adfærdsmæssige effekter (også kaldet dynamiske effekter), henholdsvis de umiddelbare tab ved en skattelettelse og de derefter indtjente penge ved en ændring i arbejdsudbuddet.

Selvfinansieringsgraden kan udregnes med formlen:

39

,

36

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 154

37

Eksamen på Økonomistudiet 2007, Skattepolitik, Kandidatfag, januar 2007

http://web.econ.ku.dk/polit/studerende/eksamen/opgrv/filer/Skattepolitik_2007_I_opg.pdf

38

Eksamen på Økonomistudiet 2007, Skattepolitik - rettevejledning, Kandidatfag, januar 2007

http://web.econ.ku.dk/polit/studerende/eksamen/opgrv/filer/rv%20Skattepolitik%20V07.pdf

39

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 139-145

Side 11

11 hvor A er de adfærdsmæssige effekter og M er de mekaniske effekter. Der er negativt fortegn da det mekaniske tab er negativt, altså negativt fortegn foran M. En selvfinansieringsgrad på 1 betyder, at en skattelettelse vil være fuldt ud finansieret, mens en selvfinansieringsgrad på fx-

25 betyder at en skattelettelse vil være 25% finansieret.

Da udtrykket for selvfinansieringsgraden i sig selv ikke siger særlig meget, er det oplagt at finde udtryk for A og M. Det spændende i forbindelse med det er selvfølgelig de adfærdsmæssige effekter, da de mekaniske effekter er relativt simple. De adfærdsmæssige effekter dækker over ændringen i arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet afhænger af en masse faktorer, som time –og deltagelseseffeker, som er henholdsvis ændringen i antallet af timer som dem i arbejde vælger at arbejde mere og antallet af flere der kommer i arbejde, valg af job, valg af uddannelse, om man er villig til yde en ekstra indsats på jobbet osv. [40] Grundet disse mange faktorer har man valgt at kigge på ændringen i arbejdsindkomsten, da det er det tætteste vi kommer på et parameter der indeholder samtlige faktorer.

Den adfærdsmæssige provenueffekt kan dermed opskrives som følgende:

,

Hvor t er skattesatsen, dz er ændringen i arbejdsindkomsten og N er antallet af individer der betaler den givne skat.

Da t og N er givet på forhånd er det dermed kun dz der er uklar. For at bestemme den må man kigge på arbejdsudbudselasticiteten, altså i hvor høj grad arbejdsudbuddet ændrer sig ved en skatteændring. Denne kan skrives op som følgende:

,

Da elasticiteten beskriver ændringen i indkomsten, dz/z, i forhold til ændringen i det beløb

man får af den sidst tjente krone d(1 – t)/(1 – t), altså marginalskattesatsen.

Og hvis man isolerer dz, altså ændringen i indkomsten, i denne ligning ved først at gange med nævneren på begge sider:

40

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 139-142

Side 12

12

, og så gange med z på begge sider

, og da faktorernes orden er ligegyldig, får man følgende:

Man kan nu substituere dz med sit nye udtryk i formlen for adfærdsmæssige ændringer:

jeg udnytter nu at d(1 – t) = (-1)dt:

Yderligere kan de mekaniske provenueffekter beskrives som følgende:

,

Hvor svarer til marginalskattesatsgrænsen. Dvs. al indkomst over skal der betales en ekstra skat af.

Ved nu at substituere A og M med de dertilhørende udtryk får man følgende:

,

Som kan forkortes ned. N divideret med N er lig 1 og dt divideret med dt er også lig 1. De går dermed ud, og tilbage står:

Vi rykker nu tælleren ud foran brøken og lader 1 stå tilbage da :

Side 13

13

Vi ophæver nu parenteserne og ganger z op i tælleren og får dermed et udtryk for selvfinansieringsgraden der ikke kan forkortes mere: bliver defineret som , altså . Dermed kan selvfinansieringsgraden skrives som følgende:

41

Symbolet α er meget vigtigt i forbindelse med selvfinansieringsgraden. α beskriver graden af hvor tæt befolkningens indkomst, for folk der tjener mere end grænsen er på den nedre grænse

. Altså hvis gennemsnitsindkomsten over grænsen , z, er meget stor vil være mindre og dermed vil selvfinansieringsgraden også være mindre, da de mekaniske effekter

dermed vil være større.^{42}

Lafferkurven

Beregninger i forbindelse med Lafferkurven er baseret på Skat, arbejde og lighed^{43}

41

Tranæs, Torben, m.fll: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 154-155

42

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 155

43

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 156

Side 14

14

Figur 1, Lafferkurven

http://en.wikipedia.org/wiki/Laffer_curve (18/12 - 2011)

Kort fort fortalt beskriver Lafferkurven skatteprovenuet som funktion af skattesatsen, som det ses i figur 1. Man ser på kurvens forløb, at op til en given skattesats vil skatteprovenuet stige i takt med skattesatsen. Når den givne skattesats nås, vil skatteprovenuet falde ved yderligere skattestigninger. [44] Med andre ord viser kurvens forløb forholdet mellem de mekaniske og de adfærdsmæssige effekter som funktion af skattesatsen. Lafferkurven fortæller os altså at skattelettelser i nogen sammenhænge vil betyde øget skatteprovenu.

Dette kaldes for ”Laffer-effekter”. Denne sats hvor skatteprovenuet er størst er den såkaldte

                                                       45
”Laffersats”. Ved denne sats er selvfinansieringsgraden lig 100%. Med den information kan

man altså finde en formel for Laffersatsen, ved at sætte selvfinansieringsgraden lig 1 og

       46
isolere t:

Vi sætter nu t ud foran en fælles parentes og dividerer med parentesen på begge sider:

44

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 277-278

45

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 150 og 178

46

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 155-156

Side 15

15

Dermed er formlen for den optimale Lafferstats:

Derefter kan man i teorien blot indsætte sine data og dermed finde den skattesats der vil give det højeste provenu. Men da arbejdsudbudselasticiteten er svær, nærmest umulig at bestemme for en større gruppe, er det ikke så simpelt.

Simpel model for Lafferkurven

Man kan betragte Lafferkurven for en enkelt skatteyder. På den måde tager man ikke udgangspunkt i selvfinansieringsgraden som gjort ovenstående. Denne anden fremgangsmåde vil jeg nu skitsere på baggrund af bilag 1:

En skatteyder har en indkomst på , hvor w er timelønnen og L er arbejdstiden.

Skattebetalingen som dette individ betaler er givet ved følgende funktion:

, hvor 0 < m < 1 m svarer til den konstante marginalskattesats og I er en konstant, som kunne være et fradrag.

Man antager, at skatteyderens forbrug C er lig med hans disponible indkomst. Ydermere kan hans ”nytte” også kaldet velfærd, U, opskrives som følgende funktion:

, hvor > 0 ε

Det ses nu, at jo større C er, des højere er velfærden. Ligeledes ses det, at jo højere L er des lavere bliver velfærden. Med andre ord gælder, at højere forbrug betyder stigende velfærd og

Side 16

16 længere tid på arbejdet betyder lavere velfærd. Dette skyldes, at skatteyderen mister fritid ved at arbejde. Yderligere ses det, at ”nyttetabet” ved at arbejde mere er proportionalt med timelønnen w, da man i denne model antager, at skatteyderen sætter mere pris på fritid når han har en højere løn.

Man antager, at skatteyderen har et forbrug der er lig hans disponible indkomst. Derfor er det nu interessant at bestemme et udtryk for C. Den disponible indkomst og dermed forbruget kan skrives op således:

Dette kan også skrives som følgende:

,

Da marginalskattesatsen er m, må man have (1 – m)-del tilbage af sin indkomst efter skat er betalt. Til sidst lægges I til den disponible indkomst som en konstant.

Da indkomsten kan skrives op som , kan arbejdstiden skrives op som følgende, ved blot at dividere med w på begge sider:

Jeg substituerer nu C og L med mine fundne udtryk i ”nyttefunktionen”:

Man antager, at skatteyderen vælger sin indkomst med henblik på at maksimere sin velfærd U. Dermed maksimeres udtrykket U nu med hensyn til z:

Jeg starter med at differentiere U:

⇔ ⇔

⇔

Side 17

17

Dermed er

Jeg sætter min afledte funktion U’=0 og isolerer z. Ved at gøre det finder jeg et ekstremum. Da

udtrykket, som har en potens, har et negativt fortegn, kan man udlede, at der er tale om et maksimum. Dermed finder man den z-værdi der giver den højeste nytte:

⇔ ⇔ ⇔

Jeg udnytter nu, at :

⇔

Dermed er

Funktionen z, eller ”indtjeningsfunktionen”, angiver nu den indkomst som en skatteyder skal erhverve sig for at opnå den maksimale velfærd.

Hvis man nu indsætter ”indtjeningsfunktionen” i skattebetalingsformlen , får man følgende:

Denne funktion T er nu Lafferkurven for en enkelt skatteyder, hvor T er skattebetalingen.

Eller med andre ord skatteprovenuet for staten, som funktion af marginalskattesatsen m.

Hvis man nu differentierer funktionen for Lafferkurven, T, med hensyn til m, kan man se hvad der sker med skatteprovenuet når marginalskattesatsen ændres:

Vi starter med at bytte rundt på m og w, fordi vi opfatter w som en konstant og foretrækker derfor at m er ganget direkte på udtrykket , og da faktorernes orden er ligegyldig, kan det godt lade sig gøre:

Vi differentierer nu:

Side 18

18

Udtrykket differentieres efter reglen for differentiation ved multiplikation og der gælder, at :

⇔

Vi substituerer nu med z:

Vi bruger nu, at :

⇔ ⇔

Vi substituerer nu med z og sætter z ud foran en fælles parantes:

⇔

Vi skriver nu udtrykket om til en brøk og ganger m op i tælleren:

⇔ ⇔

Dermed er

Det ses at hældningen på kurven, og dermed effekten på provenuet ved en marginalskattesatsændring, er positiv indtil et vist punkt hvor kurven vil flade ud og have en

Side 19

19 hældning på nul. Dette punkt er den såkaldte laffersats. Derefter vil hældningen være negativ, hvilket betyder, at en yderligere forøgelse af marginalskattesatsen vil betyde lavere skatteprovenu.

I forbindelse med Lafferkurven, er det dog vigtigt at have for øje, at det ikke altid vil være formålet at have en skattesats der svarer til Laffersatsen, da den reelt kan betyde lavere produktion eller større ulighed.

Kritik af modellerne

De matematiske modeller for selvfinansieringsgraden og Lafferkurven er selvfølgelig gode redskaber til at se hvordan en skat vil påvirke et individ , befolkning eller statens indtægter.

Modellerne gør virkeligheden målbar og dermed konsekvenserne mere overskuelige. Dog sker der i processen en afgrænsning og strukturering som gør modellerne lidt problematiske at bruge.

Modelleringsprocessen kan beskrives ved figuren i bilag 3.^{4748}

Figuren starter ved virkeligheden, hvorefter den bevæger sig over til en verbal model, videre til en matematisk model, så tilbage til den verbale og så ender den ved virkeligheden igen. Problemet ved modellering af den slags som modellerne for Lafferkurven og selvfinansieringsgraden er skridtet fra virkelighed til den verbale model og fra den verbale model til den matematiske. Det er for eksempel her man antager, at en skatteyder handler ud fra nyttemaksimering. En skatteyder vil formentlig aldrig vælge den helt optimale arbejdstid for ham selv, da der simpelthen er for mange faktorer der vil spille ind her. Hvilket fører videre til, at det også er umuligt at beskrive et individs velfærd ved en funktion. Der er flere af disse former for antagelser, som er for simple.

Når det så er sagt, så er modellerne anvendelige i en vis grad. Modellerne har de væsentligste faktorer med, og en model skal jo netop være en model af virkeligheden og ikke hele virkeligheden. Så længe antagelserne bunder i virkeligheden og empiri er modellerne brugbare til en vis grad.

47

Se bilag 3

48

Matematikken og verden, side 27, figur 2

Side 20

20

Diskuter om der er behov skattelettelser af indkomstskatten i Danmark i den nuværende økonomiske situation

Økonomisk politik kan inddeles i to forskellige kategorier, som har dertilhørende underkategorier. Først er der makropolitik, som er en generel påvirkning af økonomien, ved at påvirke balancestørrelserne. Typisk har det en relativt kortsigtet tidshorisont på omkring 5 år. Makropolitik kan deles ind i følgende fire underkategorier: Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og indkomstpolitik, hvor jeg primært vil fokusere på finanspolitikken, da det er

                                 49
her ændring i skattesatser befinder sig.

Den anden store kategori inden for økonomisk politik er strukturpolitik. Denne form for politik bestræber sig på at ændre strukturerne inden for et bestemt område, som fx arbejdsmarkedet, hvor et tiltag kunne være at ændre dagpengeperioden eller sænke skatten med henblik på at øge incitamenterne til at søge arbejde. Generelt kan man sige, at strukturpolitik forsøger at påvirke incitamenterne i samfundet. Typisk vil der være et langsigtet perspektiv på over 5 år ved strukturpolitiske tiltag. [50]

I diskussionen vil jeg komme ind på effekterne ved skattelettelser på indkomstskatten i forhold til de to ovennævnte former for økonomisk politik. Yderligere vil jeg kigge på uligheden som skattelettelserne vil bringe med sig.

Makropolitik

For

Som nævnt i redegørelsen er den samlede BNP-vækst relativt lav, og forventes ikke at stige

særlig meget de kommende år (2012 = 1,1% og 2013=1,3%), grundet det relativt lave private

forbrug. Derfor vil en stimulering af netop det private forbrug være en løsning på problemet.

Altså en ekspansiv finanspolitik fra statens side. Dette vil også give en multiplikatoreffekt som vil forøge den umiddelbare virkning ved en ekspansiv finanspolitik. [51]

Det øget forbrug vi føre

49

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 85-86

50

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 87-89

51

Andersen, Torben M og Stæhr, Michael H.J, Økonomi på formler, Systime, 2009, side 141-150

Side 21

21 til øget produktion, som vil føre til øget indkomst og beskæftigelse, som vil øge den private efterspørgsel og forbrug yderligere. Et tiltag som dette vil altså både forbedre BNP-væksten og arbejdsløsheden.

Ekspansiv finanspolitik vil også føre til en såkaldt acceleratoreffekt. I bund og grund fungerer den efter samme principper som multiplikatoreffekten. Kort fortalt dækker den over, at øget indtægt til virksomheder vil udover over efterspørgsel af arbejdskraft, også føre til efterspørgsel på kapital. Altså øget investeringer, som dermed føre til yderligere indtægter

hos virksomhederne.^{52}

En skattelettelse vil altså kunne fungere som et ekspansiv finanspolitisk tiltag, da det vil være at forøge husholdningernes disponible indkomst og dermed også forbruget yderligere, hvis det altså er ufinansierede skattelettelser. I flere tilfælde vil sådanne tiltag endda være fuldt selvfinansierende. Dette gælder specielt ved marginalskattelettelser, da α-værdi er særlig høj ved de indkomstgrupper. Det betyder altså, at det umiddelbare provenutab ikke vil være så højt, i forhold til indtjeningen på længere. [53]

Dette kommer jeg mere ind på under strukturpolitik.

Summa summarum vil en skattelettelse øge forbruget mere end den umiddelbart lægger op til grundet multiplikatoreffekten og den derefter lavere skattebetaling, som fører til øget disponibel indkomst og dermed forbrug.

Imod

At føre ekspansiv finanspolitik med et underskud så stort som der i den offentlig budgetbalance nu, vil ikke forbedre den samlede danske økonomi. Fordelene det vil bringe med sig er simpelthen for usikre i forhold til omkostningerne. Folks reaktion på en øget disponibel indkomst er for svær at forudse, hvilket gør multiplikator- og dermed også acceleratoreffekten for usikker at basere sin argumentation på. Det er umuligt at sige om den øget disponible indkomst vil bruges på forbrug eller opsparing, da der er en tendens til, at folk opsparer i krisetider, da de mangler tillid til udviklingen og derfor gerne vil have en opsparing som sikkerhed. Yderligere vil skattelettelser primært komme de mest velstillede til gode. Da de i forvejen forbruger meget, vil en skattelettelse måske ikke øger deres forbrug betydeligt.

52

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 50-51

53

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 171-173

Side 22

22

Ydermere råder Det Økonomiske Råd til at holde sig inden for EU’s restriktioner for at bevare tillid til den danske økonomi. [54]

At lave en skattelettelse vil muligvis forbedre konjunkturerne på meget kort sigt, men vil på længere sigt forværre tilliden til den danske økonomi.

Hvis der endelig skulle føres ekspansiv finanspolitik kunne et alternativ være at øge de offentlige investeringer i stedet for at give skattelettelser. Dette vil give en mere direkte og sikker effekt på BNP og arbejdsløsheden. Dog gælder det stadig, at et øget offentligt forbrug ikke nødvendigvis vil forbedre den samlede danske økonomi.

Strukturpolitik

For

Generelt gælder begrebet substitutionseffekt for skattelettelser. Det dækker over, at man vil arbejde mere efter en skattelettelse, grundet det faktum at fritid bliver relativt dyrere. Altså

man substituerer fritid med arbejde.^{55}

Yderligere gælder der, at alle skattelettelser på indkomstskatten der bliver foretaget som et strukturpolitisk indgreb sagtens kan finansieres ved at hæve andre skatter eller skære andre steder. Dette skyldes at formålet er at ændre forholdende for et område, arbejdsmarkedet, som ikke bliver direkte påvirket af andre områder.

Ved at sænke marginalskatten er der meget der tyder på, at beløbet vil komme tilbage som skatteprovenu på længere sigt. Dette skyldes den såkaldte α-værdi, som er beskrevet i afsnittet ”selvfinansieringsgrad”. α-værdien er meget høj for de højeste indkomster i Danmark på grund af en relativ lige indkomstfordeling. [56]

Dette medfører en meget høj selvfinansieringsgrad da det mekaniske tab ikke vil være så stort, mens de dynamiske effekter stadig vil være relativt høje. Det skyldes blandt andet en antagelse om, at timeelasticiteterne er ens for alle indkomstgrupper. Yderligere har den i forvejen meget høje marginalskattesats i

54

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011, side 7

55

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 278

56

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 166-168

Side 23

23

Danmark en indflydelse på de positive adfærdsmæssige effekter. [57]

Vi kan altså opnå de såkaldte Laffereffekter, da meget tyder på at marginalskattesatsen er højere end Laffersatsen, En skattelettelse vil gå ind og mindske det såkaldte dødvægtstab. Den høje skat driver en

”kile” mellem det som individet får ud af at arbejde og det samfundet for ud af det.^{58} Og set fra

arbejdsudbudssiden driver skatten en kilen mellem det virksomheden er villig til at betale og arbejderens udbud. [59] Dermed mindskes den samlede beskæftigelse og arbejdstid, og efficienstabet vil dermed blive mindre

Ved en lavere marginalskat vil den samlede produktivitet stige. Grunden til det skyldes primært to parametre: Først og fremmest vil den enkelte skatteyder arbejde mere produktivitet, da tilskyndelsen til en lønforhøjelse eller forfremmelse vil give relativt flere penge. [60] For det andet vil en længere uddannelse nu virke mere attraktiv, da man kan opnå en

højere disponibel indkomst.^{61}

Man kunne også indføre en flad skat i Danmark, selvom det ville være en kæmpe ændring i forhold til den nuværende progressive skat. Men det kan være nødvendigt for at sikre et solidt økonomisk Danmark i fremtiden. Liberal Alliance foreslår en flad skat på 40%. Dette har en selvfinansieringsgrad på omkring 50% ifølge indslaget i programmet Deadline. [62] Men da der bliver foreslået finansiering ved at spare andre steder, vil det ikke skade den offentlige budgetsaldo. Til gengæld vil der komme en masse positive effekter som øget konkurrenceevne overfor udlandet [63], mindsket sort arbejde [64] og generelt de samme effekter som ved en marginalskattesatssænkning udover det øget skatteprovenu. Yderligere kan en lav skat få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og dermed udskyde sin pension.

57

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 172-173

58

Skattekommissionen, Lavere skat på arbejde, Skattekommissionen, februar 2009, side 7-8

59

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 276-277

60

CEPOS – notat flad skat

61

Lavere skat på arbejde, Skattekommissionen, side 8

62

Deadline, Flad skat?, DR 1, 2011

63

CEPOS – notat flad skat

64

Deadline, Flad skat?, DR 1, 2011

Side 24

24

En sænkning af skatten i den her grad vil helt sikkert øge det samlede BNP, da dødvægtstabet i høj grad mindskes. Så selvom man ikke opnår Laffereffekter, vil andre førnævnte fordele opveje dette og give en samlet stigning i velstand.

De fordele man opnår ved skattelettelser er nødvendige for den danske økonomi både på kort og på lang sigt. Vores produktivitets- og uddannelsesniveau vil stige, som er en af de største fremtidige udfordringer for Danmark. De demografiske udfordringer mindskes, da en lavere skat vil få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Den offentlige budgetsaldo kan forbedres ved nogle former skattelettelser (Laffereffekter). Skattelettelser kan altså i mange tilfælde give paretoforbedringer.

Imod

Problemet med skattelettelser er, at man ikke kan forudse de dynamiske effekter. Det gør dem altså til et relativt usikkert værktøj at bruge. Mange af de beregningerne der er lavet på de dynamiske effekter er baseret på antagelser. Problematikken ved dette, er nævnt under afsnittet ”kritik af modellerne”. Det ville altså være forkert at basere en skattelettelses finansiering udelukkende på baggrund af disse antagelser.

Et problem med skattelettelser er den såkaldte indkomsteffekt, som bliver det betragtet som det modsatte af substitutionseffekten. Den siger, at ved en skattelettelse vil en skatteyder få en øget indkomst ved samme arbejdstid, hvilket kan medfører at skatteyderen måske vil gå ned i arbejdstid, da fritid vil blive relativt billigere. Med hensyn til indkomsteffekten vil en skattestigning være bedre, da det vil betyde, at individet skal arbejde mere for at få den samme disponible indkomst. [65] Dermed kan man så tvivl om hvorvidt skattelettelserne er selvfinansieret.

Lafferkurven og de såkaldte Laffereffekter er tidligere i historien blevet brugt som argument for skattelettelser. Det mest kendte eksempel er den tidligere præsident i USA Ronald Reagan.

Han lavede ufinansierede skattelettelser på baggrund af Lafferkurven. Senere hen er Reagans

65

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus, 2. Oplag 2007, side 278

Side 25

25 økonomiske politik blevet opfattet som socialt uansvarlig og økonomiske forkert. Han skabte et af de største budgetunderskud på den offentlige sektor nogensinde i amerikansk historie. [66] Derfor skal man være påpasselig med at bruge Laffereffekterne som argument for skattelettelser, da det kan ende med samme output som i USA under Reagans ledelse.

Yderligere er Lafferkurven aldrig blevet empirisk påvist.

Selvom arbejdsudbuddet steg ved en skattelettelse, vil det ikke gøre så meget for arbejdsmarkedet, da der simpelthen ikke er arbejdspladser nok. I finanskrisen mistede Danmark enormt mange arbejdspladser sammenlignet med tidligere kriser. [67] Derfor vil skattelettelser ikke gøre så meget for beskæftigelsen i den nuværende situation.

Ulighed

For

Skattelettelser på indkomstskatten vil selvfølgelig altid styrke de riges disponible indkomst mest, specielt hvis de laves som marginalskattelettelser. Dette burde dog ikke komme i vejen.

Forskellen mellem de rigeste og de fattigste vil måske blive større, men hvis velstanden stiger for alle, vil det jo ikke være noget problem.

Hvis man opfatter den relative fattigdom som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør, så er man fattig hvis man tjener under halvdelen af medianindkomsten i samfundet. [68] Det vil sige, at hvis medianindkomsten stiger vil fattigdommen også stige. Dette er paradoksalt, da en øget velstand i samfundet, og formentlig også for dem der betragtes som fattige, vil betyde øget fattigdom. Derfor er et fattigdomsbegreb opgjort på den måde ikke særlig sigende om der er fattigdom i et land. Yderligere vil flere former for skattelettelser betyde øget skattekroner og dermed øget indtjening til staten betyde en generel forbedring i den offentlige sektor og dermed for alle, trods større ulighed. Dette skal også ses i lyset af, at Danmark i forvejen har

66

Tranæs, Torben, m.fl: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København

2006, side 149

67

Bjørsted, Erik, 170.000 arbejdspladser gik tabt – kun hver ottende kommer igen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, april 2011

68

Juul, Jonas Schytz og Mikkel Baadsgaard, m.fl., Den sociale arv tynger Danmark - Fordeling & Levevilkår 2011, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2011, side 21, boks 1

Side 26

26 en lav gini-koeficient i forhold til de andre europæiske lande. Mere præcist ligger Danmark

nummer 6.^{69}

Dermed vil uligheden skattelettelser vil føre med sig ikke være et problem, da fornævnte positive effekter ved skattelettelser vil øge den samlede velstand og velfærd, som er nødvendigt for at få Danmark ud af den økonomiske krise.

Imod

Øget ulighed vil svække det danske samfund som helhed selvom det vil give en samlet øget velstand. Derfor vil skattelettelser ikke være det rigtige i den nuværende situation, da det på længere sigt vil svække Danmark.

Fra år 2001 til år 2009 har Danmark været det land i Vesteuropa der har haft den næststørste stigning i ulighed, kun slået af Island. [70]

Yderligere er Danmark gået fra det land med færrest fattige til at ligge nummer 11 på listen over færrest fattige i Europa. [71] Det svarer til en stigning i antallet af fattige fra 150.000 til 234.000 personer hvis man ser bort fra studerende. [72] En skattelettelse vil med meget stor sikkerhed gå ind og øge uligheden, som i forvejen er stigende.

En øget ulighed bringer flere forskellige ulemper med sig. Først og fremmest er der det moralske. Rent Etisk kan flere have problemer med, at der er ulighed i landet. 71,3% af danskerne mener for eksempel, at fattigdom er et moralsk problem for hele samfundet, [73] og en øget disponibel i de højere deciler vil betyde øget relativ fattigdom. Specielt vil Liberal Alliances forslag om en flad skat på 40% resultere i det. For det andet bringer ulighed også flere problemer med sig rent økonomisk for hele samfundet. Problemer forbundet med høj ulighed er som følger: Lavere social mobilitet, psykiske sygdomme, alkohol- og stofmisbrug, fedme, teenagefødsler, fængslinger, drab, spædbørnsdødelighed, matematik- og læsekundskaber samt levealder. Alle disse problemer er sammenfattet i et indeks, der viser

69

Juul, Jonas Schytz, Rutsjetur: Danmark er ikke længere Europas mest lige land, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, september 2011, side 3, figur 2

70

Juul, Jonas Schytz, Rutsjetur: Danmark er ikke længere Europas mest lige land, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, september 2011, side 3, figur 3

71

Juul, Jonas Schytz, Fattigdommen fortsætter med at stige, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Juni 2011, side 4

72

Juul, Jonas Schytz, Fattigdommen fortsætter med at stige, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Juni 2011, side 2, figur 1

73

Bang, Karl Kjær, ny ulighed, CEVEA, oktober 2010

Side 27

27 sunheds- og sociale problemer op ad y-aksen og ulighed ud ad x-aksen for forskellige lande. [74] Det ses, at sunheds- og de sociale problemer stiger proportionelt med uligheden. Et konkret eksempel på dette er for eksempel, at den sociale mobilitet i Danmark og Sverige er sat til henholdsvis 25% og 26%, mens den I USA er sat til 42%. [75]

Yderligere er USA det land i den her model med den højeste ulighed. Ud fra det kan man udlede, at høj ulighed kan resultere i, at det bliver svært at bryde den negative sociale arv. Endvidere er der mere som tyder på, at lande med høj ulighed har tendens til at have flere stofmisbrugere o.lign. end lande med lav ulighed, hvilket alt andet lige er en belastning for samfundet. [76]

En øget ulighed som skattelettelser på indkomsten fører med sig, vil altså ikke det styrke det danske samfund eller økonomien. På længere sigt vil den betyde flere sociale problemer, som vil koste staten mange penge og sænke produktiviteten (i form af for eksemepel lav social mobilitet). Derfor vil det eneste rigtige være at bevare en lav ulighed for at kunne opnå en sundere økonomi. Specielt når de demografiske udfordringer træder ind, vil det være nødvendigt, at der ikke vil være mange sociale problemer.

Opsummering

Argumenter for skattelettelser på indkomstskatten:

1. Øget privat efterspørgsel, som vil føre til multiplikatoreffekt.

2. Høj selvfinansieringsgrad ved flere former for skattelettelser – altså mulighed for laffereffekter og paretoforbedringer.

3. Substitutionseffekt.

4. Det vil mindske dødvægtstabet / gøre skattekilen mindre.

5. Højere produktivitet – blandt andet i form af større gevinst ved længere uddannelse og ved at gøre forfremmelser relativt mere gunstige.

6. Øget konkurrenceevne over for udlandet.

7. Kan få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

8. Øget velstand trods højere ulighed.

74

Se bilag 2

75

Bang, Karl Kjær, ny ulighed, CEVEA, oktober 2010

76

Bang, Karl Kjær, ny ulighed, CEVEA, oktober 2010

Side 28

28

Argumenter imod skattelettelser på indkomstskatten:

1. Et stort offentligt underskud.

2. For svært at forudse hvordan skattelettelserne vil påvirke efterspørgslen.

3. Andre former ekspansiv finanspolitik vil virke mere direkte – offentlige investeringer.

4. Indkomsteffekt.

5. Tvivl om selvfinansieringsgrad, Lafferkurven og de matematiske modeller.

6. Ikke nok arbejdspladser til, at man kan opnå de nødvendige dynamiske effekter.

7. Problemer ved øget ulighed

a. Moralsk forkert.

b. Vil skabe sociale problemer på sigt.

Konklusion

Efter at have redegjort for den økonomiske situation og fremhævet de kort- og langsigtede problemer for dansk økonomi, er det stadig svært at sige om skattelettelser i indkomstskatten vil være en god idé. Der er flere argumenter der peger for og imod.

De matematiske modeller peger i retning af fordele ved en sænkning af indkomstskatten, ved blandt andet at understrege den høje α-værdi i toppen af indkomstdecilerne og dens betydning for selvfinansieringsgraden. Yderligere kan man ud fra en enkelt skatteyder se, at der vil komme et vist punkt hvor det ikke kan betale sig for staten at hæve skatten yderligere med henblik på at øge skatteprovenuet. Dog skal man have for øje, at de matematiske modeller er begrænset man skal derfor være påpasselig med at basere sin argumentation på dem.

Hvis de optimistiske syn på skattelettelserne fejler, vil det store offentlige underskud øges, hvilket vil være dårligt på både kort og lang sigt. Selvom hvis ikke BNP-væksten vil stige, vil en ekspansiv finanspolitik være nødvendig og der er skattelettelser et godt bud, da det er en mere langsigtede løsning end for eksempel offentlige investeringer.

Side 29

29

Med hensyn til uligheden, er der ikke nogen tvivl om, at skattelettelserne vil øge indkomstforskellene mellem de rigeste og de fattigste. Om det bliver betragtet som godt eller dårligt vil i høj være op til ens ideologiske overbevisning, hvor liberale formentlig ikke vil have et problem med det i forhold til socialister, som ikke vil se så positivt på en øget ulighed.

Dermed kan man konkludere, at der ikke er noget entydigt svar på nødvendigheden af skattelettelser i den nuværende økonomiske situation, hvilket også er grunden til, at dette bliver diskuteret en del. Dog er der flere ting der peger i retning af lavere skat på længere, når de offentlige underskud er sænket og flere arbejdspladser er blevet oprettet.

Side 30

30

Bilag

Side 31

31

Bilag 1

Side 32

32

Bilag 2

http://inequality.org/inequality-health/

Side 33

33

Bilag 3

http://www.hasseris-gym.dk/download/Matematisk20metode20juni2020101.doc

Side 34

34

Litteraturliste

Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, Systime A/S, 2006

Bang, Karl Kjær, ny ulighed, CEVEA, oktober 2010

Bjørsted, Erik, 170.000 arbejdspladser gik tabt – kun hver ottende kommer igen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, april 2011

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, Columbus,

2. Oplag 2007

Deadline, Flad skat?, DR 1, 2011

http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Talknuserne/204liberalalliance.htm

Det Økonomiske Råd, Efterårsrapport 2011, efterår 2011

http://www.dors.dk/sw8693.asp

Druedahl, Jeppe og Pedersen, Frederik I. Dansk eksport er bedre end sit rygte, Arbejdernes Erhvervsråd, oktober 2011

Eksamen på Økonomistudiet 2007, Skattepolitik, Kandidatfag, januar 2007

http://web.econ.ku.dk/polit/studerende/eksamen/opgrv/filer/Skattepolitik_2007_I_opg.pdf

Eksamen på Økonomistudiet 2007, Skattepolitik - rettevejledning, Kandidatfag, januar 2007

http://web.econ.ku.dk/polit/studerende/eksamen/opgrv/filer/rv%20Skattepolitik%20V07.

pdf

Hansen, Mads Lundby, Danmark har udsigt til næstlaveste økonomiske vækst i OECD frem til

2025, CEPOS, juni 2010

Side 35

35

Hansen, Mads Lundby, En flad skat på 40 pct. øger arbejdsudbuddet markant, CEPOS, november 2011

Hansen, Mads Lundby, Rangering af produktivitet i OECD for 2008 – den laveste placering i 27 år, CEPOS, december 2009

Juul, Jonas Schytz, Rutsjetur: Danmark er ikke længere Europas mest lige land,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, september 2011

Juul, Jonas Schytz, Fattigdommen fortsætter med at stige, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Juni 2011

Juul, Jonas Schytz og Mikkel Baadsgaard, m.fl., Den sociale arv tynger Danmark - Fordeling & Levevilkår 2011, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2011

Regeringen, Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd, Regeringen, April

2011

Skattekommissionen, Lavere skat på arbejde, Skattekommissionen, februar 2009

Tranæs, Torben, m.fl.: Skat, arbejde og lighed, Rockwool Fondens forskningsenhed, Gyldendal, København 2006

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, november 2011

Winther, Ann-Louise, Konjunkturudsving og offentlige finanser, Nationalbanken, 1. kvartal

2011

http://www.hasseris-gym.dk/download/Matematisk20metode20juni2020101.doc (18/12 - 2011)

Side 36

36

Inequality and Health, Inequality.org

http://inequality.org/inequality-health/

Wikipedia, Laffer curve, Wikipedia, 2011

http://en.wikipedia.org/wiki/Laffer_curve (18/12 - 2011)