Et eksempel fra STX 3.g
SRP om penge i dansk valgkamp og demokrati | Samf A og Mat A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i matematik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Matematik A, Samfundsfag A, 41 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Afgrænsning
- Samfundsfaglig model: Sammenhængen mellem penge og stemmer
- Den statistiske metode
- Teorien bag: Mindste kvadraters metode
- Anvendelse på andre funktioner
- Pengenes betydning i et valg
- Samfundsfaglige perspektiver omkring pengenes effekt
- Andre parametre for pengenes betydning
- Diskussion af modellen
- Generelle perspektiver for modeller
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag
Uddrag fra materialet
Indledning
I den seneste valgkamp til folketinget i 2011 var aviserne ikke sene til at proklamere denne som den dyreste nogensinde i dansk valghistorie.
Efterfølgende blev tre journalister fra Morgenavisen Jyllandsposten indstillet til Cavlingprisen for deres journalistiske arbejde omkring større åbenhed omkring politikernes personlige valgkampsforbrug, under titlen ”Den skjulte magt”. I USA er det tydeligt, at det kræver en overordentlig sum penge, ikke blot for at blive valgt til præsident, men også for at blive valgt ind i Repræsentanternes hus. Hvor den amerikanske valgkampslitteratur har beskæftiget sig med dette emne, er sammenhængen mellem økonomisk støtte i valgkampen og en politikers personlige stemmetal genstand for relativ beskeden videnskabelig opmærksomhed i Danmark. Samtidig er det en sag omgærdet af spekulationer fra mediernes side og tilbageholdenhed fra mange politikere, og i det store hele præget af gisninger omkring, hvad penge egentlig betyder i et valg. Manglen på faglig evaluering af dette aspekt af dansk politik inviterer til at dykke dybere ned i dette forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i det overordnede spørgsmål: - Kan en matematisk model beskrive sammenhængene mellem økonomiske bidrag til politiske kandidaters valgkamp og personlige stemmer opnået i valget?
For at besvare spørgsmålet vil jeg først forsøge at opstille en model for sammenhængen mellem politikeres valgkampsforbrug og deres personlige stemmetal i en dansk sammenhæng. Her vil det være relevant at beskrive de samfundsfaglige sammenhænge, modellen udtrykker og er funderet i, men også hvordan modellens koefficienter rent matematisk kan udledes, og hvordan den kan anvendes ifm. forskellige funktioner.
Dernæst vil jeg undersøge om økonomisk støtte til kandidater har mindre betydning i Folketinget i Danmark end i Repræsentanternes Hus i USA. Afgrænsningen af undersøgelsen vil fokusere på sideopstillede kandidater ved folketingsvalget, pga. den dynamik, der hersker imellem de sideopstillede kandidater i partiet. I den sideopstillede form bliver den kandidat som får flest personlige stemmer valgt ind. I partilisteopstillingen har partiet på forhånd angivet, hvem der er listens nummer 1, 2, osv., og den øverste i rækken tildeles det antal listestemmer, som skal til at for at blive valgt som mandat.
På baggrund af dette, må man formode, at kandidater i partilisten ikke har samme motivation til at bruge penge i valgkampen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en komparativ analyse af forholdene i USA og Danmark, dvs. en undersøgelse af de parametre, der har betydning for om penge betyder noget i valget i de to lande.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.