Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A NET 2011 11. august - Delprøven med autoriseret formelsamling

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Vandrette streger fra nogle formler vises som ⎯ i teksten. Se originaldokumentet for deres placering og betydning i formlen.

Gå til en side

Side 1

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

1

STX Matematik A (Netadgang)

11. august 2011

Delprøven med formelsamling

frs112-MATn/A-

Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.

Opgave 1 a)

Ligningen søges opskrevet vha. hældningen samt et punkt på linjen. Dvs. på formen:

𝑦 = 𝑎 · ( 𝑥− 𝑥_{1}) + 𝑦_{1}
Hvor 𝑎 er hældningskoefficienten, mens (𝑥_{0},𝑦_{0}) er et punkt på linjen.
𝑎 =
𝑦_{2} − 𝑦_{1}
𝑥_{2} − 𝑥_{1}
=
8 − 2
3 − 1
=

6

2

= 3

Vi anvender nu punktet 𝐵 og hældningskoefficienten 𝑎:

𝑦 = 3 · ( 𝑥− 3) + 8
= 3𝑥 − 9 + 8
= 3𝑥 − 1
Vi kan nu konkludere, at en ligning for linjen er givet ved 𝑦 = 3𝑥 − 1

Side 2

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

2

Opgave 2 a)

Hvis vektorerne er ortogonale, må der gælde, at:

𝑎⃗ · 𝑏 = 0

⎯ ⃗

Det vil sige:

1 · 4 + 𝑡 · ( −2) = 0

⇕

4 − 2𝑡 = 0

⇕

𝑡 =

4

2

= 2
Når vektorerne er ortogonale, gælder der således, at 𝑡 = 2.

Opgave 3 a)

Integralet bestemmes:

∫ 3𝑥^{2} − 4 𝑑𝑥 = [ 3 · 𝑥^{3} − 4𝑥] (𝐼)

2

1

1

3

1

2

= [ 𝑥^{3} − 4𝑥]_{1}^{2}
= 2^{3} − 4 · 2 − ( 1^{3} − 4)
= 0 − ( −3)
= 3

Størrelsen af integralet er 3.

( 𝐼): Bestemt integral

∫ 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = [ 𝐹 ( 𝑥)]_{𝑎}^{𝑏} = 𝐹 ( 𝑏) − 𝐹(𝑎)

𝑏 𝑎

Sætte konstant udenfor ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑘 ·𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = 𝑘· ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥
Sum/differens kan splittes i to integraler ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥 = ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥± ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥

Side 3

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

3

Funktion Stamfunktion

𝑥^{𝑎} 𝑥^{𝑎+1}

1

𝑎+1
𝑘 𝑘· 𝑥

Opgave 4 a)

Der er tale om en eksponentiel model på den generelle form:

𝑦 = 𝑏 · 𝑎^{𝑡}
𝑏 = 500 fortæller os, at startpopulationen (dvs. når 𝑡 =0) er lig med 500 individer.
𝑎 = 0,95 fortæller os noget om populationens vækstrate, i det:
𝑟 = 𝑎 − 1
= 0,95− 1
= −0,05
= −5%

Det vil sige, at populationsstørrelsen aftager med 5% pr. døgn.

Opgave 5 a)

Ligningen for en cirkel med centrum i (𝑥_{0},𝑦_{0}) og radius 𝑟 er givet ved:
( 𝑥− 𝑥_{0})^{2} + ( 𝑦− 𝑦_{0})^{2} = 𝑟^{2}
Det vil sige, at den omtalte cirkel kan beskrives ved ligningen: ( 𝑥− 2)^{2} + ( 𝑦 − 3)^{2} = 25

b)

Skæringspunkternes førstekoordinater findes ved at indsætte 𝑦 = 𝑥 i cirklens ligning:
( 𝑥− 2)^{2} + ( 𝑥− 3)^{2} = 25

⇕

Side 4

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

4

𝑥^{2} + 2^{2} − 2 · 𝑥· 2 + 𝑥^{2} + 3^{2} − 2 · 𝑥· 3= 25

⇕

2𝑥^{2} − 10𝑥 + 9 + 4 = 25

⇕

2𝑥^{2} − 10𝑥 + 13 − 25 =0

⇕

2𝑥^{2} − 10𝑥 − 12 = 0

⇕

𝑥^{2} − 5𝑥− 6 =0
Vi har nu en andengradsligning på formen: 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐 = 0

Den har løsningsformen:

𝑥 =
−𝑏 ± √𝑏^{2} − 4𝑎𝑐

2𝑎

=
− ( −5) ± √ ( −5)^{2} − 4 · 1 · ( −6)
2 · 1
=
5 ± √ 25 + 24

2

=
5 ± 7

2

Vi får nu to løsninger:

𝑥_{1} =

12

2

= 6
𝑥_{2} =
−2

2

= −1
Da skæringspunkterne begge ligger på linjen med ligningen 𝑦 =𝑥 , må der gælde, at 𝑥_{1} = 𝑦_{1} og 𝑥_{2} = 𝑦_{2}.
Vi har nu koordinatsættet til hver af de to skæringspunkter: 𝑆 (6,6) og 𝑆 (−1,−1)
                                                  1        2

Side 5

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

5

Opgave 6 a)

Kvartilsættet aflæses: (21,27,30)

Mindste værdi: 16

Største værdi: 35

Kvartilsættene er fundet på baggrund af pigernes BMI. Dette kan nu ”oversættes” til risikogrupper:

25% af pigerne har et BMI i intervallet [16,21[. Pigerne i denne gruppe har enten middel risiko eller

forhøjet / moderat forhøjet risiko for følgesygdomme.

25% af pigerne har et BMI i intervallet [21,27[. Pigerne i denne gruppe har enten middel risiko eller let forhøjet risiko for følgesygdomme.

25% af pigerne har et BMI i intervallet [27,30[. Pigerne i denne gruppe har let forhøjet risiko for følgesygdomme.

25% af pigerne har et BMI i intervallet [30,35]. Pigerne i denne gruppe har enten forhøjet risiko eller svært forhøjet risiko for følgesygdomme.

Opgave 7 a)

Rammens omkreds er givet ved:

𝑂 = 2 · 8 + 2 · ℎ + 2 · 6 + 8^{2}
√^{2}
= 16 + 2ℎ + 2 · √ 36 + 64
= 16 + 2ℎ + 2 · 10
= 2ℎ + 36
Vi har nu fundet omkredsen udtrykt ved ℎ: 𝑂 ( ℎ) = 2ℎ + 36

b)

Vi løser nu ligningen 𝑂 ( ℎ) = 54:
54 =2ℎ+ 36

⇕

ℎ =
54 − 36

2

Side 6

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

6

=

18

2

=9

Arealet kan ligeledes udtrykkes ved ℎ:

𝐴 = ℎ · 16 + 2 · · 6 · 8

1

2

= 16ℎ + 48

Nu finder vi 𝐴(9):

𝐴 ( 9) =16 · 9 + 48
=144 + 48
=192

Arealet af rammen er således 192, når omkredsen er 54.

Opgave 8 a)

                                                                    𝑑𝑦
𝑓 er en lineær funktion med en positiv hældningskoefficient, så den må opfylde, at: = 𝑎 , 𝑎 > 0. (𝐼)
                                                                    𝑑𝑥

Ligning 𝐵 hører til 𝑓.

Grafen for ℎ er en vandret linje. Der må således gælde, at^{𝑑𝑦}_{𝑑𝑥} = 0. (𝐼𝐼)

Ligning 𝐴 hører til ℎ.

Den tilbageværende ligning må således høre sammen med den tilbageværende funktion.

Ligning 𝐶 hører til 𝑔.

(𝐼): En ret linje med positiv hældning har ligningen:

𝑦 = 𝑎𝑥+ 𝑏 , 𝑎 > 0

Denne kan differentieres til: 𝑑𝑦 𝑑𝑥

= 𝑎 , 𝑎 > 0

Den eneste ligning på denne form er 𝐵.

(𝐼𝐼): En vandret linje har ligningen:

𝑦 = 𝑘

Denne kan differentieres til: 𝑑𝑦 𝑑𝑥

= 0

Side 7

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

7

Den eneste ligning på denne form er 𝐴.

Se kommentaren i opgave 9 for regneregler for differentiation.

Opgave 9 a)

Først bestemmes nulpunkter for 𝑓′:

𝑓^{′} ( 𝑥) = − 1 (𝐼)

1 𝑥

Så:

0 = − 1

1 𝑥

⇕

𝑥 = 1

Fortegnet for 𝑓′ undersøges på begge sider af nulpunktet:

𝑓^{′} () = − 1

1 1

2

1

2

= 2 − 1
= 1
Dvs. 𝑓^{′} ( 𝑥) > 0 𝑓𝑜𝑟 0 < 𝑥 < 1
𝑓^{′} ( 2) = − 1

1

2

= −

1

2

Dvs. 𝑓^{′} ( 𝑥) < 0 𝑓𝑜𝑟 𝑥 > 1

Vi kan nu sammenfatte funktionens monotoniforhold: 𝑓 er voksende i intervallet ]0,1]

𝑓 er aftagende i intervallet [1,∞[

Side 8

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 11. august 2011

8

(𝐼):

( 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) ± 𝑔^{′} ( 𝑥)

Funktion Afledt funktion ln(𝑥)

1 𝑥 𝑥 1 b)

Tangenten til grafen for en funktion 𝑓 i et punkt 𝑥_{0} (det vil sige med røringspunkt i 𝑥 = 𝑥_{0}) har
hældningskoefficienten 𝑓′(𝑥 ). Tangenten 𝑡 er parallel med linjen 𝑙: 𝑦 = 2𝑥 + 1.
                       0

Vi har således, at:

𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) = 𝑎_{𝑡} = 𝑎_{𝑙} = 2
Nu løser vi ligningen 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) =2:
2 = − 1

1

𝑥_{0}

⇕

3 =

1

𝑥_{0}

⇕

𝑥_{0} =

1

3

Det vil sige, at førstekoordinaten til røringspunktet mellem 𝑡 og grafen for 𝑓 er givet ved 𝑥 = 2.
                                                                         0

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.