Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A NET 2011 18. maj - Delprøven med autoriseret formelsamling

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

1

STX Matematik A (Netadgang)

18. maj 2011

Delprøven med formelsamling

1frs111-MATn/A-

Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.

Opgave 1 a)

Ligningen kan omskrives ved division med 2 på begge sider af lighedstegnet. Da får vi:

𝑥^{2} − 5𝑥+ 6 = 0
Der er tale om en andengradsligning på formen: 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐 = 0. Den har løsningsformen:
𝑥 =
−𝑏± √𝑏^{2} − 4𝑎𝑐

2𝑎

=
− ( −5) ± √ ( −5)^{2} − 4 · 1 · 6
2 · 1
=
5 ± √ 25 − 24

2

=
5 ± 1

2

Ligningen har således to løsninger:

𝑥 =

6

2

= 3

Eller:

𝑥 =

4

2

= 1
Vi kan nu konkludere, at ligningen har følgende løsning: 𝑥 = 1 ∨ 𝑥 = 3

Side 2

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

2

Opgave 2 b)

Der står b) i opgavesættet, men det må være en fejl. Der er kun et delspørgsmål i denne opgave.

Andengradspolynomiet er på formen 𝑦 = 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐

Førstekoordinaten kan da bestemmes vha. toppunktsformlen:

𝑥_{𝑡𝑜𝑝} = −

𝑏

2𝑎

= −
−12
2 · 3
=

12

6

= 2
Andenkoordinaten bestemmes nu ved indsættelse af 𝑥 =2 i ligningen:
𝑦 = 3 · 2^{2} − 12 · 2 + 8
= 12 − 24 + 8
= −4
Koordinatsættet til parablens toppunkt er (2,−4).

Opgave 3 a)

Makspulsen bestemmes:

𝑀 ( 20) = 208 − 0,7 · 20
= 208 − · 20

7

10

= 208 −

140

10

= 208 − 14
= 194

En person på 20 år vil ifølge modellen have en makspuls på 194 pulsslag pr. minut.

b)

Konstanten 208 angiver 𝑀(0). Det vil sige, at makspulsen for en nyfødt er 208 pulsslag pr. minut.

Konstanten 0,7 (med minus foran) fortæller, at en persons makspuls falder med 0,7 pulsslag, hver gang personen bliver et år ældre.

Side 3

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

3

Opgave 4 a)

Integralet bestemmes (𝐼):

∫ 3𝑥^{2} + 2𝑥 𝑑𝑥 = [ 3 · 𝑥^{3} + 2 · 𝑥^{2}]

3

0

1 1

3 2

0

3

= [ 𝑥^{3} + 𝑥^{2}]_{0}^{3}
= 3^{3} + 3^{2} − 0^{3} − 0^{2}
= 27 + 9
= 36

Størrelsen af integralet er 36.

( 𝐼): Bestemt integral

∫ 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = [ 𝐹 ( 𝑥)]_{𝑎}^{𝑏} = 𝐹 ( 𝑏) − 𝐹(𝑎)

𝑏 𝑎

Sætte konstant udenfor ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑘 ·𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = 𝑘 · ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥
Sum/differens kan splittes i to integraler ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥 = ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥± ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥

Funktion Stamfunktion

𝑥^{𝑎} 𝑥^{𝑎+1}

1

𝑎+1

Opgave 5 a)

Koordinatfunktionerne i parameterfremstillingen for 𝑙 aflæses:

𝑥 = 0 + 2𝑡
𝑦 = −1 + 4𝑡

Parameteren 𝑡 i skæringspunktet findes nu ved at indsætte disse i ligningen for 𝑚:

( 0 + 2𝑡) + ( −1 + 4𝑡) − 2 = 0

⇕

Side 4

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

4

2𝑡 − 1 + 4𝑡− 2 =0

⇕

6𝑡− 3= 0

⇕

𝑡 =

3

6

=

1

2

               1
Nu indsættes 𝑡 = i de to koordinatfunktioner fra parameterfremstillingen for 𝑚, hvorved vi får
               2

koordinatsættet til skæringspunktet mellem de to linjer:

𝑥 = 0 + 2 ·

1

2

= 1
𝑦 = −1+ 4 ·

1

2

= −1+ 2
= 1

Koordinatsættet til skæringspunktet mellem 𝑙 og 𝑚 er bestemt til (1,1).

Opgave 6 a)

Afstanden er givet ved længden af linjestykket AP.

Trekanterne APD og BCD er ensvinklede, og følgende vinkler er ens:

𝐴 = 𝐵
𝑃 = 𝐶
𝐷 = 𝐷

Der må således gælde, at:

𝐴𝑃 𝐴𝐷

𝐵𝐶 𝐵𝐷

=

⇕

Side 5

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

5

𝐴𝑃 = 𝐵𝐶·

𝐴𝐷

𝐵𝐷

Vi ved samtidig, at:

𝐵𝐶 = 400
𝐴𝐷 = 600
𝐴𝐵 = 900
𝐵𝐷 = 𝐴𝐵− 𝐴𝐷
= 900 − 600
= 300

Vi får så:

𝐴𝑃 = 400 ·

600

300

= 400 · 2
= 800

Afstanden fra hans hoveddør til udsigtstårnet er således 800 𝑚.

Opgave 7 a)

                                   ′
I de intervaller, hvor 𝑓 er aftagende, skal 𝑓 (𝑥) < 0.
                                  ′
I de intervaller, hvor 𝑓 er voksende, skal 𝑓 (𝑥) > 0
Ved de 𝑥-værdier, hvor 𝑓 har lokale ekstrema, skal 𝑓^{′} (𝑥) = 0

Vi undersøger graferne og konstaterer, at betingelserne ikke opfyldes af hverken 𝐴 eller 𝐶. Der er intet ved 𝐵, som tyder på, at den ikke kunne være graf for 𝑓′.

Da en af de tre grafer er graf for 𝑓′, gælder der, at 𝐵 er graf for 𝑓′.

Opgave 8 a)

En ligning for tangenten til grafen for en funktion 𝑓 i et punkt 𝑃(𝑥 ,𝑓 ( 𝑥 ) ) er givet ved:
                                                     0    0
𝑦 = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})

Vi har, at:

Side 6

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

6

𝑥_{0} = 1
𝑓 ( 1) = 1^{2} · ln ( 1)
= 0

Funktionen differentieres:

𝑓^{′} ( 𝑥) = 2𝑥 · ln ( 𝑥) + 𝑥^{2} · (𝐼)

1 𝑥

= 2𝑥 · ln ( 𝑥) + 𝑥
𝑓^{′} ( 1) = 2 · 1· ln ( 1) + 1
= 1

Ligningen bliver så:

𝑦 =1 · ( 𝑥− 1) + 0
= 𝑥 − 1
Tangenten til grafen for 𝑓 i punktet 𝑃 kan således beskrives ved ligningen: 𝑦 = 𝑥− 1

(𝐼): Ledvis differentiation og produktreglen

( 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) ± 𝑔^{′} ( 𝑥)
( 𝑓 ( 𝑥) · 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) · 𝑔 ( 𝑥) + 𝑓(𝑥) · 𝑔′(𝑥)

Funktion Afledt funktion ln(𝑥)

1 𝑥

𝑥^{𝑎} 𝑎· 𝑥
𝑎−1

Opgave 9 a)

                                                       𝑑𝑆
Hastigheden, hvormed antallet af kolonier vokser, kan skrives som: .
                                                       𝑑𝑡
Denne størrelse er proportional med produktet: 𝑆· (67 − 𝑆)
Proportionalitetskonstanten er givet ved 𝑘 = 0,0029. Vi får da, at 𝑆 må opfylde følgende differentialligning:

𝑑𝑆 𝑑𝑡

=0,0029 · 𝑆 ·(67 − 𝑆)

Side 7

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

7

Opgave 10 a)

Omkredsen i 𝑐𝑚 kan beregnes som summen af længden af figurens sider:

𝑂 = 3 + ( 𝑥− 4) + 𝑦 + 4 + ( 𝑦 + 3) + 𝑥
= 3 + 𝑥 − 4 + 𝑦+ 4 + 𝑦 + 3 + 𝑥
= 2𝑥 + 2𝑦+ 6
= 2 ·(𝑥+ 𝑦 + 3)
Omkredsen udtrykt ved 𝑥 og 𝑦 kan således skrives som: 𝑂 = 2 · (𝑥+ 𝑦 + 3)

b)

Arealet i 𝑐𝑚^{2} kan ligeledes udtrykkes ved 𝑥 og 𝑦. Arealet kan ses som en sum af arealet af de to del

rektangler, som udgør figuren. Situationen er skitseret herunder:

𝐴 = 𝐴_{𝑅_{1}} + 𝐴_{𝑅_{2}}
= 3 · 𝑥 + 4 · 𝑦
= 3𝑥 + 4𝑦
Da vi har, at 𝐴 = 38 og 𝑂 =28, kan vi opskrive følgende ligningssystem:
28 = 2 · ( 𝑥+ 𝑦 + 3) (1.1)
38 = 3𝑥 + 4𝑦 (2.1)

𝑥 isoleres i ligning (1.1):

Side 8

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011

8

28

2

= 𝑥 + 𝑦+ 3

⇕

𝑥 = 14 − 𝑦 − 3 (1.2)

𝑥 fra ligning (1.2) substitueres ind i ligning (2.1):

38 = 3 · ( 14 − 𝑦 − 3) + 4𝑦

⇕

38 = 42 − 3𝑦 − 9 + 4𝑦

⇕

𝑦 = 38 −42 + 9
= 5
Nu substitueres 𝑦 = 5 ind i ligning (1.2):
𝑥 = 14 − 5 − 3
= 6
Vi kan således konkludere, at 𝑥 =6 𝑐𝑚 og 𝑦 =5 𝑐𝑚, når omkredsen er 28 cm og arealet er 38 cm^{2}.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.