Et eksempel fra STX 3.g
STX Matematik A NET 2011 18. maj - Delprøven med autoriseret formelsamling
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
1
STX Matematik A (Netadgang)
18. maj 2011
Delprøven med formelsamling
1frs111-MATn/A-
Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.
Opgave 1 a)
Ligningen kan omskrives ved division med 2 på begge sider af lighedstegnet. Da får vi:
𝑥^{2} − 5𝑥+ 6 = 0Der er tale om en andengradsligning på formen: 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐 = 0. Den har løsningsformen:𝑥 =
−𝑏± √𝑏^{2} − 4𝑎𝑐2𝑎
=
− ( −5) ± √ ( −5)^{2} − 4 · 1 · 6
2 · 1
=5 ± √ 25 − 24
2
=
5 ± 1
2
Ligningen har således to løsninger:
𝑥 =
6
2
= 3
Eller:
𝑥 =
4
2
= 1
Vi kan nu konkludere, at ligningen har følgende løsning: 𝑥 = 1 ∨ 𝑥 = 3
Side 2
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
2
Opgave 2 b)
Der står b) i opgavesættet, men det må være en fejl. Der er kun et delspørgsmål i denne opgave.
Andengradspolynomiet er på formen 𝑦 = 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐Førstekoordinaten kan da bestemmes vha. toppunktsformlen:
𝑥_{𝑡𝑜𝑝} = −𝑏
2𝑎
= −
−12 2 · 3 =
12
6
= 2
Andenkoordinaten bestemmes nu ved indsættelse af 𝑥 =2 i ligningen:
𝑦 = 3 · 2^{2} − 12 · 2 + 8
= 12 − 24 + 8
= −4Koordinatsættet til parablens toppunkt er (2,−4).
Opgave 3 a)
Makspulsen bestemmes:
𝑀 ( 20) = 208 − 0,7 · 20 = 208 − · 20
7
10
= 208 −
140
10
= 208 − 14 = 194
En person på 20 år vil ifølge modellen have en makspuls på 194 pulsslag pr. minut.
b)
Konstanten 208 angiver 𝑀(0). Det vil sige, at makspulsen for en nyfødt er 208 pulsslag pr. minut.
Konstanten 0,7 (med minus foran) fortæller, at en persons makspuls falder med 0,7 pulsslag, hver gang personen bliver et år ældre.
Side 3
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
3
Opgave 4 a)
Integralet bestemmes (𝐼):
∫ 3𝑥^{2} + 2𝑥 𝑑𝑥 = [ 3 · 𝑥^{3} + 2 · 𝑥^{2}]3
0
1 1
3 2
0
3
= [ 𝑥^{3} + 𝑥^{2}]_{0}^{3}
= 3^{3} + 3^{2} − 0^{3} − 0^{2}
= 27 + 9
= 36Størrelsen af integralet er 36.
( 𝐼): Bestemt integral
∫ 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = [ 𝐹 ( 𝑥)]_{𝑎}^{𝑏} = 𝐹 ( 𝑏) − 𝐹(𝑎)𝑏 𝑎
Sætte konstant udenfor ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑘 ·𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 = 𝑘 · ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥Sum/differens kan splittes i to integraler ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥 = ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥± ∫_{𝑎}^{𝑏} 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥Funktion Stamfunktion
𝑥^{𝑎} 𝑥^{𝑎+1}1
𝑎+1
Opgave 5 a)
Koordinatfunktionerne i parameterfremstillingen for 𝑙 aflæses:
𝑥 = 0 + 2𝑡
𝑦 = −1 + 4𝑡
Parameteren 𝑡 i skæringspunktet findes nu ved at indsætte disse i ligningen for 𝑚:
( 0 + 2𝑡) + ( −1 + 4𝑡) − 2 = 0
⇕
Side 4
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
4
2𝑡 − 1 + 4𝑡− 2 =0
⇕
6𝑡− 3= 0
⇕
𝑡 =
3
6
=
1
2
1
Nu indsættes 𝑡 = i de to koordinatfunktioner fra parameterfremstillingen for 𝑚, hvorved vi får
2koordinatsættet til skæringspunktet mellem de to linjer:
𝑥 = 0 + 2 ·
1
2
= 1
𝑦 = −1+ 4 ·
1
2
= −1+ 2 = 1
Koordinatsættet til skæringspunktet mellem 𝑙 og 𝑚 er bestemt til (1,1).
Opgave 6 a)
Afstanden er givet ved længden af linjestykket AP.
Trekanterne APD og BCD er ensvinklede, og følgende vinkler er ens:
𝐴 = 𝐵
𝑃 = 𝐶
𝐷 = 𝐷
Der må således gælde, at:
𝐴𝑃 𝐴𝐷
𝐵𝐶 𝐵𝐷
=
⇕
Side 5
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
5
𝐴𝑃 = 𝐵𝐶·
𝐴𝐷
𝐵𝐷
Vi ved samtidig, at:
𝐵𝐶 = 400
𝐴𝐷 = 600 𝐴𝐵 = 900
𝐵𝐷 = 𝐴𝐵− 𝐴𝐷 = 900 − 600 = 300
Vi får så:
𝐴𝑃 = 400 ·
600
300
= 400 · 2 = 800
Afstanden fra hans hoveddør til udsigtstårnet er således 800 𝑚.
Opgave 7 a)
′ I de intervaller, hvor 𝑓 er aftagende, skal 𝑓 (𝑥) < 0.
′ I de intervaller, hvor 𝑓 er voksende, skal 𝑓 (𝑥) > 0
Ved de 𝑥-værdier, hvor 𝑓 har lokale ekstrema, skal 𝑓^{′} (𝑥) = 0Vi undersøger graferne og konstaterer, at betingelserne ikke opfyldes af hverken 𝐴 eller 𝐶. Der er intet ved 𝐵, som tyder på, at den ikke kunne være graf for 𝑓′.
Da en af de tre grafer er graf for 𝑓′, gælder der, at 𝐵 er graf for 𝑓′.
Opgave 8 a)
En ligning for tangenten til grafen for en funktion 𝑓 i et punkt 𝑃(𝑥 ,𝑓 ( 𝑥 ) ) er givet ved:
0 0𝑦 = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})Vi har, at:
Side 6
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
6
𝑥_{0} = 1𝑓 ( 1) = 1^{2} · ln ( 1)
= 0Funktionen differentieres:
𝑓^{′} ( 𝑥) = 2𝑥 · ln ( 𝑥) + 𝑥^{2} · (𝐼)1 𝑥
= 2𝑥 · ln ( 𝑥) + 𝑥
𝑓^{′} ( 1) = 2 · 1· ln ( 1) + 1
= 1Ligningen bliver så:
𝑦 =1 · ( 𝑥− 1) + 0 = 𝑥 − 1
Tangenten til grafen for 𝑓 i punktet 𝑃 kan således beskrives ved ligningen: 𝑦 = 𝑥− 1
(𝐼): Ledvis differentiation og produktreglen
( 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) ± 𝑔^{′} ( 𝑥)( 𝑓 ( 𝑥) · 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) · 𝑔 ( 𝑥) + 𝑓(𝑥) · 𝑔′(𝑥)Funktion Afledt funktion ln(𝑥)
1 𝑥
𝑥^{𝑎} 𝑎· 𝑥𝑎−1
Opgave 9 a)
𝑑𝑆
Hastigheden, hvormed antallet af kolonier vokser, kan skrives som: .
𝑑𝑡Denne størrelse er proportional med produktet: 𝑆· (67 − 𝑆)
Proportionalitetskonstanten er givet ved 𝑘 = 0,0029. Vi får da, at 𝑆 må opfylde følgende differentialligning:
𝑑𝑆 𝑑𝑡
=0,0029 · 𝑆 ·(67 − 𝑆)
Side 7
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
7
Opgave 10 a)
Omkredsen i 𝑐𝑚 kan beregnes som summen af længden af figurens sider:
𝑂 = 3 + ( 𝑥− 4) + 𝑦 + 4 + ( 𝑦 + 3) + 𝑥 = 3 + 𝑥 − 4 + 𝑦+ 4 + 𝑦 + 3 + 𝑥 = 2𝑥 + 2𝑦+ 6 = 2 ·(𝑥+ 𝑦 + 3)
Omkredsen udtrykt ved 𝑥 og 𝑦 kan således skrives som: 𝑂 = 2 · (𝑥+ 𝑦 + 3)
b)
Arealet i 𝑐𝑚^{2} kan ligeledes udtrykkes ved 𝑥 og 𝑦. Arealet kan ses som en sum af arealet af de to delrektangler, som udgør figuren. Situationen er skitseret herunder:
𝐴 = 𝐴_{𝑅_{1}} + 𝐴_{𝑅_{2}}
= 3 · 𝑥 + 4 · 𝑦
= 3𝑥 + 4𝑦Da vi har, at 𝐴 = 38 og 𝑂 =28, kan vi opskrive følgende ligningssystem:
28 = 2 · ( 𝑥+ 𝑦 + 3) (1.1)
38 = 3𝑥 + 4𝑦 (2.1)
𝑥 isoleres i ligning (1.1):
Side 8
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen - 18. maj 2011
8
28
2
= 𝑥 + 𝑦+ 3
⇕
𝑥 = 14 − 𝑦 − 3 (1.2)
𝑥 fra ligning (1.2) substitueres ind i ligning (2.1):
38 = 3 · ( 14 − 𝑦 − 3) + 4𝑦
⇕
38 = 42 − 3𝑦 − 9 + 4𝑦
⇕
𝑦 = 38 −42 + 9 = 5
Nu substitueres 𝑦 = 5 ind i ligning (1.2):
𝑥 = 14 − 5 − 3 = 6
Vi kan således konkludere, at 𝑥 =6 𝑐𝑚 og 𝑦 =5 𝑐𝑚, når omkredsen er 28 cm og arealet er 38 cm^{2}.Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.