Et eksempel fra HHX 2. år

Thise Mejeri | Rapport

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Erhvervsøkonomi B 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?

  2. 4 min

    Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?

  3. 4 min

    Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?

Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Erhvervsøkonomi B, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder erhvervsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Erhvervsøkonomi C.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

2

Indhold

Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................... 2

1. Karakteristik af virksomheden .................................................................................................... 3

2. Virksomheden kritiske succesfaktorer ......................................................................................... 3

3. Liste med problemstillinger .......................................................................................................... 3

4. Udvalgte problemstillinger ........................................................................................................... 4

4.1 Problem 1 ................................................................................................................................... 4

4.1.1 Løsningsforslag ........................................................................................................ 4

4.1.2 Implementering ........................................................................................................ 4

4.2 Problem 2 ................................................................................................................................... 4

4.2.1 Løsningsforslag ........................................................................................................ 5

4.2.2 Implementering ........................................................................................................ 5

4.3 Problem 3 ................................................................................................................................... 5

4.3.1 Løsningsforslag ........................................................................................................ 5

4.3.2 Implementering ........................................................................................................ 5 Bilag ..................................................................................................................................................

Side 2

3

1. Karakteristik af virksomheden

Kompromisløst økologisk kvalitet

Mejeriet blev etableret i 1988 af 6-7 leverandører, som henvendte sig til mejeriet for at få en økologisk produktion. Mejeriet er et andelsmejeri, hvilket betyder at landmændene er ejere af mejeriet og lejer sig ind i bygningerne. Selskabets hovedaktivitet er salg af økologiske mælkeprodukter. De har siden etableringen konstant udviklet sig, hvilket skal ses i lyset af den konstante stigning i omsætningen fra etableringen start. De har haft en konstant stigende afsætning i sær i de senere år samtidig med at de har haft en stigning på 25 % i deres omsætning. Thise Mejeri er således en virksomhed i kraftig vækst. Virksomheden har i dag 120 medarbejdere. 80 % af mejeriets produktion afsættes i Danmark, hvor Coop Danmark er den største kunde. De resterende

18 % eksporteres til Sverige, Tyskland, England, Holland, Belgien, Frankrig.

2. Virksomheden kritiske succesfaktorer

Økologi: mange konsumenter foretrækker økologi frem for andre, pga. den store fokus på sundhed og økologi.

Lille virksomhed: Adm. Direktør udtaler, at efter den store mediebevågenhed som har ramt Arla, da de i 2003 snuppede Dansk Supermarked som kunde fra Hirtshals Mejeri, har mange kunder skiftet til små mejerier.

3. Liste med problemstillinger

• Uddifferentieret målgruppe

• Ingen produktudviklingsafdeling

• Virksomheden har kun en chef til eksportafdelingen, salgsafdelingen, markedsføringsafdelingen samt deres ikke eksisterende informationsafdeling

• COOP som er deres store kunder sælger de 2 ud af 3 varer til

• Virksomheden har en ”Spaghetti organisation”

• De står ikke selv for deres promotion

• Virksomheden mangler et led i værdikæden, produktion

Side 3

4

4. Udvalgte problemstillinger

4.1 Problem 1- udifferentieret målgruppe

Før i tiden var Thise Mejeris målgruppe en familie med børn og en indkomst over middel. I dag mener de selv at deres målgruppe er meget bred, men en politisk orienteret kunde – de famler sig lidt frem mht. deres målgruppe, hvilket de også selv udtaler. Thise Mejeri fører ingen form for markedsføring, kun markedsføringen gennem tilbudsaviser fra de butikker, som sælger deres varer.

Virksomheden fører i øjeblikket en strategi, hvor de gennem deres største kunde COOP sælger deres produkter, hvilket ikke sætter megen fokus på Thise Mejeri som virksomhed.

4.1.1 Løsningsforslag: For en lille virksomhed som Thise Mejeri ville det være optimalt kun at satse på én målgruppe – på denne måde ville mejeriet også opleve en større loyalitet blandt kunderne. Det ville være en fordel for Thise at henvende sig til økologibevidste folk, eftersom mejeriet kun består af økologivarer. Den store fokus på økologien kunne mejeriet samtidig bruge som promotion og gøre opmærksom på fordelene ved økologi. Se bilag for segmentering af markedet for økologiprodukter.

4.1.2 Implementering: Hvis ikke Thise Mejeri vælger at rette deres produkt til ét segment samtidig med at de begynder at promovere sig, kan dette betyde tab af kunder, som i sidste ende vil betyde fald i omsætning. Der er dog store udgifter forbundet med promotion, men i sidste ende vil det skabe en større kundekreds, som senere hen vil resultere i en stigende omsætning. Fordelene ved at rette sin markedsføring mod ét segment i stedet for flere vil de blive bedre til at ramme den enkelte målgruppe og samtidig vil omkostningerne til reklame (salgsfremmede omkostninger) være mindre.

4.2 Problem 2 – Produktion eller udvikling

Thises strategier baseret på at de ikke vil være større end de er nu. Thise er et innovativt mejeri og derfor ikke et produkt mejeri. De har på nuværende tidspunkt tænkt sig at investere 50 mio. kr. i en splinter ny produkt afdeling, og dette er på trods af de aldrig har haft en produktafdeling før.

Grunden til de satser på en udvidelse, skyldes højest sandsynligt at de har haft vækst de seneste år på grund af Arlas nedgang, men man bliver nødt til at tage højde for at Arla kan komme stærkt tilbage. Hvis dette bliver tilfældet vil den nye udvidelse skabe flere udgifter end indtægter på længere sigt.

Side 4

5

4.2.1 Løsningsforslag: Thise Mejeri skal finde ud af hvilken strategi, der skal væres der endelige.

Herudfra er der to valgmuligheder:

1. Forblive et innovativt mejeri og muligvis bygge en produkt aflevering eller

2. Bygge en produktafdeling også have en blandings strategi. Dog synes vi, de skal satse på at forblive et innovativt mejeri

4.2.2 Implementering: Som nævnt tidligere ville det blive et problem for Thise, hvis Arla kommer stærkt tilbage. Arla har haft dårlig omtale de seneste år, fordi de er en monopolistisk virksomhed, dette har medført at en del af befolkning har valgt at skifte til mindre mejerier såsom Thise. Thise bliver nødt til at tage højde for, at Arla hurtigt kan vende stærkt tilbage og derfor ville de så miste en stor sum penge på det nye produkt afdeling.

4.3 Problem 3 – Spaghettiorganisation

Som virksomheden selv siger, så er det en forvirrende organisation de har, hvor alle snakker med alle, uden at have et hiarki. Dette gør at folkene ikke altid går til afdelingschefen, hvilket måske gør at de virkelige problemer undgår chefens ører, og der så ikke bliver gjort noget ved det. Udover det er der en chef som har afdelingerne marketing, information, salg og eksport. Og han er samtidig den eneste i de afdelinger, hvilket gør hans arbejdsbelastning alt for stor.

4.3.1 Løsningsforslag: Virksomheden skal sørge for at deres organisation bliver mere overskuelig.

De kunne fx oprette en ny organisationsplan, hvor der er en logisk afdeling og der er kommet en produktudviklingsafdeling.

4.3.2 Implementering: De kommer til at bruge ressourcer på at ansætte nye afdelingschefer, hvilket både kan ses som en fordel og en ulempe. Det vil kræve mere kapital, men vil dog også gøre det mere overskueligt. Arbejdsfordelingerne bliver derfor også mere overskuelige, på den måde kan de forskellige arbejdsopgaver blive udarbejdet med grundighed. Dette er i sidste ende med til at styrke virksomheden.

Side 5

6

Bilag 1

Segmenteringskriterium | Kategorier | Antal segmenter
Livsstil | Kvalitetsbevidste, økologibevidste | 2
Indkomst | 00, 00 | 2
Bopæl | Jylland, Fyn, Sjælland | 3

Bilag 2

Interne forhold

Stærke sider Svage sider

• Økologiske varer | • Uddifferentieret målgruppe
• Hurtige og fleksible | • Ingen produktudviklingsafdeling

• Minimerer deres omkostninger ved samarbejde med Arla mht. mælkekasser

• Bredt sortiment eksisterende information

• Godt samarbejde med Irma

• Godt samarbejde med COOP Danmark

• 2/3 varer sælges til COOP. • Giver Arla promotion (Mælkekasser)

• Virksomheden har kun en chef til: marketing, salg, eksport og deres ikke

• Mangler led i værdikæden, produktion

• De står ikke selv for deres promotion

• Irma giver deres produkter eget navn

(Thise skrevet meget småt)

• 2/3 varer sælges til COOP

• Spaghettiorganisation

Eksterne forhold

Muligheder Trusler

• Fokus på sundhed | • Nye konkurrenter

• Fokus på økologi • Konkurrenter og især de små mejerier

• Stigende interesse for produktet • Arla

• Døende konkurrenter • Konkurrenter der satser økologisk

• Finanskrisen

• Thises samarbejder med COOP hører op

Side 6

7

Bilag 3 - Selvevaluering

Nævn nogle gode Vi har forbedret os med tiden, men vi har stadig en hel del som vi erfaringen fra det netop burde rette op på. Blandt andet skal vi komme hurtigere i gang med afsluttede opgaven, i stedet for at diskutere den. Arbejdsfordelingen går også en undervisningsforløb del bedre, i starten blev det hele delt meget op i niveau, men nu tager alle fat om både de svære og de lidt nemmere opgaver. Men vi mangler stadig det sidste spark.

Nævn nogle dårlige Vi har indtil videre udarbejdet 3 cases, vi lagde måske en smule dårligt erfaringer fra det netop ud, i forhold til hvor vi står på nuværende tidspunkt. Vi er samtidig ret afsluttede dårlige til at planlægge og organisere os.

undervisningsforløb

Beskriv kort hvad I selv kan gøre for at næste undervisningsforløb udvikle os.

Vi har brugt meget af det vi snakkede med Morten om mht. sidste case og håber at få mere viden næste gang, så vi også kan bruge det og

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.