Et eksempel fra HTX 2. år
Vejrballon - Opgave i Fysik A HTX
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Fysik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 2. år, Fysik A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Jannick Rønnebæk – 2.X, 29. juli 2016
Opgaven er fra Fysik A eksamen d.
Side 1 af 3
Opgave sæt #1 – Vejrballon
En vejrballon sendes op på en dag, hvor atmosfæretrykket ved jordoverfladen er 1035 hPa og temperaturen 3˚C
Inden opsendelsen fyldes helium i ballonen, så ballonens rumfang(=volumen) ved jordoverfladen er 2000
liter.
Ballonen er lavet af et tyndt, blødt materiale, så trykket inden i ballonen er meget tæt på omgivelsernes tryk.
Opgave A) Vis, at ballonen ved jordoverfladen fortrænger ca. 90 mol atmosfærisk luft.
Vi ved at ballonens volumen 𝑉 = 2000𝐿 = 2,000𝑚^{3}Og vi ved at trykket 𝑝 = 1035ℎ𝑃𝑎 = 1,035 ∙ 10^{5} 𝑃𝑎Vi ved også at temperaturen 𝑇 = 3˚𝐶 = 276,15𝐾
Nu vil jeg bruge Idealgasligningen:
𝑛 = = = 90,160𝑚𝑜𝑙 ≈ 90𝑚𝑜𝑙
𝑝 ∙ 𝑉 1,035 ∙ 10^{5} 𝑃𝑎 ∙ 2,000𝑚^{3}
𝑅 ∙ 𝑇 𝑝𝑎 ∙ 𝑚^{3}8,314 ∙ 276,15˚𝐾 𝑚𝑜𝑙 ∙ 𝐾
Opgave B) Bestem opdriften på ballonen.
𝐹_{𝑡} = 𝑚_{𝑙𝑢𝑓𝑡} ∙ 𝑔 = 𝑀_{𝑙𝑢𝑓𝑡} ∙ 𝑛 ∙ 𝑔 = 0,029 ∙ 90,16𝑚𝑜𝑙 ∙ 9,82𝑚/𝑠^{2} = 25.676𝑁𝑘𝑔 𝑚𝑜𝑙
Side 2
Jannick Rønnebæk – 2.X, 29. juli 2016
Opgaven er fra Fysik A eksamen d.
Side 2 af 3
Opgave C) Lav en graf, der viser atmosfærens densitet som funktion af tiden.
Hvilken type bevægelse er der tale om?
Jeg har lavet grafen i den samme Excel fil, som vi fik alle vores data i.
Som vi kan se på grafen, har tendenslinjen ligningen: 𝑦 = 5,2591𝑥 + 44,7
Her er y højden i meter (m) og x er tiden i sekunder (s)
Vi kan også se at 𝑅^{2} = 0,9998 ≈ 1Det vil sige at vi har med en lodret bevægelse at gøre, som har en konstant hastighed.
Den konstante hastighed: 𝜈 = 5,259
y = 5,2591x + 44,7 R² = 0,9998
0,00
5000,00
10000,00
15000,00
20000,00
25000,00
0,00 500,00 1000,00 1500,00 2000,00 2500,00 3000,00 3500,00 4000,00
Højde i meter (m)
Tid i sekunder (s)
Højde (m) som funktion af tid (s)
Side 3
Jannick Rønnebæk – 2.X, 29. juli 2016
Opgaven er fra Fysik A eksamen d.
Side 3 af 3
Opgave D) Lav en graf, der viser atmosfærens densitet som funktion af højden over jordoverfladen.
𝜌 = = 𝑀 ∙ = 𝑀 ∙
𝑚 𝑛 𝑝
𝑉 𝑉 𝑅 ∙ 𝑇
Atmosfærens densitet bliver mindre, jo højere op man kommer.
Opgave E) Giv en forklaring på, at ballonen bliver ved med at stige, selv om atmosfærens densitet på vej op bliver mindre og mindre.
For at ballonen skal blive ved med at stige skal opdriften på ballonen overstige tyngden.
Grunden til at ballonen kommer så højt er blandt andet at ballonen er så tynd, så temperaturen inden og uden for ballonen vil være meget nær hinanden, og det samme vil trykket omkring og i ballonen også være.
Densiteten vil også blive påvirket og derfor vil ballonen volumen forøges i takt med at densiteten falder.
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
1,2
1,4
0,00 5000,00 10000,00 15000,00 20000,00
Densiteten (kg/m3)
Højden i meter (m)
Densitet (kg/m3) som funktion af højden (m)
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.