SOP: Vestas A/S i Afsætning A og IØ A

Side 1

HHX 3. år

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

1

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Vestas Wind Systems A/S .................................................................................................................................. 4

Strategisk analyse af Vestas interne forhold med særlig vægt på internationalisering .................................... 5 Vestas Ide ...................................................................................................................................................... 5 PLC modellen ................................................................................................................................................. 6 Halv SWOT (Stærke og svage sider)............................................................................................................... 7 Eksportberedskab .......................................................................................................................................... 8 Trin 1 Makroforhold: ......................................................................................................................................... 9 Internationale markedsforhold ................................................................................................................. 9 Makro- og samfundsøkonomiske forhold ................................................................................................. 9 Brasilien ....................................................................................................................................................... 10 Rusland ........................................................................................................................................................ 12 Indien ........................................................................................................................................................... 14 Kina .............................................................................................................................................................. 16 Trin 2 – Produkt og markedsforhold ............................................................................................................... 18 Brasilien ....................................................................................................................................................... 19 Indien ........................................................................................................................................................... 19 Kina .............................................................................................................................................................. 20 Trin 3 - Udvælgelse af land... ........................................................................................................................... 21 Konklusion ....................................................................................................................................................... 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24

Side 2

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

2

Indledning

Verden bliver mere og mere opmærksom på klimaforandringer, og med denne viden begynder folk at foretrække vedvarende energi frem for udledning af fossile brændstoffer. Vestas er verdens førende vindenergi selskab. Opgaven vil derfor først indeholde en kort beskrivelse af Vestas, og dernæst en strategisk analyse af Vestas interne forhold. Endvidere vil opgaven indeholde en tragtmodel, som skal analyser frem til, hvilket af de 4 BRIK lande, der i fremtiden burde have 1.

prioritet hos Vestas. De 4 BRIK’er er udvalgt, fordi det er og vil i fremtiden blive nogle meget vigtige lande og økonomier for resten af verden. De er på nuværende tidspunkt de lande med største økonomisk udvikling samtidigt med, at de alle 4 er utrolig folkerige.

Side 3

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

3

Abstract

I have been chosen this topic, because global warming is more discussed than ever before.

Therefore renewable energy is becoming very popular for all countries around the world. Vestas is the world’s leaders in modern wind energy. They have a market share of 12.5 %. Vestas is a Danish company and therefore it’s important for Vestas and Denmark’s economy to find new markets.

This project will investigates what of the following BRIC (Brazil, Russia, India and China) countries Vestas should aim to in the future, too find the right country this project will start with a strategy analysis of Vestas internal conditions.

Through an analysis of Vestas internal conditions the project begins by using some famous marketing figures. To find the exact BRIK country that Vestas should aim against in the future, this projects starting-point will be by using the funnel method. This method is the most precise if you want to find a new market for your products. The method evaluates all countries on every important parameter.

The result showed that India would be the best country for Vestas to aim against. The study indicated that India had the best goals to renewable energy and also they have a steady democratic politics. Furthermore India’s growth has been between 7.4 % and 8.3 % the past 3 years. The method therefore showed that India would be the best BRIC country for Vestas in the future.

The analysis of Vestas internal condition was positive. Vestas has some very good advantages compared to their competitors. Most important for Vestas is that renewable energy as general is in growth.

Side 4

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

4

Vestas Wind Systems A/S

I en lille jysk by ved navn Lem blev Vestas i 1898 grundlagt. En smed ved navn H.S. Hansen var grundlæggeren. Peder Hansen, som var søn af smeden H.S. Hansen grundlagde i 1945 en

virksomhed, som fremstillede hårde hvidevarer. Virksomheden fik navnet VEstjysk-STålteknik A/S.

Forkorter man navnet, får man det nuværende navn: Vestas. Det var under første oliekrise, at Vestas undersøgte vind som alternativ energikilde til olie. Leveringen af den første Vestas

vindmølle skete i 1979^{1}.

Vestas Wind Systems A/S, som blev grundlagt i 1986, er et dansk firma med hovedkontor i

Randers. Vestas er et kæmpe selskab, som beskæftiger lige under 21.000 personer [2]. Vestas beskæftiger sig primært med produktion og udvikling af vindmøller. Vindmøllerne produceres i 10 forskellige modeller, alt afhængig af den efterspurgte størrelse og vind kapacitet [3]. Det er vigtigt at få med, at Vestas ikke kun producerer og udvikler, men faktisk også overvåger opsatte vindmøller og reparerer dem, hvis der skulle opstå problemer. Vestas har opsat og overvåger vindmøller over hele kloden, helt præcist i 65 forskellige lande [4]. Alle vindmøllerne skaber udelukkende vedvarende energi, og det er Vestas vision at skabe vedvarende vindenergi lige så attraktivt som

fossile brændstoffer. Vestas Wind Systems A/S er et børsnoteret aktieselskab, som befinder sig i
C20 indekset. Kursen på en Vestas aktie ligger dagsdato (28/1/2011) på 186,50 kr. Vestas har en

børsværdi på 37.991 millioner kr [5]. Det helt nye regnskab fra Vestas viser et resultat på 156 millioner euro, der er kommet ændringer i Vestas regnskabsføring, men med en omregning fra tidligere resultater viser det sig, at resultatet i 2009 var på 125 millioner euro [6]. Derfor må udviklingen betegnes som en flot og stabil efter den finansielle krise. Ditlev Engels mål for 2015 er dog stadig at nå et resultat på 15 milliarder kr.

I 2008 havde Vestas en samlet global markedsandel på 12,5 %. De har ved udgangen af 2009 kunne konstatere, at de har opsat over 41.000 vindmøller over hele verden [7]. Vestas er

1

http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx

2

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

3

http://www.vestas.com/en/wind-power-plants/procurement/turbine-overview.aspx#/vestas-univers

4

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

5

http://borsen.dk/vaerktoejer/virksomhedsside/vestas_wind_systems.html

6

http://www.vestas.com/da/investor/regnskaber/regnskaber-2010.aspx

7

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx

Side 5

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

5 markedsledere inden for vindenergi, og målet er klart at udbygge denne konkurrencemæssige

position^{8}.

Ditlev Engel, der er direktør for Vestas har den engelske titel ”President and Chief Executive

      9
Officer” . Ditlev Engel er 46 år og har siden 2005 været direktør for Vestas.

”Fra 2005 til 2008 demonstrerede Vestas-bossen et falkeblik over vindemøllemarkedet. Han banede vejen for nye ordrer,

kurerede Vestas og leverede økonomiske resultater”^{10}

Med dette citat står det klart, at Ditlev Engel har været en utrolig vigtig mand bag Vestas ekstreme succes fra

Strategisk analyse af Vestas interne forhold med særlig vægt på internationalisering

Vestas Ide

                    11
’Failure is not an option’

– oversat til dansk ’Fiasko er ikke en mulighed’ – så kort og præcis lyder

Vestas idé eller mission. Missionen skal forstås på den måde, at Vestas hele tiden forsøger at forbedre alt, hvis der skulle opstå de mindste fejl. De tillader ikke fejl og stræber altid mod det bedste.

Ifølge afsætningsbegrebet, ’en god ide’, skal 4 ting være opfyldt, før man kan konkludere dette.

Idéen skal være; kortfattet, rumme et særpræg, bæredygtig og fortælle, hvilke behov og ønsker man tilgodeser.

Vestas idé består af fem ord, hvilket derfor må betegnes som meget kortfattet. Dette betyder dog ikke, at den ikke er ambitiøs, for det er netop, hvad Vestas mission er. Man er ikke i tvivl om budskabet i Vestas idé.

Vestas idé rummer helt bestemt et særpræg. De er den førende virksomhed indenfor vindenergi, og med denne ambitiøse idé kan man ikke forestille sig, at de opgiver positionen som værende

8

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx

9

Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor.

10

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

11

http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx

Side 6

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

6 markedsleder. Idéen differentierer sig fra konkurrenternes idéer, og må derfor siges at rumme et særpræg.

En bæredygtig idé refererer til kundernes købsinteresse. Har virksomheden skabt en mission, som er tydelig for kunden, skaber missionen yderligere interesse for produktet. Jeg synes klart, at Vestas idé har en bæredygtig faktor, da det alt andet lige må være en dejlig sikkerhed og garanti for kunden, at man hos Vestas ikke accepterer fejl, og i så fald man oplever fejl, så forsøger Vestas med alle kræfter at gøre noget ved det.

Vestas mission om, at fiasko ikke er en mulighed, fortæller ikke, hvad Vestas sælger. Den fortæller, hvad målet er nu og i fremtiden. Det kan diskuteres om idéen mangler nogle ord som ’vedvarende energi’ eller ’den førende vindenergi virksomhed globalt set’. Missionen fra Vestas organisation er kundeorienteret og ikke produktorienteret. Dette mener jeg fordi, at missionen om, at fiasko ikke er en mulighed, refererer til en ekstrem kundeservice ydelse fra Vestas side.

Hvis man skal konkludere noget ud fra analysen over Vestas idé, må det være, at de har en rigtig

’god idé’. Den opfylder de første 3 punkter rigtig godt, mens sidste punkt kan diskuteres. Jeg vil dog mene, at fordi den er så ambitiøs som den er, at Vestas mission er rigtig god. Der ligger en meget velovervejet beslutning bag udformning af idéen, da Vestas aldrig kan være på den lade side med denne mission. De skal hele tiden være på mærkerne for at finde på nye, bedre og smartere løsninger.

PLC modellen

PLC (Product Life Cycle) består af fire faser som et produkt oftest vil komme igennem fra introduktionen af produktet, og til produktet ikke længere sælges. Alt afhængigt af branche, produkt og markedsføring vil disse faser have meget forskellig gennemløbstid.

Jeg vil på nuværende tidspunkt vurdere Vestas til at befinde sig i fase 2, vækst. Global opvarmning er et politiskemne, som ofte bliver debatteret. For at mindske udledningen af fossile brændstoffer, søger landene mod vedvarende energikilder. Stort set alle lande har målsætninger om at reducere deres udslip. For at opnå målsætningen må landene øge deres vedvarende energikilder. I den forbindelse står Vestas rigtig godt med deres højt teknologiske udviklede produkt. Vestas har

Side 7

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

7 oplevet en mindre stagnering af salget grundet finanskrisen, men ser man bort fra den finansielle kreditkrise, vil Vestas vindmøller uden tvivl befinde sig i vækst fasen.

Halv SWOT (Stærke og svage sider)

SWOT-Analyse

Interne forhold

Stærke sider (S) Svage sider (W)

- Stort teknologisk Know-how - Dyre produkter

- Dybt sortiment - Massiv overkapacitet på nuværende

- Høj kvalitet tidspunkt^{15}

- Markedsleder - Mindre kapital tilgængelighed ift.

- Verdens mest globale konkurrenterne GE og Siemens [16]

vindmølleproducent^{12} - Simens foran Vestas på
- Vigtige ordremodtagelser i 2010^{13} offshoremarkedet^{17}

- Ditlev Engels lederskab fra 05-08 [14]

- Høje ambitioner at tyde for analytikerne [18]

- Stort overskud selv under

                                              19
finanskrisen                          investorer

- Vækst jv. PLC forløbet - Statsstøttet virksomhed

- Godt eksportberedskab

- Regnskabsændringer, som er svære

- Mistillid til Ditlev Engel fra banker og

SWOT-analysen viser overvejende styrker ift. svaghederne i Vestas interne forhold. Der vil være nogle faktorer, som vil have stor betydning for Vestas, hvis de skal bibeholde deres position som markedsledere. Faktorer, som jeg mener, vil blive vigtige for Vestas fremtid er bl.a. stort teknologisk Know-how, markedsleder, kontorer over hele verden og høje ambitioner. Disse faktorer skal være med til at fjerne de negative sider i Vestas. Jeg ser regnskabsændringen meget

12

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

13

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/04/26/151109.htm

14

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

15

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199139/vestas_har_massiv_overkapacitet.html

16

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

17

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19319

18

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

19

Berlingske – Business s.6 – Mandag d. 31 jan. 2011

Side 8

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

8 negativt, da den i fremtiden vil sætte endnu større spekulationer ved Vestas omsætning, og dette kan medføre endnu et stort fald på aktien.

Eksportberedskab

Vestas har på nuværende tidspunkt et rigtig godt eksportberedskab, og deres vindmøller er repræsenteret over hele verden. Vestas har store ambitioner omkring deres markedsudvikling, og der hersker ingen tvivl om deres evne og vilje til at eksportere. Jf. Uppsala modellen, besidder Vestas en internationaliseringsgrad på højeste niveau. De eksporterer til markeder over alt på

jorden, og deres produktion/salg foregår ofte på store hjemmemarkeder såsom i Kina, USA mv.

Vestas eksportengagement har været proaktivt, og det har været ledelsens mål at kunne servicere hele verden samt have hele verden som potentiel målgruppe. Vestas primære mål for eksporten har været for at øge omsætningen. Man har fra ekstern side oplevet en voksende efterspørgsel på vindenergi, og den efterspørgsel har Vestas været rigtig dygtige til at udnytte.

Side 9

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

9

Indledning af tragtmodellen (jf. International Markedsføring 3.udgave - Trojka), dens udformning og formål, hvad er godt og dårligt omkring den.

Tragtmetoden/modellen er helt klart den mest omfattende og præcise markedsudvælgelse.

Modellen er proaktiv, hvilket betyder, at virksomheden selv tager initiativet til at eksportere, hvilket også betyder, at de benytter sig af en offensiv strategi. Tragtmodellen viser sig at være meget kompleks, men da den i sidste ende giver det mest præcise svar, er det en stor fordel at benytte sig af. Det negative ved modellen er samtidigt, at når modellen er så kompleks og informativ, er det en meget ressourcekrævende metode at anvende. Tragtmodellen har 3 trin, hvor man efter hvert trin vurderer, hvilke lande, som ikke kan leve op til de forventninger, virksomheden måtte have til deres kommende eksportmarked.

Trin 1 Makroforhold:

Internationale markedsforhold

Prohibitive markedsforhold: - Hvilke faktorer kan direkte påvirke salget af vindmøller? – Har landet evt.

meget olie, kul eller gas?

Told og afgifter: Hvad er toldsatserne og den gennemsnitlige told i det pågældende land.

Økonomisk integration: - Er nogle af landene med i en toldunion eller fællesmarked?

Makro- og samfundsøkonomiske forhold

1.1 Økonomiske og finansielle forhold

1.1.1. Total BNP og BNP pr. indbygger

1.1.2. Økonomisk situation med særlig vægt på vækst, offentlig gæld, udvikling mm.

1.2 Politiske forhold

1.2.1. Regeringssytem

1.2.2. Politisk stabilitet

1.2.3. Målet for vedvarende energi

1.3 Erhvervskultur

1.3.1 Vigtige varegrupper, som kan være en trussel for Vestas

1.3.2 Fordeling på hovederhverv

1.4 Teknologiske forhold og miljøforanstaltninger

1.4.1 Eksisterende udbydere af vind teknologi

1.5 Geo- og demografiske forhold

1.5.1 Kystlinje

Side 10

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

10

Brasilien

Internationale markedsforhold

Brasilien er et land, som er økonomisk set tjener rigtig mange penge på deres store oliereserver, og rent økonomisk set har olien været en nøglefaktor for Brasiliens succes. Det er ikke alene olien, fremmede lande er interesseret i, Brasilien er nemlig også rige på mange andre naturressourcer. [20] I 2008 mente Brasiliens største olieproducent Petrobras, at de havde gjort et af verdens største olie fund på 33 mia. tønder. Dette ville i så fald være nok til at forsyne hele verden med olie i 3 år.

Den gennemsnitlige importafgift ligger i omegn af 15 %, procentsatsen er dog estimeret.

Importafgiften kan svinge fra 0 % til det maksimale niveau på 36 %. [21]

Mercosur hedder toldunionen, som de fire største lande i Sydamerika grundlagde i 1991. Målet var at fremme frihandlen, og samtidig skabe en fælles ydre told mellem de fire lande; Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay (senere er Venezuela også blevet medlem).

Makro- og samfundsmæssige forhold

Brasilien har oplevet et fantastik boom i deres økonomi, og siden 2003 har væksten haft en progressiv fremgang, med undtagelse af to kvartaler med recession. Brasilien var et af de første markeder til at vende nedtur til opsving allerede i ved begyndelsen af 2010. Brasiliens totale BNP ligger på 2.194 milliarder dollars om året og med en befolkning på lige over 200 millioner, giver det en BNP pr. indbygger på 10.100 dollars om året. Brasilien har i 2009 oplevet recession på -0,2 %, dette er dog et meget lavt niveau sammenlignet med væksten i 2007 på 6,1 % og væksten i 2008 på 5,1 %. Brasilien havde i 2010 en estimeret offentliggæld på 60,8 % af den samlet BNP. [22] Konsolideret liberal demokrati er regeringssystemet i Brasilien. Demokratiet bærer tydeligt præg af flere ansvarlige politikere end tidligere. I 1988 blev Brasiliens grundlov underskrevet bl.a. for at efterkomme ønsker fra befolkningen, men samtidigt også for at styrke det nye demokrati.

20

http://www.danskeinvest.dk/plsql/gen_page.nyhed?p_language=75&p_vid=8924&p_mother_id=0&p_menu_id=10

21

http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Market+Regulations/dutiesandt

axes/

22

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/br.html

Side 11

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

11

Tidligere var Brasilien et militærdiktatur, men er nu et folkerigt demokrati med en basal stabilitet

                            23
omkring store politiske afgørelser.

Det latinamerikanske marked er blevet meget åben overfor vindenergi, og i spidsen af efterspørgslen står Brasilien. Den demokratiske regering er klar til at satse på vindenergi i fremtiden. Første tiltag fra regeringens side har været at udbyde auktioner for udenlandske investorer om opstilling af 1000 MW vindenergi hvert år de kommende ti år. [24]

Brasilien vil hvert år være vært for konferencer omkring vindenergi i Brasilien. Det forventes, at Brasilien vil tidoble deres vindenergi niveau fra 600 MW i 2009 til det ekstreme 6000 MW i 2014. [25]

2/3 af Brasiliens indbyggere arbejder indenfor servicesektoren. Den resterende tredjedel er fordelt

på landbrug og industri. Landbrugssektoren udgør 20 % af den samlede arbejdsstyrke, mens industrisektoren besidder de sidste 14 %. Brasilien er det 9 største olieproducerende land i verden.

Olie er en direkte konkurrent for Vestas, da olie også er en meget anvendt energikilde. Vestas har på det brasilianske marked ingen potentielle vindenergikonkurrenter, men både spanske Gamesa og indiske Suzlon er allerede repræsenteret på det brasilianske vindmarked.

Sao Paulo og Rio de Janeiro er navnene på de to største byer i Brasilien. Tilsammen har de lige under 30 millioner indbyggere. [26] Begge byer ligger ud til den brasilianske østkyst, hvor det ville være optimalt at opstille offshore vindmøller. Brasilien har en kystlinje på 7,491 km direkte ud til Atlanterhavet. Da det er meget blæsende ved Atlanterhavet, ville det være at foretrække at opsætte vindmøllerne tæt på kystlinjen, eller som tidligere skrevet offshore vindmøller i Atlanterhavet.

23

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

24

http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2010/vindmoelleindustrien_brasil

ien_har_enormt_vindpotentiale.html

25

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196670/vestas-konkurrent_haaber_paa_brasiliansk_10-dobling.html

26

http://www.leksikon.org/art.php?n=2897

Side 12

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

12

Rusland

Internationale markedsforhold

Rusland producerer lidt over 10 millioner tønder olie/pr. dag, hvilket gør dem til verdensstørste

olieproducent. Dette giver Rusland en stor magt overfor verdens energiproduktion, men olie er dog ikke den eneste Rusland er rige på. Produktionen af naturgas i Rusland er kun overgået af USA. Faktisk ligger Rusland klart nummer 2, hvad angår produktion af naturgas. [27] Til sidst skal det nævnes, at Rusland er verdens næststørste producent af kul. Kullet bruges mest af dem selv, da det ikke lever op til kvalitetskravene i Europa. Kina er ikke desto mindre en stor importør af russisk kul.

Den russiske told har fra 2011 fået fire hovedniveauer bestående af 5, 10, 15 og 20 % told. Den gennemsnitlige told skal beregnes til 11 %.

Rusland har indgået en toldunion med to tidligere parter fra Svjetunionen; nemlig Hviderusland og Kasakhstan. Unionen har samme toldafgifter og målet med unionen er, at indenfor 2 år skal den have samme funktion som EU’s indre marked – altså dermed skal toldunionen udvikle sig til et fællesmarked.

Makro- og samfundsmæssige forhold

Efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor planøkonomi var det økonomiske styre, har Ruslands økonomi erfaret en stor ændring. Markedsøkonomien har betydet, at industrien blev mere privatiseret op igennem 1990’erne. Væksten fra 2008 var meget positiv og endte på 5,2 %. Den globale recession, som startede i 2008 og viste resultater i 2009, var en stor nedtur i den russiske økonomi med en negativ vækst på -7,9 %. Rusland kom dog stærkt tilbage, og har i 2010 oplevet en estimeret vækst på 3,8 %. Den russiske BNP er på 2.229 milliarder dollars om året, og med en befolkning i omegn af små 140 millioner, giver det en BNP pr. indbygger på 15.900 dollars. [28]

27

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

28

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

Side 13

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

13

Ruslands offentliggæld ligger på et meget lavt niveau i forhold til mange andre store I-lande.

Gælden svarer til 9,5 % af den samlet BNP, hvilket betyder, at de er blandt de 10 lande med lavest

           29
offentliggæld.

Ruslands styresystem ses som autoritært statskapitalistisk system. I Rusland stilles der ikke spørgsmål til ”hvorfor”. Man handler som der bliver sagt, og man bekæmper ikke en social overmagt. Præsidenten i Rusland har stor magt, og betydningen af regeringen og parlamentet er begrænset, sammenlignet med den magt præsidenten besidder. Putin, som var den forhenværende russiske præsident har haft rigtig stor betydning for den politiske stabilitet i Rusland. Stabiliteten har betydet sund økonomi og tilfreds borgere. Måden som Putin opnåede stabiliteten på kan diskuteres, da den ikke har været helt politisk korrekt. [30]

Ruslands planer omkring vedvarende vindenergi er, at der frem mod 2020 skal opstilles vindmøller svarene til 5 GW. Dette betyder, at der de kommende år skal opsættes mellem 250-500 MW pr.

år.^{31}

Som tidligere nævnt er Rusland et land, som er ekstremt velforsynet med energikilder. De er blandt de klart største producenter inden for gas, kul og olie. Ruslands eksport er bygget op omkring salg af energikilder. Alle Ruslands energikilder er forurenende, dog er naturgas meget begrænset sammenlignet med kul og olies udslip af fossile brændstoffer. Nu da Rusland er så rige på energikilder, vil efterspørgslen efter vedvarende vindenergi umiddelbart være begrænset, da de ikke har brug for at importere energi for at forsyne landet med energi.

Fordelingen på arbejdssektoren ligner den brasilianske en smule, dvs. at størstedelen 58,1 % arbejder i servicesektoren, 10 % i landbruget og de resterende 31,9 % arbejder i industrisektoren [32], hvilket er en høj procentdel af arbejdsstyrken sammenlignet med Danmark, hvor kun 20,2 % er inden for industribranchen. [33]

29

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-

factbook/rankorder/2186rank.html?countryName=Russia&countryCode=rs&regionCode=cas&rank=123#rs
30

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59-60.

31

http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

32

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html

33

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html

Side 14

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

14

Vestas vil ikke opleve nogen direkte russiske konkurrenter på det russiske vindenergimarked. To russiske selskaber har dog indgået en partneraftale med Siemens, hvilket betyder, at de tre virksomheder skal arbejde sammen om at udbyde nye komponenter til vindmøller i Rusland. [34] Ruslands kystlinje måler 37.653 km, hvilket gør den til en af de klart længste i verden. Størstedelen af den russiske kystlinje ligger i polarområder, hvilket betyder, at det i løbet af året ofte vil være tilfrosset, og derfor ikke specielt attraktivt for offshore vindmøller. [35]

Indien

Internationale markedsforhold

Indien er verdens næststørste land målt på indbyggere. Taget det i betragtning, er Indien ikke storproducenter af hverken gas eller olie. [36]

Kul og jernmalm er to af de største mineraler i Inden, og derfor har Indien været rigtig dygtige til at finde ren og brugbar kul. Store dele af den indiske energifremstilling kommer fra de enorme kulkraftværker, som er bygget i Indien. [37]

Indiens toldsystem er komplekst, og den generelle toldsats vil kunne ligge på alt fra 5 % til 40 %.

Det viste sig efter en del research, at flere komponenter, som bruges til vindmøller, kun har en told på 5 %. Det skal siges, at dette ikke er for hele vindmøllen, men for nogle elementer, som bruges, hvis der genereres mere end 500 KW. [38]

Indien er ikke med i noget direkte økonomisk samarbejde, som enten kan betegnes som fællesmarked eller toldunion. Indien gjorde under den finansielle krise et par tiltag, som kunne minde om protektionisme bl.a. hævede de nogle toldafgifter på nabolandes produkter for at beskytte hjemmemarkedet og den indiske økonomi.

Makro- og samfundsmæssige forhold

Indiens økonomi udvikler sig meget hastigt. Markedsøkonomi og en større liberalisering har medført ekstrem vækst. Siden 1990’erne blev liberaliseringen og privatiseringen større i den

34

http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

35

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunionen_gen

erelt/Rusland_(Geografi)
36

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

37

http://epn.dk/brancher/industri/article2301632.ece

38

http://finance.indiamart.com/taxation/custom_duty/index.html

Side 15

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

15 indiske økonomi. Fra 1997 har man oplevet en gennemsnitsvækst på over 7 %. Med en BNP på

4.045 milliarder dollars betyder det, at Indiens BNP er den femte største i verden. Indiens befolkningsstørrelse følger tæt efter Kina, og er i 2010 estimeret til små 1,2 milliarder mennesker, hvilket gør dem til verdens næst rigeste folkefærd. BNP pr. indbygger ligger på 3,200 dollars om året. Det betyder, at de har det laveste niveau blandt BRIK’erne målt på BNP pr. indbygger.

En vækst på 7,4 % både i 2008 og 2009 viser hvor stærk en økonomi Indien er, og vil blive i fremtiden. Selv under en hård finansielkrise vokser deres økonomi med hastige skridt. I 2010 oplevede de endnu engang høj vækst, og året målte en stigning på 8,3 % - tallet er dog indtil videre estimeret. Den indiske offentliggæld tegner sig for 55,9 % af den samlet indiske BNP. [39] Indien er verdens folkerigeste demokrati med 1,2 milliarder mennesker. Regeringssystemet minder meget om det brasilianske. I Indien har man også et liberaliseret demokrati. Siden uafhængigheden i 1947 har demokratiet arbejdet solidt og driftsikkert. [40] De indiske politikere sætter ikke lave mål for vedvarende energi. De er klar over, at der skal handles, og de er villige til at opstille nogle høje mål. Den markante vækst i Indien skaber stort behov for mere energi.

”Jo, jeg kan helt bestemt mærke, at der er en større miljøbevidsthed i Indien, som giver os fremgang” siger direktør i Chennai (Datterselskab til Danfoss i Indien)

Ranganath N. Krishna.

41

Indien havde i starten af 2010 dækket deres energibehov med 16,8 GW vedvarende energi, heraf udgør 11 GW vindenergi alene. Det fremtidige mål er dog svimlende, for Indien ønsker med udgangen af marts 2012, at 10 % af deres energibehov er dækket af vedvarende energikilder. Det betyder, at Indien i alt skal have installeret 25 GW vedvarende energikilder inden marts 2012.

Hurtig hovedregning viser, at på 2 år skal Indien have investeret i 8,2 GW vedvarende energi. Det er klart det højeste mål for alle BRIK’erne. [42]

Kul er reelt det eneste, som Indien er dygtige til at fremstille, og da energibehovet i Indien er så stort, er Vestas primære konkurrent kulkraftværkerne. Halvdelen eller helt præcist 52 % af den

39

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

40

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

41

http://www.omii.dk/index.php?id=872&tx_ttnews[tt_news]=118&tx_ttnews[backPid]=871&cHash=d4344efe48

42

http://klimaupdate.dk/default.asp?newsid=973&opt=1&note=Indien%20mere%20vedvarende%20end%20industrila

nde

Side 16

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

16 indiske befolkning arbejder i landbruget. 14 % arbejder i industri sektoren, mens de resterende 34

% udgør deres arbejde i servicesektoren.

Suzlon, som er et indisk ejet vindmølleselskab har en hjemmemarkedsandel på 60 %, hvilket gør dem til den klart største udbyder af vindteknologi på det indiske marked. Vestas har en markedsandel i Indien på 8 %. Suzlon har efterhånden opkøbt mindre vindmølleselskaber, og via opkøbene har de skaffet sig avanceret teknologi. [43]

Indien har en total kystlinje på 7.000 km^{44}, hvilket gør Indien til et interessant land, hvis man

ønsker at opstille offshore vindmøller. Kystlinjen i Indien ligger i det Indiske Ocean. Indien har således store vindenergifordele med så stor en kystlinje samtidigt med, at det ligger i et forholdsvis blæsende område.

Kina

Internationale markedsforhold

Kina er det 5. største olieproducerende land i verden og det næstestørste af BRIK’erne efter Rusland. Kina er det land i verden, som bygger flest energieffektive kulkraftværker, samtidigt med de også er de største aftagere af kul. Endvidere er Kina blandt de ti lande med største produktion af naturgas.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger omkring told- og afgiftssatserne i Kina. Jeg har brugt meget tid på research, både i bøger og på nettet, men ingen af tingene kunne give mig svar på mine spørgsmål.

Kina er ikke med i nogen økonomisk integration, og derfor hverken medlem af nogle toldunion eller fællesmarked. Kina er selvforsynende i næsten alle brancher, og dermed er der stor chance for, at de har opbygget en større form af protektionisme end økonomisksamarbejde med nabolande.

43

Berlingske – Business s. 11 – Tirsdag d. 01/02.2011

44

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

Side 17

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

17

Makro- og samfundsmæssige forhold

Kinas økonomi har som de andre BRIK’er også været en lukket økonomi med centralstyre. Nu er økonomien gået hen og blevet en af de største og vigtigste i verden. 2010 var året, hvor Kina blev det land med verdens største eksport. Kina har i løbet af 1970’erne reformeret deres økonomi, så den nu er blevet mere privatiseret. Omstruktureringen har fra 1978 betydet en tidobling af Kinas BNP. Kinas BNP har i 2010 opnået et rekordhøjt niveau på 9.854 milliarder dollars. Væksten i Kina har ikke været til at komme udenom. I 2008 var væksten 9 %, og væksten var i 2009 på 9,1 %.

2010 var væksten endnu højere, og dermed opnåede væksten et niveau på 10,1 %. Kina er verdens folkerigeste land med over 1,3 milliarder. BNP sammenlignet med indbygger tallet giver en BNP pr.

indbygger på 7.400 dollars. Kinas vækst har betydet, at deres offentliggæld befinder sig på et forholdsvist lavt stadie. Gælden svarer til 17,5 % af Kinas samlet BNP. [45]

Kina er et statskapitalistisk styresystem med kun et parti. I folkemunde ville man kunne høre Kina blive omtalt som en etpartistat. Kina har tidligere været styret af et meget radikalt kommunistiskstyre, men forfatterne til ”Fremtidens Stormagter” ser optimistisk på Kinas politiske fremtid. Kinas politik er i øjeblikket styret af den politisk stærke duo Hu Jintao og Wen Jiabao. [46] Opsvinget i Kinas femårs vækstplan skabte umiddelbart politisk ustabilitet grundet den store vækst. Stabiliteten i Kinas politik går dog den rigtige vej. De er som sagt gået fra et meget radikalt styre, til en lidt blødere form for kommunisme. I øjeblikket er vedvarende energi kun tegnet for 3

% af Kinas samlet energiproduktion. Dette niveau er alt for lavt, og derfor har Beijing en

målsætning om, at vedvarende energi skal dække 10 % af forbruget inden 2020.^{47} Analytikere fra

China Strategies mener ikke, det vil være utænkeligt, hvis Kina når et niveau på 100 GW inden

                                48
2020, hvis Kinas vækstboom fortsætter.

Energiskabelse fra kul dækker pt. 70 % af alt energiforbrug. Kina er det land i verden, der har den klart største kulproduktion. Kinas regering har sagt, at kul er og bliver en vigtig faktor for Kinas energi i fremtiden. [49] Endvidere er Kinas efterspørgsel på energi steget med 15 %, og dette

45

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

46

Bog: Fremtidens Stormagter – Århus Universitetsforlag 2010. s. 59.

47

http://www.information.dk/108436

48

http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udfordringer

_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm
49

http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udfordringer

_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm

Side 18

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

18 medførte, at importen af olien samme år steg med 30 %. [50]

Fordeling på hovederhverv i Kina er meget lige opdelt, hvilket betyder, at landbrug tegner sig for 39,5 %, industrien for 27,2 % og servicesektoren for 33,2 %.

Udbyderne af vindteknologi i Kina er vokset ekstremt hurtigt. Den absolut største hedder Sinovel og deres ambitiøse mål hedder sig, at de skal være den førende vindmølleproducent i verden i

2015. Mindyang Wind Power er det første kinesiske selskab, der har opsat en vindmølle i Vesten. [51] Kinas kystlinje strækker sig over 14.500 km. De store byer, som ligger ud til kysten, vil være gode muligheder for offshore vindmøller. Dette ville være meget attraktivt, fordi man vil kunne finde meget vind udeomkring kysterne, og omkostninger burde være mindre, hvis man opstillede dem nær storbyer.

På baggrund af den grundige landeanalyse i trin 1 fravælge s det første

land/marked, som jeg ikke synes Vestas skal satse på i fremtiden.

Valg faldet på Rusland. Jeg synes ikke, Vestas har nogle specielt gode grunde til at satse på Rusland. De er dygtige og tjener ufatteligt mange penge på at producere olie, kul og naturgas.

Endvidere er målsætningen omkring vedvarende energi simpelthen for minimal. Deres kystlinje er uattraktiv og væksten sammenlignet med de andre BRIK’er er begrænset.

Målet i trin 2 er at udskille endnu en af de sidste tre BRIK’er; Brasilien, Indien eller Kina.

Trin 2 – Produkt og markedsforhold

2.1 Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold.

2.1.1. Efterspørgselsforhold

2.1.3. Hvor godt er Vestas produkt sammenlignet med konkurrenter

2.2 Markedspotentiale og salgspotentiale.

2.2.1. Markedsandele for Vestas og konkurrenter

2.2.2. Ud fra 2.2.1. vurdering af salgspotentiale til pågældende land

50

http://www.information.dk/108436

51

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19621

Side 19

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

19

Brasilien

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Efterspørgselsforholdende i Brasilien er relativt store. Som nævnt i trin 1 forventes det, at Brasilien fra 2009 til 2014 tidobler deres vindenergi. Målet i 2014 er, at der skal være installeret 6 GW vindenergi. Da man i forvejen har opstillet 0,6 GW, vil det sige, der skal installeres 5,4 GW for at ramme målet. For at opnå dette mål har man fra regeringens side holdt auktioner, hvor det var muligt for alle verdens vindenergiselskaber at deltage, hvor de så kunne komme med bud for at vinde projektet. Vestas vindmøller er blandt de allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt overfor konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er til at spore både hos analytikere og banker. [52] Markeds- og salgspotentiale

Brasilien har allerede vindenergi fra flere forskellige vindudbydere blandt de store og kendte producenter kan nævnes danske Vestas, amerikanske GE, spanske Gamesa og indiske Suzlon. Alle de nævnte har alle modtaget store ordre fra Brasilien. Jeg vil på baggrund af efterspørgslen i Brasilien og den store pålidelighed til Vestas vindmøller spore Vestas stort salgspotentiale i Brasilien.

Indien

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Vedvarende vindenergi i Indien er i høj grad efterspurgt. Dette konkluderes ud fra landets målsætning om installering af nye vindteknologiske forhold. I 2010 var Indiens energibehov dækket af 16,8 GW vedvarende energi. Ved marts 2012 er det Indiens mål, at 10 % af deres energibehov dækkes af vedvarende energikilder. For dette skal kunne udføres, skal der i løbet af de 2 år fra installeres, hvad der svare til 8,2 GW. Vestas vindmøller er blandt de allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt overfor konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er til at spore både hos analytikere og banker. [53]

52

http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

53

http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

Side 20

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

20

Markeds- og salgspotentiale

Det indiske marked for vedvarende vindenergi bliver stærkt domineret af markedslederen Suzlon, som har 60 % af det totale indiske marked. Vestas er den tredje største udbyder af vind på det indiske marked. Vestas markedsandel er på 8 %. [54]

Jeg vil vurdere Vestas til at have gode chancer for at øge deres markedsandel på det indiske marked. Vedvarende energi bliver efterspurgt i så høj grad, at Suzlon ikke kan være de eneste udbydere.

Kina

Kriterier til vurdering af produkt- og markedsforhold

Den kinesiske efterspørgsel efter vedvarende energi er meget blandet. I Beijing mener man, at målsætning burde være, at 10 % af energibehovet i Kina skal være dækket af vedvarende energi inden 2020. På nuværende tidspunkt er kun 3 % dækket. Fremtiden vil vise om dette mål er realistisk, i Kina lyder udmeldingen, at kul også i fremtiden vil være en vigtig energikilde for Kina.

Vestas vindmøller er blandt de allerbedste i verden, hvilket stiller dem godt overfor konkurrenterne. Pålideligheden til Vestas er til at spore både hos analytikere og banker. [55] Markeds- og salgspotentiale

Kineserne bliver dygtigere og dygtigere til at producere og udvikle vindmøller, dog er kvaliteten ikke af helt samme standard som de vestlige. Kinas største vindmølleproducent Sinovel tegner sig for 25 % af markedsandelene i Kina. Det er ikke kun Sinovel, som er en stor vindenergi producent, også Goldwind, Dongfang og Mindyang Wind Power er vigtige aktører på det hurtigt voksende kinesiske marked. Vestas har en markedsandel på 4 %, og dermed er de kun det femte største vindselskab på det kinesiske marked. [56]

Mulighederne på det kinesiske marked er klart tilstede, dog er konkurrence på dette marked meget tydelig, og med så mange prominente selskaber, skal der kæmpes hårdt om hver eneste ordre. Kinesernes målsætning er samtidig lidt tvetydig, da man ikke undlader at fortælle vigtigheden af kullets fremtid for den kinesiske energi.

54

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

55

http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

56

[navn fjernet] sektion 3 – onsdag d. 26/1/2011

Side 21

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

21

På baggrund af analysen af produkt og markedsforholdene i trin 2 fravælges nu det

det andet land/marked, som jeg ikke synes Vestas skal satse på i fremtiden.

Fravalg af andet land er faldet på Kina. Kinas ambitioner omkring deres vedvarende energi er tvetydigt, og med Sinovel, som er det største vindmølle selskab i Kina, er dette en stor handelsbarriere for Vestas. Endvidere skal det noteres, at 70 % af energibehovet dækkes af kul og ifølge regeringen vil dette fortsætte. Til sidst fravælges de pga. deres etpartistat, som jeg ikke føler vil fremme konkurrencesituationen i Kina. Derfor vil Vestas med stor chance møde endnu flere handelsbarrierer end, hvad tilfældet ville have været på et frit og demokratisk marked.

Tilbage er nu Brasilien og Inden. I Trin 3, skal sidste land fravælges og dermed findes det fortrukne eksportland for Vestas.

Trin 3 - Udvælgelse af land.

Ved udvælgelse af det afgørende land vil der blive prioriteret i denne rækkefølge:

3.1. Overordnet prioritering af lande og markeder

3.1.1. Markedets størrelse/efterspørgslen

3.1.2. Konkurrencesituationen

3.1.3. Økonomisk vækst

3.1.4. Distributionsforhold

Efterspørgslen Konkurrencesituationen Økonomisk vækst Distributionsforhold

Brasilien 5,4 GW i 2014 Monopolistiskkonkurrence 2008: 5,1 % Fine**

(Mange udbydere og 2009: -0,2 %

præferencer)* 2010: 7,5 %

Indien 8,2 GW i 2012 Differentieret, delvist 2008: 7,4 % Gode** monopol (En stor samt et 2009: 7,4 % antal små og 2010: 8,3 % præferencer)*

Side 22

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

22

*Jeg vurderer, at der findes nogle præferencer på vindenergi markedet. Enten i form af model,

mærke og kvalitet. Den monopolistiskkonkurrence, som hersker på det Brasilianske marked er vurderet ud fra, at alle de største vindmølleproducenter har modtaget kæmpe ordre på vindmøller fra Brasilien.

Konkurrencesituationen i Indien er vurderet til differentieret delvist monopol, dette vurderes ud fra, at Suzlon sidder på 60 % af markedet, mens de resterende 40 % dækkes af en masse producenter.

**Distributionsforholdene i Brasilien er vurderet til at være fine og Indiens distributionsforhold er

vurderet til gode. Dette er fordi, at meget af Vestas produktion foregår i Kina, hvilket er Indiens naboland. Brasiliens distributionsforhold er fine, da det ligger ud til Atlanterhavet, men samtidigt skal alle delene transporteres langt.

Det endelige valg af marked, som jeg synes skal være Vestas 1. prioritet i fremtiden

Det endelig valg er faldet på Indien, da det er meget svært at komme uden om deres fantastiske målsætning. Skal Vestas bibeholde deres markedsandel på 8 % i Indien betyder det, at de skal installere, hvad der svarer til 328 MW om året. Dette vil være en stor indtægt og betyde meget i regnskabet, hvis man i fremtiden kunne sikre sig den ordre. Udover den høje målsætning er valget af andre grunde også faldet på Indien. De har verdensstørste demokrati, som er overraskende driftsikkert. Distributionsforholdene er gode, da mange af Vestas komponenter bliver fremstillet og Kina. Til sidst har væksten i landet haft en betydning for valget af Indien. De har de seneste 3 år, kunne notere et vækstniveau på mellem 7,4 – 8,3 %. Dette er fantastisk højt, når man tænker på, at verden har ramt en af de hårdeste finansielle kriser nogensinde.

Side 23

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

23

Konklusion

Arbejdet med Vestas, som er verdens førende vindmølleselskab har været meget lærerigt. Ved analysen af Vestas interne forhold viste modellerne, at Vestas står rigtig stærkt. De besidder overvejende styrke sammenlignet med svagheder, og hvis Vestas formår at bibeholde deres styrke i en stærk grad, er jeg overbevidst om, at deres svagheder nok skal forsvinde stødt. Arbejdet med tragtmodellen blev, som jeg havde forventet, utrolig lærerigt men meget ressourcekrævende.

Landene har en utrolig udvikling, som vil være spændende at følge i fremtiden. Efter udarbejdelsen af tragtmodellen stod det klart, at Indien var det marked, hvor Vestas vil have bedst mulig fremtid. Indien har en høj målsætning for vedvarende energi samtidig med, at deres økonomi vokser med hastige skridt.

Side 24

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

24

Litteraturliste

Bøger:

- Fremtidens Stormagter - Århus Universitetsforlag 2010

- International Markedsføring - udgave 3. Trojka

Avis og magasiner:

- Berlingske Nyhedsmagasin

- Berlingske Business

- Vestas Wind Systems A/S (Company Overview) – Datamonitor

Hjemmesider:

http://www.ambbrasilia.um.dk/en/menu/CommercialServices/Markedsmuligheder/Market+Regulations/d

utiesandtaxes/

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199139/vestas_har_massiv_overkapacitet.html

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196670/vestas_konkurrent_haaber_paa_brasiliansk_10-

dobling.html

http://borsen.dk/vaerktoejer/virksomhedsside/vestas_wind_systems.html
http://www.business.dk/energi-miljoe/siemens-vil-bygge-vindmoeller-i-rusland

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/br.html
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/rs.html
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/in.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ch.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-
factbook/rankorder/2186rank.html?countryName=Russia&countryCode=rs&regionCode=cas&rank=123#rs

http://www.danskeinvest.dk/plsql/gen_page.nyhed?p_language=75&p_vid=8924&p_mother_id=0&p_men
u_id=10
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/Sovjetunio
nen_generelt/Rusland_(Geografi)
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/04/26/151109.htm

Side 25

Af

International Økonomi – A Vestas 11. februar 2011

25

http://epn.dk/brancher/industri/article2301632.ece

http://finance.indiamart.com/taxation/custom_duty/index.html http://ing.dk/artikel/113292-analytikere-

vestas-moeller-er-mest-paalidelige--men-vis-os-6-mw-moellen

http://www.information.dk/108436

http://klimaupdate.dk/default.asp?newsid=973&opt=1&note=Indien%20mere%20vedvarende%20end%20i

ndustrilande

http://www.leksikon.org/art.php?n=2897

http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19319
http://www.metal-supply.dk/article/view.html?id=19621

http://www.omii.dk/index.php?id=872&tx_ttnews[tt_news]=118&tx_ttnews[backPid]=871&cHash=d4344e

fe48

http://www.vestas.com/da/investor/koncernen.aspx
http://www.vestas.com/da/investor/regnskaber/regnskaber-2009.aspx
http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx
http://www.vestas.com/da/om-vestas/strategi/mission.aspx

http://www.vestas.com/en/wind-power-plants/procurement/turbine-overview.aspx#/vestas-univers
http://www.virksomhedsforum.dk/dk/nyheder_bruxelles_kina/nyheder_kina/kina_energi_%96_store_udf

ordringer_og_fremskridt_i_den_rigtige_retning.htm

http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2010/vindmoelleindustri

en_brasilien_har_enormt_vindpotentiale.html