SOP om Vindmøller i USA i Afsætning A og Engelsk A

Side 1

1

Abstract

The problem statement in this assignment was to clarify the use of renewable energy in the United States, and further on analyze which political and societal aspects have an influence on the market for renewable energy in United States. I have decided to use the internet as my primary source because of the young age of the market. The sustainable energy market in America is characterized as a very competitive market for the manufactures, and the market leader on this market are the Chinese manufactures. The American manufactures are depended on the governments subsidies and they would not be able to compete against the Chinese manufactures whit out subsidies from the government.

Side 2

2

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Metode/Kilder ................................................................................................................................................... 3

Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 3 Vedvarende energi i USA ................................................................................................................................... 3 Den amerikanske økonomi ................................................................................................................................ 5 Optakten til finanskrisen ................................................................................................................................... 5 Det politiske system .......................................................................................................................................... 8 Den offentlige sektor ....................................................................................................................................... 10 Den offentlige holdning til vedvarende energi ................................................................................................ 11 The New World Order ..................................................................................................................................... 12 Udbredelsen af vindenergi i USA ..................................................................................................................... 13 Shell ................................................................................................................................................................. 13 E. ON Climate and Renewables ....................................................................................................................... 14 Brugen af solcelle energi ................................................................................................................................. 16 Solar Energy Generating Systems (SEGS) ....................................................................................................... 17 Blythe Solar Power Project .............................................................................................................................. 17 Markedet for vedvarende energi i USA ........................................................................................................... 17 Truslen fra nye udbydere - Indtrængningsbarrierer ...................................................................................... 19 Truslen fra købere ........................................................................................................................................... 20 Truslen fra udbydere af substituerende produkter ......................................................................................... 20 Truslen fra leverandører .................................................................................................................................. 21 Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder .............................................................................. 21 Hvordan ser fremtiden ud for vedvarende energi i USA? ............................................................................... 22 Konklusion ....................................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 25 Bilag ................................................................................................................................................................. 27

Side 3

3

Indledning

Ud fra problemformuleringen forstår jeg at denne opgave skal give et fyldestgørende overblik over det amerikanske marked for vindenergi, samt en vurdering af hvilke samfundsmæssige og politiske forhold der påvirker branchen. I denne opgave mener jeg at man kan kombinere engelsk og afsætning med hinanden, for at give et overblik og de politiske og samfundsmæssige forhold, hvor man så derefter kan benytte afsætning til at lave en analyse og vurdering af energi branchen på baggrund af de fundne oplysninger.

Metode/Kilder

Da dette emne tidsmæssig er nyt, vil meget af mit materiale være fra diverse artikler, ligesom jeg også vil bruge en del statistik hjemmesider såsom CIA FACTBOOK. Som baggrundsviden har jeg læst en del forskellige bøger med forskellige holdninger for at få et mere nuanceret indblik i både den amerikanske økonomi og politiske scene.

Afgrænsning

I min opgave vil jeg afgrænse min søgning til at være den periode, hvor Barack Obama har været præsident for USA. Dette vil jeg gøre, da jeg mener, at det er i de fire år, at markedet for vedvarende energi har været mest eksplosivt. Yderligere bliver min produktafgrænsning vindenergi samt solcelleenergi, da det er de to mest relevante produktkategorier indenfor vedvarende energi.

Samtidig vil jeg i starten af opgaven give en beskrivelse af, hvilke faktorer der har været årsag til

                                2
USA’s passive rolle i nedsættelsen af Co

forbruget i årene før Barack Obama, og hvilke

samfundsmæssige forhold der har været skyld i den stigende udledning af Co^{2}.

Vedvarende energi i USA

                                                            1
Det blev for første gang i 1984 oplyst i The Coevulution of Climate and Life , at det stigende

forbrug af fossile brændstoffer og den stigende forurening kunne få alvorlige konsekvenser for klimaet.

1

The Coevulution of Climate and Life skrevet af Stephen Schneider og Randi Londer i 1984

Side 4

4

Der kom i de efterfølgende år flere rapporter og bøger, som beskrev den stigende temperatur på jorden, og hvilke konsekvenser det ville få for klimaet og naturen fremover.

Det var først i slutningen af 1980’erne, at det stigende problem fik politikernes opmærksomhed.

2

Blandt de politikere der først blev opmærksomme på problemet var Al Gore [3], Arnold

Swarzenegger [4], Margeret Thatcher [5] og Sir Crispin Tickell [6]. Der blev i 1989 oprettet organisationerne WMO [7] og UNEP [8], der skulle indsamle informationer om klimaet og udviklingen af computerklimamodeller. Dette, altså informationsindsamlingen, var dog også den største indsats for en nedsætning af Co2udslippet indtil år2000.

I år 2000 var der præsident valg i USA og den ene kandidat var Al Gore, der havde stor interesse i at nedsætte Co [2] udslippet og samtidig udvikle nye energi løsninger til samfundet [9]. Den anden kandidat var George W. Bush [10], der absolut ikke havde nogen intentioner om at nedsætte USA’s udslip af Co [2]. George W. Bush havde helt andre mærke sager, f.eks. militæret, som gennem flere årtier har været identitetsskabende for det amerikanske samfund.

Bushs præsident indsættelse var derfor en klar faktor til USA’s passivitet i Kyotoprotokollen, som skulle sikre, at verdens industrilande skulle nedsætte deres Co [2] udslip.

USA havde i årene op til George W. Bushs indtræden som præsident sået tvivl om, hvorvidt Iran og Saudi Arabien var begyndt at producere atomvåben. Dette kan formodes gjort for at lægge et ekstra pres på Saudi Arabien og Iran, da disse to også var USA’s hovedleverandører af olie. Efter George W. Bush var kommet til magten, blev deres forhold til landene i Golf strømmen yderligere svækket efter krigen i Afghanistan og Irak og den generelle frygt for ”forbindelsen” mellem terrorisme og islam.

På grund af Irans dårlige økonomi og til dels på grund af det anstrengte forhold til USA, steg prisen

på en tønde olie i år 2000 til 45$ [11], mens den ideelle pris ligger på 25$^{12} per tønde.

2

Kilde: USA’s historie, side 654, Erling Bjøl, 2010

3

Politiker i USA, Demokrat

4

Politiker i USA, Republikaner

5

Politiker i England, Det Konservative parti

6

Britisk diplomat

7

World Meteorolog Organization

8

United Nation Environment Program

9

Kilde: USA’s Historie, Erling Bjøl

10

Kilde: USA’s Historie, Erling Bjøl

11

Den Amerikanske Orden, side 232, Lars Erslev Andersen

Side 5

5

Hvis man så samtidig indkalkulerer den stigende import af olie i USA, som er steget fra 42 % i 1990 til 70 % i 2009, og det kæmpe forbrug af milliarder af dollars som er blevet brugt i Irak krigen, kan man lige pludselig få et overblik over, hvilke faktorer der også har været gældende for den økonomiske krise i USA. Den fortsatte krig kunne derfor være et inciticament for et øget pres på at formindske oliepriserne.

Den amerikanske økonomi

USA har været i stor økonomisk krise siden 2008, hvor både boligmarkedet og aktiemarkedet krakkede. Nogle eksperter [13] mener, at denne krise er værre end [14] Den Store Depression, som hærgede USA i 1930’erne.

Optakten til finanskrisen

USA har haft underskud på betalingsbalancen i 30 årtier [15], hvilket skyldes, at de har importeret flere varer, end de har eksporteret. Dette medfører, at de har været nødsaget til at låne mange millioner dollars af deres handelspartnere for at kunne betale for den købte vare, og det er især asiatiske lande såsom Kina, som har lånt USA disse penge. Der er mange forskellige teorier om hvad årsagen er til, at USA’s kæmpe underskud på betalingsbalancen ligger på ca. 647 milliarder dollars [16] i 2010. En af forklaringerne [17] kom fra George W. Bush i 2004, hvor underskuddet var på ca. 400 milliarder dollars [18], og han mente, at gælden skyldtes, at dollaren var blevet holdt i en kunstig kurs fra de handlende, således at de kunne købe varer i USA med profit. Denne udtagelse skal man dog være meget kritisk overfor, da [19]

George W. Bush var personen som besluttede at der

ikke skulle gøres noget ved den finansielle sektor efter 9/11, trods spekulationer om hvorvidt

dollaren ville forblive stabil, samt at den amerikanske økonomi på dette tidspunkt allerede så meget tvivlsom ud.

12

OPEC har udregnet den ideelle pris for en tønde olie

13

Kilde: Artikel fra børsen, Jette Aagaard, 2008,

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/146405/professor_krisen_er_vaerre_end_den_store_depression.html
14

Kilde: http://www.english.illinois.edu/maps/depression/about.htm

15

Bilag 1, kilde: http://www.tradingeconomics.com/united-states/balance-of-trade

16

Kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html

17

Contemporary America, Russell Duncan and Josseph Goddard, 2009

18

Bilag 1

19

Contemporary America, Russell Duncan and Josseph Goddard, 2009

Side 6

6

I stedet for at sammensætte en funktionel økonomiplan besluttede George W. Bush i 2001 at give det amerikanske folk en refundering [20] af indbetalt skat, og derudover foretog han reduceringer af deres skatteprocent i 2002 og 2003. Refunderingerne løb op i 1,3 trillioner dollars, hvilket svarer til at hver amerikaner i gennemsnit har modtaget 300 $ [21]. Denne skatterefundering er bemærkelsesværdi, da skattetrykket generelt i USA er meget lav i forhold til det danske

         22
skattetryk.

Reguleringen af amerikanernes skatteprocent var forekommet på grund af en forventning om, at forbrugerne i USA dermed ville købe mere på grund at den forventede stigning i den gennemsnitlige husstands budget. Dog blev der kun reduceret i mellemklassens skatteprocent i

2001, hvorimod der blev reduceret i skatteprocenten for de rigeste amerikanere i både 2002 og

2003 [23]. Denne ændring medfører, at den amerikanske regering mister en stor del af deres samlede budget, derfor burde der have været sparet penge på andre områder, hvilket der ikke blev.

I stedet for at spare går USA i gang med ”krigen mod terror”. Det man husker tydeligst fra Bushs regeringstid, var hans patriotiske holdning til og reaktioner mod lande der havde skadet De Forenede Stater. Det er i hvert fald til dels denne opfattelse, man har fået af ham, men er denne opfattelse begrundet? For med Bushs argumenter for at gå ind i Irak-krigen i 2003, virkede det til

at USA ville forsvare sig mod ”Ondskabens Akse^{24} ” med deres indtrængning i Irak, men
undersøgelser viser, at denne aktion til dels var planlagt før 9/11. Bushs argumenter for krigen i

Irak var offentliggjort til at være, at der i Irak blev produceret masseødelæggelsesvåben [25], og at USA dermed ikke ville se passivt på, alt imens terroristerne fik fat i den farlige våbenteknologi.

Dette var den offentliggjorte begrundelse for at starte krigen i Irak. Det er dog blevet bevidst, at dette ikke var de reelle begrundelser, de oprigtige begrundelser var nemlig olien i Irak. I 2003 importerede USA 60 % [26] af deres samlede olieforbrug. Dermed var USA dybt afhængige af olieressourcerne i Golfen, og på grund af den stigende afhængighed betød det også, at USA brugte

20

Kilde: http://fpc.state.gov/documents/organization/150750.pdf

21

Kilde: Contemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

22

Kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-
factbook/rankorder/2221rank.html?countryName=United%20States&countryCode=us&regionCode=noa&rank=188#u
s_{23}
Kilde: http://fpc.state.gov/documents/organization/150750.pdf

24

George W. Bush’s betegnelse for Iran, Irak og Nordkorea

25

Terrormyten og det amerikanske imperium, Rune Engelbreth Larsen, Tiderne skifter, 2003

26

Kilde: USA’s historie, Erling Bjøl, Gyldendahl, 2010

Side 7

7 flere penge på olie. Der var mange, som var imod krigen i Irak, blandt andet Barack Obama [27], og flere generaler [28] i den amerikanske hær mente også, at det var meningsløst at skulle føre to krige [29] på en gang. Udover det mente generalerne også, at det var ansvarsløst, at det var folk uden nogen form for militærerfaringer, der skulle bestemme om USA skulle i krig, og de gav beslutningstagerne

navnet ”Chicken Hawks^{30} ” på grund af deres manglende militærerfaring. Disse kritikere manglede

også beviserne for at Irak producerede masseødelæggelsesvåben, hvilket var grundlaget for at starte krigen. Disse spekulationer om, hvorvidt krigen var startet på grund af USA’s interesse for Iraks oliefelter, er aldrig blevet bekræftet af George W. Bush, men USA’s viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, har udtalt: ”Lad os betragte det helt enkelt. Den vigtigste forskel på Nordkorea og Irak

er, at økonomisk havde vi intet valg i Irak. Landet svømmer på et hav af olie”^{31}. Dette, vil jeg mene,

er en klar indikator for, at USA har ført krig med et økonomisk grundlag. Men hvis den amerikanske regering havde håbet at kunne tjene penge på denne krig, burde de først have lavet et overslag over, hvad krigen i Irak ville koste. Det er estimeret at USA har brugt 4 milliarder dollars hver måned på krigen i Irak [32].

Visse eksperter mener, at der allerede i år 2008 var blevet brugt i omegnen af 3 trillioner dollars [33].

Overordnet set har USA brugt en stor del af deres samlede budget hvert år på at føre krig, det er estimeret at USA omlagde deres militærbudget fra at være på 267 milliarder i 2000, til at være 651 milliarder i 2009 [34]. Dermed giver det også et overblik over en af grundene til at Bush regeringen ikke investerede i vedvarende energi, idet de brugte meget af deres budget på at føre krig.

En anden faktor, som har forsaget den økonomiske krise i USA, var boligmarkedet, som også indeholder bankernes ekstreme udlån. Bankerne i USA lånte penge ud til de amerikanske forbrugere i 2005 i en helt ekstrem grad. Disse udlån blev typisk brugt til huskøb på grund af de

35 stigende huspriser i USA. Bankerne lånte både til de pålidelige kunder, som havde kapital til at

27

Kilde: Barack Obama, Mod til at håb, Informations forlag, 2009

28

Tom Franks, amerikansk general i Afghanistan krigen

29

Krigen i Afghanistan og Irak

30

Kilde: USA’s historie, Erling Bjøl, Gyldendahl, 2010

31

Terrormyten og det amerikanske imperium, Rune Engelbreth Larsen, Tiderne skifter, 2003 (Kilden i denne bog er en

artikel fra The Guardien)
32

Comtemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

33

Comtemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009 (Stiglitz and Bilmes)

34

Comtemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

35

USA’s historie, Erling Bjøl, Gyldendahl, 2010

Side 8

8 kunne betale afdragene, men de udlånte også til mindre pålidelige kunder, som rent faktisk ville være nødsaget til at optage yderligere et lån i deres hus for at kunne betale af på deres terminer.

Disse stigende huspriser havde deres guld år fra , og mange folk investerede rigtig mange penge i ejendomme. En periode som denne bliver kendetegnet som en bobbel, da den på en givent tidspunkt ikke kan rumme mere og dermed vil sprænge. Boblen sprang for alvor i 2007,

og huspriserne faldt med^{36} 10-15 % i dele af USA. Det begyndte også at gå dårligt for

bankverdenen i USA, og fire [37] af de helt store banker og realkreditinstitutioner gik konkurs på grund af de mange udlån. Disse banker og realkreditinstitutioner var regeringen nødsaget til at købe, da de simpelthen havde en for stor procentdel af de samlede udlån. Dog hjalp dette ikke det faktum, at finanskrisen nu var i gang, og de amerikanske borgere måtte vænne sig til en tilværelse med knap så mange lukrative goder, da det er estimeret, at deres samlede formue er faldet med

38

23 % mellem 2007 og 2009.

Det politiske system^{39}

Det politiske system i USA har en stor indflydelse på brugen af vedvarende energi. Derfor vil jeg beskrive, hvordan systemet fungerer, og hvordan det system påvirker Barack Obama ønskede ændringer i USA.

Der har været et holdningsskift i USA med hensyn til, hvordan præsidenten ønsker at styre landet.

Der er to citater, som beskriver dette skifte: George W. Bush –”By making every citizen an agent of his or her own destiny, we will give our fellow Americans greater freedom from want and fear, and make our society more prosperous and just and equal”. Barack Obama: “The question we ask today

is not whether our government is too big or too small, but whether it works”.^{40}

Disse citater indikerer, at George W. Bush styrede landet med den originale amerikanske tro om, at hver mand er sin egen lykkes smed, og at regering skal have en minimalistisk rolle I det amerikanske samfund. Barack Obama har derimod den modsatte holdning om, hvordan landet

36

USA’s historie, Erling Bjøl, Gyldendahl, 2010

37

Bear Sterns, investeringsbank 2008, Lehman Brothers, investeringsbank, 2008, Fannie Mae, realkreditinstitution,

2008, Freddie Mac, realkreditinstitution, 2008
38

Artikel fra Berlingske Business. http://www.business.dk/oekonomi/usa-husholdningerne-rundbarberet-af-

finanskrisen
39

Se bilag 2

40

Kilde: Comtemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

Side 9

9 skal styres. Obama mener, at samfundet skal styres og hjælpes af en regering, som fungerer, og som samtidig kan træffe de nødvendige beslutninger.

4142

Det amerikanske system er bygget op omkring forfatningen, og systemet består af Kongressen

(Den lovgivende), præsidenten (Den udøvende) samt højesteretten (Den dømmende). I praksis er præsidenten den øverstbefalende i USA, og han er også den øverstkommanderende for hæren, hvilket skulle betyde, at han var beslutningstageren for, hvilke ting der skulle lovgives samt igangsættelsen af en eventuel krig. Dette er i midlertidigt ikke, hvordan det reelt fungerer i USA.

Præsidenten er den øverstkommanderende, men har dog ikke den fulde magt over det politiske system i USA. Hvis der skal vedtages en lov, som præsidenten har foreslået, skal denne lov først accepteres i Kongressen før den er gældende. Dette kan i mange tilfælde skabe problemer, hvis flertallet i Kongressen er Republikanere, og præsidenten er Demokrat, da disse to partier har vidt forskellige opfattelser af, hvordan landet skal styres. Denne situation eksisterer i denne præsident periode, hvor det er Barack Obama(Demokrat) der er præsident, og Kongressen er styret af Republikanerne. I flere tilfælde har Kongressen afvist Obama’s forslag [43] om at investere yderligere i vedvarende energi, samt i uddannelsessteder til at uddanne miljøingeniører.

Dette sker på grund af den store forskel i deres politiske holdninger, for Barack Obama mener at miljøinvesteringer gør USA mere miljøvenlig og konkurrencedygtig, så medfører det også en reducering af de arbejdsløse i USA, på grund af den store brug af arbejdskraft i sammenhæng med disse projekter. Republikanerne mener derimod at det skal have en ende med Obama’s store investeringsplan, da de mener, at det blot medfører at USA’s gæld vil vokse. Men på trods af denne uenighed og forskellige opfattelse af styrformen i USA, har de dog fået nogle aftaler igennem. Blandt andet blev de enige om den økonomiske hjælpepakke, som er blevet oprettet til fordel for vedvarende energi. Mængden af penge i denne hjælpepakke er på 40 milliarder $, og der er indtil videre blevet brugt 35,9 milliarder $, og det har skabt ca. 64.000 jobs.

Der er oprettet endnu en støttepakke til den vedvarende energi sektor. 1603 Treasure program, fungere egentlig på samme måde som Obamas lånepakke, da de støtter de fleste slags [44] energi projekter. De økonomiske mål med disse lånepakker er, at reducere prisen på vedvarende energi

41

Primær kilde: Comtemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

42

Sekundær kilde: http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/americas/04/us_election/govt_system/html/president.stm

43

Kilde: http://thehill.com/blogs/floor-action/house/170983-house-rejects-dem-efforts-to-restore-green-energy-

research-program
44

Hovedsageligt solenergi og vindenergi

Side 10

10 til de amerikanske forbruger, således at de i år 2015 [45] kan købe elektricitet fra vedvarende energikilder til samme pris som de fossile energikilder. Udover er det også meningen med den massive finansielle støtte regering giver, at skabe vækst i energi sektoren, således at USA igen kan være den førende virksomhed på energimarkedet.

Den offentlige sektor

46

I USA er der et stort antal job i den offentlige sektor, og det er yderst afgørende for den amerikanske økonomi. Det er opgjort at den offentlige sektor holder [47] 17millioner amerikanere i beskæftigelse. Hvis man omregner det til procent, betyder det, at den offentlige sektor råder over

12 % af den samlede arbejdskraft i USA.

Hvis man betragter den offentlige sektor som en virksomhed, betyder det også, at den samlet set er den mest forurenende virksomhed i USA. Derfor er der er blevet stillet store krav til den

                           2
offentlige sektors udledning af Co

, og der er kommet stor fokus på, at de skal nedsætte deres

udledning af Co^{2}, samt benytte sig af [48] solcelle systemer, energispare pærer osv. Barack Obama

har ligeledes smidt 4 milliarder dollars i den offentlige - og private sektor, til at opgraderer deres bygninger, så de bliver mere miljødygtige.

Når den amerikanske regering vælger at gøre deres bygninger mere energibesparende, medfører det også en vis påvirkning hos den amerikanske borger. Den amerikanske regering kommer til at være influenten hos den amerikanske borger. Når regeringen er initiativtageren ved brugen af vedvarende energi, medfører det også at forbrugerne af energien i USA støtter op omkring brugen af vedvarende energi. Dog skal det siges, at det er svært at forstå den amerikanske borgers reelle holdning til vedvarende energi. For på trods af at Obamas regering har taget første skridt imod et grønnere USA, virker det til, at den amerikanske befolkning endnu er ikke er klar til at yde eller bruge det ekstra, det kræver at skabe et grønnere USA.

Samlet set har amerikanerne en fælles holdning om, at USA skal benytte sig af vedvarende energi, det er i hvert fald det meningsmålingerne viser.

45

Kilde: http://www.seia.org/cs/solar_policies/solar_funding_in_the_federal_budget

46

Sekundær kilde: http://energy.gov/

47

Primær kilde: Contemporary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, 2009

48

Kilde: http://www.whitehouse.gov/sites/default/files/bbi_factsheet_final_clean_12-1-2011.pdf

Side 11

11

Den offentlige holdning til vedvarende energi

Amerikanerne er ofte blevet klandret for at være uforstående overfor global opvarmning. Men denne klandring passer dog ikke længere på den amerikanske befolkning. De er efterhånden blevet en nation med meget stor støtte for vedvarende energi. De fleste meningsmålinger [49] viser nemlig, at et gennemsnit på omkring 89 % [50] af amerikanerne ville vælge vedvarende energikilder frem for de fossile brændstoffer. Dette er store fremskridt for det amerikanske folk, og der har været en massiv udvikling i deres holdninger siden år 2008. I bilag 1, er der vist amerikanernes holdning i 2008. Her kan man se, at det amerikanske folk i de 4 stater på daværende tidspunkt virkede til at være en anelse usikre på vedvarende energis funktionalitet, da der stadigvæk i tre af staterne er ca. 20 % , der støtter op omkring ,at man skal fortsætte med at bore efter olie.

Men gør det amerikanske folk noget ved deres holdning? Ifølge meningsmålingerne vil de gerne benytte sig af den vedvarende energi, men de vil bare ikke betale noget ekstra for den rene energi.

Ifølge meningsmålingerne svarede 34 % [51] nej til at ville betale mere for energien, hvis det var fra vindmøller eller solceller. Derudover blev de spurgt, om de var villige til at betale 220 $ mere om måneden ved at bruge vedvarende energi. Dette spørgsmål besvarede 69 % med, at det slet ikke var noget ,de ville overveje. Dette faktum at amerikanerne gerne vil have en mere udbredt brug af vedvarende energi, men ikke vil betale for det, hænger meget godt sammen med det amerikanske samfunds tilstand. Som sagt tidligere, er USA i den største økonomiske krise siden Den Store Depression, og det har medført at den gennemsnitlige amerikaners formue er faldet med 23 %.

Dette medfører jo også, at den mængde penge amerikanerne tjener, skal bruges med større omhu. Derfor er det jo tydeligt, at amerikanerne simpelthen ikke føler, at de har råd til at bruge

220 $ ekstra om måneden på energi. 220 $ kan også i mange husholdningsbudgetter betyde rigtig meget, og i visse tilfælde betyde at budgettet ikke er tilstrækkeligt. Dog er der lys for enden af tunnelen, da arbejdsløsheden falder hurtigt i USA. I 2010 var arbejdsløsheden på 9,6 % [52], og den er i år 2011 faldet til 8,6 % [53]. Denne udvikling kan skyldes, at energi sektoren, som sagt tidligere, har skabt 64,000 jobs. Og denne udvikling skulle gerne fortsætte, da opførelse af både

49

Se bilag 3

50

Kilde: http://news.medill.northwestern.edu/chicago/news.aspx?id=163576,
http://www.seia.org/cs/news_detail?pressrelease.id=769, http://www.masterresource.org/2011/02/three-questions-

renewables/
51

Kilde: http://www.masterresource.org/2011/02/three-questions-renewables/

52

Kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html

53

Kilde: http://www.tradingeconomics.com/united-states/unemployment-rate

Side 12

12 vindmølleparker men også solenergiparker stadigvæk stiger i USA. Men hvis energisektoren skal fungere i det offentlige, er det en kritisk succesfaktor, at folk kommer i arbejde, således at de får en øget kapital til at betale deres terminer. Hvis dette lykkedes, er jeg sikker på at meningsmålingerne bliver ændret positivt, og så vil det amerikanske folk gerne benytte vedvarende energikilder trods den større omkostning ved brugen af vedvarende energi.

The New World Order

USA oplevede i årene efter anden verdenskrig en vedvarende højkonjunktur, og den stigende velstand i staten såvel som hos den almene samfundsborger medførte en utrolig udvikling i samfundet på alle punkter. Denne højkonjunktur opstod på grund af det meget industrialiserede USA, og de eksporterede en masse varer i denne periode. USA har igennem tiderne altid været en krigerisk nation [54], og denne aggressivitet har sammen med landets stigende velstand medført at USA har været verdensleder i årtier. Denne position har de dog måtte afgive i det nye årtusinde.

Det er bedre kendt som The New World Order, på grund af at magtfordelingen er blevet ændret.

Det er nu Kina, man ser som den nye verdensleder, det er også dem, derhar opkøbt en meget stor andel af USA’s statsobligationer for ganske enkelt at forsøge at hjælpe dem ud af krisen. I 1940-50 kom babyboomet både i USA og globalt, og der er stadigvæk en kraftig stigning i verdensbefolkningen i år 2011. I Al Gores dokumentar An Inconvient Truth, beskriver han hvor meget verdensbefolkningen [55] er vokset på de 60 år.

Grafen som er vist i bilag 4, viser at der fra 1945 til 2005 er kommet 4,1 milliarder flere mennesker globalt.

Dette har sammen med den stigende velstand i USA og resten verden utrolig stor betydning for

omfanget af det globale Co^{2} udslip. Den stigende befolkning betyder også, at salget af biler stiger

kraftigt, og dermed bliver der forbrugt mere af de fossile brændstoffer. Dette er også en af vestens luksuriøse goder, og efterspørgslen [56] på biler vil i løbet af nogle år være tredoblet.

54

Kilde: http://americanhistory.about.com/library/timelines/bltimelineuswars.htm

55

Graf over den stigende verdensbefolkning. An Inconvient Truth, Al Gore, 2006, bilag 2

56

Al Gore, An Inconvient Truth, 2006

Side 13

13

Udbredelsen af vindenergi i USA

Jeg vil i dette afsnit belyse nogle af disse projekter, der er blevet opført på amerikansk jord. Og jeg vil derefter redegøre for den samlede udvikling af vedvarende energi. Derudover vil jeg også se på amerikanernes holdning omkring vedvarende energi.

USA har i de seneste år gjort store fremskridt indenfor udvikling af vedvarende energi, samt etablering af vindmølleparker og andre forureningsreducerende projekter.

Jeg vil først redegøre for vindenergi branchen i USA, og belyse nogle udvalgte vindmølleparker i USA. Jeg har valgt at vise to af disse vindmølleparker for at belyse størrelsen af parkerne, og samtidig også for at give et indblik i hvilke samfundsmæssige fordele de giver.

Da det først gik op for olieindustrien at klimaforandringer var en realitet, og at vedvarende energi var det næste økonomiske boom i USA, blev der hurtigt investeret mange millioner dollars i energi sektoren i USA. Mange af de største oliefirmaer har været storinvestorer i vindmølleparker. En af disse investorer er Shell som er investor i 8 store vindmølleparker i USA.

Shell

Brazos, Texas.

57

Vindmølleparken i Brazos rummer 160 Mitsubishi vindmøller. Det er den største vindmøllepark Shell har været med til at finansiere. Vindmølleparken er estimeret til at kunne levere energi til

48,000 husstande i USA.

Colorado Green, Colorado.

58

Vindmølleparken i Colorado rummer 108 GE Wind Energy vindmøller. Den er estimeret til at kunne levere energi til 49,000 husstande I USA.

Shell er investor i 8 vindmølleparker i USA. Disse 8 vindmølleparker giver elektricitet til ca. 260,000 husstande om året. Udover at disse vindmølleparker giver miljøvenlig elektricitet til et stort antal

                                          2
husstande årligt, så sparer de også 1 million tons Co om året.

57

Kilde: http://www.shell.us/home/content/usa/innovation/wind/projects/wind_brazos.html

58

Kilde: http://www.shell.us/home/content/usa/innovation/wind/projects/wind_coloradogreen.html

Side 14

14

Shell er ikke blot investor i vindmølleparker, de er en yderst innovativ og nytænkende virksomhed som hele tiden fornyer deres produkter for at gøre dem mere miljøvenlige. Disse miljøvenlige produkter er f. eks deres brændstof og en ny type asfalt, som har et betydeligt mindre udslip af

Co^{2} på grund af en fornyet fremstillingsproces. Dog skal det pointeres, at denne form for
afsætning ikke blot er til for at udlede mindre Co^{2}, det er ganske enkelt for at tjene flere penge.

Mange af disse store olieselskaber har fundet ud af, at der har været en consumer trend omkring de miljøvenlige produkter. Det har firmaer som Shell udnyttet og skabt et marked for denne grønne trend.

Der findes også mange firmaer som udelukkende etablerer vindmølleparker i USA, og som samtidig kun investerer i miljøvenlige projekter. Et af de førende firmaer globalt indenfor vedvarende energi er E. ON Climate and Renewables.

E. ON Climate and Renewables

Dette firma investerer hovedsageligt i store vindmølleparker. De har blandt andet været investor i verdens største vindmøllepark som er placeret i Texas.

Firmaet vil investere ca. 11 billioner $ i vedvarende energi fra 2007 til 2015.

59

Vindmølleparken i Texas hedder Roscoe Wind Farm, og den rummer 600 vindmøller som er produceret af henholdsvis Mitsubishi, Siemens AG og General Electric. Parken er estimeret til at kunne producere 781,5 MW per år, hvilket svarer til at parken generer elektricitet til 260,000 husstande om året.

Har den stigende opførelse af vindmølle parker nogen indvirkning på energi forbruget i USA?

For at belyse udvindingen [60] af vindenergi i USA har jeg brugt en graf som viser hvor mange MW der bliver udvundet via vindmøller i henholdsvis USA og Texas. Grafen går fra år 2008 hvor Barack

59

Kilde: http://www.eoncrna.com/contentCompany.html

60

Kilde: http://www.windpoweringamerica.gov/wind_installed_capacity.asp

Side 15

15

Obama blev indsat som præsident og frem til 2011.

Grafen er målt i MW (Mega Watt)

Grafen viser den reelle stigning, altså at der har været en udvikling af udvindingen af vindenergi.

Man kan udfra grafen se, at USA nærmer sig en fordobling af deres udvinding af vindenergi, og denne udvikling har til dels forekommet på grund af Barack Obamas holdning til vedvarende energi, set i forhold til den forrige præsident George W. Bush. Men i USA har staterne også ofte handlet individuelt og har uden støtte fra staten oprettet vindmølleparker med hjælp fra investorer, som i eksemplerne med Shell og E. ON Climate and Renewables. Hvis man skal sammenligne Danmark og USA, hvor der i Danmark er blevet støttet op fra statens side angående oprettelsen af vindmølleparker, kan man hurtigt se, at Danmark er langt foran USA i brugen af vedvarende energikilder [61]. Danske firmaer har fået støtte af staten til oprettelsen af vindmølleparker og det har også været en af succesfaktorerne ved at Danmark i dag udvinder omkring 22 % af deres energi, via vindmøller og bliver kaldt for et foregangsland indenfor grøn energi. Det er også denne udvikling Barack Obama ønsker at se i USA [62]. På trods af de stigende tal indenfor udvindingen af vindenergi, skal man stadigvæk sammenligne dem med USA’s årlige forbrug af energi. Grafen belyser hvilken indvirkning udvindingen af vindenergi i USA har på deres

61

Se bilag 3

62

Barack Obama, Mod til at håbe, Informationsforlag, 2008

0

10000

20000

30000

40000

50000

USA

Texas

Side 16

16 årlige energi forbrug.

6364

Grafen er målt i MW (Mega Watt)

Udfra grafen kan man konkludere, at der stadigvæk skal oprettes mange flere vindmølleparker, før det giver et desideret synligt resultat. Dog er der i denne graf ikke taget højde for andre energikilder end vindenergi. Dermed er denne graf ikke en oversigt over den samlede udvinding af energi fra vedvarende energikilder. Alligevel kan denne graf sagtens bruges som en indikator af forbrug kontra grøn energi, da vindenergi stadig er en af de mest normale og (måske) mindst omkostningsrige vedvarende energi kilder.

Brugen af solcelle energi

Solenergi er ligesom vindenergi også meget udbredt i USA. Solenergi bliver typisk udvundet ved hjælp af solpaneler [65], som opfanger solstrålerne [66] og omformerer dem til elektricitet. Teknologien er også kendt fra lommeregner, fjernbetjeninger og andre elektroniske produkter.

Jeg vil fremvise nogle af de solenergiprojekter, for ligesom med vindenergien, at skabe et overblik over udbredelsen og størrelsen af disse projekter.

63

Kilde: http://www.windpoweringamerica.gov/wind_installed_capacity.asp

64

Kilde: http://www.eoncrna.com/contentCompany.html

65

Kilde: http://www.nexteraenergyresources.com/content/where/portfolio/pdf/segs.pdf

66

Se bilag 6

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

3500000

4000000

USA's årlige forbrug af Den årlige udvinding af elektricitet vindenergi

Energiforbruget i USA

Energiforbruget i USA

Side 17

17

Solar Energy Generating Systems (SEGS)^{67}
SEGS er placeret i Mojava ørkenen i USA, og den dækker et område på ca. 6 km^{2.}

Parken indeholder ca. 900.000 solpaneler, som opfanger solens stråler og omdanner den til energi, som kan forsyne 232.500 amerikanske huse med grøn energi.

Blythe Solar Power Project^{68}

Blythe Solar Power Project er et igangværende projekt i Californien. Når dette projekt er færdigt, vil det det være verdens største solenergianlæg. Dette anlæg kommer til at producere 1.000 MW pr. år, hvilket er nok til at forsyne 300.000 amerikanske husstande med elektricitet. Det mindsker

også USA’s Co^{2} med 2 millioner ton hver år, hvilket svarer til at man fjerner 300.000 biler fra

vejene.

Udbredelsen af solenergi

Udbredelsen af solenergi er steget kraftig i de sidste 5 år [69]. Denne udbredelse er en meget positivt for USA’s 2025 mål [70]. Dog var de tilgængelige tal fra 2009 omkring udvindingen af solenergi og vandenergi [71] ikke af en tilstrækkelig stor størrelsesorden til, at man kunne se, hvad det gjorde for det samlede elektricitet forbrug i USA. Brugen af solenergi steg også først rigtig kraftigt mellem

2009 og 2010, derfor er det ikke muligt at opsætte en graf som viser den reelle udvinding af solenergi i USA i 2011.

Markedet for vedvarende energi i USA

Jeg har valgt at fokusere mest på markedet for vindenergi, da der har været stor mangel på information omkring markedet for solenergi. Jeg vil dog inddrage nogle konklusioner omkring solenergi branchen ud fra avis artikler, som beskriver dele af markedet.

Markedet for vindenergi har eksisteret i mange år globalt, men bestemt også på det amerikanske marked. Californien [72] var den første stat som virkelig tog brug af vindenergi. Californien havde allerede bygget en stor vindmøllepark i 1980’erne, hvilket igen understøtter spørgsmålet om,

67

Kilde: http://www.nexteraenergyresources.com/content/where/portfolio/pdf/segs.pdf

68

Kilde: http://www.blythesolarpower.com/the-project/overview

69

Se bilag 7

70

USA har planer om at 20 % af deres energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder i år 2025.

71

Vandenergi bliver udvundet via tidevandet og bølger

72

Kilde: http://www.wind-works.org/articles/Repower.html

Side 18

18 hvorfor USA ikke har støttet mere op omkring oprettelsen af grønne projekter, i og med at der allerede for 30 år siden blev udvundet vindenergi i Californien.

Men på trods af at der har eksisteret et marked for vindmølleindustrien, som kun er blevet udnyttet minimalt i USA [73], er det altså først i det 21. århundrede at der er kommet en reel efterspørgsel hos vindmølleindustrien. I USA har det ikke været et lovspørgsmål i regeringen, men det har derimod været op til de enkelte stater, hvordan de har haft ført klima og energi politik.

I de senere år har regering dog vist større interesse for at investere i vedvarende energi, derfor er markedet også blevet mere konkurrencepræget. Det amerikanske marked får især stor konkurrence fra konkurrenter fra Kina, men der er også et antal større udbydere fra andre dele af Asien og Europa.

Denne graf viser den aktuelle markedsfordeling i 2010 på det amerikanske marked.

Kilde: http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/wind_EBOT_commission_review_final2.pdf

Man kan ud fra konkurrencesituationen konkluderer, at der på det amerikanske marked er tale om

                           74
et differentieret delvist monopol .

Jeg vil benytte mig af Porter’s 5 forces til at belyse hvilke indtrængningsbarrierer og udfordringer der er for nye virksomheder på vindmøllemarkedet, og hvilke styrker de etablerede virksomheder besidder.

73

Kilde: http://www.windpoweringamerica.gov/wind_installed_capacity.asp

74

Konkurrenceformer, Afsætning, niveau A, Trojka, Thomas Trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen

Side 19

19

Truslen fra nye udbydere

- Indtrængningsbarrierer

De virksomheder, som allerede er etableret på det amerikanske marked, har den fordel, at de har

været på markedet i omkring 10-30 år^{75}. Derfor besidder de etablerede virksomheder en stor

mængde know how på det amerikanske marked, og denne viden ligger fordelt på hele værdikæden. Dermed har de en stor viden om, hvilken adgang der er til de forskellige distributionskanaler, og hvilke kanaler der giver det største afkast. En kritisk succesfaktor for de etablerede vindmøllevirksomheder er et veletableret netværk med gode forbindelser til leverandøren(ene) og gode produktionsfaciliteter. Dette giver grundlaget for hele virksomhedens eksistens, samt virksomheds evne til at være konkurrencedygtig på et så konkurrencepræget marked som det amerikanske marked er. Derudover skal man også tage stilling til, at man i vindmøllebranchen oftest modtager store ordre på 200-300 vindmøller ad gangen. Derfor er virksomhederne nødt til at have både den rette kapital, men også en tilstrækkelig produktionskapacitet.

Denne ulempe om stor kapacitet skaber muligvis en af de største indtrængningsbarrierer for nye virksomheder i denne branche. Dermed er det også en vigtighed for de nye virksomheder, at de har den rette kapital til at kunne overleve disse angreb fra de store udbydere. Dette kan de opnå ved hjælp fra investorer, hvilket er meget udbredt på det amerikanske marked, dette er vist i eksemplerne fra Shell og Roscoe Park. Derudover kan virksomheden også modtage støtte fra staten. Denne støtte fra staten har været meget udbredt i Europa i flere år, hvilket også har været synligt på et globalt marked, som er meget præget af Europæiske virksomheder. Men disse støtter [76] er også blevet givet ud til nye green-tech virksomheder i USA, efter at Barack Obama er trådt til som præsident. Dette medfører, at de nye amerikanske green-tech virksomheder, bliver mere konkurrencedygtige og dermed også udgør en potential trussel mod de etablerede virksomheder. Dog kan man argumentere for, at den senere interesse i vedvarende energi har

75

Vestas startede i 1979, kilde: http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx
Simens startede i 1980, kilde: http://www.energy.siemens.com/hq/en/power-generation/renewables/wind-
power/wind-turbines/#content=Competence Gamesa, har over 15 års erfaring, kilde
http://www.gamesacorp.com/en/gamesaen/ og det samme gælder de andre virksomheder med den største

markedsandel.
76

Kilde: https://lpo.energy.gov/?page_id=45

Side 20

20 givet hele det amerikanske marked en klar ulempe, da flere danske og europæiske virksomheder har opnået endnu større know how og er mere udbredt generelt grundet en tidligere opstart.

De veletablerede virksomheder har også en langt større kendskabsgrad til, hvilke teknologier der giver de bedste resultater indenfor udvindingen af vindenergi. Teknologien er også en kritisk succesfaktor for en vindmøllevirksomhed, for hvis kunden kan købe en vindmølle fra et andet firma som udvinder mere energi, vil det altid foretrækkes, da der på markedet også bliver fokuseret på pris og størrelse af vindmølleparkerne.

Truslen fra købere

Truslen fra købere ligger i store bestillinger, for som sagt tidligere er kapaciteten en vigtig faktor for vindmøllevirksomheder. Dermed kan store ordre få en virksomhed til at være nødsaget til at takke nej til andre ordre, hvilket kan føre til at de mister kunder, samt at de eventuelt får et dårligt rygte i branche på grund af den manglende produktionskapacitet. For at en vindmøllevirksomhed skal være konkurrencedygtig i branchen, er den derfor også nødt til at have et godt rygte blandt køberne. Dette er de nødt til, da der ofte bliver købt store partier af deres produkter, så produkterne skal være af høj kvalitet før, at kunden køber dem. Det er del af deres branding, så de er nødt til at signalere, at de har en effektiv og hurtig levering, samt et produkt af høj kvalitet. Og den reelle grund til at dette er en trussel fra køberen er, at de ikke vil investere så mange penge, som det koster at investerer i vedvarende energi, hvis firmaet ikke kan levere varen indenfor et tilstrækkeligt tidsrum, samt hvis virksomheden ikke har dette gode rygte omkring sig selv og deres produkter.

Truslen fra udbydere af substituerende produkter

Der er flere brancher som har substituerende produkter, som kunne erstatte vedvarende energi.

Disse vil således være oliebranchen, kulbranchen og atomkræftværker. Disse brancher har hidtil leveret alt energi i USA, men de er ved at miste markedsandele på grund af den øgede efterspørgsel efter vedvarende energi fra både regeringen men også konsumenterne. Disse brancher er hårdt pressede af den voksende branche indenfor vedvarende energi, og dermed

Side 21

21 falder olieprisen [77] også løbende. Men truslen fra disse substituerende produkter er begrænset i det lange løb, eftersom at regering har deres 2025 [78] plan, og der er også en 2050 [79] plan.

Truslen fra leverandører

Da både vindmøllebranchen og solenergibranchen befinder sig på producentmarkedet, hersker der en stor afhængighed hos leverandøren. Firmaer er afhængige af at leverandøren overholder aftaler og levere materialerne i tide. På disse markeder er det oftest større færdigproducerede dele til enten vindmøllerne eller solcellesystemerne. På det amerikanske marked er 45,1 % [80] af de importerede dele i solcelleindustrien fra Kina [81]. Der er den samme tendens indenfor vindmøllebranchen, hvor størstedelen af leverancerne af towers og lattice masts [82] er fra kinesiske leverandører. De kinesiske leverandører har den fordel at de modtager stor støtte fra den kinesiske stat, hvilket gør dem yderst handelsdygtige pga. den store kapital de så besidder. Dette gør, at de også kan presse de amerikanske virksomheder med hensyn til handlerne og prisen på deres produkter.

Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder

Som beskrevet tidligere er det amerikanske marked for vindmølleindustrien et differentieret delvist monopol, med GE som markedslederen, og så er der 8 virksomheder med mindre markedsandele. Markedet for solcelleenergi virker til også til et være et differentieret delvist monopol, eftersom at der befinder sig en meget kraftig konkurrencemæssig situation som er meget præget af de seks store kinesiske virksomheder indenfor solenergi. Samlet set er det globale marked for solenergi styret [83] af kineserne, som der er estimeret til at have [84]

70 % af det samlede marked. Begge markeder oplever konkurrence fra kinesiske virksomheder, dog er det solenergibranchen, der oplever den største konkurrence, hvor det er 6 kinesiske virksomheder der

77

Kilde: http://www.oilmarketer.co.uk/2011/08/04/wti-brent-crude-drop-more-than-4-per-barrel/

78

20 % af USA’s energi forbrug skal komme fra vedvarende energikilder

79

80 % af USA’s samlede forbrug skal komme fra vedvarende energikilder

80

Kilde:

http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/Solar_Trade_EBOT_Commission_Review_Final2.pdf
81

Se bilag 8 og 9

82

Se bilag 10,11 og 12

83

Kilde: http://www.information.dk/282598

84

Kilde: http://www.information.dk/283785

Side 22

22 styrer markedet. Og dette er egentlig en smule underligt, når man tænker på, at det var i USA [85] solenergi blev opfundet. Dog er dette teknologiske forspring i midlertidigt blevet forspildt, hvilket meget vel kunne skyldes regeringens førhen manglende interesse i vedvarende energi. De kinesiske virksomheder oplever en utrolig stor finansiel støtte fra både regeringen samt kinesiske investeringsbanker. Denne kapital medfører at de kan fører en stay-out-prisstrategi [86] mod samtlige af de andre konkurrenter på markedet. Denne strategi medførte også ,at et af Obamas energiprojekter [87] gik konkurs. De kinesiske virksomheders styrke ligger i deres kapital, arbejdskraft samt deres produktionspriser. Det er meget velkendt, at det er billigt at producere sine produkter i Kina, pga. den billige arbejdskraft og deres billige materialer. Det er førhen blevet udnyttet i stor grad af vestens lande, men nu har Kina valgt at bruge deres egne styrker i industrien, hvilket har givet dem en utrolig overlegen rolle på markedet for vedvarende energi.

Hvordan ser fremtiden ud for vedvarende energi i USA?

Lige i øjeblikket er der en radikal stigning i opførelsen af energi projekter og energi uddannelser i USA, men denne udvikling kræver visse politiske valg for at kunne fortsætte. Den vedvarende energi skaber vækst i industrien, samtidig med at den reducerer arbejdsløsheden og selvfølgelig også reducerer USA’s forbrug og afhængighed af fossile brændstoffer. Dette er yderst positivt for et land med et kæmpe underskud på betalingsbalancen, samt en arbejdsløshed på omkring 8,6 %.

Men hvilke dårlige ting medfører vedvarende energi? Oprettelse af disse uddannelses steder og energiparker medfører selvfølgelig en enorm omkostning for regeringen, og det er der mange amerikanere, der er begyndt at blive skeptiske overfor, og kongressen som er styret af Republikanerne, har sagt nej til at investere [88] yderligere i vedvarende energi projekter. Der er en holdning hos Republikanerne om, at energifirmaerne må til at klare sig selv på det nationale og globale marked. Men hvordan skal disse firmaer klare sig mod den kinesiske tigerøkonomi, og de endnu billigere udbudte vare fra kinesiske virksomheder, uden statslig støtte? Dette er den største trussel for de amerikanske energivirksomheder ved det næste præsidentvalg. Jeg mener at fremtiden for de amerikanske virksomheder ligger mere eller mindre i hænderne på vælgerne til

85

Solcelleenergien blev opfundet i USA i 1954, kilde: http://www.en

ergycamp.arsmatrix.com/flora/flora.asp?page=4351
86

Afsætning, niveau A, bind 2, Thomas Trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen, Trojka, 2006

87

Kilde: http://www.information.dk/282473

88

Kilde: http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-

Side 23

23 det kommende præsidentvalg. For hvis det bliver en Republikaner, der bliver valgt som præsident, vil budgetterne højst sandsynligt blive omlagt fuldstændigt. Det vil medføre at støtten til energivirksomhederne forsvinder, og med det vil jeg mene, at de vil blive udkonkurreret af de kinesiske virksomheder.

Men hvis Obama skulle gå hen og vinde præsidentvalget i 2012, vil jeg vurdere, at vedvarende energi vil gå en lys fremtid i møde, da dette er et af Obamas valgløfter. Hans valgkamp går ud på ”Win the future”, og med det mener han, at der skal investeres stort i uddannelse, infrastruktur og vedvarende energi. Så hvis Obama vinder valget, vil der være en politisk overbevisning om at investere i vedvarende energi, hvorimod hvis det er en Republikaner, vil der være fokus på at spare, hvilket medfører, at der ingen støtte bliver givet til vedvarende energi. Så helt reelt mener jeg at fremtiden for vedvarende energi ligger i vælgernes hænder.

Side 24

24

Konklusion

I denne opgave skulle jeg undersøge det amerikanske marked for vedvarende energi. Opgaven skulle indebære en analyse omkring de samfundsmæssige og politiske forhold i USA, som påvirker energi branchen.

Jeg har igennem mit forløb med opgaven fundet frem til, at det amerikanske folk støtter meget op omkring brugen af vedvarende energi, dog med visse begrænsninger på grund af prisen på den energi, som bliver udvundet ved hjælp af vedvarende energi kilder. Disse holdninger bliver ligeledes reflekteret i præsidentens holdning til brugen af vedvarende energi, da Barack Obama håber, at vedvarende energi kan anskaffes til priser, som er konkurrencedygtige med priserne på energi fra fossile energikilder, i år 2015. Dette mål bliver forsøgt opfyldt med en stor udvidelse af udvindingen af energi fra vindmølleparker og solcelleparker, som bliver oprettet i en stor grad på amerikansk jord. Dermed har den amerikanske regering ydet stor finansiel støtte til forskning i energi og til finansiering af energiprojekter og energivirksomheder. Disse energivirksomheder oplever dog en kraftig konkurrence fra de kinesiske energivirksomheder, og dette er en markant trusse imod de amerikanske virksomheder i USA. Dermed er de amerikanske energivirksomheder også afhængige af subsidierne fra den amerikanske regering for at kunne udligne de kinesiske virksomheders trussels faktor, på grund af deres store kapitaltilgang og billigere produkter.

Således er det en succesfaktor for den amerikanske energibranche inden for vedvarende energi at disse subsidier ikke bliver sparet væk af en eventuel ny regering i år 2012.

Side 25

25

Litteraturliste

Bøger:

Barack Obama, Mod til at håbe, Informationsforlag, 2006

Afsætning, Niveau A, Bind 1, Thomas Trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen, Trojka, 2006 Afsætning, Niveau A, Bind 2, Thomas Trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen, Trojka, 2006 Terrormyten og det amerikanske imperium, Rune Enelgbreth, Tiderne Skifter, 2003

Den amerikanske orden, Lars Erslev Andersen, ASCHEHOUG, 2003

Contemporrary America, Russell Duncan and Joseph Goddard, Palgrave macmillan, 2009

Olie i mellemøsten, Halley Court, Flachs, 2006

USA’s historie, Erling Bjøl, Gyldendahl, 2010

Sekundære bøger

Disse bøger er blot blevet brugt til at give et overblik over emnet, de er ikke blevet brugt i min opgave:

Sustainable Energy, Klaus D. John and Dirk T.G. Rübbelke, Routledge, 2011

En rå verden, Olien storhed og fald, Peter Maass, Gyldendahl, 2009

Internetsider:

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/146405/professor_krisen_er_vaerre_end_den_store_depression.html
http://www.english.illinois.edu/maps/depression/about.htm
http://www.tradingeconomics.com/united-states/balance-of-trade
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html
http://fpc.state.gov/documents/organization/150750.pdf
http://www.business.dk/oekonomi/usa-husholdningerne-rundbarberet-af-finanskrisen
http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/americas/04/us_election/govt_system/html/president.stm
http://thehill.com/blogs/floor-action/house/170983-house-rejects-dem-efforts-to-restore-green-energy-research-

program

http://www.seia.org/cs/solar_policies/solar_funding_in_the_federal_budget
http://energy.gov/
http://www.whitehouse.gov/sites/default/files/bbi_factsheet_final_clean_12-1-2011.pdf
http://news.medill.northwestern.edu/chicago/news.aspx?id=163576
http://www.masterresource.org/2011/02/three-questions-renewables/
http://www.tradingeconomics.com/united-states/unemployment-rate
http://www.seia.org/cs/news_detail?pressrelease.id=769
http://americanhistory.about.com/library/timelines/bltimelineuswars.htm
http://www.shell.us/home/content/usa/innovation/wind/projects/wind_brazos.html
http://www.shell.us/home/content/usa/innovation/wind/projects/wind_coloradogreen.html
http://www.eoncrna.com/contentCompany.html
http://www.windpoweringamerica.gov/wind_installed_capacity.asp
http://www.nexteraenergyresources.com/content/where/portfolio/pdf/segs.pdf
http://www.blythesolarpower.com/the-project/overview
http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/wind_EBOT_commission_review_final2.pdf
http://www.wind-works.org/articles/Repower.html
http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx
http://www.energy.siemens.com/hq/en/power-generation/renewables/wind-power/wind-
turbines/#content=Competence

Side 26

26

http://www.gamesacorp.com/en/gamesaen/
https://lpo.energy.gov/?page_id=45
http://www.oilmarketer.co.uk/2011/08/04/wti-brent-crude-drop-more-than-4-per-barrel/
http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/Solar_Trade_EBOT_Commission_Review_Final2.pdf
http://www.information.dk/282598
http://www.information.dk/283785
http://www.energycamp.arsmatrix.com/flora/flora.asp?page=4351
http://www.information.dk/282473
http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-

Film:

Al Gore, An Inconvient Truth, 2006

Side 27

27

Bilag

1)

http://www.tradingeconomics.com/united-states/balance-of-trade

2)

3)

4)

http://web.ncf.ca/jim/ref/inconvenientTruth/full/01_04_09.jpg

5)

6)

7)

8)

http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/Solar_Trade_EBOT_Commission_Review_Final2.pdf

9)

http://www.usitc.gov/publications/332/executive_briefings/Solar_Trade_EBOT_Commission_Review_Final2.pdf

10)

11)

12)