Skriftlig dansk eksamen: sådan bruger du de 5 timer
Skriftlig dansk eksamen er fem timer, der ofte ender med, at de sidste tres minutter koster karakteren. Det er sjældent stoffet, der mangler, det er tidsstyringen og prioriteringen, der knækker.
Set fra censorstolen ligger forskellen mellem 7 og 10 sjældent i, hvor smart en pointe du har. Den ligger i, om du har nået at skrive den, om den står klart, og om du har redigeret den én gang.
Kort svar: hvad består skriftlig dansk eksamen af?
På stx er skriftlig dansk en fem timers prøve, hvor du vælger mellem opgaver i de skriftlige eksamensgenrer: analyserende artikel, debatterende artikel og reflekterende artikel. På hf er formen anderledes, så tjek altid din egen uddannelse og din lærers besked. Det afgørende er ikke at kende genren som navn, men at skrive den teksttype, opgaven faktisk beder om.
Hjælpemidler afhænger af de officielle regler og skolens konkrete prøveafvikling. Brug derfor ikke rygter fra klassen som regel. Tjek Børne- og Undervisningsministeriets oversigt over hjælpemidler til gymnasiale prøver, og spørg din lærer, hvis du er i tvivl om noget på din skole.
Hvis du hjælper som forælder, er den bedste hjælp før eksamen at spørge: »Hvilken genre vælger du, hvis du får frit valg?« og »Hvad skal du gøre den sidste halve time?« Det hjælper eleven med planen uden at skrive noget for hende.
De tre genrer
Skriftlig dansk består typisk af tre opgavetyper, du kan vælge mellem: analyserende artikel (litterær), debatterende artikel (argumentativ) og reflekterende artikel (essayistisk). De bedømmes på forskellige ting, og det giver ingen mening at vælge dem ud fra “hvad lyder lettest”. Vælg den, du faktisk kan løse, det er en helt anden vurdering.
- Analyserende artikel: Du analyserer en konkret tekst, typisk en novelle eller et digt. Du skal vise fortælleteknik, sprog, motiver og fortolkning. Vælg den, hvis du kan se noget i teksten, ikke fordi den lyder objektiv. Læs guiden til analyserende artikel.
- Debatterende artikel: Du tager stilling i en debat, typisk en aktuel sag eller et samfundsspørgsmål. Du skal argumentere, bruge modargumenter og tage stilling. Vælg den, hvis du har en konkret mening, du kan begrunde. Læs guiden til argumenterende artikel.
- Reflekterende artikel: Du reflekterer over et abstrakt emne, ofte en oplevelse, et fænomen eller en undren. Du skal tænke højt på skrift, ikke lukke emnet med et hurtigt facit. Læs guiden til reflekterende artikel.
20 minutter før du vælger genre: Skriv tre stikord til hver opgave. Vælg ikke den, der virker nem. Vælg den, hvor du kan skrive tre konkrete afsnit uden at gætte. Hvis en forælder hjælper, så spørg: »Hvilken opgave kan du faktisk bevise noget i?«
De 5 timer, en fordeling der holder
Den klassiske fejl er at bruge to timer på at læse, vælge og bekymre sig, en time på struktur, og så have to timer tilbage til selve skriveriet. Det er for lidt. Her er en fordeling, der virker for de fleste:
- 0:00-0:30, Læs og vælg. Læs alle opgaverne grundigt. Notér fem stikord til hver opgave. Vælg den, du har mest at sige om, ikke den, der lyder bekvem. Brug højst 30 minutter på dette. Hvis du sidder fast efter 30, så vælg den bedste af dem og kom videre.
- 0:30-1:15, Strukturér. Skriv en disposition: indledning, 3-5 hovedpointer, konklusion. Hver pointe skal være en sætning, du kan udfolde til et afsnit. Læg det åbent ved siden af dig hele tiden. En god disposition redder mere tid, end de 45 minutter koster.
- 1:15-4:00, Skriv. Tre timer til selve skriveriet. Et grimt førsteudkast er bedre end intet udkast. Skriv færdigt før du redigerer. Den disciplinerede skriver springer ikke tilbage og slibe en formulering, mens andre pointer venter.
- 4:00-4:30, Redigér. Læs hele opgaven igennem én gang. Skær fyldord. Tjek at hvert afsnit har et tydeligt formål. Tjek at indledning og konklusion stemmer overens. Dette er den vigtigste halve time. Hvis du ikke har den, falder du typisk en hel karakter.
- 4:30-5:00, Tjek for tekniske fejl. Stavefejl, tegnsætning, syntaks. Læs din opgave højt i hovedet, det er den bedste måde at fange klodsede sætninger på. Tjek titel og overskrifter. Gem og aflevér.
Hvad censor reelt jager
Når jeg sidder med en bunke skriftlige dansk-besvarelser, kigger jeg efter fire ting i denne rækkefølge:
- Forstår du opgaven? Det første jeg vurderer. En analyserende artikel skal være analyse, ikke referat. En debatterende skal tage stilling, ikke balancere. En reflekterende skal reflektere, ikke konkludere. Misser du genren, falder karakteren før jeg når til indholdet.
- Er der en argumentativ progression? Bygger dine afsnit på hinanden, eller hopper du? Det skal hænge sammen, ikke kun ved hjælp af bindeord, men ved at hver pointe forudsætter den foregående.
- Hvordan er sproget? Præcist eller fint? Klart eller indviklet? Censorer belønner klarhed, og straffer “fine” formuleringer, der ikke gør noget. Vær konkret. Vær kort. Den korte, præcise sætning vinder hver gang.
- Er der redigeret? Det skinner igennem, om du har læst dit eget arbejde igennem en gang. Skrivefejl, gentagelser, afsnit der falder fra hinanden, alt det taler om en opgave, du ikke selv kunne læse til ende. Det koster point.
Tre fejl der koster point hver gang
- For lang indledning. Mere end en halv side er for meget. Kom til pointen. Indledningen er ikke der, du skal bevise, at du har overblik, det er der, du skal sige, hvad du vil sige.
- Referat i analysens forklædning. “Hovedpersonen tænker over sit liv, og så møder han hende, og så taler de sammen…”, det er referat. En analyse svarer på hvordan og hvorfor, ikke på hvad.
- Konklusion der gentager indledningen. En konklusion samler op, men siger ikke det samme. Den skal vise, at du er kommet et sted hen, at du har tænkt, ikke kun rapporteret.
Skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor med pædagogikum og skriftlig censor i Dansk A. Hvis du vil øve før eksamen, så start med at skrive én disposition på 20 minutter og brug listen ovenfor til at redigere den. Har du brug for hjælp bagefter, kan du læse om eksamensforberedelse eller gå videre til guiden om novelleanalyse.
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
