Middelalderen: årstal, tidslinje, samfund og kilder

Begrebet

Hvad er middelalderen?

Ordet middelalder betyder tiden i midten: mellem antikken, hvor Grækenland og Rom var centrum, og den nyere tid, der begynder omkring 1500. Ingen i 1200-tallet kaldte sin egen tid for middelalder. Navnet er sat på bagefter, og det siger noget om dem, der satte det på. Det vender vi tilbage til længere nede.

Lex definerer middelalderen ved, at en række ting smeltede sammen: én fælles romersk-katolsk kirke, konger og fyrster med hver sit område, et lensvæsen, hvor jord blev givet mod troskab, en økonomi, der hvilede på godser og bønder, og en enkel vareproduktion med arbejdsdeling. Brug dem, når du skal forklare, hvad der gør en tid middelalderlig. Så har du et kriterium og ikke bare et årstal (Lex: middelalderen).

Middelalderen er et europæisk begreb. Vejledningen til historie A nævner selv, at ordet ikke passer på fx Kina under Song-, Yuan- og det tidlige Ming-dynasti. Har dit forløb handlet om en anden del af verden i samme tidsrum, så skriv “perioden ca. 500-1500” og ikke “middelalderen i Kina”.

Alle stx-elever møder perioden. Læreplanen for historie A kræver, at mindst ét forløb har hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500, og vejledningen foreslår fx kirkens rolle, korstogene og kulturmøderne med den islamiske verden eller den lille istid. Går du på hhx, begynder historie B først ved middelalderens slutning. Så er det slutningen, du skal kunne placere: reformationen, Kalmarunionens sammenbrud i 1523 og de nye statsmagter omkring 1500.

Tidslinje

Tidslinje: Europa og Danmark

Tidslinjen har to spor, fordi Danmark og Europa ikke fulgtes ad. Da Karl den Store blev kejser i år 800, var Danmark midt i vikingetiden. Læs sporene ved siden af hinanden, og læg mærke til, at en begivenhed i det ene spor ofte forklarer noget i det andet: korstogene fra 1095 er baggrunden for de danske togter i Østersøen, og pesten kom til Danmark to år efter London og Paris.

To af linjerne har skråstreg, og det er med vilje. Lund blev ærkesæde i 1103 i én Lex-artikel og i 1104 i en anden. Arkona faldt den 15. juni 1168 ifølge Lex’ artikel om Arkona, men i 1169 ifølge Lex’ artikel om Danmarks historie i middelalderen. Erobringen kendes især fra Saxos beskrivelse. Når to opslag i samme leksikon er uenige, er det et lille bevis på, at også håndbøger er fremstillinger, du skal læse kritisk.

Periodisering

Hvorfor årstallene ikke er ens

Slår du middelalderen op tre steder, får du tre svar. Den danske Wikipedia siger ca. 500-1400, Lex siger ca. 500-1500, og Nationalmuseet sætter den danske middelalder til år 1000-1536. Ingen af dem tager fejl. De har valgt forskellige kriterier, og det er den forskel, læreplanen kalder periodiseringsprincipper. På A-niveau skal du kunne diskutere dem, og vejledningen foreslår at stille periodiseringer op mod hinanden: efter begivenheder, kultur, stil, produktion, teknologi eller styreform.

Lex viser, hvordan valget af kriterium flytter grænserne. Hvert kort herunder er et kriterium med de årstal, det giver.

Tidlig, høj- og senmiddelalder

Inddelingen i tidlig, høj- og senmiddelalder er yngre, end man skulle tro. Den blev først almindelig fra 1920’erne, efter at historikerne Henri Pirenne (1914) og Johan Huizinga (1919) havde beskrevet middelalderens sidste århundreder som en nedgangstid. Huizingas bog hedder på dansk “Middelalderens efterår”. Før det skelnede danske historikere mellem en ældre og en senere middelalder, med Valdemar Sejrs død i 1241 som skel.

Den europæiske og den danske inddeling er ikke ens. Tabellerne viser de grænser, du oftest møder for tidlig, høj- og senmiddelalder: Lex for Europa og Danmarkshistorien (Aarhus Universitet) for Danmark. Danmarkshistorien slutter senmiddelalderen i 1523, mens Lex regner den til reformationen i 1536. Også dér er grænsen et valg.

Lex deler selv Danmarks middelalder op efter kongemagtens skæbne: den tidlige middelalder 1047-1157, Valdemarernes storhedstid 1157-1241, strid og rigsopløsning 1241-1340, rigets genrejsning og pesten 1340-1387 og Kalmarunionen 1397-1523. Det er en politisk periodisering. Bruger du den, så sig det, for en økonomisk historiker ville sætte skellene andre steder, fx ved pesten i 1350.

Øvelse: høj- eller senmiddelalder?

Prøv selv. Du får et bilag fra 1350 på bordet. Er det høj- eller senmiddelalder? Skriv én sætning, der svarer og begrunder, før du åbner svaret.

Overgangen

Fra vikingetid til middelalder

Vikingetiden er den sidste del af jernalderen. Den regnes fra ca. 800 og til midt i 1000-tallet. I årene 804-810 stødte danerne under kong Gudfred sammen med Karl den Stores frankere, og i frankernes rigsannaler fra samme tid står der om de danske kongers rige. I 811 sluttede Gudfreds brorsøn, kong Hemming, fred med Karl den Store.

Harald Blåtand regerede fra ca. 950 til senest 987. Han lod sig døbe omkring 965, og på den store Jellingsten, der er rejst efter dåben, tager han selv æren for, at danerne blev kristne. Navnet Danmark står også på den lille sten, som hans far Gorm rejste over dronning Thyra. Med kirken kom det latinske alfabet til Norden, men runerne forsvandt ikke med det samme. Gravsten fik indskrifter med runer eller med kirkens latinske bogstaver, og de to skriftformer levede længe side om side.

Svend Estridsen, der blev enekonge i 1047, er på mange måder stadig en vikingekonge: han førte to mislykkede togter mod England i 1069 og 1074-75. Men han organiserede også kirken og fik gjort dansk mønt til den almindelige i landet. Derfor sætter mange overgangen omkring 1050. Er kristendommen dit kriterium, kan du også lade middelalderen begynde, da Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Vælg, og sig hvorfor.

Historiebrug

Den mørke middelalder: hvor billedet kommer fra

Kalder du middelalderen mørk, låner du et ord, som perioden ikke selv brugte. Billedet stammer fra humanisterne i Italien i 1300- og 1400-tallet. En af de første var digteren Francesco Petrarca, født 1304. Humanisterne mente, at sprog, litteratur og kunst var gået i forfald siden antikken, og at det var deres egen tid, der tog arven op igen. Begrebet blev altså skabt af nogen, der ville løfte sig selv.

Siden har hver tid brugt middelalderen til sit eget. Sidst i 1600-tallet begyndte lærde i Frankrig, Tyskland og England at se den som en højkultur. Romantikken i 1800-tallet sværmede for den, og de nationale historikere søgte rødderne til deres egne stater i den. Omkring 1. verdenskrig blev billedet mørkere igen: Huizingas “Middelalderens efterår” er skrevet i en tid med stor pessimisme. Fra 1930’erne talte historikerne om en senmiddelalderlig krise, og siden 1960’erne har forskere sat spørgsmålstegn ved krisens kendetegn, et efter et.

I dag peger forskningen på, at meget af det, vi kalder moderne, fandtes i middelalderen: markeder, lønarbejde, kredit og forsikring. Jordebøger, regnskaber og retsprotokoller viser mennesker, der regnede, planlagde og handlede som selvstændige individer. Det mørke billede er altså en tolkning, ikke en kendsgerning.

Dannebrog: legenden og 1219

Et godt dansk eksempel er Dannebrog. Fortællingen om flaget, som faldt fra himlen, mens danskerne kæmpede i Estland, står ikke i kilder fra 1219. Den kan først spores omkring 1500 og er fortalt i krøniker fra 1520’erne. Lex skriver, at den kan være skabt af danske gejstlige sidst i 1400-tallet for at styrke kongemagten, og det var historieskriveren Arild Huitfeldt, der i sin krønike fra 1600-1603 satte den til 1219. Legenden har intet med virkeligheden i 1219 at gøre, men den fortæller meget om dem, der brugte den.

Det gør middelalderen god til historiebrug, som er kernestof i historie A. Spørg, hvem der bruger billedet, hvornår og til hvad. Det gælder også fantasyserier, computerspil og middelaldermarkeder: hvad viser de, hvad udelader de, og hvem har interesse i netop det billede?

Samfundet

Samfundet: stænder, feudalisme og bønder

Middelalderens samfund var ikke delt i klasser efter indkomst, men i grupper med hver deres rettigheder og pligter: gejstligheden, de verdslige stormænd, byborgerne og bønderne. De kaldes stænder, og når hver stand har sine egne privilegier, taler man om et stændersamfund. I Danmark slår det igennem i 1300-tallet. Adelen blev en jordejende krigerstand, der var fri for skat, gejstligheden fik sin egen ret, og byerne fik egne byretter.

Pyramiden er en model

I mange lærebøger står feudalismen som en pyramide med kongen øverst, adel og gejstlighed i midten og bønderne nederst. Den er god til at huske, hvem der skyldte hvem, men den er en model og ikke et billede af virkeligheden. Lex peger på, at lensvæsenet ikke var bygget som en pyramide. En vasal havde ofte sin egen jord ved siden af lenet, og en lensmand kunne have len fra flere herrer. Pyramiden var snarere et billede, kongernes jurister forsøgte at skabe i 1100- og 1200-tallet.

Brug den derfor sådan: “Pyramiden viser idealet, som det så ud fra toppen. Kilderne viser, at virkeligheden var mere rodet.”

Danmark var anderledes

I Norden er et egentligt lensvæsen svært at påvise. Stormænd og kirke ejede deres godser selv. Bønderne var fæstere, men de var ikke stavnsbundne i middelalderen. Først fra slutningen af 1400-tallet blev bønder på Sjælland, Møn og Lolland-Falster bundet til det gods, de var født på. Det hed vornedskab og blev ophævet i 1702, på Møn allerede i 1696. Stavnsbåndet, der bandt de unge mænd af bondestanden til godset, kom først i 1733. Bland dem ikke sammen: kalder du en dansk bonde fra 1250 stavnsbunden, springer du næsten 500 år.

Til gengæld betalte mange danske bønder i 1300-tallet en verdslig eller gejstlig godsejer for at stå under hans værn, for i stændersamfundet måtte alle have en herre. Godsejerne byggede borge, og omkring 1330 kunne man i mange sogne se et befæstet anlæg. Og store hovedgårde, der blev drevet med bøndernes hoveri, bredte sig først i Danmark efter ca. 1500. Da var den driftsform næsten væk i Vesteuropa.

Levevilkår

Levevilkår: landbrug, byer og befolkning

Næsten alle levede af landbrug, og bøndernes produktion var langt den største del af økonomien. I Østdanmark dyrkede landsbyerne jorden i trevangsbrug: markerne var delt i tre vange, og på skift blev der dyrket rug og byg, mens den tredje vang lå hen som fælled, hvor kreaturerne græssede.

Ploven udviklede sig også. Muldfjælsploven skar furen fri og vendte den, og den kunne have hjul foran. Men ifølge Lex var plove med og uden hjul begge udbredte frem til senmiddelalderen, og først derefter blev hjulploven den almindelige. Pas derfor på med at gøre hjulploven til højmiddelalderens store opfindelse.

I vikingetiden boede der måske en halv million mennesker i Danmark. I begyndelsen af 1200-tallet var de blevet omkring 1,2 millioner, skønner Lex. Der blev ryddet ny jord og anlagt nye landsbyer, og flere byer kunne tage imod folk. Omkring 1200 boede ca. 10 % i byer, og markedsbyerne lå så tæt, at en bonde kunne nå en by på en dagsrejse.

Handelen skiftede karakter. Før var det mest luksus, der blev handlet: skind, pelsværk og mennesker, der var gjort til slaver. Nu blev det dagligvarer, og Danmarks vigtigste handelspartnere blev Lübeck og de andre nye nordtyske byer. I 1200-tallet fik bispebyer og andre byer et styre med råd, og der voksede et andet samfund frem end det aristokratiske på landet.

Øvelse: hvorfor voksede befolkningen?

Læreplanen kræver, at du kan skelne mellem typer af forklaringer på forandringer. Prøv det på befolkningsvæksten i Danmark fra vikingetiden til 1200-tallet. Her er tre forklaringer: (1) der blev ryddet ny jord til marker, (2) flere markedsbyer kunne tage imod folk og varer, og (3) kongemagten skabte mere ro efter borgerkrigen, der sluttede i 1157. Hvilken type forklaring er hver af dem?

Kirken

Kirken og paven

Kirken var den institution, der bandt Vesteuropa sammen. Paven i Rom var dens leder, og læren om pavens magt bygger på en tolkning af, hvad Jesus sagde til apostlen Peter: Peter fik den øverste myndighed, og den gik videre til biskoppen i Rom som hans arvtager.

Kirken var rig. Den ejede jord, og alle skulle betale tiende, i princippet en tiendedel af det, de frembragte. I Danmark menes tienden indført omkring 1104, da Lund blev ærkesæde, og den kendes med sikkerhed fra 1135. Den blev delt i tre: til kirken, til præsten og til biskoppen.

I 1054 blev bruddet mellem kirken i vest og kirken i øst endeligt. Det kaldes skismaet, og siden har der været en romersk-katolsk og en græsk-ortodoks kirke.

Pave mod kejser

Investiturstriden: hvem må indsætte en biskop?

En biskop var både kirkens leder i et stift og kongens vasal med jord og magt. Spørgsmålet var derfor, hvem der havde ret til at indsætte ham. Ceremonien hedder investitur, og striden om den varede i næsten 50 år.

Pavemagten stiger og falder

Lex kalder skismaet i 1054 og investiturstriden begyndelsen på pavemagtens storhedstid, og pavernes flytning til Avignon i 1309 begyndelsen på forfaldet. Vendepunktet var konflikten mellem pave Bonifacius 8. og den franske konge Filip 4. om retten til at beskatte kirken. I bullen Unam Sanctam fra 1302 hævdede paven sin magt over fyrsterne, men i 1303 blev han taget til fange i Anagni af en fransk styrke, og han døde kort efter.

Fra 1309 boede paverne i Avignon i Sydfrankrig. Gregor 11. flyttede pavestolen tilbage til Rom, men han døde kort efter, og i 1378 stod kirken med to paver: den ene sad i Rom, den anden, modpaven, i Avignon. Et kirkemøde i Pisa i 1409 afsatte dem begge og valgte en ny, men da de to ikke ville gå, var der nu tre paver. Først kirkemødet i Konstanz 1414-1418 afsatte alle tre og valgte Martin 5. Splittelsen kaldes Det Store Skisma (1378-1417).

Korstogene

Korstogene

I november 1095 talte pave Urban 2. i Clermont i Frankrig, hvor kirkens biskopper var samlet, og opfordrede til et krigstog mod Det Hellige Land. Anledningen var en bøn om hjælp fra den byzantinske kejser Alexios 1. mod tyrkerne i Lilleasien. Målet var at få Jerusalem og Betlehem, der havde haft muslimske herskere siden 600-tallet, tilbage under kristent styre og gøre vejen dertil sikker for pilgrimme.

Det første korstog varede fra 1096 til 1099. Allerede på vejen overfaldt en folkehær de jødiske kvarterer i flere byer i Rhinlandet. Det var første gang, jøder blev forfulgt i stor stil i Vesteuropa. Da korsfarerne indtog Jerusalem 15.-17. juli 1099, slog de byens muslimer og jøder ihjel, og moskeerne blev gjort til kirker. Historikerne har nummereret de største korstog, og flere fulgte i 1100- og 1200-tallet, fx det fjerde i 1202-1204.

Korstog blev også ført andre steder. Bevægelsen hjalp de kristne riger i Spanien og Portugal til at vinde over de muslimske, og den trak de ikke-kristne folk ved Østersøen ind i kristenheden.

Valdemarernes korstog: Arkona og Estland

For de danske konger lå målet tættere på. Under Valdemarerne blev krigene mod de hedenske folk ved Østersøen ført som korstog, og de blev et fælles projekt for konge og kirke. Sammen med biskop Absalon indtog Valdemar den Store Arkona på Rügen, hvor venderne havde deres vigtigste helligdom. Templet blev ødelagt, og øen kom under Roskilde bispestol. I 1219 erobrede Valdemar Sejr Estland.

Tallet på Arkona er et lille kildekritisk problem: Lex giver både 1168 og 1169. Skriv “1168 eller 1169”, eller vælg ét og sig hvorfor. Og læg mærke til, at korstogene ved Østersøen både var mission og erobring. En problemstilling kan netop spørge, hvad der vejede tungest.

Kulturmøder

Kulturmøder: kristendom og islam

Islam blev til på Den Arabiske Halvø. Ifølge de muslimske historikere blev Muhammed født i Mekka i 570, og han var 40 år, da han fik sin første åbenbaring. I 622 udvandrede han og hans tilhængere til Medina. Udvandringen, hijra, er begyndelsen på den muslimske tidsregning. Muhammed døde i 632.

Derefter gik det hurtigt. I sommeren 711 krydsede en hær Gibraltarstrædet til Den Iberiske Halvø, og i 716 stod størstedelen af den under kaliffens kontrol. Fremstødet ind i Frankrig stoppede, da Karl Martel slog den muslimske hær ved Poitiers i 732. Det muslimske Spanien, al-Andalus, bestod i næsten 800 år. Det sidste muslimske kongerige, Granada, faldt først den 2. januar 1492.

Mødet var også handel og lærdom. I de islamiske riger blomstrede videnskaben fra ca. 800 til 1200, bl.a. gennem oversættelser af græske værker, og gennem Andalusien lærte europæerne arabisk videnskab og kunst at kende. Taltegnene 0-9, du bruger hver dag, hedder stadig arabertal.

Når du skriver om kulturmøder, så undgå at gøre det til en historie om to blokke. Spørg, hvem der mødtes, hvor og om hvad: korsfarere og muslimer i Jerusalem, købmænd i Middelhavet, lærde i Spanien. Spørg også, hvem der har skrevet kilden. En kristen krønike om et slag er ikke den eneste version af det.

Danmark

Middelalderen i Danmark

Det vigtigste, der skete i Danmark i middelalderen, var, at alle danskere blev kristne, og at riget fik faste politiske former. Danmark var større end i dag: Skåne, Halland og Blekinge hørte med, og i perioder gik grænsen mod syd til Ejderen. Her er perioden i seks dele, med Lex’ egne grænser.

Jyske Lov: kendt, men ikke den første

Jyske Lov fra 1241 er den mest kendte middelalderlov, men den var hverken Danmarks første lov eller lov for hele landet. Den var en landskabslov og gjaldt Jylland og Fyn med øerne omkring. Skånske Lov, der gjaldt Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, blev skrevet ned mellem 1202 og 1215 og er altså ældre, og Sjælland havde sine egne love. Jyske Lov blev givet i Vordingborg, og ifølge fortalen havde rigets stormænd og biskopper sagt ja til den. Den gjaldt i kongeriget, til Danske Lov afløste den i 1683, og i Sønderjylland helt til 1900. Fortalen begynder med de kendte ord “Med lov skal land bygges”.

Lignede Danmark resten af Europa? Ja og nej. Kristendommen, kirkens rigdom, korstogene, pesten og stænderne kom også hertil. Men et lensvæsen i fransk forstand er svært at finde, stormændene ejede selv deres jord, og hovedgårde drevet med hoveri blev først udbredt efter ca. 1500. Det er et godt spørgsmål at stille til ethvert dansk middelalderbilag: hvad ligner Europa, og hvad gør ikke?

Krisen

Den sorte død og senmiddelalderens krise

Fra omkring 1315 blev klimaet koldere. Perioden kaldes den lille istid og varede med udsving til omkring 1920. Vejledningen til historie A nævner netop den lille istid som et eksempel på samspillet mellem mennesker, natur og samfund, og historikerne har talt om en landbrugskrise i 1300- og 1400-tallet.

Pesten kom til Italien sidst i 1347 fra Krim, hvortil den var nået ad karavanevejene fra Asien. Med handelsskibene kom den videre. I 1348 nåede den London og Paris, i 1349 Norge, og i 1350 var den i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Island slap til 1402.

Sygdommen skyldes bakterien Yersinia pestis. Den spredes med lopper fra døde gnavere, og ved byldepest hæver lymfeknuden tættest på loppebiddet op til en smertefuld byld. Byldepesten endte med døden i 60-80 % af tilfældene. Når infektionen gik til lungerne, kunne de syge smitte andre direkte, og lungepest var 100 % dødelig.

Hvor mange døde?

Hvor mange døde, ved ingen præcist. De fleste steder, hvor historikerne har nogenlunde sikre skøn, var tabet på 40-50 % af befolkningen. Lex’ artikel om pest siger ca. en fjerdedel af Europas befolkning. Begge tal står i samme leksikon. Skriv derfor tallet med kilde og med ordet skøn, og sig, at tabet var forskelligt fra sted til sted. Milano og formentlig dele af Nederlandene slap lettere, og nogle få egne gik helt fri, bl.a. en del af Schlesien og af Bøhmen.

Følgerne: frihed, frygt og oprør

Pesten kom igen og igen, i Danmark i 1360 og 1368-1369. Omkring 1450 var Europas befolkning stadig langt under niveauet før 1347, og den begyndte først at vokse igen omkring 1500. For de overlevende blev der mere jord. Mangel på arbejdskraft gav bønderne mere frihed og lempeligere skat i store dele af Europa. I Danmark lå mange gårde øde og blev bygget op igen i 1400-tallet.

Folk reagerede voldsomt på den ukendte sygdom. Nogle piskede sig selv som bod for at afværge pesten, og pave Clemens 6. fordømte flagellanterne, selvpiskerne, i 1349. Jøderne fik skylden: rygtet sagde, at de stod bag pesten, og jødiske samfund blev massakreret. I kunst og litteratur fik døden en langt større plads.

Bøndernes nye styrke gav også konflikter. I Nordfrankrig gjorde bønderne oprør i forsommeren 1358, et oprør, der kaldes Jacquerie. I England udbrød det store bondeoprør i juni 1381, og oprørslederen Wat Tyler blev såret under forhandlinger med kong Richard 2. og derefter halshugget. Begge oprør blev slået ned.

Et spørgsmål, du kan stille til en kilde fra pesttiden: hvordan forklarer afsenderen sygdommen, og hvad gør han for at standse den? Svaret siger noget om, hvordan man forstod verden, og om kirkens rolle, når bønnerne ikke hjalp.

Kilder

Sådan læser du en middelalderkilde

Kilder fra middelalderen er få, og mange er skrevet af kirken, kongen eller stormændene. Bønderne, som var langt de fleste, har sjældent skrevet selv. Spørg derfor altid, hvem der kunne skrive, og hvorfor netop denne tekst er gemt.

Vejledningen til historie A lægger vægt på det funktionelle kildebegreb: en kilde er god eller dårlig til noget bestemt. Spørg derfor ikke, om kilden er troværdig i al almindelighed, men hvad den kan vise om din problemstilling.

Eksempel

Eksempel: kongen og stormændene 1282-1340

Her er et lille materialesæt, som det kunne se ud til prøven, og en besvarelse af tre problemstillinger. Bilagene er rigtige kilder, som du kan læse hele hos Danmarkshistorien. Brug eksemplet til at se bevægelsen fra bilag til problemstilling til svar. Det er ikke en tekst, du skal lære udenad: ved prøven får du andre bilag.

Hvilken håndfæstning var den første?

En detalje til samtalen: hvilken håndfæstning var den første? Danmarkshistorien kalder Erik Klippings fra 1282 Danmarks første håndfæstning. Lex skriver, at Christoffer 2.s fra 1320 var “den første, der blev udstedt i forbindelse med et kongevalg”, og at 1282-teksten var en overenskomst, som en konge, der allerede sad på tronen, gav sine stormænd. Begge har ret. Svaret afhænger af, hvordan du definerer en håndfæstning, præcis som årstallene for middelalderen afhænger af kriteriet.

Dansk og historie

Middelalderen i dansk

I dansk møder du middelalderen gennem den norrøne litteratur og folkeviserne. Eddadigtene om guder og helte er bevaret i Codex Regius, som er skrevet i 1200-tallet og rummer 29 digte. Islændingen Snorri Sturluson, der døde i 1241, skrev den såkaldte Snorres Edda og kongesagaerne i Heimskringla. Islændingesagaerne, fx Njals saga, handler om Island i sagatiden ca. 930-1050, men er skrevet i 1200- og 1300-tallet.

Folkeviserne stammer formentlig fra middelalderens sidste århundreder, men de ældste nedskrifter er adelens håndskrifter fra 1500- og 1600-tallet. Den store udgave Danmarks gamle Folkeviser rummer knap 540 viser. Ridderviserne er den største gruppe, og her er konflikten mellem slægt og kærlighed central. I trylleviserne møder du havmænd, elverpiger og fortryllelser, og de fleste ender tragisk.

Læs vores analyser af Ebbe Skammelsøn, Elverskud og Germand Gladensvend, og se noterne til kernestoffet i dansk. Skal du skrive dansk-historieopgaven i 1.g, er middelalderen et oplagt emne: se guiden til DHO og en modelbesvarelse af en DHO.

Prøven og årskarakteren

Til den mundtlige prøve og i forløbet

Til den mundtlige prøve i historie A trækker du et ukendt materialesæt på tre til fem normalsider. Temaet kender du, for det er et af holdets forløb. I ca. 90 minutters forberedelse opstiller og besvarer du to til tre problemstillinger. Eksaminationen varer ca. 30 minutter og begynder med din præsentation på ca. 7-10 minutter. Derefter følger en samtale med udgangspunkt i bilagene og dine problemstillinger.

Vejledningen stiller ikke krav om bestemte typer problemstillinger, men den anbefaler at begynde med en, der åbner emnet og placerer materialesættet. Bruger du ikke et af bilagene, så vær klar til at begrunde det.

Vejledningens eksempel på karakterbeskrivelser fremhæver præcise problemstillinger, en kritisk inddragelse af bilagene og kronologisk sammenhængsforståelse. For et middelalderemne betyder det: sæt bilaget i den rigtige del af middelalderen, brug periodens begreber, og sig, hvad kilden kan og ikke kan vise. Det samme gælder i dine afleveringer og oplæg i løbet af året, for årskarakteren gives på de samme faglige mål.

Middelalderen kan også blive dit stof i en større opgave. Se SRP i historie og SRO i historie, og brug eksamenssiden for historie og materialesættet til historie, når du træner.

Se forskellen

Seks fejl, der koster