Den amerikanske drøm | KS synopsis

Side 1

Problemformulering

Hvad er den amerikanske drøm, og er den gældende i alle samfundslag?

Er den amerikanske drøm aktuel for alle samfundslag?

James Truslow Adams var den første til at bruge begrebet ”den amerikanske drøm” i sin bog ”Amerikas Saga” i 1931. Men siden da er begrebet blevet alsidigt og meget bredt. Det er bla. Også et begreb som har udformet sig fra puritanernes tid og ideen om ”city upon a hill”, som definerer USA som guds udvalgte land, som skal være et forbillede for resten af verden. Ideen om at man uanset race, etnicitet og socialarv kan opnå en bedre tilværelse, udformes dog også fra USA’s uafhængighedserklæring, som siger: ”Alle mennesker er født lige” og at alle mennesker har ret til liv, frihed og stræben efter lykke. Disse rettigheder beskrives som noget mennesket har fået af deres skaber, Gud, og er nogle rettigheder der er umistelige.

Den amerikanske drøm står for at man ved hårdt arbejde kan opnå en bedre tilværelse. Den er også stærkt knyttet til den liberalistiske tankegang som siger at enhver er sin egen lykkes smed.

Selvom at dette er en af grundstenene i opfattelsen af Amerika, har det dog ikke altid været sådan. Det kan man se ved at kigge på den periode hvor der blev holdt afrikanske slaver. Helt op til at Martin Luther King, og borgerrettighedsbevægelsen kom, var der stadig raceadskillelse og slaverne skulle igennem en række prøver før de kunne blive erklæret egnede som amerikanere.

Da Martin Luther holdte sin tale i 1963, appellerede han til troen i folket. Han snakker om at han har en drøm, som er dybt forankret i den amerikanske drøm. Og denne drøm er at nationen vil rejse sig og leve i overensstemmelse med det der står i forfatningen: at alle mennesker er født lige.

Hvorfor har den amerikanske drøm så stor betydning?

Den amerikanske drøm står for at ligegyldigt hvor man kommer fra, hvilken race eller etnicitet man har, kan man opnå en bedre tilværelse ved at arbejde hårdt.

Grunden til at den amerikanske drøm har så stor betydning er at siden folk kom til Amerika og dannede deres eget samfund, har folk altid været vokset op med at stræbe efter lykken, dvs. at starte fra bunden og

Side 2

så arbejde sig op til top. De har altid haft den tro om at hvis de vil arbejde sig op for at blive rige, så er der mulighed for det. Den amerikanske drøm er en kollektiv identitet, som alle amerikanerne vokser op med.

Samtidig kan den amerikanske drøm også være et problem i form af, f.eks. da finanskrisen kom i 2007, har USA lidt med et større antal af folk som er både arbejdsløse og hjemløse. Der er omkring 630.000 hjemløse og der er en arbejdsløshed på over 8% i USA. Nogle af de folk som har opnået den amerikanske drøm, har mistede den pga. at de har mistede deres job og dermed har økonomiske krise. Som der står i artikel fra ekstra bladet skrevet den 30. september 2012 af Benjamin Kürstein, er der givet et eksempel hvor man følger en designer ved navn Marilyn som havde en god stilling som chef inden for designerbranchen, som blev fyret pga. finanskrisen. Da den støtte man kan få af myndighederne i USA ikke er så meget, kan hun og hendes mand lige akkurat overleve ved at bo i et telt i en skov. Men til trods for de vilkår de bor under nu, afslutter han interviewet med at sige at han forhåbentlig ikke bor der om fem år.

Hvilken rolle spiller religion ift. At kunne opnå den amerikanske drøm?

Religion er en stor del af USA. Til trods for at der er forskellige religiøse retninger, såsom baptisme, lutherdom og metodisme osv. samles USA dog omkring civilreligionen. Når præsidenten har holdt en tale, afslutter han f.eks. altid sin tale med ”God bless America”. Civilreligion er noget alle amerikanerne kan relatere til, da det er en nationalfølelse, der handler om de grundlæggende principper ud fra USA’s begyndelse og ikke mindst den liberalistiske tankegang der er dominerende i USA. De fleste politikere er da heller ikke blege for at bruge alle kneb for at samle amerikanerne om lige præcis dette.

Som vi ser i Ted Cruz’s tale på Liberty University (Lynchburg, Virginia) fra d. 23. marts 2015, starter Ted Cruz sin tale med ”Gud velsigne Liberty University. Han kommer meget detaljeret ind på sine forældres opvækst, hans mor, som kom fra en katolsk arbejderklasse familie, men alligevel formår at komme på college. Han fortæller også om sin far, og om hvordan han kom til Amerika, flygtede fra Cuba, hvor han sad i fængsel da han blot var 17 år gammel. Da Ted var 3 år gammel, forlod hans far ham og hans mor, men vendte så tilbage efter at han havde overgivet sig selv til Jesus. Lidt længere hen i talen, taler han om den amerikanske drøm og om hvordan Amerika, med sin exceptionalisme, en skinnende by på en bakketop, har gjort det muligt for folk fra hele verden at komme dertil med intet, og opnå alt. Han nævner at det er Amerikas løfte til alle, og at det er det der gør nationen til en enestående og uundværlig nation i verdenshistorien. Han taler om at han gerne vil genantænde dette løfte.

Side 3

Konklusion

Vi kan konkludere, at den amerikanske drøm ikke kun handler om at få succes med job, men at alle er skabt lige, har ret til frihed, samt at have muligheden for at stræbe efter deres lykke. Den siger godt nok at, alle er lige uanset køn, race og etnicitet, men er nødvendigvis ikke gældende i alle samfundslag. Vi kan f.eks. se at, før borgerrettighedsbevægelsen kom var der stadig raceadskillelse og diskrimination. Vi kan også på designeren Marilyn og hendes mand, som levede et godt liv, men da de blev ramt af finanskrisen, blev de nød til at flytte ud i en skov. Men samtidig kan vi se at manden stadig jagter og tror på den amerikanske drøm, når han afslutningsvis siger at han ikke regner med at være der om fem år. Ted Cruz fortæller dog hvordan det er lykkedes for hans familie at opnå den amerikanske drøm. Der er nogle få der er mønsterbrydere og bryder den sociale arv og kommer bedre ud på den anden side, men samtidig kan vi se at den sociale mobilitet i USA, sammenlignet med Danmark, nærmest er gået i stå. Hvis man kigger på Gini-koefficienten for USA, kan man også se, at den er helt oppe på 0,42 og er den allerhøjeste, sammenlignet med andre lande i verden. I figuren fra forlaget Columbus, som viser indkomstgruppe og andel af den finansielle velstand, kan man se at det er den øverste 1 % af den samlede indkomstgruppe der sidder på

42% af den finansielle velstand, hvorimod den nederste gruppe på 80%, kun sidder på 7% af den finansielle velstand. Så selvom at de fleste amerikanere deler ideen om den amerikanske drøm som noget helligt, er der dog stor ulighed. Vi kan også konkludere at den amerikanske drøm og religionen går hånd i hånd, i opfattelsen af USA, og er en kollektiv identitet som alle amerikanerne ser som noget helligt og noget de skal værne om og ære.

Side 4

Litteraturliste

Niels Bjerre-Poulsen, USA, Historie og identitet. Forlag: systine 2011

Tekst 12. Martin Luther King; ”Jeg har en drøm” (1963)

Her døde den amerikanske drøm.

30. september 2012 af: Benjamin Kürstein

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4745262.ece

Ted Cruz’ tale på Liberty University (Lynchburg, Virginia) Washington Post 23. Marts 2015, Oversættelse:

Peter West

https://www.washingtonpost.com/politics/transcript-ted-cruzs-speech-at-liberty-
university/2015/03/23/41c4011a-d168-11e4-a62f-ee745911a4ff_story.html

Figur over indkomstgruppe og andel af den finansielle velstand

http://forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/6e3eb07752.jpg

Eksterne kilder:

Gini-koefficient:

http://www.economist.com/blogs/democracyinamerica/2013/11/inequality-america

Danskerne udlever den amerikanske drøm:

http://politiken.dk/oekonomi/ECE2156115/danskerne-udlever-den-amerikanske-droem/