Et eksempel fra HF 2. år
Det gode samfund | KS synopsis
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er det et spørgsmål, du kan diskutere til en mundtlig eksamen?
- 4 min
Find dispositionen. Står der stikord, man kan tale ud fra, eller hele afsnit, man kommer til at læse op?
- 4 min
Find de materialer, synopsen bygger på. Hvorfor er netop de valgt?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene pointe, du vil have censor til at huske fra din egen synopsis?
Skal du selv skrive synopsis? Opbygningen står her: Synopsis i KS på hf
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, Kultur- og samfundsfaggruppe, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder kultur- og samfundsfaggruppe giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kultur- og samfundsfaggruppen i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Synopsis til det gode samfund
Indledning
I denne opgave vil jeg diskutere det utopiske samfund, det vil sige måder hvorpå mennesker kan leve sammen og være lige, mens ingen ejer mere end andre. Det er en gammel drøm, som mennesker har haft i flere hundrede år. En af de første med en utopisk drøm var englænderen Thomas More, som skrev en bog om det perfekte samfund, hvor mennesker levede i social lighed uden privat ejendomsret. Thylejren startede i 1970 og er et sted, hvor der er plads til alle slags mennesker. Thylejren er et bud på et anderledes samfund, det er samme er Svanholm og som min sekundær case har jeg valgt Christiania, som også er et bud på et alternativ til det almindelige samfund og kan sammenlignes med de to andre.
Problemformulering
Hvilke fordele og ulemper er der ved et utopisk samfund?
a. Redegøre for utopiske samfund i Danmark
b. Analyse af utopiske samfund- godt- mindre godt
c. Vurdering af fremtiden for utopiske samfund?
Redegørelse for Thylejren
Thylejren bliver også kaldet "Frøstruplejren" og startede i sommeren 1970, som den første festival i Danmark. I starten var det et sted, hvor man boede om sommeren, men senere var der nogen, som begyndte at bo der fast hele året rundt. De ønskede at vende tilbage til naturen, leve primitivt, fx var der ingen strøm indtil midt i 1980erne. I Thylejren er der plads til alle slags mennesker, fx kunstnere og andre som er lidt usædvanlige. I starten var der flere tusinde mennesker, men i dag er der kun ca. 70, som bor der fast. Der er flere om sommeren. Thylejren er ejet af foreningen "Det Ny Samfund", som er speciel på den måde at der ikke er nogen leder og derfor er alle ens. Beslutninger skal tages i konsensus, det vil sige at alle skal være enige. Thylejren startede meget primitivt, men er i 1980erne og 1990erne blevet mere normal – husene er fx blevet bedre og mere normale.
Redegørelse for Christiania
Christiania blev stiftet i 1971, da en gruppe besætter et stykke jord i København, som ikke blev brugt. I dag bor der ca. 1.000 mennesker og det er meget populært hos turister. Christiania er styret på samme måde som Thylejren og Svanholm, det vil sige at der er fælles ledelse og man diskuterer sig frem til en løsning, hvis der er problemer. Christiania er mest kendt for at være et sted, hvor man
Side 2
kan købe hash uden problemer. Staten forsøger at gøre Christiania normal, det vil sige at det skal ligne resten af Danmark.
Redegørelse for Svanholm
Svanholm er et kollektiv, hvor der bor ca. 80 voksne og ca. 50 børn. De har fælles økonomi, fælles køkken og fælles møde, men alle har deres egen bolig. De har et stort landbrug med jord og dyr, som de passer i fællesskab, men nogen af beboerne har et job uden for Svanholm og kommer hjem om aftenen. Svanholm startede i 1978 og var et af de første økologiske landbrug i Danmark. En gang om måneden har de fællesmøde, hvor de diskuterer indtil de bliver enige, og de stemmer ikke.
Der er ingen leder. Svanholm har et ønske om at leve sammen med naturen og dyrker det meste af deres mad selv uden at bruge giftstoffer. Desuden har de en vindmølle, som laver deres egen strøm, så de ikke forurener. De vil have livskvalitet frem for forbrug. På Svanholm skal alle deltage i det fælles liv, fx skal man hjælpe med at gøre rent, lave mad osv.
Analyse af utopiske samfund – fordele og ulemper
Der er både fordele og ulemper ved utopiske samfund.
Godt:
Alle er lige og betyder lige meget.
Man står sammen og hjælper hinanden.
Der er fællesskab og ikke nogen som føler sig udenfor.
Det er meget afslappet end resten af samfundet uden stress.
Man er fri.
Man lever mere sundt.
Det er en billig måde at leve på.
Mindre godt:
Man er lidt ligeglad med resten af samfundet og verden
Man bliver afhængig af hinanden
Dem der er gode til at udtrykke sig har magten.
Det kan tage lang tid at nå til enighed, når man skal diskutere så meget.
5 mio. mennesker kan ikke styres på den måde
Side 3
Måske er der nogen som ikke gider arbejde hårdt, når der er fællesøkonomi.
Hash misbrug.
Ideologi bag utopiske samfund
Det utopiske samfund er tydeligt inspireret af socialisme, som siger at alle er lige og at alle skal behandles ens og at ingen må udnytte og være rigere end andre. Der er lidt liberalisme, som lægger vægt på individets frihed.
Hvilken type mennesker vælger at bo i utopisk samfund?
De typer der bor i utopiske samfund er glade for fællesskab, natur og frihed. De er måske også lidt anderledes end almindelige mennesker og måske uden for samfundet.
Vurdering af fremtiden for utopiske samfund?
Disse tre utopiske samfund startede alle sammen i 1970erne, hvor der var mange mennesker, som interesserede sig for en anden måde at leve på. Det kunne fx være fordi de var trætte af den måde deres forældre levede på. I dag er der kun få som bor i Thylejren og Christiania, men der er mange som interesserer sig for økologi og at leve sundt og uden at forurene. Mange er imod atomkraft og vil gerne leve på en sundere og mere miljørigtig måde. Men der er ikke mange som vil leve uden moderne fordele som fx Play station, tv, internet osv. Derfor er der kun få, som bor i Thylejren, vurderer jeg.
Konklusion
Der er flere små utopiske samfund i Danmark. De fleste er små og man lever i fællesskab og deler det meste. Fællestrækkene ved de utopiske samfund er deres styreform, som handler om at man skal opnå enighed så vidt det er muligt og derfor diskuterer man meget og længe. De lægger også vægt på at leve økologisk og sundt uden at forurene miljøet.
Fordelene ved utopiske samfund er fællesskabet og det ustressede liv, men ulemperne kan være at det er besværligt at blive enige.
Mange utopiske samfund opstod i 1970erne som oprør mod det almindelige samfund og der var mange tusinde medlemmer, men i dag er der kun få medlemmer, måske fordi de fleste gerne vil leve et moderne liv.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.