Velfærdsstaten | Synopsis i KS

Side 1

Synopsisopgave – Tema 5

Side

1

Velfærdsstaten.

Vi sover mens der faktisk burde ske en masse.

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 2 Problemformulering. ............................................................................................................................ 3 Tanker, ideologier og politikker der ligger til grund for velfærdsstaten. ............................................. 4 Hvilken indflydelse har kristendommen haft i opbyggelsen af velfærdsstaten? ................................. 5 Hvad ville det betyde for arbejdsmarkedet hvis efterlønsalderen og pensionsalderen blev revideret?6 Hvis SU’en bliver revideret, hvad ville det så egentlig betyde for de studerende og dem på arbejdsmarkedet? ................................................................................................................................. 7 Hvorfor skal unge ud i arbejde hurtigere? ........................................................................................... 8 Hvorfor er politikerne så bange for at pille ved efterlønsalderen? ...................................................... 8 Hvilke mulige løsningsmodeller er der for velfærdsstaten .................................................................. 9 Konklusion ......................................................................................................................................... 11 Litteraturliste. ..................................................................................................................................... 12

Side 2

Side 2

Indledning

I vores opgave vil vi komme ind på hvad baggrunden for velfærdsstaten er, hvilke ideologier/tanker

der ligger bag, samt hvilke politikker der ligger bag. Vi vil også komme ind på om hvilken indflydelse kristendommen har haft på velfærdsstaten. Vi syntes det er væsentlig at komme ind på da velfærdsstaten er en stor del af Danmark, og den måde vi lever vores liv på. Derudover vil vi komme ind på hvilke problematikker der ligger i velfærdsstaten i dag. Blandt andet mht. efterlønnen og pensionen, SU’en og arbejdsmarkedet. Til sidst vil vi runde af med at se hvilke løsningsmodeller der muligvis kunne være for velfærdsstaten. Vi syntes det er vigtigt at komme ind på disse problematikker da der for tiden er meget diskussion om dette, så for at få en større indsigt i hvad det går ud på og hvad der kan gøres for at få den velfærdsstat vi for bedst udbytte af.

Side 3

Synopsisopgave – Tema 5

Side

3

Problemformulering.

Hvad er baggrunden for velfærdstaten, og hvilke problematikker står velfærdsstaten overfor i dag?

Hvad ligger til grund for velfærdsstaten historisk set?

Historien, velstand, velfærd, kristendom, (grundbog s. 217, bilag 1)

1. Hvad er det for tanker/ ideologier der ligger bag velfærdsstaten? Og hvilke

politikker ligger til grund for velfærdsstaten.

Socialisme, (grundbog s. 225) – Ritt Bjerregaard tekst)

2. Hvilken indflydelse har kristendommen haft i opbyggelsen af velfærdsstaten.

Bilag 1.

Hvilke problemer står velfærdsstaten overfor?

3. Hvad ville det betyde for arbejdsmarkedet hvis efterlønsalderen og eller pensionsalderen blev revideret?

Velfærdsaftalen 2006, Økonomisk,

4. Hvis SU’en blev revideret hvad ville dette så betyde for de studerende og for arbejdsmarkedet?

5. Hvorfor skal flere unge ud i arbejdet hurtigere?

Unge bærer byrden. Færre unge?

6. Hvorfor er politikkerne så bange for at pille ved efterlønsalderen? Popularitet.

7. Hvilke mulige løsningsmodeller er der for velfærdsstaten.

Velfærdsmodeller, basissamf 64-73

Side 4

Side 4

Tanker, ideologier og politikker der ligger til grund for velfærdsstaten.

Fra slutningen af 1800-tallet og op til 1.verdenskrig.

Industrialiseringen af Danmark skaber en arbejderklasse og danner grundlaget for det danske socialdemokrati, hvor der fokuseres på arbejderklassens interesser. Socialdemokratiet har et socialistisk grundlag, hvor den første sociale lov er baseret på et princip (f.eks.

alderdomsforsørgelsesloven fra 1891).

Reformer er gennemført af de borgerlige regeringer, hvor de stadig er presset af det voksende Socialdemokrati. Altså Kommunesocialisme.

Fra 1. verdenskrig op til starten af 1950erne.

Reformerne i denne tid er gennemført af socialdemokratiske regeringer, der efterfølgende bliver til den helt centrale drivkraft i velfærdsstatens udvikling.

Kanslergadeforliget fra 1933 er det første brede forlig om velfærdsstaten.

Rettighedsprincippet vinder på bekostning af skønsprincippet. Socialdemokratiet opgiver i denne tid en vision om at omdanne den danske nation til et Socialistisk samfund.

Fra starten af 1950’erne til 1973.

Opbygningen af velfærdsstaten blev et mål i sig selv for Socialdemokratiet, da den kapitalistiske og den privat økonomi kun fungerer inden for rammerne af en omfordelende stat, det vil altså sige

rammeøkonomi/blandingsøkonomi.

Velfærdsstaten udbygges kraftigt, ikke mindst muligt på baggrund af højkonjunktur. Skattetrykket vokser, rettighedsprincippet styre nu velfærdsstaten og rettighedsfortabelse som begreb forsvinder i denne periode.

Fra 1973 og frem.

Den økonomiske krise fra begyndelse af 1970erne sætter velfærdsstaten under pres og øger den offentlig gældssætning. En diskussion om velfærdsstatens bæredygtighed begynder.

Side 5

Synopsisopgave – Tema 5

Side

5

Industrialiseringens sociale konsekvenser er klar for tanken om statslige sociale reformer.

Socialdemokratiet er en altafgørende drivkraft for velfærdsstaten. De socialdemokratiske vælgere ønsker ikke en socialistisk stat, men mange vælgere har en baggrund som landmænd og sætte den private ejendomsret højt.

Den politiske udvikling i det kommunistiske Sovjet undergraver de socialistiske tanker og her forbindes Socialismen med tvang og undertrykkelse. Visionerne om velfærdsstaten har en tæt sammenhæng med den økonomiske udvikling. Den økonomiske krise i 1930erne er en vigtig fremgang for den brede tilslutning til Kanslergadeforliget.

Højkonjunkturen 1950erne og frem til 1973 var en vigtig forudsætning for opbakning til den kraftige udbygning af velfærdsstaten. Af ideologier kan nævnes socialisme. Socialismen, gik ind for større økonomisk lighed, fællesskab og solidaritet. Socialisterne mener at man skal have mulighed for at uddanne sig og muligheden for at få et godt job. Venstrefløjens socialister, opfatter det kapitalistiske samfundssystem som et resultat af arbejdsløsheden, som ikke opfylder det menneskelige behov.

Hvilken indflydelse har kristendommen haft i opbyggelsen af velfærdsstaten?

Vores velfærdsstat bygger på solidaritet og social forståelse. Vi kan ikke være alene om at leve et liv, og har derfor altid været nødsaget til at vise forståelse overfor hinanden. Vi kunne selvfølgelig også vælge kun at omgås, og hjælpe de mennesker man selv kunne lide, men kristendommen skrev om næstekærlighed og om tilgivelse. Det har vi efterfølgende taget til os, og det har haft en stor betydning for opbyggelsen af vores velfærds - og menneskeforståelse. Før vi havde bibelen at læne os op ad, havde vi en meget hedensk og primitiv levevis, som meget hurtigt blev vendt op og ned, da kristendommen blev til omkring os.

”De hjalp de fattige og de trængende i menighederne. De modsatte sig mord på nyfødte pigebørn og behandlede kvinder bedre. De kristne tog sig af deres syge. De delte mad og andet imellem sig. I en hedensk, primitiv og brutal verden bragte kristendommen kort sagt menneskelighed til mennesker, ” konkluderer Rodney Stark i bogen »The rise of Christianity« (Kristendommens fremkomst).”

Side 6

Side 6

Hvad ville det betyde for arbejdsmarkedet hvis efterlønsalderen og pensionsalderen blev revideret?

Vi har i Danmark for første gang i 100 år en arbejdsstyrke der er mindre end den vi har haft de tidligere år. Vi får flere der forlader arbejdsmarkedet end der kommer ind.

Det er det der bliver benævnt som Ældrebyrden [1].

I 2006 indgik et flertal i folketinget en velfærdsaftale [2]. Hensigten med aftalen var at forhindre eller minimere problemerne med ældrebyrden, ved at udsætte pensionsalderen. Men selv med denne aftale har vi stadigt store problemer.

Der er mange delte meninger om hvorvidt det ville hjælpe at ændre tilbagetrækningsalderen.

Da efterlønnen er en offentlig støtte, er der nogle der mener det er en støtte til at holde fri, og at vi derved mister folk på arbejdsmarkedet der er sunde og raske, så derfor, ved at ændre efterlønsalderen eller helt fjerne den tvinger man også folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Hvorimod andre mener at der ikke hjælper at tvinge folk til at blive på arbejdsmarkedet men hellere give dem en gulerod.

Der skal nogle ordentlige arbejdsforhold til. Dem der bliver langt tid på arbejdsmarkedet er som oftest også dem der syntes de har et godt arbejde og lønnen er god, og at det sociale på arbejdspladsen fungere godt.

Der er under alle omstændigheder nød til at ske nogle ændringer.

Men hvis man kigger på de forudsigelser der har været mht. dansk økonomi og velfærdsudvikling er der ikke mange der har ramt særligt præcist.

Det kan være der kommer nogle ændringer udviklingsmæssigt eller at der bliver ændret på ældreplejen, sygehusvæsnet eller måske endda, og vigtigst arbejdsmæssigt.

Den gennemsnitlige levealder skulle jo også gerne stige, og derved får vi også flere raske, arbejdsdygtige år at gøre godt med.

Den bedste løsning ville måske være at trappe ned fra arbejdsmarkedet og så derefter en halvt selv finansieret pension. Det vil sige en ordning der lyder på at man kunne have en deltidsordning i noget tid og så derefter 10-12 timer ugentlig og så for helt at komme ud af arbejdsmarkedet når individet når de 65-70 år.

1

Begrebet dækker over befolkningsudviklingen i de vestlige lande. Andelen af ældre vokser markant men andelen af unge der kan arbejde falde.

2

http://www.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf

Side 7

Synopsisopgave – Tema 5

Side

7

Hvis SU’en bliver revideret, hvad ville det så egentlig betyde for de studerende og dem på arbejdsmarkedet?

Hvis SU’en bliver revideret, ville det på nogle punkter være godt. Mange politikker mener at hvis uddannelsesstøtten blev revideret, ville den blive hævet. Der er f.eks. snak om at hæve fribeløbet, altså de penge en studerende må tjene, så den kommer op på 8000kr i stedet for 6172kr. Altså at man som studerende må tjene 1828kr mere end hvad man må tjene nu. Det betyder meget for en Studerende, da man har brug for penge til at leve for. Hvis man må arbejde mere, kommer der også flere ud på arbejdsmarkedet og det er jo godt.

Der er også tale om at lave om på lånerammen. Altså SU lånet. Man vil have den lavet om så hver individuel ”elev” får lov til at bestemme hvad de vil låne. Om det er 500, 1000 eller 1500kr, så bestemmer de selv. På den måde låner de ikke andet end hvad de skal bruge for at få økonomien til at hænge sammen.

Men hvad ville der ske, hvis selve SU’en blev revideret?

SU’en vil ikke blive hævet, det bliver der i hvert fald sagt. Og det er der nogle der ikke er helt enige i.

Her er et uddrag af Jonas Nielsens mening. Han mener SU’en skal op:

”SU Systemet i dag er skyld i at mange må tage studiejobs”

Det nuværende SU system er ikke godt nok, da mange af os bliver nødt til at tage studiejobs som gør, at vores studietid bliver forlænget. Bliver man forsinket og ens SU stopper så bliver man endnu mere forsinket, da man jo så skal arbejde endnu mere på sit studiejob for at få økonomien til at slå til. Det går simpelthen ikke økonomisk at mindske SU'en eller at blive ved med at sige at 70 klip er for mange klip. Hvis de studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser så skal der være SU så længe, at man går til sine eksaminer også selvom man bliver lidt forsinket. Dette ville gøre, at de studerende kunne fokusere på deres uddannelse meget mere og derved bruge mindre tid på deres studiejobs. Altså:

mere SU = mindre studiejob = Hurtigere færdiguddannet.

Denne matematiske formel er simpel og realistisk, mens

mindre SU = mere studiejob = hurtigere færdiguddannet.

Side 8

Side 8

Hvorfor skal unge ud i arbejde hurtigere?

De ”Unges” vej til uddannelsessystemet og også ude på arbejdsmarkedet bliver ofte diskuteret. Men det er der også grund til. Unge i Danmark er i gennemsnit 5½ år forsinket, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Og det er hvis de ikke er blandt de 30 % Der ikke engang har fuldført deres uddannelse

Fordi der er kommet så mange valgmuligheder, er det blevet sværere for individet at vælge sig en uddannelse. Når de så endelig har valgt hvad de vil, er det også et spørgsmål om tid, med hensyn til hvor langt tid deres uddannelse tager.

En af grundene til denne fortvivlelse blandt unge er også forholdsvis den lave SU, de unge går ikke kun i skole, men de fleste bor ude og skal have penge til skolebøger, mad, regninger mm. Det betyder at mange af dem bliver tvunget til at få arbejde i stedet for at gå i skole. Men hvis de unge ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, så kommer 80’ernes generation til at lide under manglende folk på arbejde, de vil ikke kunne få de samme offentlige ydelser, som samfundet i dag har mulighed for. Det vil ikke kunne komme til at kører rundt, når der er så få unge på arbejdsmarkedet, Hvis der ikke kommer unge ud, vil man ikke kunne ”Give” til statskassen.

De unge bærer byrden, det er nemlig op til de unge. Det er vores tur til at ”give” igen. Der skal betales for de ældre og det bliver der også, men hvad sker der med 80’ernes børn, der er ingen til at støtte dem når det bliver deres tur til at flytte på plejehjem. Vi er kommet for sent i gang og Det kommer vi til at bøde for når vi selv går på pension.

Hvorfor er politikerne så bange for at pille ved efterlønsalderen?

Der har været meget snak om at hæve efterlønsalderen, for at holde folk på arbejdsmarkedet lidt længere. Dette kan blive en nødvendighed for at holde gang i pengecirkulationen pga. vores mange ældre og få unge. Vores generation får ikke mulighed for de samme offentlige ydelser, og det er en af de muligheder der kan medvirke i at ændre på vores fremtidige problem. Hvis folket kan holdes længere på arbejdsmarkedet, når de at bidrage mere til de næste generationer. Desværre er det sådan at samfundet er blevet mindre solidarisk, og tænker mere over at de har gjort deres del, og nu vil de nyde godt af det. Dette gør at de arbejdsdygtige faktisk efterlader deres egne børn og børnebørn med byrden, at skulle kæmpe for at få staten på fode igen, uden at de selv kommer til at få de muligheder, som generationen før dem og generationerne efter dem kommer til at få.

Side 9

Synopsisopgave – Tema 5

Side

9

Hvilke mulige løsningsmodeller er der for velfærdsstaten.

Der skelnes mellem tre forskellige løsningsmodeller for velfærdsstaten. Det skandinaviske

(socialdemokratisk), det angelsaksiske (liberale) og det kontinentaleuropæiske (korporativ) velfærdsstatsregime. Eller ifølge bogen basissamf.dk, den danske, amerikanske og tyske velfærdsmodel.

Den socialdemokratiske model er kendetegnet ved, at ydelser mm. Dækker over hele befolkningen. Borgerne har omfattende sociale rettigheder og den offentlige sektor er dermed meget stor.

Den liberale model retter sig kun mod lav-indkomst-grupper og borgerne har kun begrænsede sociale rettigheder, desuden er den offentlig sektor her meget lille, da man forsøger at lade ”den usynlige hånd”, dvs. markedskræfterne styre.

Den kontinentale model er en blanding af de to førstnævnte men borgerne har stadig omfattende sociale rettigheder, desuden gør man sig fortjent til sociale ydelser ved at deltage i arbejdsmarkedet.

De udfordringer som velfærdsstaterne står overfor i fremtiden, bliver dermed håndteret forskelligt

ifølge de forskellige modeller / regimer.

For det første er der spørgsmålet om offentlig finansiering. De skandinaviske velfærdsstater har et stort behov for finansiering, netop på grund af en høj grad af universelle velfærdsydelser. Det betyder at skandinaviske velfærdsstater har behov for en høj grad af beskatning. For en angelsaksisk velfærdsstat er dette derimod ikke påkrævet, netop fordi at der er tale om en højere grad af selektive velfærdsydelser.

For det andet medfører globaliseringen en udfordring, idet at øget globalisering gør det problematisk at opretholde et højt skattetryk ifølge den skandinaviske model. Dette er dog ikke blevet et problem for den angelsaksiske velfærdsstat.

For det tredje har kritikere påpeget at et for omfattende velfærdsystem vil virke negativt. Dette vil for det første blive set på arbejdslivet, idet for omfattende ydelser vil nedsætte drivlysten for at arbejde. For det andet, for samfundet generelt, vil der ske en svækkelse af folks ansvarsfølelse overfor hinanden, af samme grund som ovenfor. Indlysende nok har dette kun relevans for den

Side 10

Side

10 skandinaviske model. I modsætning hertil vil man kunne argumentere for at ”enhver er sig selv nærmest”- mentaliteten under den angelsaksiske velfærdsmodel måske nok kunne medføre en højere grad af ansvar for folk på en personlig plan, hvorimod solidaritet på et universelt plan vil lide overlast.

For det fjerde er der pessimisme omkring mulighederne for at præge den sociale udvikling med politiske midler. Pessimismen opstod i 1970’erne og hentyder bl.a. til politikernes mere eller mindre virkningsløse tiltag overfor bl.a. kriminalitet. Dette problem gælder både for den skandinaviske og angelsaksiske model.

For det femte er der en tendens til et skift fra kollektivisme over til individualisme, dvs. i de skandinaviske. I modsætning hertil har den angelsaksiske velfærdsstat det omvendte problem. Som eksempel kan nævnes USA’s nye sundhedsreform.

For det sjette er der sket et skred i mængden af personer i de skandinaviske velfærdsstater som modtager velfærdsydelser – hvilket igen stiller et krav om en slags differentiering. Alternativet for de skandinaviske velfærdsstater ville være en stigning i skattetrykket. Modsat gælder for den angelsaksiske model mht. den for velfærdsydelserne forbundene stigma, se herom ovenfor.

Risikoen med dette kunne tænkes at være at for få ville søge velfærdsydelser.

For det syvende er spørgsmålet om udlicitering til private. Dette sker også for traditionelle velfærdsydelser, såsom f.eks. lægehjælp. Begrundelserne for udlicitering skal både findes i ideologiske og økonomiske omstændigheder. Som allerede anført gør det modsatte sig gældende for de angelsaksiske velfærdstater.

Der må herefter derfor konkluderes at det er svært at afgøre hvilket system der er bedst eller dårligst, da de alle sammen har fordele og ulemper.

Side 11

Synopsisopgave – Tema 5

Side

11

Konklusion

Vi kan konkludere at vi er nød til at gøre noget nu hvis vi stadig skal have en god velfærdsstat, og hvis vi stadig skal kunne have et godt udbytte af den. Det kræver selvfølgelig en stor indsat af alle, både menigmand og politikkerene, at man er villig til forandring, og måske et par år i tilbagegang for så igen at komme fremad.

Side 12

Side

12

Litteraturliste.

Primærlitteratur

Basissamf.dk s. 57-60 – 2001 Jørgen Winding og Systime A/S 1. udgave. 1. oplæg.

Basissamf.dk s. 64-73 – 2001 Jørgen Winding og Systime A/S 1. udgave. 1. oplæg.

”Statsmand i en krisetid”, Berlingske Tidende 28-2-2010 – Bilag 2 (udleveret af læren i forbindelse med Synopsisopgave)

http://universitypost.dk/node/4595

http://www.da.dk/default.asp

http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Number=430

Sekundærlitteratur

”Ældrebyrden rammer hårdere end finanskrisen”, Information d. 08.7.2009 (link til artiklen

http://www.information.dk/197095 )

http://www.samfundsfag.dk/politik/polideologier.htm

Gøsta Esping-Andersen’s bog: The Three Worlds of welfare capitalism.