KS-synopsis: Totalitære systemer i Berlin (Nazisme)

Side 1

1

Side 2

2

Totalitære systemer i Berlin – Nazismen

Problemformulering:

Hvorfor opstod nazismen i Tyskland i perioden 1919 – 1945? Hvad var dens fascination, og hvordan forholdte nazismen sig til religiøse?

Problemstillinger:

1. Hvilken ideologi hørte nazisme under?

2. Hvilken magt havde nazisterne?

3. Hvordan kom Hitler til magten?

4. Hvorfor gjorde tyskerne ikke opgør?

5. Hvordan blev den ikke-ariske befolkning behandlet?

6. Hvad mener Marx med udsagnet: ”Religion er folket opium?”

Side 3

3

Bearbejdning af problemstillinger:

Problemstilling 1, 2 og 5

Nazismen bygger store dele af sin ideologi på racelære, det vil sige at det kun er den ariske race der er plads til. Hitlers parti gik i mod Versailles-traktaten, ved for eksempel at indføre almindelig værnepligt og lave ét parti styre – altså at afskaffe andre partier. Partiet gik også imod fremmede i Tyskland, som for eksempel jøderne. Hitler eller Nazismen, forsøgte at udrydde jøderne, i 1933 ved at lave jøde boykot, fyre dem fra deres stillinger, de blev placeret i ghettoer – der blev faktisk en begrænsning af jødernes rettigheder i samfundet.

Efter Hitler kom til magten, blev der også indført koncentrationslejre, og deri blev de gasset og tortureret på anden vis.

Citat:

”Historisk set kan man betegne nazismens fremkomst i 20´ernes Tyskland som en broget samlebevægelse for folkelige, racistiske, nationalistiske, anti-kapitalistiske og

                         1
anti-marxistiske grupperinger.”

Nazismen er en reaktion på det kapitalistiske system, men ønsker alligevel ikke at afskaffe det helt. I nazismen må man ikke have en individuel interesse eller tanke, men man skal i stedet underordne sig den store helheds interesser eller tanker. Alle der tænker anderledes er en trussel for helheden og skal derfor udryddes. Dette gjorde man med jøderne, da de ikke var af samme støbning som de ægte tyskere.

1

Citat fra Wikipedia

Side 4

4

Punkter for det nazistiske parti, DSDAP:

                 2
”Kun ét politisk parti” , ”det er den nationale stats pligt helt og holdent at befri dens

ledelse – først og fremmest den øverste, hvilket vil sige den politiske ledelse – fra

                                     3
flertals –eller massebestemmelsesprincippet” , ”hver leder skal have magt nedefter

og ansvar opefter”^{4}, ”Den uopløselige sammenhæng mellem nationalisme og social

                                                            5
retfærdighedsfølelse må allerede fra starten indplantes i de unges hjerner” , ”(…)

denne omvæltning skal blive til en velsignelse for den ariske menneskehed eller til

gavn for den evige jøde”^{6}, ”Hele den nationale stats uddannelses –og

opdragelsesprogram må kulminere i den opgave, i den til sig betroede ungdoms hjerter og hjerner instinkt –og forstandsmæssigt at indmejsle raceopfattelsen og racefølelsen. Ingen pige og ingen dreng skal forlade skolen uden at have fuld indsigt i

nødvendigheden og følgen af blodets renhed”^{7}.

Konklusion

Konklusionen for de tre problemstillinger er at den nazistiske ideologi bygger på og som en reaktion på den kommunistiske ideologi. Ved hjælp af den ideologi behandler de ikke den ikke ariske menneskehed godt, tværdigmod. Den magt Hitler havde, var en magt der gjorde at folk var bange for at gå imod ham, da de så blev ”udryddet”.

2

Arven fra de klassiske ideologier side 107

3

Arven fra de klassiske ideologier side 107

4

Arven fra de klassiske ideologier side 108

5

Arven fra de klassiske ideologier side 108

6

Arven fra de klassiske ideologier side 108

7

Arven fra de klassiske ideologier side 108

Side 5

5

Problemstilling 3

Hitlers parti DSDAP, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (Det

Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti), blev stiftet i 1919, og Hitler blev leder i 1920, hvor også arbejderbevægelsen (socialisterne og kommunisterne) blev uvenner, og gik hver til sit.

I 1923 blev Ruhrområdet besat, fordi der udeblev nogle betalinger, og ved hjælp af en besættelse, mente de at de kunne opkræve det tilgodehavende. Ruhrområdet så positivt på det, og det samme galt den socialdemokratiske regering – i starten – da tysklands økonomi bevægede sig hurtigt mod sammenbrud. Da krisen senere skabte stort kaos, prøvede regeringen at forhandle sig ud af besættelsen med forhandlingsløsninger. I november 1923 besluttede Hitler og hans parti at der skulle ske noget og det var tid til at partiet handlede, derfor trængte de ind til et nationalistisk møde i Bayern. Herefter holdte Hitler en tale for alle de fremmødte, som var begejstret for den. Hitler havde derfor tiltro til at han havde fået magten i Bayern.

DSDAP lavede, en demonstration dagen efter mod centrum af München, hvor de blev mødt af væbnet politi og hvor 16 nationalsocialister blev dræbt.

Hitler kom efterfølgende i fængsel 9 måneder, hvor han skrev sin bog ”Mein Kampf”.

I 1929 kom Wall-street krakket, som havde stor indflydelse på tysklands markedsøkonomi, derfor så Hitler sit snit til en ny chance. Nazistpartiet lovede nu at genoprette tyskland i form af bedre økonomi, afskaffe arbejdsløsheden og ved at skabe bedre vilkår. De ville genoprette Tysklands ære og genrejse stormagten. Partiet havde store forestillinger om ”Deutschland, deutschland über alles”, derved havde de racistiske ideer om den ariske races overlegenhed over for andre racer. De kom også med en simpel forklaring på Tysklands problemer, nemlig:

• ”Versailles-traktaten

• Erstatningsbetalingerne

• Socialister

• Kommunister

• Spekulanter

Side 6

6

• Jøder (især jøder, da de tidligere havde været syndebukke i Tyskland og andre steder)

• Andre landsforrædere

• Ikke tyskere”^{8}

Fra 1928 til 1930 voksede medholdet til partiet med 15,7 %, og fra 18,3 % til 43,9 % fra

1930 til 1933. De kom ud til en stor del af den Tyske befolkning og især de unge vælgere.

Konklusion

Alt i alt kom Hitler til magten ved at love tyskerne fremgang og fællesskab. Hitler ville frem, og det kom han. I Hitlers hoved måtte man bruge alle kneb til at føre valgkamp, og det gjorde han, alt fra taler til massiv vold.

8

Fra Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 202

Side 7

7

Problemstilling 5

Citat:

”Der er noget, der binder os sammen. Jeg føler mig ikke længere udelukket fra de

voksnes verden. Jeg er mig.”^{9}

Tyskerne følte sig som en helhed, der var ikke nogle der følte sig udenfor, så længe de var af den ariske race.

Citat:

”Jeg er ikke længere nogen tilfældig sten i strandkanten, som danner ringe i vandet,

                        10
som forsvinder i det ukendte.”

Især de unge, som eventuelt før, var blevet mobbet, havde nu venner, og var et del af en helhed, en del af en gruppe, en del samfundet – en del af Tyskland.

Citat:

”Min tilværelse omkranses af én eneste ring. Den hedder Tyskland.” [11]

Tyskerne ville heller ikke besættes igen, og med Hitler på magten, fik de en hær, som kunne slå alle andre lande af pinden. Hitler oprettede endda Hitlerjugend, som var lejre for børn, hvor de kunne komme og lære at blive soldater, fra helt små af, så de var klar til kamp senere. I lejrene var der også et godt fællesskab mellem tyskerne, både mellem store og små. Det gjorde en del for at de unge ikke gjorde oprør.

Konklusion

Grunden til Tyskland ikke gjorde oprør, var deres følelse af at være en del af fællesskabet.

Og være bange for at blive lukket ude af de andre. Tyskerne fulgte automatisk med resten af Tyskland. Samtidig havde tyskerne lyst til at genskabe det gamle Tyskland, med en stor hær, så de kunne forsvare deres land mod yderligere besættelser.

9

Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28

10

Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28

11

Hvorhen, hvorfra, hvorfor side 205 – kilde 28

Side 8

8

Problemstilling 6

Karl Marx, som har udtalt at religion er folket opium, mente at man på senere tidspunkt, ville komme til at leve i et samfund uden religion, da religionen ikke var nødvendig. Karl Marx var en stor religions kritikker.

Karl Marx skrev i 1848 ”Det Kommunistiske Manifest”, hvor han skriver om den såkaldte klassekamp, der var i den periode. Han ville have at proletariatet (borgerskabet) skulle gøre oprør mod kommunisterne, så de ikke længere var ”slaver”, og kommunisterne ikke længere fik merværdien, for det arbejde proletariatet havde lavet. Han mente også at proletariatet blev undertrykt af religionen, han har udtalt mere tydeligt:

”Den religiøse lidelse er på en og samme tid udtryk for en reel lidelse, og en protest imod denne… Religion er folkets opium”

Karl Marx var meget påvirket af Fauerbach Brewery, som også var religionskritiker. Han har blandt andet udtalt:

”Gud har ikke skabt mennesket, men mennesket har skabt Gud”

Karl Marx var også stor tilhænger af historiefilosoffen, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, som Karl Marx skrev ”Det Kommunistiske Manifest” sammen med. Han gik ind for filosofiske systemer, og var materialist, ligesom Marx selv, som afviser den åndelige verden.

Marx mente at religion skyldtes uvidenhed og undertrykkende samfundsbetingelser.

De undertrykte (proletarerne) dulmer deres lidelse ved tro. I stedet for at kæmpe for bedre livsbetingelser, lever de troende i håbet om en hinsides verden, hvor belønningen venter.

Det vil Marx have ændret og have proletarerne til at indse at de skal skabe en revolution, som er en hurtig omstrukturering af samfundet. I denne sammenhæng har han udtalt:

”Den energi, som bruges på religion, skal overføres til arbejdet for revolution” Konklusion:

Ved ”Religion er folkets opium”, mener han derfor at det er et symptom på en sygdom i samfundet.

Man kan derfor sige, at Marx mener at – ingen tro, vil give et tilfredsstillende liv. Og

Side 9

9 samtidig vil Marx af med klassesamfundet, så alle er lige og ingen tjener mere end andre.

Karl Marx bygger sin ideologi på socialismen, som han selv grundlagde.

Samlet konklusion

Nazismen opstod i Tyskland 1919, som en reaktion på det kapitalistiske samfund. Hitlers parti blev valgt, fordi Hitler lovede fremgang. Han lovede det gamle Tyskland tilbage, tilbage til før besættelse og Walt Street krakket i USA. Nazismen blev mere og mere udbredt og var til sidst over hele Tyskland. Tyskerne var meget fascinerede over hvordan Hitler styrede Tyskland, hvordan han kunne få dem til at være én enhed, hvor ingen – ariske selvfølgelig – følte sig udenfor. Alle var arrangerede.

Hitler var meget imod det religiøse, især når det forholdte sig til jøder, da han mente de var svage væsner. Han mente udover det, eller bildte tyskerne ind, at det var jødernes skyld, at Tyskland var endt med sammenbrud. Jøderne havde jo før været syndebuk i historien.

Side 10

10

Metode

Jeg har valgt at læse enkelte kilder igennem, og analysere dem, for at se om jeg syntes de var troværdige. Andre tilfælde har jeg læst gammelt stof igennem, fra forrige timer, så jeg kunne uddybe mine svar til mine problemstillinger.

Side 11

11

Litteraturliste:

Internet:

• Wikipedia.dk - http://da.wikipedia.org/wiki/Nazisme - den 4. oktober 2010

Bøger + kopiark:

• Liv i Danmark af Benny Jacobsen og Ove Outzen – grundbog til samfundsfag på C-niveau

• Hvorfra, hvorhen, hvorfor en verdenshistorie af Ebbe Kühle

• Mennesket og magterne af Esben Andreasen, Birgitte Bech, Poul Aage Fogde, Hanne Følner, Svend Lindhard, Allan Poulsen og Jens M. Steffensen – grundbog til religion

• Arven fra de klassiske ideologier (udleveret i samfundsfag c-niveau)

Notater:

• Historie

• Samfundsfag c-niveau

• Religion