Aurelius Augustin - Skabelse og arvesynd

Side 1

Aurelius Augustin ( 354-403) Teolog og Filosof

Skabelses-teorien
Kristen.

Gud er som en håndværker. Før Gud skabte verden havde han en præcis ide om hvordan de forskellige arter af ting skulle være, og hvordan de skulle fungere i forhold til hinanden. Ligesom håndværkeren skaber en kopi af sin ide, er verden en kopi af Guds ideer, af hans intellekt. Det afgørende er at Skaberen ikke er identisk med skabelsen – der er altså forskel på Gud og verden. Gud er evig og uforanderlig, verden er skabt og foranderlig og dermed ufuldkommen.

En anden tanke er at Gud har skabt en ordnet verden, dvs. at alle ting udgør en trinstige, et hierarki af højere og lavere værensformer. Augustins udformelse ser sådan ud:

• Det nederste trin (længst væk fra Gud) er den rent stoflige verden – skabte ting uden liv.

• Derefter den levende verden – den er igen opdelt i trin. Væsener uden sansning (fx planter) og væsener med sansning (dyr). Af de væsener med sansning er de med tænkeevne bl.a. menneskene, de højeste.

• Højere end mennesket er Englene. Engle er immaterielle, åndelige intelligents-væsener, der repræsentere forskellige grader af viden om Gud og universet, de udfører alt efter rang Guds befalinger, dvs. de styrer hele den skabte verden.

Mennesket er altså i midten af den skabte verden. Kroppen tilhører den lavere del og med sin tænkeevne eller ånd den højere del. Mennesket er altså nærmere Gud end andre jordiske skabninger. Som Biblen siger, er vi ”skabt i Guds billede”.

”Hvis et menneske bliver spurgt, om han hellere ville miste sine øjne eller sin ånd, hvem ser ikke i ånden, at han ville foretrække at miste sine øjne frem for sin ånd? Også uden kødets øjne er ånden menneskelig, men øjne uden ånd er dyriske. Og hvem ville ikke hellere være et menneske, skønt blind i kødet, end et dyr der har beholdt sit syn.”

De dyriske øjne er en følge af arvesynden – udtrykket for at mennesket har glemt sit egentlige mål og i stedet søger lykken i jordiske glæder. Arvesynden består i at mennesket elsker sig selv og verden højere end Gud. At Gud er det højeste gode og det man skal stræbe efter kan man indse ved at bruge sin fornuft.

• Ifølge Augustin kan ingen gøre sig fortjent til Guds nåde – dette vil skabe hovmod. Derfor er det Gud der bestemmer hvem der skal frelses eller fortabes på dommedagen. (omvendt Kristendom)

• Mennesket overvurderer sig selv, og overser den dybe kløft mellem Gud og verden. Skaberen og det skabte.

• Kom fra en romersk provins i Nordafrika, faderen var hedensk og moderen

• Blev gradvist omvendt til Kristendommen og skrev bogen ”Confessiones” herom. Lod sig døbe i 387 og blev biskop i Hippo Regius (Afrika).

• Blev en af kirke-fædrene – var med til at udforme kirkens dogmer

• Han mente ikke det var nok bare at tro (fideisme), han ønskede også at forstå det han troede på.

• ” Jeg tror for at forstå”

•