SRP om RSA-kryptering og etik vedr. statslig overvågning

1. Indledning

Igennem historien har man fra statens side haft interesse både for overvågning af de utroværdige og kryptering overfor fjenden. Forsøget på at mestre disse fag har længe været for besværlig at magte: Gøre overvågningen systematisk og gøre krypteringen ubrydelig. Men i dag ser det helt anderledes ud. Vi står midt i henholdsvis overvågningens og krypteringens æra, forenet i digitaliseringen. Men denne forening lyder selvmodsigende, hvis begge fag bliver mestret til mål. Hvordan kan det overvågningsresistente systematisk overvåges? Realiseringen af denne forening, hvor kun staten er i stand til at overvåge det krypteret, består af bagdøre i sikkerhedssystemer: En måde at inltrere i krypteret kommunikation for statens opsyns skyld, helst fri for følgende sikkerhedsmæssige risici. Men er det overhovedet muligt at gøre i praksis? Og kan sådanne tiltag overhovedet være fri for disse risici? Snakken er ikke kun teoretisk og juridisk, men også etisk. En sådan virkelighed kan både mødes i harmoni eller konfronteres i konikt med visse etiske overbevisninger. Så hvad er det moralsk rigtige at gøre?

Jeg vil forsøge at komme omkring alle disse spørgsmål i denne opgave. Jeg vil tage udgangspunkt i RSA-kryptosystemet som det matematisk-kryptograske sikkerhedssystem. Jeg vil redegøre for systemet og den matematiske teori dets sikkerhed hviler på. Jeg vil desuden redegøre for losoerne Jeremy Bentham, Immanuel Kant og Michel Foucault, for at forstå deres holdning til overvågning. Til sidst vil jeg koble disse ligesom i virkelighedens forening med henblik på digital total-overvågning. Jeg vil opstille bud på bagdøre, følgende sikkerhedsmæssige risici og etiske overvejelser i henhold til Jeremy Bentham og Immanuel Kant, samt en snak om overvågning som magtanvendelse i henhold til Michel Foucault, alt sammen overvejet i situationer med samfund præget af tillid til staten eller ej.

2. RSA-kryptering

I. Udviklingen af den hemmelige skrivekunst

Mennesker har i årtusinder været interesseret i at skjule hemmelige beskeder for uvedkommende. Formålet er at kommunikere i beskeder, der ikke kan forstås uden de rette detaljer, idet indholdet er blevet ulæseligt efter en deterministisk og planlagt metode, på forhånd valgt mellem afsender og modtager. Denne videnskab kaldes for kryptogra, og en sådan metode kaldes for en nøgle. Et system med kryptograske vilkår, hvori kommunikation forsøges at gøres sikker, kaldes et kryptosystem. Det består i bund og grund af, at afsenderen indkrypterer en besked, kaldet klarteksten, inden transmission til modtageren, som modtager den krypteret besked, kaldet kryptoteksten, og dekrypterer denne for at opnå klarteksten.