Et eksempel fra HHX 2. år
Begreber til kulturforståelse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?
- 4 min
Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?
Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Kulturforståelse
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Kulturforståelse B, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder kulturforståelse giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kulturforståelse.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005
Begreber til kulturforståelse
HHX 2. år
Husk vedlagt skema over hans mentale program.
Det vil være en god ide og kigge i papirerne hvor der er en masse eksempler.
HHX 2. år
Symboler: Det kan være hvorfor noget tøj man går i eller magt og status. Vores Kors er et symbol, en kulturgenstand, adfærd.
Holdninger: En holdning er f.eks. hvad man mener om verden, eller ens
holdninger til fremmede, folks meninger, en mening/emne
Vaner: Alle har vaner, det skaber vores identitet.
Traditioner, myter, roller det er noget man plejer at gøre som varer over længere tid. Man bevarer det i historien.
Myter: Noget der er opdigtet eller fortalt om guderne osv.
Helte: En helt er en man ser op til både døde og levende, eller et forbillede.
Ritualer: Er noget man gør f.eks. et hvis antal gange. Kollektiv aktivitet som har social betydning.
Normer: Man kan sige at normer er værdier omsat til praktisk. Normer styrer menneskenes måde at leve på, hvad man skal og ikke skal. Leveregler de står ikke nogle steder (men formelle normer står i love osv. de ti bud, tabuer)
Værdier: En opfattelse af hvad der er godt og dårligt, forskelligt fra kultur til kultur, en slags regel. Værdier er svære at ændre. Værdier er
”usynlige”. Værdier er resultat af historien. Man kan sige at det er det vi finder positivt og negativt.
Side 2
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005
Lille magtdistance: Lavt hierarki, man er jævnbyrdig, små lønforskelle
Stor magtdistance: Høj hierarki, respekt for autoriteter, store lønforskelle, statussymboler Kollektivistisk: Gruppen er i centrum, man vil ikke tabe ansigt, høj kontekstuelt kommunikation
Individualistisk: Individet er i centrum, man siger sin mening, lav kontekstuelt kommunikation
Lille struktureringsbehov: Man er tolerant, forandringsparat, menneskerettigheder, unge er okay, borgerprotest er okay, hvis regler ikke kan overholdes bør de ændres
Stort struktureringsbehov: Mange love og regler, ungdom er negativt bedømt, ingen protester fremmedhad, kun en sandhed
Maskuline: Penge er vigtige, forskelle mellem mænd og kvinder, den stærke er leder, man lever for at arbejde, konflikter løses ved kamp
Feminine: Mennesker og nære forhold er vigtige, sympati for de svage, man arbejder for at leve, lighed er vigtigt, taler om problemerne
Side 3
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005
Richard R. Gesteland
Personfokuserede: Personfokuserede kulturer foretrækker at gøre forretninger med familie, venner, eller personer som de kender godt, altså folk de stoler på. De spørg til familien inden de går i gang. (vi-kultur, feminin)
Handlingsfokuserede: Åben for handel med fremmede, vil gerne direkte i gang med arbejde ikke snakke om familien. Se skema side 50.
Formelle: status, magt, alder er status! køberen har højere status end sælger Uformelle: Lighed i organisationer, mindre forskel på status og magt
Ekspressive: øjenkontakt, åben attitude, kropskontakt, afbryder hinanden
Reserverede: Ingen øjenkontakt, lukket, ingen kropskontakt, afbryder ikke hinanden
Side 4
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005
Edward T. Hall
Lav kontekstkultur: Er det man siger og har skrevet spiller en væsentlig rolle. Det er her budskabet er. F.eks. Skandinavien
Høj kontekstkultur: Er det den fysiske kontekst man skal lægge mærke til for at finde budskabet. F.eks. mimik og gestik, grad af øjenkontakt, afstand til samtalepartner, grad af kropskontakt. F.eks. Japan og arabiske lande
Fast message: I nogle kulturer er det let at knytte personlige kontakter som ofte viser sig kun at være temmelig overfladiske og ikke nødvendigvis længerevarende
Slow message: I andre kulturer tager det længere tid at etablere en kontakt og lærer en person at kende, men denne kontakt udvikler sig til gengæld måske til et dybere og længerevarende forhold
Monokrone: Monokrone kulturer er karakteriseret ved, at alle menneskelige aktiviteter i høj grad foregår lineært, dvs. at monokrone mennesker gør én ting af gangen med en gennemgående systematik og med en vis grad af tidsmæssig progression. I monokrone kulturer spiller tidsfaktoren en væsentligere rolle end i polykrone kulturer. En monokron person vil have tendens til at tids rubricere sine aktiviteter.
Polykrone: I polykrone kulturer er det typisk at man kan foretage sig flere ting på samme tid uden særlig systematik. At pleje personlige relationer er vigtigere for polykrone personer end at overholde faste tidsplaner.
Spacebegrebet: Afstand til samtalepartner og kropskontakt, ”bubbles of space” en slags usynlige cirkler, en urørlighedszone, som alle mennesker omgiver sig med.
Side 5
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005
Andre begreber
Stereotyper: Kasser, os selv – de andre, generalisering, negativ/positiv,
overdrivelse, grupper, fordomme, stiv opdeling af verden, ufleksibel,
gammeldags/meget svære at ændre- på trods af informationer.
Kulturel snæversynethed: Et menneske er kulturelt snæversynet eller kulturblind, når det kun ser sin egen kultur, dvs. ikke anerkender, at der findes andre kulturer med andre værdier og normer. Denne mangel på kulturel åbenhed udelukker i høj grad interkulturel forståelse.
Kulturetnocentrisme: Kulturetnocentrisme er en tendens til at vurdere alle andre kulturer herefter. Dvs. at et kulturetnocentrisk menneske nok anerkender eksistensen af andre kulturer men altid måler disse med sin egen kulturs målestok og altid finder, at dets egen kultur er den bedste. En høj grad af etnocentrisme kan bevirke, at man fortolker fremmedes adfærd forkert.
Opdragelse/kulturel kompetence, fremhæver os selv.
Kulturrelativisme: Ved kulturrelativisme forstås en holdning, hvor kulturaktøren er interesseret i at forstå den kultur på dens egne præmisser og ikke lægger sin egen kulturs værdinormer til grund for opnåelse af denne indsigt i den fremmede kultur. Det omvendte af etnocentrisme
Bevidst: F.eks. ens evne til at klæde sig rigtigt på til forskellige lejligheder er et udtryk for en bevidst handling
Ubevidst En ubevidst handling kan være at man som skandinav under en samtale holder 60-80 cm afstand fra den man taler med.
Brud: F.eks. I Danmark sætter man sig ikke gerne og uden videre ved siden af en anden person, hvis der er flere ledige pladser. Så er det lige
Side 6
[navn fjernet] Kulturforståelse Eksamen 2005 meget om det er på en bænk i parken, i bussen, i toget, eller i biografen. Et brud på en regel fremkalder reaktioner, ofte negative.
Grupper: Formelle: Idrætsforeninger, loger, politiske partier
Uformelle: kliker, kolleger, naboer, klassekammerater
Udbryder: Ungdomskulturer: punkere og skinheads, folk med deres egen regler Formel indlæring: Er det der gives ved bevidste og verbalt udtrykte formaninger og opmuntringer. Den bibringes os af forældre, af skolen, af venner osv.
F.eks. ”Når du spiser, skal du holde gaflen i venstre hånd og kniven i højre”
Uformel indlæring: Non-verbalt udtrykte formaninger og opmuntringer. F.eks. den med afstanden endnu. Det er en uformel indlæring
YAVIS – syndromet: Amerikanske kultur (ung, aktiv, verbal, intellektuel, succesrig). Se side 23 i kap 3. Hvad får dig til at tro, at det er dig, der har ret?
Centrale normer (ubevidst): Når man opfatter andres kultur negativt, fordi de ikke stemmer overens med vor egen. Kommer først frem når normerne brydes
Perifere normer (bevidst): Er når vi kan være neutrale eller positive over for en anden kultur.
Noget vi fortæller hinanden
Jeg kultur (Skyld kultur): Det individuelle, den enkelte får ris/ros, enhver er sin egen lykkesmed
F.eks. Danmark, USA, Norge, de vestlige lande, tid er penge,
monokrone, tid er vigtig = jeg er vigtig, fremtid
Vi kultur (Skam kultur): Skæbnetro, man skal ikke fremhæve sig selv, god tid, familien er vigtig, ingen stridigheder, formel fremgang, familiebeslægtede,
F.eks. Mellemøsten, Asien, Afrika, tid er som luft, polykrone, fortid
Tabu: Er noget man ikke snakker om, drab, incest og kannibalisme.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.