SOP: Latinamerikansk Immigration til USA i Spansk og Kultur

Side 1

08

Fall

V e j l e d e r : K i r s t e n K j æ r g a a r d F a g : s p a n s k A

V e j l e d e r : E l i s a b e t h K r ü g e r F a g : k u l t u r f o r s å t e l s e B Studieretningsprojekt I Niels Brock Copenhagen Business College

December

09

Latinamerikansk immigration til USA

Side 2

Latinamerikansk immigration til USA

2

Abstract

The study investigates the immigration from the South America into the United States. Every year more than 800.000 thousands of persons immigrate into the U.S.

Why do so many people want to move from their homecountries and settle down in the U.S.? In what extent are the immigrants actually integrated in the American society? In the following pages a discription of the immigration pattern will be found.

There next a comprehensive analysis of how much the immigrants are integrated in the U.S., which will be based on a short story about an immigration destiny and on an extract from a novell, which is written by a novelist whom is an immigrant himself.

This paper also contains a perspective to Geert Hofstede and his 4 culture dimensions.

Conclusively there will be found a discussion of the advantages and disadvantages of this immigration, seen from both South America’s and the U.S.’s side. The result has shown that there are many reasons why a person wants to immigrate into The U.S.

The most common causes is better living conditions, more job opportunities and generally a better life in a more safe country. My analysis, based on the two immigration destinies showed that it is far from everyone who actually gets a better life in the U.S. Most of them ends up with the lowest paid jobs as cleaning assistens or in the agricultural industry etc. The advantages and disadvantages of the immigration are different depending on who you ask in America. There are a lot of rascism, but the immigrants have also made it clear that the U.S. cannot function without the Latin Americans, which they showed by making a day where all immigrants from South America skipped work for one day. It resulted that many American companies had to close down.

Side 3

Latinamerikansk immigration til USA

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................... 2 Indledning ..................................................................................................................... 4 Immigration til USA .................................................................................................... 5 Push and Pull ............................................................................................................................. 6 Push ....................................................................................................................................... 6 Pull ........................................................................................................................................ 7 Sammenfatning .......................................................................................................................... 7 I hvor høj grad er latinamerikanerne integreret i USA? ......................................... 7 Immigranten på amerikansk jord ............................................................................................... 8 Micos en el Polo ........................................................................................................................ 8 Aber i nordpolen .................................................................................................................... 8 Hvorfor vil de flytte til USA? ................................................................................................. 9 Hvilket kendskab havde de i forvejen til USA?...................................................................... 9 Hvordan klarer de sig i USA? ............................................................................................. 10 Sprogkendskab ..................................................................................................................... 10 Cajas de cartón ........................................................................................................................ 10 Familien............................................................................................................................... 11 Arbejdet ............................................................................................................................... 11 Hvordan klarer familien sig i USA? .................................................................................... 12 Sammenfatning af de to tekster ............................................................................................... 12 Tema .................................................................................................................................... 12 Delkonklusion ...................................................................................................................... 13 Kulturanalyse af Latinamerika og USA .................................................................. 13 Minoritet .............................................................................................................................. 13 Geert Hofstede ..................................................................................................................... 13

Individualisme/kollektivisme ............................................................................................... 14
Maskulinitet/feminitet .......................................................................................................... 15

Magtdistance ....................................................................................................................... 15 Struktureringsbehov ............................................................................................................ 16 Fordele og ulemper ved den latinamerikanske immigration ................................. 17 María llena eres de Gracia ....................................................................................................... 17 Kriminalitet ......................................................................................................................... 18 Immigrationspolitik og økonomi .......................................................................................... 19 Sprog og kultur .................................................................................................................... 21 Konklusion .................................................................................................................. 22 Litteraturliste ............................................................................................................. 23 Bilag ............................................................................................................................. 25 Bilag 1 ..................................................................................................................................... 25 Bilag 2 ..................................................................................................................................... 25

Side 4

Latinamerikansk immigration til USA

4

Bilag 3 ..................................................................................................................................... 25 Indledning

Fra alle steder i verden immigrerer man til USA. Fra Europa, Asien, Mellemøsten og Sydamerika. Hvert år lukker USA dørene op for mere end 800.000 immigranter. Dette er et meget højt tal, når man tænker på, at dette kun er de legale indvandrere. Særligt sydamerikanere har den største tendens til at immigrere til USA og er lige nu den største fremmede minoritet i landet. Men hvorfor? Hvilke faktorer er det der har indflydelse på denne høje folkevandring fra de sydamerikanske lande? Hvad er forventnigerne og bliver de indfriet, og i så fald, i hvor høj grad? Igennem denne skriftlige opgave vil jeg forsøge at redegøre for immigrationsmønsteret mellem Latinamerika og USA. Dernæst vil jeg analyse i hvor høj grad immigranterne er integreret, da Sydamerika gennem de sidste årtier har haft stor indflydelse på sproget og ungdomskulturen i USA. Det er dog ikke kun indenfor sproget at den sydamerikanske befolkning har haft betydning. Specielt også inden for arbejdssektoren. Jeg vil undersøge hvordan de arbejder og hvilke type jobs der er tale om. Jeg vil efterfølgende forsøge at perspektivere til Geert Hofstedes kulturdimensioner og dermed finde ud af hvordan og hvor de kulturelle forskelle ligger. Det siges, at når immigranterne rejser ind over grænsen, så rejser de højst sandsynligt med en forventning om hvordan det hele er i USA. De har set billeder, tv udseendelser og måske hørt fra familiemedlemmer, at USA er fantastisk. Mange af dem bliver dog sikkert skuffet og vil løbe ind i mange problemer, som f.eks. racisme og sprogbarrierer. Jeg vil derfor med udgangspunkt i en film, slutte af med at diskutere hvori fordelene og ulemperne ligger, hvis man kigger fra både immigranternes og USA’s side, hvorefter jeg vil opsummere i en konklusion og konkludere på mine resultater.

Side 5

Latinamerikansk immigration til USA

5

Immigration til USA

Hvert år åbner USA op for ca. 800.000 legale indvandrere, dette tal er dog udover langt højere, da den latinamerikanske illegale indvandring er steget eksplosivt (det antages at ca. 5 millioner latinamerikanere lever illegalt i USA [1]). USAs sydlige stater så som: Californien, Texas, Florida, og New Mexico, samt de store amerikanske byer:

Los Angeles, Chicago og New York, er især her, at den latinamerikanske befolkning bosætter sig, både de legale og de illegale [2]. Den største del af alle immigranter i USA kommer fra Latinamerika, og de udgør også den næststørste etniske gruppe i USA.

Den spansktalende befolkning i USA er på 41 millioner og udgør 12,5 % af USA's befolkning, men som man mener vil være steget til 25 % i 2050. De udgør derudover også den 5. største gruppe spansktalende i verden, kun overgået af Mexico, Spanien, Argentina og Columbia. Mexicanere, Puerto Ricanere og cubanere er de nationaliteter der klart udgør den højeste procentdel af immigranterne, hvoraf Mexico dog klart er i spidsen: 66,9 % af immigranterne fra Latinamerika udgør mexicanere [3].

Denne store indvandring fra Latinamerika har gjort USA til et land i forandring. Dette mener man, at hovedsagligt skyldes at en meget stor andel af latinoerne er unge, 35 % er under 18 år. Det har ført til en såkaldt ”latino-amerikaniseret”-ungdomskultur. Det spanske har i USA sat sine tydelige præg på bl.a. den populære musik, dans,

madvaner og i film branchen^{4}.

Sociale og kulturelle konflikter har været den negative indflydelse i USA fra Latinamerika indvandringen. USA's tidligere Bush-regering ville udøve stramninger på immigrationsområdet, ved bl.a. et forslag om, at man skulle lave en ”Berlin-mur” mellem Mexicos og USA’s landegrænse, for at bremse den illegale trafik af indvandrere fra Mexico. Et andet forslag var, at man skulle legalisere alle de nuværende illegale indvandrere. Især dette sidste forslag førte til mange protester, hvor det blev til ”opgør” mellem USA-amerikanerne og latinamerikanerne i USA.

Immigranterne ønsker at opretholde retten til at være i USA og reagerede i 2006 med at lave en såkaldt: ”Un día sin Latinos” (En dag uden Latinoerne), som gik ud på at alle latinamerikanerne i hele USA, nedlagde arbejdet for én dag, og deltagerne var

1

http://www.leksikon.org/art.php?n=3085

2

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 12

3

Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7

4

Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7

Side 6

Latinamerikansk immigration til USA

6 alle ligefra film-stjernen Salma Hayek og ned til den fattigste landarbejder. Mange i restaurationsbranchen og servicebrancen måtte denne dag lukke, pga. den manglende arbejdskraft, og det blev herefter meget tydeligt, at USA ikke kan hænge sammen uden de legale, såvel som illegale, latinoers arbejdskraft [5].

Push and Pull

Årsagerne til, at mennesker vælger at immigrere er mange og meget individuelle. Ofte er valget dog truffet på bagrund af, at man ønsker en økonomisk og livsstilmæssig forbedring. I perioder kan det også være nødvendigt for nogen at immigrere væk, pga.

bl.a. en utryg situation i ens hjemland, forudsaget af krig, eller generelt politiske årsager, som gør en nødt til at flygte. Disse to forskellige former for immigration kan man, ifølge bogen Al Otro Lado, kalde Push og Pull-faktorer. Push faktorer er faktorer, der får folk til at flygte pga. hjemlandssituationen og Pull faktorer, er faktorer der gør at vedkommende selv ønsker at rejse [6].

Push

Push som kommer fra det engelske ord Push, betyder på dansk: at skubbe. Med dette menes, at følgende grunde kan være årsagerne til at folk immigrerer til USA (de

bliver skubbet til USA)^{7}:

• Befolkningsvækst

• Lav levestandard, fx arbejdsløshed og fattigdom.

• Mangel på landsbrugsjord.

• Politisk forfølgelse og krig.

• Religiøs undertrykkelse

• Naturkatastrofer.

5

Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 7

6

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8

7

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8

Side 7

Latinamerikansk immigration til USA

7

Pull

Pull kommer også fra det engelske ord Pull, som på dansk betyder: at trække. Med dette menes der, at disse følgende årsager, kommer af at folk selv ønsker og vælger at

rejse (de trækker selv mod USA)^{8}:

• Mangel på arbejdskraft i USA.

• Mulighed for at få jord til disposition.

• Gode økonomiske muligheder.

• Politisk frihed.

• Familierelationer, fx ægteskab.

• Positiv information om forholdene i det nye land.

• Gode muligheder for at rejse dertil.

Sammenfatning

Det er begrænset hvor mange der kan få tilladelse til at immigrere til USA, og derfor tager mange chancen og rejser illegalt over grænsen. Det er dyrt at rejse illegalt over grænsen. Mange sætter livet på spil, men for at forbedre deres levestandard, er der mange der tager chancen og immigrerer illegalt alligevel.

Årsagerne til den store immigration fra latinamerikanske lande, er ønsket om at forbedre levestandarden. I mange latinamerikanske lande har man levet under diktatur, blandt andet i Argentina, Chile og Cuba. Den colombianske befolkning lever under borgerkrigslignende tilstande og i mange lande er der store problemer med fattigdom. I blandt andet Mexico lever 50 % af befolkningen under FN’s

              9
fattigdomsgrænse .

I hvor høj grad er latinamerikanerne integreret i USA?

Lidt under halvdelen af alle latinoer har samlet sig i bestemte bydele i USA, hvor de vokser hurtigere i antal end de steder hvor latinoerne er mere spredt. Integrationen mht. Latinamerika halter i dag stadig en del. Disse ghettomiljøer har resulteret i at latinoerne generelt har lav eller inden uddannelse, dårligt betalte jobs til følge og kriminalitet og ungdomsbander er fulgt med [10]. Statestikkerne viser, at

8

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 8

9

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9

10

Somos Latinos in U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime 2007, s. 8.

Side 8

Latinamerikansk immigration til USA

8 sammensætningen af immigranterne dog har forandret sig markant. De latinamerikanske indvandrere er kommet bedre med i systemet, og hvor flertallet førhen havde ingen uddannelse eller kun få års skolegang, har størstedelen nu min.

folkeskolens afgangseksamen. Dette ændrer dog ikke på, at det stadig er dem der ender op med de lavtlønnede job. De fleste latinoer har job som hushjælp, skopudser, tjener, gadefejer osv. Det er de job amerikanerne helst ville være fri for selv at have [11].

Immigranten på amerikansk jord

Den latinamerikanske immigration præger ikke blot med deres fysiske tilstedeværelse, de er også gået hen og blevet en vigtig økonomisk og politisk faktor, da de er blevet integreret i det politiske system og i USA’s økonomi. De amerikanske landmænd er blevet afhængige af indvandrerne, hvoraf halvdelen menes at være på falske papirer. Selvom USA’s økonomi ville bryde sammen uden latinamerikanerne, er den opringelige amerikanske befolkning ikke begejstret for den store indvandring.

Der er mange diskriminationer og meget racisme overfor latinoer, men som latinoerne ikke har andet valg end at finde sig i. En anden grund til at amerikanerne ikke er glade for dem, er at de betyder betydelig større udgifter, pga. latinoernes lægebehandlinger,

skolegang m.m^{12}.

Micos en el Polo

Micos en el Polo er en novelle skrevet af Jorge Franco Ramos. Den handler om to chilenske unge, Marlon og Reina, som er kommet til New York. Det har altid været deres drøm at komme til USA, pga. de mange pull faktorer, og alle de goder og forbedringer der findes. Men, ligesom hos så mange andre immigranter, bliver de skuffet når de kommer dertil, og det faktum at hverken Marlon eller Reina, og generelt indvandrerne, ikke kan snakke engelsk, giver dem store problemer.

Aber i nordpolen

Aber i nordpolen, som på dansk er tekstens titel, passer på mange måder til latinornes tilstedeværen i USA. ”Aber hører ikke til i nordpolen”, de kan ikke lide kulden og de ved ikke hvordan de skal klare sig. Det er på mange måder en metafor for, at livet nogen gange bliver endnu sværere for indvandrerne, når de kommer til USA, pga. alle de barrierer de møder, bl.a. på grund af det engelske sprog, den nye kultur og ikke

11

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9

12

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 9

Side 9

Latinamerikansk immigration til USA

9 mindst mødet med en helt ny livsstl. Reina og Marlon kan i denne novelle heller ikke ”finde ud af at være” i USA. Den lejlighed de bor i nu, er værre end den de forlod og de har ikke flere penge. Men deres største problem er dog stadig at de ikke kan snakke engelsk, hvilket går hen og bliver en uoverskuelig konsekvens for deres videre skæbne. Marlon og Reina ender op med at miste hinanden og må derfor klare sig alene hver for sig.

Micos en el Polo er bare en af mange metaforer i novellen. De mange metaforer i novellen giver et bedre indblik af situationen. Blandt andre metaforer hører man:

”Nos gritamos el cansancio y el silencio que habíamos guardado desde que le

dijimos sí al disparate de venir a buscar futuro a Nueva York”^{13}. De er her meget

ulykkelige og det er gået op for dem, at USA ikke er paradiset, som de ellers havde forventet. Senere beskriver en metafor igen deres sindstilstand, hvor de beskriver USA som en stor forvirrende labyrint, og hvor de ingen rettigheder eller muligheder har: “Pero como mi rabia también contaba, salí sin sospechar que esa noche me

extraviaría en el más grande y enredado de los laberintos (…)”^{.} [14] Dette faktum at

indvandrerne rent faktisk bliver skuffet og vil hjem igen, er en skæbne som mange af dem føler efter ankomsten. Micos en el Polo er en meget realistisk novelle, som giver indblik i hvordan det kan gå immigranter.

Hvorfor vil de flytte til USA?

Reina og Marlon ønsker at rejse til New York, for at, ligesom som så mange andre, forandre deres levevej. Det er klart en pull faktor, at de får tilsendt billeder af USA fra Reinas kusine, som giver dem forestillinger og lysten til at rejse til ”det bedre”. Det er billeder af en stor lejlighed, dyre biler og andre overvælende ting. Deres eneste ønske er blot at få et bedre liv, med muligheder og en fremtid og de tror ar tingene er således: ”También habló de las oportunidades, de los dólares, de ganar bien, de vivir mejor, de salir de este pobre pantano. –Aquí no hemos hecho, ni estamos haciendo ni vamos a hacer nada –enfatizó” [15]

Hvilket kendskab havde de i forvejen til USA?

Reina og Marlons kendskab til New York er meget begrænset. De ved stortset kun det de har fra de billeder, som Reinas kusine, Gloria, har tilsendt dem. Netop dette er nok

13

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50

14

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50

15

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50

Side 10

Latinamerikansk immigration til USA

10 til at de laver urealistiske fordomme og som giver de håb, som kun få immigranter får indfriet. Ud fra ovenstående billeder, får de en forestilling som de udtrykker således:

”Me contabe de una cocina muy limpia, llena de electrodomésticos y de un baño blanco con bañera blanca y grande donde nos meteríamos todas las noches a hacer

el amor.”^{16}

Hvordan klarer de sig i USA?

Deres forudsætninger for at kunne klare sig godt i USA, er allerede fra starten meget dårlige. De har ikke særlig mange penge og ingen af dem snakker engelsk. Deres forventninger var for høje og de sidder nu fast i et fremmed land, i en lejlighed som er værre end den de forlod: ”Ese cuartucho donde estábamos era peor que nuestras

casas (…)”^{17}. Deres mange frustationer fører til et stort skænderi mellem Reina og

Marlon, hvor de råber og bebrejder hinanden for at være kommet til New York: ”La

idea fue tuya!”^{18}, råber Reina til Marlon. Skænderiet ender med, at Marlon går
rasende ud af døren og Reina råber efter ham: ”No Salgas, Marlon – Gritó!”^{19}. De er

nu alene her hver for sig og har ikke nogen mulighed for at få hjælp.

Sprogkendskab

Sprogbarriere er en af de ting der gør det næsten umuligt, som syamerikaner, at begå sig i USA. Marlon og Reina er også et godt eksempel på dette. Der er en episode i novellen, hvor Reina forgæves prøver at foretage et opkald til Gloria, for deres absolutte sidste mønter, men bliver i stedet ved med at få en engelsk stemme i røret, som viser sig at være blot en telefonsvarer: ”Ahí nos gastamos las últimas monedas.

Contestaron en inglés y Reina soló dijo: Gloria, Gloria, please, pero al otro lado le

soltaron una retahíla que la llenó de pavor”^{20}. Der går lang tid før de finder ud af at

de snakker ind i en telefonsvarer. Det eneste ord Marlon kender er ordet queen, hvilket kun er fordi at navnet Reina betyder dronning på spansk.

Cajas de cartón

Cajas de Cartón er en roman, skrevet af mexicaneren Francisco Jiménez. Han kom til USA med sine forældre fra Mexico i 1947. I romanen følger man den 9-årige dreng Panchito og hans familie. Romanen er bygget på erindringer fra Jiménez’ eget liv,

16

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 50

17

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 52

18

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53

19

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53

20

Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal 2004, s. 53

Side 11

Latinamerikansk immigration til USA

11 som immigrant i USA. De må flytte fra sted til sted, for overhovedet at kunne få et job i høsten. Titlen: Cajas de Cartón, betyder flyttekasser og beskriver de generelle levevilkår, for en illegal latinamerikansk immigrant. Ligesom familien i denne roman, lever de stort set i flyttekasser, fordi de er tvunget til at flytte rundt pga. job- og pengemangel.

Jeg har et uddrag fra romanen, som er fra de to første kapitler, hvilket danner baggrund for min analyse.

Familien

Panchito kommer fra en stor amerikansk familie. Han har sine forældre, en storebror og nogle mindre søskende. De er meget fattige og er derfor nødt til at rejse fra sted til sted. I disse første kapitler, følger man familien på en gård, hvor de høster vindrueklaser.

Lige fra starten får man indtrykket af at de er en familie med meget få penge. De køber en ”Charcachito” som er en skrotbil. Da de kommer til USA, ankommer de til en gård, for at høre om der er jobmulighed på denne. Dét har gårdejeren i marken, hvor de skal høste vindruer. Gårdejeren stiller hans garage til rådighed, som er meget gammel og nedslidt; ”El garaje estaba gastado por los años. Roídad por comejenes, las paredes apenas sostenían el techo agujereado. No tenía ventanas y el piso de

tierra suelta ensabanaba todo de polvo”^{21}, hvor familien må affinde sig med at bo,

mens de arbejder for gårdejeren. Hvilket er en hård konsekvens for mange af indvandrerne.

Arbejdet

Panchito og hans familie er så fattige, at de bliver nødt til at prioritere arbejde før uddannelse. Dette betyder at Panchito og hans bror Roberto må hjælpe til i vindruemarken. Det er meget fysisk hårdt arbejde for en kun 9-årig dreng, som egentlig hellere ville og burde være i skole. Det netop hårde fysiske arbejde, resulterer i en episode en hvor Panchito og hans far og bror er i marken. Det er en dag hvor Panchito, nær besvimer af hedeslag; ”Me caí de rodillas y la jarra se me deslizó de

21

Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime

2007, s. 28

Side 12

Latinamerikansk immigration til USA

12

las manos”^{22}. Først sent på denne aften beslutter de sig for at tage hjem fra marken.

Det har ikke kun taget hårdt på sønnerne, men også på deres far. Da han skal tælle dagens penge, bliver han skuffet over beløbet, da han havde troet at de ville få mere, hvilket får ham til at bryde sammen af frustation: ”Sus tristet ojos sumidos estaban

humedecidos”^{23}. Næste morgen hører man også om, hvilke konsekvenser det har for

en ung dreng som Panchito, at arbejde så hårdt, da han har ondt i hele kroppen og han føler sig knust.

Hvordan klarer familien sig i USA?

Familien klarer sig som så mange andre immigrant familier i USA. Romanen tegner et realistisk billede af skæbnen hos de fleste immigranter. De har begrænset af muligheder og må prioritere arbejde før uddannelse, som også er Panchitos tilfælde.

Det resulterer i at immigranterne befinder sig i en ond cirkel, fordi ingen af dem får nogen uddannelse, hvilket går videre i generationerne. Familien har få penge og intet kendskab til engelsk. De varetager de arbejde som amerikanerne ikke selv gider at lave, som i deres tilfælde er at høste i en mark. Da man ikke kan høste hele året rundt, resulterer det i, at familien må flytte rundt fra sted til sted, for at finde arbejde for overlevelse.

Sammenfatning af de to tekster

Tema

Fælles for disse to tekster er at temaet er: At falde til. I begge historier står personerne overfor store udfordringer mht. at få et liv til at hænge sammen i det fremmede land.

Reina og Marlon fra Micos en el Polo skal falde til i New York og forsøge at indfrie de forventninger de havde til USA, hvilket ikke lykkes (indtil videre, novellen slutter åbent). Man ved ikke om de får arbejde eller om de overhovedet finder hinanden igen.

Man må dog gå ud fra at deres skæbne ender som hos de mange andre, nemlig med dårligt betalte job. Panchitos familie skal falde på plads op til flere forskellige steder, fordi de lever i en ”flyttekasse”, pga. afhængigheden af arbejde og penge. Panchito har dog den fordel, frem for Reina og Marlon, at han kan snakke bedre engelsk, hvilket forudsætter bedre muligheder for fremtiden.

22

Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime

2007, s. 28

23

Francisco Jiménez i Somos Latinos in the U.S., Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime

2007, s. 28

Side 13

Latinamerikansk immigration til USA

13

Delkonklusion

På baggrund af mine to analyser, er jeg nået frem til, at disse to eksempler på skæbner som immigrant, tegner et realistisk mønster af hvordan livet for en immigrant ser ud.

Disse to historier er dog fiktive i den forstand, at de er opdigtet med personer, navne osv. Francisco Jiménez’ roman er dog den man kan antage som den mest troværdige, da romanen er skrevet ud fra hans egen opvækst som immigrant i USA.

Sprogbarrierer viser sig i begge historier som at være et af de største problemer for latinoerne. De er magtesløse uden kommunikation med de engelsksprogede og har ikke mulighed for at søge hjælp. Der er stor kulturel forskel, selvom de egentlig geografisk ikke er så langt fra hinanden, samtidig med at de har en del samarbejde og på mange måder er afhængige af hinanden, hvilket jeg senere vil komme ind på i min kulturanalyse.

Kulturanalyse af Latinamerika og USA

Som nævnt ovenfor er der meget stor kulturforskel på USA og Latinamerika.

Geografisk er de ikke langt placeret fra hinanden og på mange måder er de afhængige af hinanden og inspirationskilder for hinanden, begge veje.

Minoritet

Man kan roligt sige, at latinamerikanerne er en minoritet i USA. Trods det store antal af latinamerikanere i USA, så er de stadig en ”undertrykt” gruppe. Undertrykkelsen af minoriteter som latinoere har sit grundlag i, at de er en etnisk gruppe der af forskellige historiske årsager har fået en underordnet plads i systemerne i USA. Hvad angår både det økonomiske system, social ligestilling m.m. Minoritetskendetegnene er fællesskabet med sprog, religion, historisk eller anden art. De latinamerikanske immigranter i USA er også en minoritet hvor man ser at arbejdsløsheden er større, indtægterne er lavere, sundheds- og socialvæsenet er dårligere udbygget end i USA

som helhed^{24}.

Geert Hofstede

Jeg har valgt at inddrage Geert Hofstedes 4 kulturdimensioner. Jeg tager udgangpunkt i Mexico og Argentina, som skal repræsentere Latinamerika, da der ikke er foretaget analyse af Latinamerika som enhed. Der er dog dermed alligevel mulighed for at se en

24

http://www.leksikon.org/art.php?n=1746

Side 14

Latinamerikansk immigration til USA

14 overordnet holdning fra Latinamerika, i og med at Argentina og Mexico ligger i hver sin ende af kontinentet. Enkelte sammenligninger med Danmark, vil også være inddraget.

Individualisme/kollektivisme

Ud fra Geert Hofstedes beregninger ligger Latinamerika meget langt fra USA, hvad angår individualisme og kollektivisme. USA scorer over dobbelt så meget i Hofstedes sammenligningsdiagram [25] og anses som et af verdens mest indivialistiske lande [26].

Latinamerika er derimod et meget kollektivistisk samfund. Det skyldes at

Latinamerika stadig bærer præg af ekstrem fattigdom og som det også ses i Sydafrika, er den fattige befolkning bedre til at hjælpe hinanden og passe på f.eks. deres ældre, fordi de ikke kender til dét at kunne få hjælp fra en stat, samtidig også fordi at i en kollektivistisk samfund har den tankegang, at hvis et familiemedlem har brug for hjælp, så kommer dette før individet og skolearbejdet [27]. Børnene bliver opdraget i at tænke i ”vi”-form og overtrædelser kan føre til skamfølelse og det er ikke kun individet der taber ansigt, det er også gruppen omkring sig [28].

USA er derimod på mange punkter ens med Danmark. Amerikanerne ser sig selv som indivalister fordi der i USA er tale om de individuelle rettigheder, den enkeltes initiativ, den enkeltes ansvar og den enkeltes muligheder samt at være “sin egen

lykkes smed”. Individet kommer i høj grad før familie i USA^{29}^{30}^{31}. Man kan derfor

også sige at de indvandrere der kommer til USA, dermed afspejler sig lidt i de moralske kendetegn for virkelige individualister. De immigranter der kommer af lyst, er atypiske for den traditionelle tankegang i Latinamerika. Immigranterne tænker individualistisk om, at de må selv tage initiativ til at gøre det, der er nødvendigt for at nå sine mål. De indser, at intet i livet bliver givet som et løfte og at de for at realisere deres mål bliver nødt til at tage chancer i et nyt land [32]. Børn bliver i USA opdraget i en “jeg”-form. Overtrædelser af dette, fører kun til tab af ens selvrespekt, og har derfor ikke noget med omkredsen at gøre. Politisk og ideologisk set kendetegner USA

25

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare

26

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 26

27

http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/03.htm

28

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 24

29

http://www.coin.dk/default.asp?aid=728

30

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare

31

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare

32

http://www.coin.dk/default.asp?aid=728

Side 15

Latinamerikansk immigration til USA

15 sig individualismen ved, at en enhver har ret til et privatliv. Der er højt BNP pr.

indbygger, der er pressefrihed og politisk magt styres af vælgerne (borgerne).

Latinamerika har derimod mange steder lavt BNP pr. indbygger. Staten har her den dominerende rolle i det økonomiske system, samtidig med at pressen styres af

staten^{33}.

Maskulinitet/feminitet

USA og Latinamerika ligger til gengæld meget ens, hvad angår maskulinitet og feminitet. Begge samfund er mest maskuline. Selvom at USA har et velfærdssystem, så er det kun hvis man penge at man kan få den nødvendige hjælp. USA er igen ”overladt til dem selv”. Det der gør at Latnamerika på dette område tilgengæld er meget ens med USA, er at de latinamerikanske lande er så fattige, at de slet ikke har de nødvendige velfærdssystemer. Sammenligning med Danmark, ligger vi meget langt fra både USA og Latinamerika, da vi er et feministisk samfund, pga. vores, godt nok iduvialistiske samfund, har staten der kan hjælpe os uandet hvad, samtidig med at vi har nogenlunde fordeling mellem rige og fattige, hvilket netop er meget uligt fordelt i både USA og Latinamerika [34] [35]. Brasilien er f.eks. det land med størst ulighed mellem rig og fattig [36]. Kendetegnene ved et maskulint samfund som Latinamerika og USA, er at mændene forventes at være den selvhævdende, ambitiøse og de hårde, hvor kvinder forventes at være de følsomme og være dem der tager sig af de medmenneskelige forhold. Piger er dem der ”må” græde, drengene slår hvis de bliver slået og piger slås generelt slet ikke. Dette henfører til, at konflikter løses med kamp i stedet for kompromis og forhandlinger, som vi gør i Danmark. Latinamerika er stadig mange steder styret af militærdiktaturer, hvor der er borgerkrigslignende tilstande og USA bruger også en stor del af deres budget og kræfter på at drage i

krig^{37}.

Magtdistance

Magtdistancen i en kultur udtrykkes i hvilken grad et samfunds medlemmer accepterer magtplaceringen i f.eks. skoler, samfund, virksomheder og familie. Til forskel fra maskulismen og kollektivismen så er der stor forskel på magtdistancen,

33

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 24

34

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare

35

http://www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare

36

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=30118&TS_ID=2&S_ID=58&C_ID=220

37

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 33

Side 16

Latinamerikansk immigration til USA

16 afhængig af hvor i Latinamerika man er. I argentina ses en placering midt imellem at have høj eller lav magtdistance. Rejser man derimod til Mexico har de en dobbelt så høj placering og endda en meget høj magtdistance. Usa ligger faktisk på næsten det samme som Argentina, så selvom at Mexico ligger helt oppe af USA, så er der her meget stor forskel på hierakiets rangordning. I Mexico der forventes det og ønsker der at der er en væsentlig stor forskel på magtfordelingen. Børnene behandler deres forældre med stor respekt og lærerne er kun dem der gør dig klog, eleverne har derfor ikke medindflydelse på undervisningen. Der er også meget store lønforskelle fra

                                                                38
”toppen til bunden” og de underordnede forventer at få at vide hvad de skal gøre .

Som nævnt ovenfor, ligger USA og Argentina mærkeligt nok næsten helt på samme placering hvad angår magtdistancen. De her hverken høj eller lav magtdistance, men ligger derimod i midten af skalaen. Børn behandler ikke forældrene med den største respekt, men behandler dem heller ikke om jævnbyrdige. Det samme, hvad angår skolegang, læren respekteres, men slet ikke i så høj grad for f.eks. i Mexico. Der er lønforskelle, men kan vareiere meget alt efter hvad man laver. Privilegier og statussymboler kan forventes og være udbredte, netop pga. af den høje fattigdomsrate i begge lande, men den kan også være noget der ikke har den største betydning [39].

Struktureringsbehov

Struktureringsbehovet i en kultur angiver om i hvor høj grad landet vil minimere den usikkerhed, der er forbundet med at eksistere som menneske, og de ønsker at udskrive så mange formellem som uformelle regler og procedurer som muligt. En kultur som denne, har ifølge Geert Hofstede et højt struktureringsbehov [40].

Generelt i hele Latinamerika har de meget højt struktureringsbehov [41]. De er modstandere af fornyelse af idéer og adfærd, hvilket også hænger sammen med at de er med truende med deres religion. Alt der er fremmed og anderledes er ”farligt” [42].

Politisk og ideologisk gælder, at hvis regler ikke bliver overholdt er man synder og bør angre, og igen spiller religion en stor rolle. De har nemlig deres fundamentalisme i religion, politik og intolerance. Borgerprostester undertrykkes og borgerne er

38

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 19

39

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 19

40

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 28

41

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 31

42

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 30

Side 17

Latinamerikansk immigration til USA

17 negative overfor de offentlige institutioner, hvilket også bekræfter teorien i mit kollektivisme afsnit, nemlig at staten generelt styrer systemerne samt hvad pressen må

skrive^{43}.

USA ligger meget langt fra Latinamerika hvad angår struktureringsbehov. Det er egentlig ikke fordi at USA, har et meget lavt struktureringsbehov, de ligger derimod i midten, men er langt fra Sydamerika, fordi deres er ekstremt højt [44]. Når religion spiller en rolle i struktureringsbehov, så er det svært at placere som et højt eller lavt struktureringsbehov, fordi USA er så multikulturelt. De har rigtig mange truende, som, lige Latinamerika, også har deres fundamentalisme i religion, politik og ideologi. Der er på den anden side også mange ikke-truende, som derimod tillader bl.a. borgerprotester mod staten og som tillader folk at være truende, ved at mene, at det er en menneskerettighed at man ikke må forfølges pga. din tro. De ikke-truende hælder også til relativisme og erfaringsfilosofi, inden for videnskaben og filosofien.

Fordele og ulemper ved den latinamerikanske immigration

María llena eres de Gracia

Filmen María llena eres de Gracia (engelsk titel: Maria full of Grace) er baseret på virkelighedens Las Mulas, som er en betegnelse for personer der smugler narko fra Sydmarika til USA, ved hjælp af at sluge narkotikaen og rejse til USA, for at tjene penge. María Álvarez er hovedpersonen og er en 17 årig pige fra Columbia. Hun arbejder på en blomsterplantage, og skal som så mange andre sydamerikanere, kun arbejde for at give familien pengene. Hun bliver uvenner med chefen, hvilket resulterer i at hun går sin vej. María er en dag på vej til en by for at skaffe et job. En gammel bekendt, Franklin, stoppper hende og tilbyder hende lift. De snakker job og Franklin introducerer idéen om at hun bliver en mula: (..) si vos estás buscando trabajo, yo pronto te puedo ayudar a conseguir un camellito (..) Un trabajo de mula. A mí me parece que es un trabajo becano porque usted va, lleva lo que tiene

                                                  45
que llevar, lo entrega, le dan sus billetes y ya, todo sano (..)”

43

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 29

44

Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Stystime, 2000, s. 31

45

Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)

Side 18

Latinamerikansk immigration til USA

18

Denne tale om arbejdet er den de mange unge piger hopper på. De tror dem, når mændene fortæller at det er fedt, hurtige penge og så er det ”ganske enkelt oversået”.

María i filmen er dog stædig og svarer: ”Bueno ¿Y esas personas que salen en los

                                                      46
noticieros que los cogieron por allá y los llevaron presos? ¿Qué?” Dertil lyver

Franklin endnu engang og fortæller en løgn om at: ”Es que lo que quieren es ser famosos y entonces claro se dejan coger, aparecen en televisión, los ven en las

casas y ya son famosos”^{47}. María og mange andre piger er naive og María er nu så

interesseret, at hun bare venter på at møde Franklins ”ven”.

Kriminalitet

Stigende kriminalitet er også ulempe ved immigrationen til USA. USA bliver hvert år udsat for et ukendt stort antal narkosmuglerier. Hvilket ifølge USA selv, bliver opfattet som en national sikkerhedstrussel mod dem som land [48]. Størstedelen anses for aldrig at blive opdaget. Grunden til at mange af smuglerne ikke bliver opdaget er pga. de såkaldte las mulas. Bagmændende bag narkosmuglingen hyrer unge kvinder, som kun 17 årige María er et eksempel på i filmen, og får dem til at blive smuglerne. I Marías tilfælde er bagmanden Javier, som lover god betaling hvis hun vil smule for ham. De unge piger vækker ikke så stor en mistanke i tolden, som sydamerikanske mænd ville gøre.

Under Marías ”jobsamtale” med bagmanden Javier, bliver hun udspurgt om en række spørgsmål, for at vurdere hendes muligheder, og som tidligere nævnt bliver disse piger lovet mange ting. De får muligheden for at komme til USA, de får penge og alt dette vil ”løse” deres problemer, samtidig med at Javier faktisk bilder María ind at det er filmruller hun skal smugle, og som vil blive fremkaldt i New York. Javier snakker videre og fortæller María om proceduren og pengene: ”Bueno siendo así te vamos a dar unos rollos de fotografía. Te mandamos a Nueva York. (..) Allá después de que pases la aduana hay una gente muestra que te estará esperando. Te van a llevar a un lugar seguro. Revelamos los rollos y en 5 ó 10 días estás de nuevo aquí con tu platita para resolver todos los problemas que tienes(..) Bueno nosotros generalmente pagamos cien dolares por rollo (..)” [49]

Her er eksemplet på hvordan

46

Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)

47

Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de mula. (vedlagt som bilag 1)

48

Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552

49

Uddrag af drejebog fra María llena eres Gracia, scene: Un trabajo de Mula (2). (vedlagt som bilag 2)

Side 19

Latinamerikansk immigration til USA

19 bagmændene manipulerer med pigerne, hvor Javier lover María lykke og penge, hvis hun gennefører det, og kort tid efter forsikrer Javier hende også om, at hun ikke vil blive taget i tolden.

Immigrationspolitik og økonomi

Immigrationspolitik og økonomi er nogle af de konflikter under optrapning, specielt er de fælles immigrationsaftaler [50]. De mange latinoere bosat i USA, sender hvert år sender enorme beløb til familier i deres hjemlande, hvilket for Mexico er en stor fordel, da denne pengestrøm fra USA, udgør Mexicos største indtægt [51]. USA ser dog ikke dette som noget positivt og har over de seneste år skærpet forholdene for indvandring og for illegale immigranter bosat i USA, ligesom at USA vil opføre en mur, der skiller USA fra Mellem- og Sydamerika. Reaktionen på dette fra den latinamerikansk side er dog, at den nordamerikanske økonomi burde være mere åben overfor nødvendig indvandring, netop som tidligerenævnte “Un día sin latinos”, viste, at USA ikke ville hænge sammen uden hjælp fra Sydamerika. USA’s befolkning er splittet omkring, om det egentlig er godt eller dårligt at have disse immigranter for Latinamerika. Dem der finder det en ulempe for USA, fokuserer ofte på forskellen mellem betalt skat og offentlige ydelser modtaget, pga. at mange af indvandrerne ikke yder som de får af staten, samtidig med at det har en løn-sænkende effekt på lavtuddannede indfødte amerikanere, som står uden job, pga. at latinoerne kan gøre det samme arbejde endnu billigere. På den anden sige er der også mange der lader indvandringen komme til fordel, hvis man tænker i positive økonomiske effekter, samt sætter fokus på den tilføjede produktivitet og de lavere omkostninger for forbrugerne for visse varer og serviceydelser [52].

Selvom spørgeundersøgelser blandt den amerikanske befolkning omkring immigration siden 1930’erne og stadig gør, viser at USA generelt er imod immigration, har tiderne stadig ændret sig en del [53]. Ifølge James Smith, en amerikansk økonom og hovedforfatter på New Americans: Economic, Demographic, and Fiscal Effects of Immigration, så skal USA kun se dette som en fordel. Han giver ret i, at immigranterne kan konkurrere hårdt med de lavtuddannede amerikanere,

50

Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552

51

Mexico y EEUU: la identidad transnacional, El Mundo, 5.10.2005

52

http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/14_latinosvblacks12m.html

53

http://www.cato.org/pubs/policy_report/pr-imopi.html

Side 20

Latinamerikansk immigration til USA

20 hvilket skader USA, men han tilføjer at mange af de type arbejde som latinos får, er nogle de er specialiseret i fra deres hjemland, som slet ikke kan varetages af amerikanerne og dermed være ikke-eksisternede uden latinos [54].

Som nævnt tidligere i min opgave, så er faktummet penge af væsentlig betydning og en afgørende pull-faktor. Både for Reina og Marlon i Micos en el Polo og for Panchitos familie i Cajas de Cartón, samt Marías desperate forsøg på at lave hurtige penge i filmen, begynder der at tegne sig et billed af hvordan immigranternes liv går op i en stor kamp for penge overlevelse. María bliver lovet en stor sum penge, men ender med kun at få halvdelen, pga. et flugtforsøg som hun laver med en anden mula.

María finder ud af at hun er gravid og opsøger hendes afdøde venindes søster i New York. María er fremmed, men søsteren stoler på at María er veninde til hendes søster, som hun på dette tidspunkt ikke ved er død af hendes smugleri, fordi kokainen gik i stykker i hendes mave. María må fortælle hende sandheden, om hvorfor hun virkelig er I USA og at hun slet ikke søger arbejde, men derimod bare venter på at hun skal tilbage til Columbia. Søsteren fortæller om fordelen ved a blive I USA, og ulempen ved at tage hjem: “(..) Yo me sentía igual al llegar por primera vez. Recuerdo cómo en un cumpleaños de mi abuelita llamé a mí casa. Podía escuchar a toda mi familia al fondo gritando, riéndose, la música sonando (..) y yo lo único que les quería decir era lo mucho que los extrañaba a todos. (..) Recuerdo cuando recibí mi primer cheque. Dios nunca olvidaré..ir a esa oficina a enviar plata a mi casa por primera vez (..) la verdadera razón por la que yo me quedo acá es mi hijo porque el tendrá

muchas más oportunidades. (..) Me duele mucho pero es la verdad”^{55} Hun fortæller

her at uanset savnet til Columbia, så ved hun at hun må blive I USA, for at hendes søn kan få en ordentlig opvækst. Søsteren fortæller også om at hun sender penge til familien derhjemme, hvilket er en meget vigtig indtægt for hvert enkelt lands økonomi i Sydamerika, heraf specielt i Mexico.

Denne samtale får iøvrigt María til at tænke, og hun tænker på samme måde som søsteren mht. hendes kommende barn. Hun savner familien, men måske kunne hendes drøm gå I opfyldelse her. Dette er tankegangen mange immigranter har, og det

54

http://www8.nationalacademies.org/onpinews/newsitem.aspx?RecordID=5779

55

Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a regresar mi niña

Side 21

Latinamerikansk immigration til USA

21 lykkedes for nogen, men langt fra for alle. Filmen slutter med, at María beslutter sig for at blive i USA.

Sprog og kultur

María står i New York med det tilbagevendene problem, at hun ikke kan snakke sproget. Søsteren hun besøger, har kontakter til spanske læger m.m., så María kan kommunikere med folk. Det er meget ofte at latinos opsøger tjenestemænd af samme herkomst som dem selv. Mange af latinoerne I USA, ønsker egentlig heller ikke at lade sig assimilere i det amerikanske samfund, men ønsker i stedet at holde fast i deres eget spanske sprog og kultur, og hvilket nok på fremtidsigt vil blive et problem for samhørigheden i USA. Der findes ingen lette løsninger på problemet, da det både menneskeligt og økonomisk vil have store konsekvenser, hvis man skulle indfange og hjemsende samtlige illegale indvandrere, nu hvor man i så mange år har set igennem fingrene med deres tilstedeværelse. På grund af den store forskel i mening om det er en fordel eller en ulempe, er arbejdet med at forhindre fortsat illegal immigration meget langsomt. USA står overfor det problem at mange fattige latinoer fortsat vil strømme ind i USA. En ulempe vil I så fald være, at der tilsidst vil blive for mange parallesamfund, netop fordi at indvandrerne ikke nødvendigvis gider at være en del af USA, men blot ønsker at fastholde deres eget sprog og egen kultur. Det vil i fremtiden lægge et alvorligt pres på velfærden og sammenhængskræften i USA [56].

56

http://blog.tv2.dk/dfu.valg/entry255712.html

Side 22

Latinamerikansk immigration til USA

22

Konklusion

Jeg kunne i denne opgave ud fra redegørelsen, analysen, perspektiveringen og diskussionen besvare min problemformulering som forventet. I mit arbejde med mine tre materialer (novellen, romanen og filmen) kan jeg konkludere, at der er stor lighed mellem disse immigrant skæbner. Disse tre historier tegner et realistisk billede af hvordan skæbnen er for en immigrant i USA. Immigranterne rejser af to årsager: enten fordi de er nødt til det, pga. bl.a. krig, arbejdsløshed, dårlig levestandard m.m.

(push) eller også fordi de selv ønsker at rejse, bl.a. pga. jobmuligheder, bedre levevilkår m.m. (pull). Uanset hvad årsagen er, så har de alle en forventning til USA og den er oftest positiv. Som i de tre historier viser, så bliver størstedelen skuffet og alligevel sætter mange immigranter livet på spil, for at komme ind i landet. De ender op som del af den undertrykte minoritet og bliver ”brugt” af amerikanerne til de arbejde, de ikke selv gider at varetage. Der findes mange latinamerikanere i restaurations-, rengørings- og landbrugsbranchen, og som er til en meget lav løn, og endda ofte på falske papirer. Jeg har perspektiveret til Geert Hofstedes 4 dimensioner.

USA og Sydamerika ligger langt fra hinanden, trods den korte afstand. Det forholder sig dog en smule forskelligt, alt efter hvor man befinder sig i Sydamerika.Jeg har taget fordele og ulemper op til diskussion med udgangspunkt i en film. Der er uenighed om, om indvandringen er en en god eller en dårlig ting. Ulempen for USA er bl.a.: øget kriminalitet og større offentlige udgifter (skole, læge m.m. til immigranterne). Fordelen er bl.a. billig og god arbejdskraft. Fordelen for Sydamerika er bl.a.: indtægter til landet, som bliver sendt til hjemlandet. Ulempen er bl.a.

undertrykkelse og racisme.

Side 23

Latinamerikansk immigration til USA

23

Litteraturliste

Bøger:

• Al Otro Lado, Helene Balslev og Line Flintholm, Gyldendal, 2004.

• Somos Latinos in the U.S, Aase Kledal og Berenice Lara Laursen, Systime

2007.

• Med i Bagagen..Grundbog til kulturforståelse, Geert A. Nielsen og Karen

Schmedes, OP, 1996.

• Fokus på kultur, Anne Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, Systime, 2000.

Tekster:

• Micos en el Polo (novelle), Jorge Franco Ramos

• Cajas de Cartón (romanuddrag), Francisco Jiménez

Film:

• María llena eres de Gracia (film + uddrag af drejebog)

• Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a regresar mi niña

• Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula

(1)

• Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula

(2)

Artikler:

• Mexico y EEUU: la identidad transnacional, El Mundo, 5.10.2005

Websites:

• http://blog.tv2.dk/dfu.valg/entry255712.html
• http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
• Den amerikanske skilsmisse: http://www.information.dk/134552

Side 24

Latinamerikansk immigration til USA

24

• Some blacks say Latino immigrants taking their jobs:

http://seattletimes.nwsource.com/html/localnews/14_latinosvblacks1

2m.html

• http://www.cato.org/pubs/policy_report/pr-imopi.html
• http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=5#compare
• http://www.geert-
hofstede.com/hofstede_dimensions.php?culture1=95&culture2=59#compare
• http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=30118&TS_ID=2&S_ID=58&C_
ID=220

• http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
• http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/03.htm
• http://www.coin.dk/default.asp?aid=728
• http://www8.nationalacademies.org/onpinews/newsitem.aspx?RecordID=5779

Side 25

Latinamerikansk immigration til USA

25

Bilag

Bilag 1

Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula (1) Bilag 2

Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Un trabajo de mula (2) Bilag 3

Uddrag af drejebog fra María llena eres de Gracia: scene: Usted no se va a regresar mi niña