Bryllup og skilsmisse | Case

Side 1

Side 1 af 5

Bryllup og skilsmisse – afsætningsopgave

Udvikling i antal skilsmisser pr. 1000 gifte inden for de seneste 10 år.

I løbet af det sidste årti har der været en variation i antallet af skilsmisser. År 2003 og 2004 var de år hvor der blev udført flest skilsmisser, helt op til ca. 15 skilte. Der efter falder tabellen helt ned til ca. 13 skilte pr. 1000 gifte i år 2007. Derfra begynder det at gå op af bakke igen. Der kan være en del grunde til det stigende antal skilsmisser. Det giver god mening at en finanskrise ville få de allerede gifte par til at holde tættere sammen, da de som regel har en fælles økonomi og dertilhørende ejendele. Man kan også se at det er omkring krisens udspring i år 2007, hvor tabellen falder. Men året efter stiger tabellen faktisk en del, i forhold til at havde været i et længere varigt forløb. Krisen kan nemlig også have den modsatte effekt på parforholdene. Hvordan skal man tackle en situation der lyder på, at man har haft meget og mister næsten alt? Det får parrene til at se på deres tilværelse med en helt anden vinkel. Det giver et godt indblik i hvor hurtigt man kan miste det man har arbejdet hårdt for. Når man hele tiden har en krise at tænke på, den er ikke så relevant mere, som den var for et par år siden, men de mennesker den gik hårdest udover, har ikke oplevet sådan en krise før. Det kan godt give dem nogle psykologiske tæsk. Det får nogle af parrene til at tænke mere over deres nuværende situation og det giver problemer i deres ægteskab. Derfor er krisen en faktor der er med til stigningen i tabellen og den bliver højst sandsynligt ved med at stige.

Redegørelse for købsbeslutningsprocessen for købet af en typisk bryllupsfest.

Før et par tager den store beslutning om at blive gift, er der et par ting der skal afklares først. F.eks.

skal parret bestemme om de skal dele deres økonomi, om de vil have deres indkomst ind på én konto, eller hver deres. Der er en del ting der skal afklares, også med hensyn til en bryllupsfest.

Nogle mennesker vælger at blive gift på rådhuset og holde en lille fest, kun for de nærmeste venner og familien. Andre par planlægger en anden måde at fejre deres kærlighed på. De vil måske gerne vies på en strand på Hawaii og holde en kæmpe fest, hvor der ikke bliver sparret på noget som helst.

Dertil kommer der en bryllupsrejse, nogle tager på en hyggelig kro ved Vesterhavet, mens andre tager til Paris, Barbados eller andre eksotiske og romantiske destinationer. Nogle har mulighederne for at gå hele vejen, mens andre er nødt til at have en mere økonomisk realisme når de skal planlægge. Derfor er det et længere projekt at indsamle information om alle de ting der skal indgå i

Side 2

Side 2 af 5 brylluppet. Mad, service, blomster, til- og frakørsel til festen og andre grundlæggende ting. Derfor har jeg opstillet en model der giver nogle bud på hvilke typiske tanker og overvejelser der bliver gjort i forbindelse med et bryllup. Først opstår der en problemerkendelse, i form af at man gerne vil fejre noget, men ingen fest har. Derfor er man nødt til at samle noget information, evt. lave nogle samtaler med nogle arrangører. Man finder nogle steder, som regel er der altid et tilbud der står højere på ønskelisten end andre, men hvis det ikke er tilgængeligt, er man nødt til at finde alternativer. Man beslutter så om det sted man har fundet er købet værd. Skal man reservere det eller ikke? Vi siger at parret købte et tilbud fra en bryllup-arrangør, efter festen snakker de om det var alle pengene værd, om de skulle have ændret på nogle ting. De kommer frem til en konklusion og vurderer derfor deres køb. Måske var det så godt at det er noget de kan anbefale, måske var det ikke som forventet og levede ikke op til de aftalte standarder. Det kan skabe negativ omtale for arrangøren.

Jeg har lavet en opdeling af faserne i købsbeslutningsprocessen med udgangspunkt i et ungt par der har været forlovet i omkring et halvt år. De har nu besluttet at blive gift til sommer og vil derfor i gang med at planlægge deres fest. Parrets indkomst er meget gennemsnitlig. De har begge to et okay lønnet arbejde.

De har et fælles beløb til ”luksus forbrug” når de har betalt alle de omkostninger der er ved at bo i et rækkehus i udkanten af København. Deres rådighedsbeløb er deres indkomst minus alle deres omkostninger lagt sammen, da de deler deres økonomi. Parret består af Henrik og Anna.

Købsbeslutningsfaserne Køberoller Eksempel

Problemerkendelse Iniativtager: Både Henrik og Parret har bestemt at de gerne

Anna vil holde en stor fest for at fejre deres vielse. De har begge to en idé om hvordan festen skal foregå. De er begge to enige om at festen skal

Informationssøgning Influenter: Nogle af parrets Parret starter med at finde ud af tætte venner, der blev selv blev gift for et par år siden. informationerne selv, eller om om de selv skal finde alle de vil have hjælp fra nogle professionelle. Deres venner

Side 3

Side 3 af 5

Ved de fleste bryllupper har parrene på forhånd nogle købemotiver der styrer deres købsvaner.

Disse vaner kommer tit til at have en indflydelse på deres fest.

Der findes 2 kategorier indenfor købemotiver. Der er det funktionelle købemotiv og det sociale købemotiv. Inde under det sociale købemotiv findes der 4 købemotiver der hver især definerer et købsmotiv. Der er snobmotivet, bandwagonmotiv, thrifty og veblenmotivet. Man kan godt putte alle

4 motiver ind over en bryllupsfest. F.eks. er der nogle der holder et anderledes bryllup for at signalere at de ikke er som massemængden. Det kaldes snobmotivet. Det modsatte af dette motiv er bandwagonmotivet. Der er når ens motiv for et køb er, at man vil købe det som alle de andre også køber. Der er mange der køber på denne måde, og derfor opstår der et begreb der kaldes

mainstream. Det er den stil/mode som størstedelen af massen følger og køber efter. Hvis man

udelukkende går efter at købe billigt, for at få en følelse af at have sparet noget, er det man kalder for thriftymotivet. Det kan også bruges i nogle bryllupskøb, da nogle par ikke ønsker at bruge mange penge på en stor fest, da de hellere vil bruge pengene på noget andet, eller simpelthen synes fik hjælp og var glade for at de ikke selv skulle stå for at få alle aftalerne i hus. Parret er nu i et dilemma, skal de vælge forslag 1 eller 2?

Vurdering af alternativer Parret vurderer fordele og ulemper ved begge forslag. De kan få det billigere ved forslag

1, og derved bruge flere penge på nogle ekstra ting. Forslag 2 koster en del mere, fordi at arrangøren skal have provision og er forholdsvis dyr.

Købsbeslutning Køber og disponent: Anna, Anna beslutter at forslag 2 er disponenten, beslutter endeligt det mest fornuftige for dem. De at det bliver forslag 2 og

Henrik, køberen, kører ud til firmaet og aftaler betalingen. ikke stresse. Derfor giver de vil gerne have en behagelig tid med at planlægge brylluppet og

”ansvaret” videre.

Efterkøbsvurdering Efter at have haft et fantastisk bryllup er det nygifte par lykkelige over at have valgt forslag 2, selvom det var dyrere. De vil allerede nu anbefale denne måde at arrangere et bryllup på.

Side 4

Side 4 af 5 det er for dyrt. Det sidste købemotiv inden for det sociale købemotiv er veblenmotivet. Når ens købemotiv er styret af veblen, køber man dyrt, fordi man mener at en høj pris signalerer høj kvalitet og eksklusivitet. Nogle bryllupper bliver fuldstændig overdrevet og det skyldes tit at parret har købt dyrt. Nogle gør det også på grund af opmærksomheden og omtalen.

Analyse af rådighedsbeløbets betydning for købet af en typisk bryllupsfest.

Rådighedsbeløbet har en vigtig faktor i købet af en bryllupsfest. Når et par bliver forlovet, følger der som regel en vielse med. Der kan godt gå noget tid før de blevet viet, men når de gør, vælger de fleste par at fejre det. Om man så er på overførselsindkomst eller har en årlig indkomst på mere end

500.000 kr. skal man holde en fest. Parrets rådighedsbeløb sætter standarden for festen. Nogle par bliver gift i en lokal kirke eller på et rådhus og fejrer det hjemme hos dem selv. Andre tager til udlandet og inviterer familien med. Rådighedsbeløbet sætter grænser for mulighederne, men selvom man ikke har et stort beløb behøves det ikke sætte en stopper for at man bruger penge på en bryllupsfest. Festen bliver tit lagt et godt stykke ud i fremtiden så der er tid til at spare op, hvilket mange par gør. Der er ikke mange par der har pengene til at holde en ”spontan” bryllupsfest, det kræver et højt rådighedsbeløb.

Beløbet har derfor ikke en alt afgørende betydning, for om man køber en fest eller ej, men det begrænser som sagt mulighederne for at leje sig ind på dyre hoteller og rejse til udlandet. Dog kan man også sagtens bruge mange penge på en fest man holder derhjemme. På den måde betyder parrets rådighedsbeløb ikke om man køber en fest eller ej, den bestemmer bare i hvilket omfang festen skal foregå.

Referencegruppernes muligheder for at påvirke et ”køb/køb ikke” af en bryllupsfest.

Som regel køber normale mennesker ikke noget, som de ikke er blevet opfodret til. De bliver ”vildledt” enten ved hjælp af en reklame, der har en kendt person til at reklamere for et produkt.

Man ser også tit de såkaldte ”eksperter” i fjernsynet. F.eks. er der tit tandlæger der reklamerer for en tandbørste eller en tandpasta. Det er ikke tit man ser en reklame i fjernsynet for bryllupsfester, det er noget parrene selv skal opsøge. De søger råd og informationer, evt. hos venner og bekendte.

Nogle spørger deres forældre til råds, da de måske også er eller har været gift.

Der er nogle der har så meget indflydelse at de kan overtage disponentrollen overfor parret.

Side 5

Side 5 af 5

Her er opstillet en tabel der viser de grupper der har indflydelse.

Referencegrupperne har alle sammen forskellige muligheder for at påvirke parrets beslutning. Som tabellen forklarer, er der nogle grupper, som man naturligt lytter mere til. I parrets tilfælde ville det være familien og de nærmeste venner der ville have muligheden for at påvirke en beslutning. Når man spørger om råd til en bryllupsfest, er det kun de mennesker der kender én bedst, der har en idé om hvilke valg og afkast der ville være det mest fornuftige. Ikke fordi at en god kollega ikke har en dårligere mening eller holdning generelt, så kender de bare ikke parret ligeså godt som familie og venner gør. Derfor er det indenfor den primærgruppe at påvirkningen vil virke bedst.

Kildeliste:

• Tabel på side 1 ”Krisen koster kærligheden” fra avisen Børsen.

• De to ”tekst-billeder” på side 3 er fra hjemmesiden ww.epn.dk om hvordan rådighedsbeløbet er eksploderet.

• www.bryllupsklar.dk

• Tabeller og modeller er fra Afsætning1.

Primærgruppe | Sekundærgruppe | Tertiærgruppe

Forklaring Personer man omgås Personer man ikke Personer man ikke

meget har stor | omgås så meget med, | omgås med, men som
indflydelse på en. | men som alligevel har | man alligevel deler

en indflydelse. holdninger og meninger med.

Eksempel Det er familien og sine Kollegaer og Eksperterne i

nærmeste venner. | studiekammerater | samfundet.