Et eksempel fra HHX 2. år
Konkurrencesituationen på det danske øl- og cidermarked
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 2. år i Afsætning A og fylder 12 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Konkurrence situationen for det danske øl marked
- Analyse af konkurrencesituationen på det danske ølmarked
- Brancheanalysen
- Antal konkurrenter og markedsandele
- Markedets vækst og størrelse
- Markedets indtjeningsmuligheder
- Kunderne eller målgruppens adfærd
- Porters five forces
- Konkurrencen i branchen
- Køberne (producent- eller konsumentmarked) og deres forhandlingsstyrker
- Nye indtrængere
- Substituerede produkter
- Leverandørerne og deres forhandlingsstyrke
- Konkurrencemæssig position – ølmarked
- Konkurrence situationen for, det danske cider marked
- Konkurrencetragt modellen
- Køberne (producent- eller konsumentmarked) og deres forhandlingsstyrke
- Substituerende produkter
- Leverandørerne og deres forhandlerstyrke
- Konkurrencemæssig position – cider marked
- Udviklingen i salget af øl og cider frem til 2014
- Forslag til strategier
- Ansoff’s vækstmatrice
- Kildeliste
Uddrag fra opgaven
HHX 2. år
Konkurrence situationen for det danske øl marked
Konkurrencetragt modellen: I min konkurrencetragtmodel har jeg under Samme produkt, valgt at sætte almindelige øl producenter ind, da de er nærmeste konkurrenter, og fordi de laver stort set identiske produkter, og forskellen er generelt meget lille. Jeg har ikke valgt at sætte specielbryggerier ind under samme produkt som f.eks. Fur Bryggeri/Fur øl, fordi jeg mener at graden af konkurrencen ikke er så høj imellem specielbryggeriernes øl og de mere almindelige øl som f.eks. Carlsberg, som hvis vi satte Carlsberg op imod Royal. Dette skyldes hovedsageligt at f.eks. Carlsberg henvender sig til en bredere målgruppe, som strækker sig fra de unge mennesker som godt kan lide og slukke tørsten til fester, og helt op til ældre mennesker, som godt vil nyde en god øl til deres mad. Hvor derimod de gourmetbryggerier mest sigter efter de aldrende og ældre mennesker, og prisen er højere.
Alle produkter: Nike sko Ikea møbler Biograf billetter Volvo HTC Bærbar Samme behov: Champagne HHX 2. år Somersby Bacardi Cult Coca cola Sprite Fanta Samme produkt kategori: Fur øl Hornbeer Randers bryghus HHX 2. år Samme produkt: Carlsberg Tuborg Royal Odin øl Harboe øl HHX 2. år Samme produktkategori er for dem som går meget op i at få en kvalitets øl, og ikke er bange for at betale det ekstra for den som den nu en gang koster.
I boksen Samme Behov mener jeg, at øl og speciel øl hører under det sociale behov, da man ofte drikker øl til fester, festivaler og generelt festlige lejligheder eller ved sociale situationer som fx en middag eller lignende. Jeg mener dog ikke at øl hører under det fysiologiske behov som nogle sikkert ville sige. Det mener jeg, fordi at øl er vanddrivende og ikke er sundt for kroppen, og ikke er det bedste og slukke tørsten i. I denne boks har jeg alle andre slags alkohol og også sodavand. Alkoholen hører også til det sociale behov, da det også drikkes til fester og lignende, ligesom vi sagde med øllen før. Sodavanden er også sat i denne boks, da mange mennesker sikkert foretrækker og drikke en drink med whisky og cola, frem for en kold øl. Mange gange kan man også skifte øl ud med disse produkter, da folk måske vil have noget stærkere og drikke, eller selv kan bestemme hvor stærkt, det de får at drikke skal være.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.