Et eksempel fra HF 2. år

SSO om "Det Komplekse Talsystem"

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SSOMatematik A 24 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?

  2. 4 min

    Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?

Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i matematik

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Matematik A, 24 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Indhold
  • Indledning
  • Den historiske udvikling af løsningen til tredjegradsligningen
  • Den komplekse talplan
  • Regneregler for de komplekse tal
  • Modulus og Argument
  • De Moivres formel og den binome ligning
  • Andengradsligningen
  • Tredjegradsligningen
  • Løsning af opgave 1
  • Løsning af opgave 2
  • Konklusion
  • Litteratur
  • Bilag
  • Det Komplekse Talsystem
  • tal, samt kunne løse en binom ligning og en andengradsligning. Dette vises i praksis på to
  • den komplekse tredjegradsligning, samt repræsentationen af de komplekse tal
  • qpxx 
  • hvor
  •  Rqp,
  • han kunne anvende hans løsningsformel til at løse dem
  • Løsningsformlen til ligning (1) og
  • qpxx 
  • , hvor
  • 0p
  • og
  • 0q
  • (2) gav han ved
  • pqqpqq
  • x 

Uddrag fra materialet

Den komplekse talplan

Ligesom reelle tal kan skrives på en tallinje, kan komplekse tal skrives i et koordinatsystem, hvilket virker logisk, idet definitionen af de komplekse tal bygger på regning med reelle talpar . Vi opfatter det komplekse tal som punktet i et koordinatsystem med koordinaterne

, hvor

ligger på x-aksen, også kaldet den reelle akse, og ligger på y-aksen, som vi kalder den imaginære akse. Vi kalder tallet et reelt tal, og tallet et rent imaginært tal. Ved et komplekst tal skrevet på formen findes på x-aksen, den reelle akse, og på y-aksen, den imaginære akse. Dette skriver vi som: Det er også værd at bemærke at et komplekst tal, z og dets konjugerede tal w ligger symmetrisk omkring den reelle akse, idet de to komplekse tal har tilknyttet punkterne henholdsvis

og

Med videre regning af komplekse tal, især argument og modulus, vil det være hensigtsmæssigt at tegne en pil fra 0 til , som vi kalder stedvektoren til a. Ved hjælp af stedvektorer kan addition af komplekse tal vises geometrisk, nemlig som normal vektoraddition i planen. Summen eller differensen mellem to komplekse tal, er lig summen eller differensen mellem stedvektorerne til de samme to tal.

På figur 1 i bilag 1 er der indtegnet forskellige komplekse tal, samt deres stedvektorer.

Regneregler for de komplekse tal

Før man redegør for regnereglerne for de komplekse tal, er det væsentligt at vise at man opfatter C som et tallegeme.

Ligesom Z er en udvidelse af N, Q er en udvidelse af Z og R er en udvidelse af Q, indføres C som en udvidelse af R. Derfor tager vi udgangspunkt i de reelle tal når vi definerer de komplekse tal, ved at erstatte udtrykket , idet udtrykket er ukendt, og udefinerbart inden for R. Hvis man ser på Bombellis udregninger får vi at: Med dette kan vi konkludere at addition og multiplikation af udtryk af formen får resultatet af samme form, hvorfor vi kan konkludere, at ved talpar er addition og multiplikation bestemt ved: Denne talmængde kaldes ”de komplekse tal” og betegnes med C . Dermed har vi vist at C opfattes som tallegeme, og det betegnes nu Førnævnte udtryk , skrives i moderne matematik på en anden måde. Lader vi det rent imaginære tal (0,1) få betegnelsen

og

Lader vi fås og dermed og får at det komplekse tal z kan skrives på formen Ydermere findes udtrykket , z’s konjugerede …

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.